ThomasD (dk) skrev:
> PS den kan ikke lave det, alt 122 er z, og så burde alt 123
> vre ae'et, men det er det ikke her
Du har fået den rigtige tastekombination - jeg vil bare lige knytte
en kommentar til ovenstående.
I dansk sammenhæng ville det afgjort være naturligt hvis tegnkoden
for æ fulgte umiddelbart efter tegnkoden for z. Men for en svensker
ville det være mere naturligt at have å på denne plads (svenskernes
tre sidste bogstaver er åäö hvor vi har æøå). På tysk er ä og ö til
gengæld bare varianter af a og o (og alfabetiseres lige efter
disse: a ä b c ... o ö ... u ü ... z).
Det er upraktisk hvis der skal anvendes forskellige tegnsæt til
hvert eneste sprog, derfor har man et fælleseuropæisk tegnsæt hvor
de fleste europæiske specialtegn er med (ISO Latin 1 el. iso-8859-
1). Det eneste man kan være nogenlunde sikker på vedr. tegnsæt er
at de første 127 pladser svarer til det gamle ASCII-tegnsæt - en
standard helt tilbage fra 1963. Den fastlagde placeringen af de
bogstaver der forekommer i det engelske alfabet (a-z), samt
almindelige taltegn, diverse tegn til tegnsætning (fx .,-) og
matematik (fx +*/) og en del styretegn (fx "tegnet" backspace).
Se evt. <
http://da.wikipedia.org/wiki/ASCII> og
<
http://da.wikipedia.org/wiki/ISO_8859-1>.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html