Masterpuf skrev:
> Hvis man sætter et alm lan op og deler diverse filer og mapper evt printer
> åbner man så ikke og tilladelse til andre nysgerrige sjæle ude på nettet?
Jo (sandsynligvis).
> Og hvordan omgås dette?
Jeg vil anbefale dig at købe en router. De koster ikke ret meget,
og routeren giver en vis beskyttelse alene ved den måde den
fungerer på. Derudover gør den det muligt for begge maskiner at
være på internettet samtidig hvad en switch ikke kan.
Uanset hvilken løsning du vælger, kan du gøre dine maskiner
*meget* mindre sårbare ved at benytte denne her opskrift:
Uden SP2:
http://home18.inet.tele.dk/madsen/winxp/Tjenester.pdf
Med SP2:
http://home18.inet.tele.dk/madsen/winxp/Tjenester_SP2.pdf
> Hvis man sætter et wlan op og delerdiverse filer osv er der så
> også givet tilladelse ud på det alm lan der går på nettet?
Nej, ikke i princippet. Jeg ved ikke om fildeling på en i øvrigt
korrekt opsat maskine udgør en sikkerhedsrisiko. Jeg har selv
haft to maskiner sat i et LAN med en switch. Jeg turde ikke bruge
fildeling på den primære, men gjorde det på den sekundære. De var
begge sikret efter Thomas' opskrift. Det gav ikke problemer.
Lidt om betegnelser:
Et net man sætter op hjemme eller i et firma, hedder et LAN
(Local Area Net) eller et lokalnet. F.eks. Stofanets 'lokalnet'
der omfatter mange tusind pc'er, kalder man et WAN (Wide Area
Net) eller bare et stort net. Og internettet hedder sådan.
> Eller er der kun en sikker måde at gøre det på med et stykke
> software eks. access remote pc
Navnet lyder ikke som noget der er beregnet til at sikre en pc -
tværtimod. Det lyder som noget der skal gøre det muligt at tilgå
den udefra. Det er ikke det du har brug for.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/