/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Syns korrektion?
Fra : Palle Jensen


Dato : 12-02-06 22:45

Hejsan,

Er der nogen der kan forklare mig hvordan systemet til korrektion af
synet fungerer?

Altså når man taler om at man har +3 på højre øje og -2 på venstre.

- er nærsynet og + er langsynet....

Men hver er forskellen på +1 og +2?

På Forhånd tak..


--
Palle

 
 
Bertel Lund Hansen (12-02-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-02-06 23:11

Palle Jensen skrev:

> Er der nogen der kan forklare mig hvordan systemet til korrektion af
> synet fungerer?

Man angiver styrken på den linse der skal bruges for at korrigere
til normalsyn, og styrken angives i dioptrier som er 1 divideret
med brændvidden i meter. Brændvidden er afstanden fra midten af
linsen til brændpunktet.

Hvis det er +, er det en samlelinse (et brændeglas), og den kan
korrigere for langsynethed. Hvis det er -, er det en spredelinse,
og den kan korrigere for nærsynethed.

> Altså når man taler om at man har +3 på højre øje og -2 på venstre.

> - er nærsynet og + er langsynet....

> Men hver er forskellen på +1 og +2?

+1: Brændvidden er da 1/1 m = 1 m. Hvis man bruger den som
brændeglas, skal man altså holde den 1 meter fra det der skal
brændes.

+2: Brændvidden er da 1/2 m = 50 cm. Hvis man bruger den som
brændeglas, skal man altså holde den ½ meter fra det der skal
brændes. Den lise er dobbelt så stærk som den første.

Den danske wiki har ikke ret meget. Den engelske har en del som
du måske kan have fornøjelse af selv om teksten er for indviklet.
Der er nogle gode tegninger:

http://en.wikipedia.org/wiki/Lens_(optics)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Palle Jensen (15-02-2006)
Kommentar
Fra : Palle Jensen


Dato : 15-02-06 00:02

On Sun, 12 Feb 2006 23:11:07 +0100, Bertel Lund Hansen
<nospamfilius@lundhansen.dk> wrote:

>+1: Brændvidden er da 1/1 m = 1 m. Hvis man bruger den som
>brændeglas, skal man altså holde den 1 meter fra det der skal
>brændes.
>
>+2: Brændvidden er da 1/2 m = 50 cm. Hvis man bruger den som
>brændeglas, skal man altså holde den ½ meter fra det der skal
>brændes. Den lise er dobbelt så stærk som den første.
>
>Den danske wiki har ikke ret meget. Den engelske har en del som
>du måske kan have fornøjelse af selv om teksten er for indviklet.
>Der er nogle gode tegninger:
>
>http://en.wikipedia.org/wiki/Lens_(optics)

Tak for svar...

Det er sgu lidt svært at forstå, men efter et par gennemlæsninger tror
jeg den er der

Tak for link også!

--
Palle Jensen

Kristian Damm Jensen (13-02-2006)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 13-02-06 23:01

Palle Jensen wrote:
> Hejsan,
>
> Er der nogen der kan forklare mig hvordan systemet til korrektion af
> synet fungerer?
>
> Altså når man taler om at man har +3 på højre øje og -2 på venstre.
>
> - er nærsynet og + er langsynet....
>
> Men hver er forskellen på +1 og +2?

Bertel har givet en forklaring set ud fra brillelinsens synspunkt.

Jeg vil i stedet forsøge mig med en forklaring ud fra øjelinsens synspunkt.

Problemet for folk med almindeligt behov for synskorrektion (altså: vi ser
bort fra bygningfejl, grå stær o.a.) er at linsen i øjet (og/eller de
muskler, der manipulerer linsen) har nedsat evne til at justere linsens
brændvidde.

For nærsynede betyder det i praksis, at der er en grænse for hvor langt væk
ting kan være uden at blive slørede fordi det ikke er muligt at fokusere.
Jeg husker at da jeg havde -2 var min afstand knap en meter. Idag har jeg -4
og skal have en tekst ind på ca. 20 cm for at kunne læse den uden
synskorrigerende hjælpemidler.

For langsynede er problemet omvendt: Der er en grænse for hvor tæt på øjet
de kan holde noget uden at det bliver sløret. Langsynede mennesker opdager
typisk problemet ved at de bliver trætte i armene af at læse avis; den skal
holdes i strakt arm for at kunne læses. Jo flere dioptrier (jo mere plus) jo
længere væk skal tingene være før øjet kan stille skarpt.

Rigtigt morsomt bliver det så for nærsynede mennesker, der bliver gamle. De
kommer nemlig til at lide af både nærsynethed og gammelmands langsynethed.
Det betyder enten dobbeltslebne glas eller både kontaktlinser og
læsebriller.

--
Kristian Damm Jensen



Bertel Lund Hansen (13-02-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-02-06 23:40

Kristian Damm Jensen skrev:

> Problemet for folk med almindeligt behov for synskorrektion (altså: vi ser
> bort fra bygningfejl, grå stær o.a.) er at linsen i øjet (og/eller de
> muskler, der manipulerer linsen) har nedsat evne til at justere linsens
> brændvidde.

Det er ikke rigtigt. Hvis det var, ville man jo også have
problemer selv om man gik med briller. Problemet er at linsens
brændpunkt ikke rammer nethinden men et stykke foran (nærsynet)
eller bagved (langsynet). Når brillerne flytter brændpunktet så
det præcis rammer nethinden, har man normalt syn og kan altså
justere brændvidden fuldt så godt som normaltsynede.

> For nærsynede betyder det i praksis, at der er en grænse for hvor langt væk
> ting kan være uden at blive slørede

Ja.

>fordi det ikke er muligt at fokusere.

Nej. Fordi fokuseringen rammer et forkert punkt.

> Rigtigt morsomt bliver det så for nærsynede mennesker, der
> bliver gamle. De kommer nemlig til at lide af både nærsynethed
> og gammelmands langsynethed.

Det er mest forkert. For gamle (det begynder ved 45 år) mennesker
går det netop nedad med evnen til at justere brændvidden. Jeg har
været nærsynet siden jeg var ca. 12. Jeg er nu 57, men er ikke
langsynet. Jeg har på en måde det samme syn ved afstande over en
meters penge som før (dog med lidt nedsat skarphed). Jeg kan bare
ikke længere med mine normale briller fokusere på noget tæt på.
Derfor er jeg nødt til at have en læsestyrke der er 2 dioptrier
svagere hvis jeg ikke foretrækker at holde emnet 10 cm fra
øjnene.

> Det betyder enten dobbeltslebne glas eller både kontaktlinser og
> læsebriller.

.... eller to sæt briller. Jeg bruger normalt dobbeltslebne glas
fordi det giver mig begge muligheder (langt syn og læsesyn), men
til computerbrug bruger jeg læsebriller med én slibning. Så er
jeg fri for at sidde og vippe hovedet opad - en karakteristisk
læsestilling for dem der bruger dobbeltslebne briller.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Per A. Hansen (16-02-2006)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 16-02-06 10:43


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:43f10a8a$0$8100$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Kristian Damm Jensen skrev:
>
>> Problemet for folk med almindeligt behov for synskorrektion (altså: vi
>> ser
>> bort fra bygningfejl, grå stær o.a.) er at linsen i øjet (og/eller de
>> muskler, der manipulerer linsen) har nedsat evne til at justere linsens
>> brændvidde.
>
> Det er ikke rigtigt. Hvis det var, ville man jo også have
> problemer selv om man gik med briller. Problemet er at linsens
> brændpunkt ikke rammer nethinden men et stykke foran (nærsynet)
> eller bagved (langsynet). Når brillerne flytter brændpunktet så
> det præcis rammer nethinden, har man normalt syn og kan altså
> justere brændvidden fuldt så godt som normaltsynede.

Nej - Kristian har ret. Øjets muskler bliver med alderen dårligere i stand
til at fokusere -
musklerne bliver stivere, hvilket i øvrigt gælder for andre muskler end
øjets. Når man korrigerer med brilleglas skal musklerne kun udføre små
bevægelser.
Ved at lave "øjegymnastik" kan man i øvrigt styrke øjets muskler, så de
bliver i
stand til at fokusere - en teknik der har været kendt i Kina i masser af
år.
Metoden kan naturligvis ikke anvendes ved bygningsfejl.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Bertel Lund Hansen (16-02-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 16-02-06 13:20

Per A. Hansen skrev:

>>> Problemet for folk med almindeligt behov for synskorrektion
>>> [...](altså: vi ser bort fra bygningfejl, grå stær o.a.) er
>>> at linsen i øjet (og/eller de muskler, der manipulerer
>>> linsen) har nedsat evne til at justere linsens brændvidde.

>> Det er ikke rigtigt. Hvis det var, ville man jo også have
>> problemer selv om man gik med briller. Problemet er at linsens
>> brændpunkt ikke rammer nethinden men et stykke foran (nærsynet)
>> eller bagved (langsynet). Når brillerne flytter brændpunktet så
>> det præcis rammer nethinden, har man normalt syn og kan altså
>> justere brændvidden fuldt så godt som normaltsynede.

> Nej - Kristian har ret.

Nej, det har han ikke. I det citerede afsnit taler han om
almindelig synskorrektion. Det fik jeg behov for som ca. 12-årig.
Vil du påstå at det var den aldersbetingede muskelsvækkelse der
satte ind på det tidspunkt?

I det indlæg som du har klippet fra, er der en ret grundig
redegørelse for hvordan det går med gamle menneskers syn. Har du
slet ikke læst den?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Per A. Hansen (17-02-2006)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 17-02-06 10:52


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:43f46db5$0$6849$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Per A. Hansen skrev:
>
>>>> Problemet for folk med almindeligt behov for synskorrektion
>>>> [...](altså: vi ser bort fra bygningfejl, grå stær o.a.) er
>>>> at linsen i øjet (og/eller de muskler, der manipulerer
>>>> linsen) har nedsat evne til at justere linsens brændvidde.
>
>>> Det er ikke rigtigt. Hvis det var, ville man jo også have
>>> problemer selv om man gik med briller. Problemet er at linsens
>>> brændpunkt ikke rammer nethinden men et stykke foran (nærsynet)
>>> eller bagved (langsynet). Når brillerne flytter brændpunktet så
>>> det præcis rammer nethinden, har man normalt syn og kan altså
>>> justere brændvidden fuldt så godt som normaltsynede.
>
>> Nej - Kristian har ret.
>
> Nej, det har han ikke. I det citerede afsnit taler han om
> almindelig synskorrektion. Det fik jeg behov for som ca. 12-årig.
> Vil du påstå at det var den aldersbetingede muskelsvækkelse der
> satte ind på det tidspunkt?

Nej - jeg tog udgangspunkt i din afvisning af ovenstående, hvor Kristian
i sit svar så bort fra bygningsfejl og nævnte øjenmuslerne evne til at
justere linsens brændvidde - noget som naturfolk og kinesere gennem tiderne
har benyttet i mangel af adgang til brilleglas.
I din afvisning af tog du så udgangspunkt i egen bygningsfejl.
Dit argument at briller flytter brændpunktet så det præcist rammer nethinden
er ikke helt rigtigt - det afhænger af afstanden til objektet.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Bertel Lund Hansen (17-02-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 17-02-06 11:29

Per A. Hansen skrev:

og jeg skal ige have klarlagt:

Kristian skrev:

> Problemet for folk med almindeligt behov for synskorrektion
> [...](altså: vi ser bort fra bygningfejl, grå stær o.a.) er
> at linsen i øjet (og/eller de muskler, der manipulerer
> linsen) har nedsat evne til at justere linsens brændvidde.

Du mener at dette er rigtigt?

Jeg skrev:

> Nej, det har han ikke. I det citerede afsnit taler han om
> almindelig synskorrektion. Det fik jeg behov for som ca. 12-årig.
> Vil du påstå at det var den aldersbetingede muskelsvækkelse der
> satte ind på det tidspunkt?

Du skrev så:

> Nej - jeg tog udgangspunkt i din afvisning af ovenstående, hvor
> Kristian i sit svar så bort fra bygningsfejl og nævnte
> øjenmuslerne evne til at justere linsens brændvidde - noget
> som naturfolk og kinesere gennem tiderne har benyttet i mangel
> af adgang til brilleglas.

Betyder det at du mener at jeg som 12-årig mistede evnen til at
justere brændvidden på mine øjenlinser? Eller mener du at min
nærsynethed skyldtes en bygningsfejl?

> I din afvisning af tog du så udgangspunkt i egen bygningsfejl.

Det forstår jeg ikke. Jeg har slet ikke omtalt bygningsfejl, og
de kom først til meget senere.

> Dit argument at briller flytter brændpunktet så det præcist
> rammer nethinden er ikke helt rigtigt - det afhænger af
> afstanden til objektet.

Vi er enige om at brillerne flytter brændpunktet. De flytter det
sådan at det er muligt for personen med den normale akkomodation
at få billedet fokuseret præcis på nethinden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Per A. Hansen (18-02-2006)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 18-02-06 10:01


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:43f5a540$0$12400$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Per A. Hansen skrev:
>
> og jeg skal ige have klarlagt:
>
> Kristian skrev:
>
>> Problemet for folk med almindeligt behov for synskorrektion
>> [...](altså: vi ser bort fra bygningfejl, grå stær o.a.) er
>> at linsen i øjet (og/eller de muskler, der manipulerer
>> linsen) har nedsat evne til at justere linsens brændvidde.
>
> Du mener at dette er rigtigt?

Ja det er korrekt i en hel del tilfælde - derfor er det ukorrekt helt at
afvise den.

> Jeg skrev:
>
>> Nej, det har han ikke. I det citerede afsnit taler han om
>> almindelig synskorrektion. Det fik jeg behov for som ca. 12-årig.
>> Vil du påstå at det var den aldersbetingede muskelsvækkelse der
>> satte ind på det tidspunkt?
>
> Du skrev så:
>
>> Nej - jeg tog udgangspunkt i din afvisning af ovenstående, hvor
>> Kristian i sit svar så bort fra bygningsfejl og nævnte
>> øjenmuslerne evne til at justere linsens brændvidde - noget
>> som naturfolk og kinesere gennem tiderne har benyttet i mangel
>> af adgang til brilleglas.
>
> Betyder det at du mener at jeg som 12-årig mistede evnen til at
> justere brændvidden på mine øjenlinser? Eller mener du at min
> nærsynethed skyldtes en bygningsfejl?

Jeg har ikke taget stilling til din situation - men kun til Kristians
formulering.
Til det sidste - normalt er der tale om en bygningsfejl - jeg kan ikke
afgøre
om det er det i dit tilfælde.
Du kan selv foretage en test - tag en klap for det ene øje og prøv at
fokusere på en genstand med det andet øje (uden briller).
Jeg har prøvet selv - og det virker - men det er anstrengende. med nogen
øvelse
kan man forbedre muskulaturen. Men det er lettere at anvende brillerne.
Denne metode anvendes i mange sammenhænge overalt. Det "raske" øje
dækkes til så man kan styrke det "syge" øje.
Man kan ikke løse alle problemer med "naturmetoden". Jeg kender f.eks. en,
der er
nærsynet på det enen øje og langsynet på det andet.

>> Dit argument at briller flytter brændpunktet så det præcist
>> rammer nethinden er ikke helt rigtigt - det afhænger af
>> afstanden til objektet.
>
> Vi er enige om at brillerne flytter brændpunktet. De flytter det
> sådan at det er muligt for personen med den normale akkomodation
> at få billedet fokuseret præcis på nethinden.

Ja - den formulering er jeg enig i. Briller letter fokuseringen, da linsen
kun skal
ændres lidt.

Din optiske forklaring til det aktuelle spørgsmål synes jeg var ganske
glimrende, derfor
var den klippet bort.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen











Bertel Lund Hansen (19-02-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-02-06 13:52

Per A. Hansen skrev:

> Ja det er korrekt i en hel del tilfælde - derfor er det ukorrekt helt at
> afvise den.

Jeg opgiver at komme til bunds i det her rod. Min oprindelige
forklaring gengiver præcist hvad jeg ved.

Jeg er klar over at muskeltræning gør musklerne bedre, og det
gælder naturligvis også øjets muskler.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Palle Jensen (20-02-2006)
Kommentar
Fra : Palle Jensen


Dato : 20-02-06 17:07

On Sun, 19 Feb 2006 13:51:58 +0100, Bertel Lund Hansen
<nospamfilius@lundhansen.dk> wrote:

>Jeg opgiver at komme til bunds i det her rod. Min oprindelige
>forklaring gengiver præcist hvad jeg ved.

He he... Jo tak.

>Jeg er klar over at muskeltræning gør musklerne bedre, og det
>gælder naturligvis også øjets muskler.

Bare svært at få håndvægte derind!

Mht. gammelmandssyn:

http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=668&article=1465

http://www.synoptik.dk/Syn/dk/RightMenu/Leksikon/g/gammelmandssyn.htm

http://www.apoteket.dk/servlet/apoteket/leksikon?id=488

osv. osv...

Altså LINSEN som mister elasticitet.


--
Med venlig hilsen / Best regards

Palle Jensen

Martin Larsen (16-02-2006)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 16-02-06 13:36

Per A. Hansen fortalte:

> Nej - Kristian har ret. Øjets muskler bliver med alderen dårligere i
> stand til at fokusere -
> musklerne bliver stivere, hvilket i øvrigt gælder for andre muskler
> end øjets.

Jamen, det er jo det rene skinbarlige vrøvl, Per.
Gammelmandssyn (som ikke er det samme som langsynethed) skyldes at
*linsen* bliver mindre elastisk med årene.
http://www.allaboutvision.com/conditions/presbyopia.htm

Mvh
Martin
--
Tomorrow, we will have learned to understand and
express all of physics in the language of information


Per A. Hansen (17-02-2006)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 17-02-06 10:21


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:43f471a1$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
> Per A. Hansen fortalte:
>
>> Nej - Kristian har ret. Øjets muskler bliver med alderen dårligere i
>> stand til at fokusere -
>> musklerne bliver stivere, hvilket i øvrigt gælder for andre muskler
>> end øjets.
>
> Jamen, det er jo det rene skinbarlige vrøvl, Per.
> Gammelmandssyn (som ikke er det samme som langsynethed) skyldes at
> *linsen* bliver mindre elastisk med årene.
> http://www.allaboutvision.com/conditions/presbyopia.htm

Jeg læser både dit og bertels indlæg som en afvisning af, at øjemusklerne
ikke spiller nogen rolle for fokuseringen (du kalder det skindbarligt
vrøvl!).
I overser begge at man rent faktisk anvender metoden med at styrke musklerne
til
at undgå briller i Kina -(jeg kender en, der benytter samme system med stor
succes.)
Som jeg har nævnt, gælder det ikke bygningsfejl.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Martin Larsen (17-02-2006)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 17-02-06 14:11

Per A. Hansen fortalte:

> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:43f471a1$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
>> Per A. Hansen fortalte:
>>
>>> Nej - Kristian har ret. Øjets muskler bliver med alderen dårligere i
>>> stand til at fokusere -
>>> musklerne bliver stivere, hvilket i øvrigt gælder for andre muskler
>>> end øjets.
>>
>> Jamen, det er jo det rene skinbarlige vrøvl, Per.
>> Gammelmandssyn (som ikke er det samme som langsynethed) skyldes at
>> *linsen* bliver mindre elastisk med årene.
>> http://www.allaboutvision.com/conditions/presbyopia.htm
>
> Jeg læser både dit og bertels indlæg som en afvisning af, at
> øjemusklerne ikke spiller nogen rolle for fokuseringen .

Den antagelse finder du ikke mindste belæg for i ovenstående. Læs evt
sagkundskab i link.
Jeg skal iøvrigt ikke afvise at øjemuskler kan trænes.

Mvh
Martin
--
Tat twam asi


Per A. Hansen (18-02-2006)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 18-02-06 10:10


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:43f5cb79$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
> Per A. Hansen fortalte:
>
>> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
>> news:43f471a1$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Per A. Hansen fortalte:
>>>
>>>> Nej - Kristian har ret. Øjets muskler bliver med alderen dårligere i
>>>> stand til at fokusere -
>>>> musklerne bliver stivere, hvilket i øvrigt gælder for andre muskler
>>>> end øjets.
>>>
>>> Jamen, det er jo det rene skinbarlige vrøvl, Per.
>>> Gammelmandssyn (som ikke er det samme som langsynethed) skyldes at
>>> *linsen* bliver mindre elastisk med årene.
>>> http://www.allaboutvision.com/conditions/presbyopia.htm
>>
>> Jeg læser både dit og bertels indlæg som en afvisning af, at
>> øjemusklerne ikke spiller nogen rolle for fokuseringen .
>
> Den antagelse finder du ikke mindste belæg for i ovenstående. Læs evt
> sagkundskab i link.

Både optik og øjets biologi var en del af mit pensum til eksamen.

> Jeg skal iøvrigt ikke afvise at øjemuskler kan trænes.

Det er en almindelig behandling af visse lidelser, hvor man sætter en
klap for det raske øje.
Evnen til at akkomodere kan i øvrigt være en fejlkilde i synstest.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408524
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste