/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Islamisering
Fra : Henri Gath


Dato : 09-02-06 00:44

Islamisering: Ytringsfrihed er bolværk mod islamisering af Europa

Den frafaldne muslim og bestsellerforfatter, der skriver under pseudonymet
Ibn Warraq, mener, at ytringsfriheden er en del af vor vestlige arv, og at
vi må forsvare den mod angreb fra totalitære samfund.

Af IBN WARRAQ

Den store britiske filosof John Stuart Mill skriver i sit essay Om
Friheden: »Det er underligt, at folk indrømmer gyldigheden af argumenterne
for ytringsfrihed, men protesterer imod, at de presses til det yderste uden
at bemærke, at hvis grundene ikke kan bruges i ekstreme tilfælde, kan de
ikke bruges i noget som helst tilfælde.«Tegningerne i den danske avis
Morgenavisen Jyllands-Posten berører det vigtigste emne i vor tid:
Ytringsfriheden. Vil vi i Vesten give efter for pres fra samfund med en
middelalderlig holdning, eller vil vi forsvare vor mest dyrebare frihed,
ytringsfriheden, som tusinder af mennesker har ofret deres liv for?Et
demokrati kan ikke overleve ret længe uden ytringsfrihed. Friheden til at
diskutere, til at tænke anderledes og endda til at fornærme og krænke. Det
er en frihed, der er stor mangel på i den islamiske verden, og uden den vil
islam forblive uangrebet i sin fanatiske, middelalderlige fæstning; stivnet,
totalitær og intolerant. Uden denne grundlæggende frihed vil islam fortsætte
med at undertrykke holdninger og menneskerettigheder samt individualiteten,
originaliteten og sandheden. Medmindre vi udviser solidaritet, dvs. højlydt,
offentlig solidaritet uden at skamme os, med de danske tegnere, vil de
magter, der forsøger at påtvinge det frie Vesten en totalitær ideologi, have
vundet. Da vil islamiseringen af Europa for alvor være begyndt. Så sig ikke
undskyld.Dette fører til et andet og mere generelt problem: Vestens
manglende evne til at forsvare sig selv intellektuelt og kulturelt. Vær
stolt, og sig ikke undskyld. Skal vi blive ved med at undskylde for vore
fædres synder? Skal vi for eksempel stadig undskylde for det britiske
verdensrige, når briternes tilstedeværelse i Indien faktisk førte til den
indiske renæssance, afhjælpning af hungersnøden, jernbaner, veje,
vandingssystemer, udryddelse af kolera, statsadministrationen, etableringen
af et overordnet uddannelsessystem, oprettelsen af et parlamentarisk
demokrati og retssikkerhed? Og hvad med den britiske arkitektur i Mumbai og
Calcutta? Briterne gav endda inderne deres egen fortid tilbage. Det var
europæisk videnskab, arkæologi og forskning, der afslørede Indiens tidligere
storhed. Det var den britiske regering, der gjorde sit bedste for at redde
og bevare de mindesmærker, som vidnede om fortidens pragt. Den britiske
imperialisme gik ind for at bevare, mens den tidligere islamiske
imperialisme ødelagde tusinder af hinduistiske templer.Skal vi virkelig på
verdensplan undskylde for Dante, Shakespeare og Goethe? Mozart, Beethoven og
Bach? Rembrandt, Vermeer, Van Gogh, Breughel, ter Borch, Galileo, Huygens,
Kopernikus, Newton og Darwin? Penicillin og computere? De Olympiske Lege og
fodbold? Menneskerettigheder og parlamentarisk demokrati? Vesten er kilden
til befriende idéer som den personlige frihed, politisk demokrati,
retssikkerhed, menneskerettigheder og kulturel frihed. Det er Vesten der har
løftet kvinders status, bekæmpet slaveri, forsvaret friheden til at stille
spørgsmål, ytringsfriheden og samvittighedsfriheden. Nej, Vesten behøver
ingen forelæsning om andre samfunds fremragende dyder, når disse samfund
tvinger deres kvinder til underkastelse, skærer kvindernes klitoris af,
stener dem til døde på grund af påstået utroskab, smider syre i deres
ansigter eller nægter de indbyggere, der anses for at tilhøre en lavere
samfundsklasse, menneskerettigheder.Hvordan kan vi forvente, at indvandrere
kan integreres i vestlige samfund, når de samtidig får at vide, at Vesten er
dekadent, en lastens hule, roden til alt ondt, racistisk, imperialistisk og
foragtelig? Hvorfor skulle de, med den afroamerikanske forfatter James
Baldwins ord, ønske at blive integreret i et samfund, der er en synkende
skude? Hvorfor vil de alle gerne til Vesten og ikke til Saudi-Arabien? De
burde blive oplyst om de århundreders anstrengelser, der resulterede i den
frihed, som de, og alle andre for den sags skyld, sætter pris på, nyder godt
af og benytter sig af. De burde blive gjort bekendt med de enkeltpersoner og
grupper, som kæmpede for disse friheder, og som i dag foragtes eller er
glemt. Friheder, som det meste af den øvrige verden misunder, beundrer og
forsøger at efterligne. »Da de kinesiske studenter kæmpede og døde for
demokratiet på Den Himmelske Freds Plads, havde de ikke medbragt figurer af
Kungfutse eller Buddha, men en model af Frihedsgudinden.«Ytringsfriheden er
vor vestlige arv, og hvis ikke vi forsvarer den, vil den bukke under for de
totalitære angreb. Ytringsfriheden er også hårdt tiltrængt i den islamiske
verden. Ved at forsvare vore værdier lærer vi den islamiske verden noget
vigtigt. Vi hjælper den islamiske verdens indbyggere ved at oplyse dem om
vore værdier som alternativ til deres skattede traditioner.

Jyllands-Posten 8. februar 2006



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408636
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste