/ Forside / Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 76474
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Problem med brændt zip-fil
Fra : mogens


Dato : 03-02-06 16:17

Hej NG!
Jeg har fået et problem som muligvis er irrelevant for denne gruppe,
men da jeg ikke har nogen ide om årsagen, forsøger jeg alligevel:

Alle procedurer har jeg fulgt som jeg plejer, og vel at mærke med
succes, men nu sker dette:

Jeg pakker blandt andet et stort (.bin + .cue)-image med WinZip 9 i
en zipfil (.zip) [620mb] og brænder det med Nero 6 under Win XP Pro
SP2. Når jeg så forsøger at læse filen i Windows enten fryser
"Denne Computer" indtil jeg udskyder skuffen, eller et højreklik på
zip-filen tager meget lang tid for menuen at poppe op og et forsøg
på at pakke filen ud på f.eks Skrivebordet resulterer i nogle
fejlmeddelelser fra WinZip:

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
No Zip file, bad Zip file or part of a spanned/split Zip file

Error [%cdrom%:\filnavn.zip]: unrecoverable zip file read error.

Cannot open file: it does not appear to be a valid archive.

If you downloaded this file, try downloading the file again.

Errors occurred while extracting.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>


Filen kan uden problemer pakkes ud fra harddisken til harddisken.


Det skal siges at jeg netop har brændt en almindelig data-cd, uden
problemer.

Nero og NVIDIA er opdateret med det seneste. Jeg har netop
geninstalleret Windows på en nyformatteret harddisk - ingen succes.



Mon der skulle være nogle gode forslag til at komme videre?

Hilsen mogens


 
 
Rado (03-02-2006)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 03-02-06 18:56

On 3 Feb 2006 07:17:15 -0800, "mogens" <langballe75@hotmail.com>
wrote:

>
>Filen kan uden problemer pakkes ud fra harddisken til harddisken.
>
>Det skal siges at jeg netop har brændt en almindelig data-cd, uden
>problemer.

Har du kun prøvet at brænde en enkelt CD? I så fald, prøv en ny - det
kunne godt lyde som en fejlbrænding.



--
Rado

"The obvious is that which is never seen
until someone expresses it simply."
- Christian Morgenstern

mogens (03-02-2006)
Kommentar
Fra : mogens


Dato : 03-02-06 19:10

PS.
Jeg har brændt adskillige eksemplarer, sågar konstrueret en ny
zip-fil - samme resultat.

Jeg burde også have nævnt at jeg har prøvet at disable anti-virus
og firewall under brænding.


mogens


Edmund (04-02-2006)
Kommentar
Fra : Edmund


Dato : 04-02-06 05:40

mogens wrote:
> PS.
> Jeg har brændt adskillige eksemplarer, sågar konstrueret en ny
> zip-fil - samme resultat.

Kunne det hjælpe at deaktivere XP´s indbyggede Zip

Deaktivere
Start/kør regsvr32 /u zipfldr.dll

aktivere igen
Start/kør regsvr32 zipfldr.dll

Genstart pc´en
Måske du så skal installere WinZip igen, for at knytte Zip filer til
WinZip.
Jeg havde ikke lige WinZip så hos mig bliver der åbnet i Notepad, og
højreklikker jeg på en zip fil bliver XP´s Zip sku aktiveret igen.
--
Mvh Edmund


mogens (05-02-2006)
Kommentar
Fra : mogens


Dato : 05-02-06 12:32

Det med at deaktivere XP's egen Zip har jeg tænkt på, men ikke vidst
hvordan. Jeg har forsøgt mig med Edmunds procedure og det så også
umiddelbart ud til at deaktive XP's Zip, men efter et stykke tid -
måske lukning og åbning af Stifinder, var "lynlås-mapperne" og
muligheden for at pakke ud med "Zip-komprimedede mapper", der igen.
Måske disabler proceduren blot højrekliksmenuen - og ikke selve
funktionen. Jeg har i hvert tilfælde opgivet at gå videre den vej.

Men det er da et underligt problem. Jeg har prøvet med to
forskellige typer brændere (dog beslægtede og samme fabrikat), og
også to forskellige typer cdrom'er (dog samme fabrikat).
To brændere svigter næppe samtidigt. Jeg vil derfor snarest prøve
med et andet fabrikat cdrom, men tvivler egentligt på at det er
problemet, da begge typer har brændt med legio succes.

Mistanken retter sig primært mod XP-hotfix fra Januar 06, samt
fra NVIDIA's seneste drivere, da alle disse, så vidt huskes, er
eneste software-mæssig ændring siden seneste succes med lignende.

XP-Hotfix Januar 06
-------------------
KB890830 Microsoft® Windows® Malicious Software Removal Tool (v1.12)
KB908519 Vulnerability in Embedded Web Fonts Could Allow Remote Code
Execution
KB912919 Vulnerability in Graphics Rendering Engine Could Allow
Remote Code Execution


NVIDIA
------
81.98_forceware_winxp2k_international_whql.exe



Måske er der en hardware-fejl: RAM eller harddisk ?



Tak for svarene hidtil.

mogens


Edmund (05-02-2006)
Kommentar
Fra : Edmund


Dato : 05-02-06 16:03

mogens wrote:

> Måske disabler proceduren blot højrekliksmenuen - og ikke selve
> funktionen. Jeg har i hvert tilfælde opgivet at gå videre den vej.

Jeg prøvede ellers at lege lidt med WinZIP10 i går, og der kom
windows-Zip ikke tilbage

Hvis du vil have Windows-Zip helt væk så fjern/flyt zipfldr.dll fra
C:\windows\system32 og fra C:\windows\system32\dllcache.
Om det på nogen måde kan give problemer, vil jeg ikke tage ansvaret for,
men det ser ud til at virke.
Har du selv opdateret til SP2 så lave en søgning på windowsmappen for at
finde alle zipfldr.dll. der er vist en mappe "servicepackfiles" den også
kan være i.


Kan du copiere Zip filen fra CD´en over på harddisk, og pakke den ud
der
--
Mvh Edmund


Edmund (12-02-2006)
Kommentar
Fra : Edmund


Dato : 12-02-06 22:13

mogens wrote:

> To brændere svigter næppe samtidigt.

1.Har du prøvet med et nyt ide kabel
2.Har du prøvet at lade brænderen side alene på kablet.
3.Har du opdateret bundkort driver
4. I værste tilfælde kunne det vel også være din ide port der er
ustabil.

Hvorfor pakker du egentlig en iso fil, kan du så have 2 på en cd.

--
Mvh Edmund


mogens (11-02-2006)
Kommentar
Fra : mogens


Dato : 11-02-06 23:01

Nu har jeg prøvet at geninstallere WinXP på en nyformatteret
harddisk og jeg kan med det samme annullere mine mistanker mod
tidligere nævnte hotfixes samt NVIDIA-drivere; thi fejlen opstod
uden at disse var installeret. Ditto for firewall og anti-virus.

Edmund spørger om jeg kan kopiere zip-filen - og nej, det kan jeg
faktisk ikke! Så dermed er zip-formatet vel egentligt også frikendt.
Envidere kan tilføjes at en af test-brændingerne resulterede i en
txt-fil (44kb) der ikke kunne åbnes.

Så har jeg kørt nogle test af ram: MemTest-86 v3.2 og Windows Memory
Diagnostic fra ms - ingen fejl.

I mellemtiden er det lykkedes tilfredsstillende at brænde de filer
der begyndte miseren, så nogen gange virker det og nogen gange ikke.
Men problemet er altså ikke løst og det er en pine at få amputeret
sin backup-nerve.

Lige nu hælder jeg til at det er et Windows-problem / en driver-
konflikt.
Noget andet jeg ikke har nævnt, er at jeg får nogle BSOD'er for
tiden - men ikke nødvendigvis i forbindelse med hverken skrivning
til eller læsning fra brænderen. Idag fik jeg f.eks - det var så
godt nok i forbindelse med læsning - en "STOP: c000021a {Fatal
systemfejl}", netop som jeg manuelt udskød skuffen på brænderen.
Videre: "Systemprocessen Windows Subsystem afsluttede uventet".

Det er mig ganske umuligt at blive klog på de forskellige guides
på nettet - herunder ms' egen. Alt ender i den samme tågede
konklusion: Det er nok ram eller drivere eller software - prøv at
disable og afinstallere etc. Eller uddan dig til it-tekniker (og
fortæl så lige OS hvad problemet var, for vi ved det heller ikke).


Jeg lavede en slipstreaming med SP2 i sommers, måske er det den
der er ged i. Jeg tror næsten lige jeg vil prøve at installere
med den gamle og så opdatere med SP2 bagefter.


Tak for anstrengelserne hidtil.

Hilsen mogens


mogens (24-02-2006)
Kommentar
Fra : mogens


Dato : 24-02-06 11:29

HD og CD-rom sad i forvejen på hvert sit IDE-kabel, channel 1 og
channel 2 hhv.

Jeg havde et ekstra IDE-kabel som jeg skiftevis erstattede de to
nævnte med - ingen succes.

Derefter samlede jeg HD (som Master) og CD-rom (som Slave) på samme
IDE-kabel isat Sokkel for Channel 1 - hvorefter der var succes med
en testbrænding (alm. data) der ellers fejlede konsekvent. Men for
en sikkerheds skyld testede jeg med en anden brænding (bootbar cd-
rom) og nu fejlede den igen: Mappevinduet kan slet ikke åbne og
Windows er næsten ikke til at få kontrol over før end skuffen
udskydes.

Så flyttede jeg IDE-kablet over på Channel 2 soklen - ingen succes.

Fra producentens hjemmeside downloadede og installerede jeg Chipset-
drivere - ingen succes.


Så nu er gode dyr rådne: Årsagen er ikke hverken i HD eller CD-rom,
ikke i IDE-kablerne, ikke i IDE-soklerne, ikke i Windows (Original
inst. derefter opdateret med SP2), ikke i Chipset-driverne. Ingen
fejlmelding fra RAM-test.

Edmund foreslår en ustabil IDE-port - er det noget andet end
fejl i soklerne - er det f.eks lig med et nyt bundkort; en ny pc?

Jeg er i hverttilfælde tømt for ideer, trods de inspirerende råd
og forslag fra Edmund - tak for dem.


Ps. Jeg beklager de lange svartider, men det tager 7 brede madpakker
at udføre disse testninger.

Hilsen mogens


Thorbjørn Ravn Ander~ (24-02-2006)
Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~


Dato : 24-02-06 13:10

"mogens" <langballe75@hotmail.com> writes:

> Derefter samlede jeg HD (som Master) og CD-rom (som Slave) på samme
> IDE-kabel isat Sokkel for Channel 1 - hvorefter der var succes med
> en testbrænding (alm. data) der ellers fejlede konsekvent. Men for
> en sikkerheds skyld testede jeg med en anden brænding (bootbar cd-
> rom) og nu fejlede den igen: Mappevinduet kan slet ikke åbne og
> Windows er næsten ikke til at få kontrol over før end skuffen
> udskydes.

Jeg tror din CD-brænder er ved at stå af.
--
Thorbjørn Ravn Andersen


mogens (24-02-2006)
Kommentar
Fra : mogens


Dato : 24-02-06 11:37

pps. Jeg pakker ISO-filer i en zip-fil, da det er en sikkerhedskopi
af en stor cd-rom (800mb) og der var problemer med at få en sådan
brændt. Jeg troede det var min brænder der var for gammel, men det
er jo nok det samme problem som med 700mb cdrom'erne.
Men problemet har jo også vist sig at ligge uden for zip-formatet,
det var bare der det blev opdaget.

Hilen mogens


mogens (06-03-2006)
Kommentar
Fra : mogens


Dato : 06-03-06 19:26

Så - nu tror jeg problemet er løst!

Jeg var som antydet nær ved at opgive og skilte pc'en ad for finde
fejl - de sidste krampetrækninger.

Ifølge producentens hjemmeside sidder min enlige RAM-blok på den
rigtige DIMM-sokkel, men nærmest ved et tilfælde opdagede jeg at
der står det modsatte på selve motherboardet, så den blev flyttet
om. Ved en efterfølgende brænding var der også succes, men jeg
havde været utålmodig og ikke installeret drivere til diverse
enheder. Så nu installerede jeg alle driverne succesivt og brændte
en testskive for hver, og ved brændingen af den sidste fik jeg en
fejl, og ligeledes ved en ekstra kontrolbrænding. Så nu er det kort
udtaget og maskinen kører som den skal. (Indtil videre - man kan jo
aldrig være sikker på de små tamagotchier!)

Det drejer sig om et lydkort der hedder

Creative SoundBlaster Live! 5.1 Digital


Driverinstallationen har aldrig kørt som den skulle - trods original
CD-rom og det hele. Installationsprogrammet på cd-rom'en må afbrydes
når driverne skal installeres, og når de så skal installeres via
KontrolPanel/Geninstaller drivere, så fremkommer en advarsel om at
driverne ikke er skrevet til enheden - eller sådan noget, og så er
de blevet installeret på trods af dette for i det mindste at få lyd.
Det mest latterlige er at computeren har et udemærket OnBoard lyd-
"kort" der var disablet - af hensyn til et gammelt DOS-program, der
nu mangler nogle lyde.

Men skidt med det, bare det væsentlige fungerer. Det er bare
unbef......lieveable at dårlige drivere til et lydkort kan forpurre
filerne i en brænding - jeg mener fil-kopiering er jo sådan set
noget af det mest fundamentale for et styresystem. Mon det er noget
med at drevet kan afspille audio-cd'ere direkte via lydkortet?


Ihverttilfælde skal lyde en tak herfra - især til Edmund. Så var
det måske alligevel den rigtige NG jeg havde postet i.


Hilsen mogens (der har spildt over en spindel og et hav af timer)


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177506
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408557
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste