/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Fra Jyllandsposten til K. Larsen...han er ~
Fra : Henri Gath


Dato : 04-02-06 01:06

Af CHRISTIAN LANGBALLE
VI SER I disse dage, hvordan skrigende masser af muslimer rundt om i verden
går i demonstrationstog og i visse tilfælde afbrænder Dannebrog sammen med
billeder af statsministeren - alt sammen på grund af nogle
vittighedstegninger af profeten Muhammed.

Hele den kogende og oppiskede stemning af had og uforsonlighed bringer
uhyggelige mindelser i erindring om fascismen og de andre totalitære
ideologier, som har forpestet det 20. århundrede og krævet millioner af
ofre. Der er da også mange iøjnefaldende fællestræk mellem den radikale
islamisme og totalitære ideologier som fascismen og kommunismen.

For det første er der det totalitære. Det totalitære består i, at der ikke
går nogen grænse mellem ideologi, videnskab og tro. Sagt anderledes, det er
meningen, at islam skal gennemsyre alt, lige fra styreform, retssystem,
kultursyn og så ned i den mindste detalje af privatlivet.

..Med de religiøse sharialove og forordninger bliver alt i samfundet og i den
enkeltes tilværelse reguleret og sat i system. Intet overlades til den
enkeltes dømmekraft og samvittighed. Den fundamentalistiske islam er så også
en aggressiv politisk kampideologi, hvis mål er at underlægge verden Allahs
vilje.

Jeg tror, at den nuværende eskalering ikke har ret meget med
Jyllands-Postens tegninger at gøre. De var blot en kærkommen anledning.

Den virkelige anledning er en religiøs magtdemonstration, hvor
fundamentalistiske kræfter her i landet såvel som i de islamiske diktaturer
vil vise den vestlige verden islams suveræne styrke.

Man sender det signal til de vestlige demokratier, at de er dekadente,
underlegne og svage i forhold til de lande, hvor islam sætter dagsordenen.
Herudover sender man også en kraftig advarsel til de moderate muslimer, som
holder af demokrati og frihed om, at de er på afveje og skal vende sig om
til den radikale islamisme.

Et andet fællestræk er den løgnagtige propaganda og misinformation, som man
bruger i kampen for islamismens sejr ud fra devisen: Målet helliger midlet.

..Det er også utroligt at konstatere, hvordan man fra officielt hold i
Saudi-Arabien nu fremstiller muslimerne i Danmark som krænkede og forfulgte.
Det sker samtidig med, at landet er et af de mest uhyggelige diktaturer i
verden, som krænker, undertrykker og forfølger alle, som siger noget forkert
om profeten og det saudiske styre eller blot tillader sig at tro på noget
andet end islam.

Et sidste fællestræk er alle de nyttige idioter, som altid lefler for det
totalitære og finder det fascinerende og eksotisk. Jeg taler om alle de
salondemokrater, der på grund af fejhed, pænhed eller verdensfjern idealisme
nu kryber i støvet for islamismens magtsprog.



..Det er alle dem, der står i kø for at falde over Jyllands-Posten eller
statsministeren, fordi man holder ytringsfrihedens fane højt, mens de
omvendt er tavse i forhold til terroren, volden, truslerne og løgnene, som
foregår i islamismens navn. De vil hellere beklikke Jyllands-Postens eller
statsministerens motiver end at sige et ord, der kunne opfattes som en
kritik af islam.

Salondemokraterne tæller intellektuelle, størstedelen af pressen,
erhvervsfolk og politikere, og alle kryber de i støvet for islamismens
magtsprog, mens de ikke vil ofre ret meget for ytringsfriheden.

Hele sagen har vist, at den radikale islamisme er vor tids fascisme. Gennem
trusler om terror og vold vil man friheden til livs. Der har været, og der
vil komme sager igen, hvor ytringsfriheden og demokratiets styrke sættes på
prøve. Tænk bare på 11. september, Salman Rushdie eller Theo van Gogh. Når
det sker, er det vigtigt, at vi står sammen om demokratiet og friheden mod
enhver totalitær tanke og dermed også mod islamismen



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408645
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste