/ Forside / Teknologi / Internet / E-Mail / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
E-Mail
#NavnPoint
o.v.n. 20481
miritdk 16341
Klaudi 15149
refi 14168
dk 5555
tedd 5322
webnoob 5265
BjarneD 5014
emesen 4154
10  bentjuul 3460
Fordele/ulemper ved usenet (news)
Fra : Henrik


Dato : 31-01-06 13:00

Hejsa.

Først og fremmest ved jeg ikke, om denne gruppe er det rette sted at rette
mit indlæg/spørgsmål.

Jeg skal i forbindelse med mit arbejde søge at sælge ideen med at bruge
begrebet usenet/news/debat-fora her i virksomheden (ca. 1.000 ansatte), som
afvikler mange tekniske projekter rundt omkring i Verden.- Det vil sige, jeg
skal opstille en række fordele og ulemper ved at:

1) Benytte debat-fora til erfaringsudveksling.
2) Typen af brugerinterface; web-baseret kontra news-client software.

Vi har en del debat-fora spredt ud som en del af intrawebben, hvilket i og
for sig er ok.
Privat bruger jeg Forte Agent som news-client, hvilket jeg i mange år har
været rigtig glad for at bruge.- Jeg synes, den er nem og overskuelig at
bruge. Til gengæld er jeg ikke stødt på mange web-baserede debat-fora, som
har samme kvaliteter, som eksempelvis Forte Agent har.

Findes der en news-server/-client, som kan håndtere globale nyhedsgrupper
såvel som firmamæssigt oprettede lokale nyhedsgrupper?- Er der ulemper ved
at blande globale og lokale nyhedsgrupper?

Kender nogen her til firmaer, som med succes bruger usenet/debat-fora?

Jeg håber på, at der kan komme bare lidt bolde i luften med dette indlæg så
jeg har lidt mere at arbejde videre med.

Mvh
Henrik



 
 
J.K.Arning (31-01-2006)
Kommentar
Fra : J.K.Arning


Dato : 31-01-06 14:51

On Tue, 31 Jan 2006 12:59:58 +0100, Henrik wrote:

> Findes der en news-server/-client, som kan håndtere globale nyhedsgrupper
> såvel som firmamæssigt oprettede lokale nyhedsgrupper?

Når der nu er tale om så stor en virksomhed så er det jo muligt i benytter
exchange som mail platform. Hvis i gør det er det absolut en interessant
ulighed for jer at benytte muligheden for at drive news server via
exchangen. Grupperne tilgås via public folders der default allerede er
forberedt til det.



--
:: J.K.Arning ::

Bertel Lund Hansen (31-01-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 31-01-06 15:32

Henrik skrev:

> Først og fremmest ved jeg ikke, om denne gruppe er det rette sted at rette
> mit indlæg/spørgsmål.

Fundatsen siger:
   Mødested for brugere af mail og newsklienter, der vil
   udveksle praktiske erfaringer om programmerne på almindeligt
   brugerniveau. Videregive tips og tricks. Hjælpe nye brugere
   i gang.

Det kan ikke passe meget bedre.

> skal opstille en række fordele og ulemper ved at:

> 1) Benytte debat-fora til erfaringsudveksling.

Fordele:
Der er input fra mange mennesker - måske hele verden. Hvis det er
offentlige grupper, kan man altid via Google slå tilbage i gamle
spørgsmål og svar. Et lokalt arkiv kunne sikre det samme ved
lukkede grupper.

Ulemper:
Hvis man ikke sætter begrænsninger på brugerne, risikerer man at
få kooks og trolle. Hvis det er specielle emner, er risikoen dog
ikke særlig stor.
Man får også input fra folk der måske ikke ved så meget om sagen.
Især hvis de fremtræder som eksperter, kan det give problemer.

> 2) Typen af brugerinterface; web-baseret kontra news-client software.

Newsprogram, fordele:
Hver mand kan vælge sit eget yndlingsprogram. Der er ikke de
samme kompatibilitetsproblemer som der er med browsere.
Newsprogrammerne er skræddersyet til at håndtere netop
debatindlæg og -tråde. Selv hæderlige browsere når dem ikke til
sokkeholderne i brugervenlighed.

Newsprogram, ulemper:
Hvis man ikke i forvejen er vant til debatgrupper, kræver det
indlæring af et nyt program og et nyt sæt vaner.

Browser, fordele:
Folk kender deres browser i forvejen.

Browser, ulemper:
Det er ikke kun browseren men også programmøren af forummet der
bestemmer hvor brugervenligt det er. Brugerens valg er altså
begrænset.
Noget af det mest frustrerende jeg har oplevet, har været at
sidde og skrive et omhyggeligt svar - blot for at opdage at
browseren meldte "Connection timet out" når jeg skulle sende det.

> Vi har en del debat-fora spredt ud som en del af intrawebben, hvilket i og
> for sig er ok.
> Privat bruger jeg Forte Agent som news-client, hvilket jeg i mange år har
> været rigtig glad for at bruge.- Jeg synes, den er nem og overskuelig at
> bruge. Til gengæld er jeg ikke stødt på mange web-baserede debat-fora, som
> har samme kvaliteter, som eksempelvis Forte Agent har.

Frem for at anbefale Agent (som ganske rigtigt i mange år har
været et suverænt newsprogram), skulle du hellere anbefale nye
brugere at få fat i Dialog som er bedre end Agent, og så er det
gratis. De sidste to såkaldte nye versioner af Agent gjorde tykt
grin med betalende brugere.

> Findes der en news-server/-client, som kan håndtere globale nyhedsgrupper
> såvel som firmamæssigt oprettede lokale nyhedsgrupper?

En anden nævner Exchange server som jeg ikke kender så godt.
Hamster er et gratis program der kan fungere som newsserver og
trække fra mange newsservere.

>Er der ulemper ved
> at blande globale og lokale nyhedsgrupper?

Det skulle da kun være hvis kulturen er meget forskellig i de to
afdelinger, men jeg tror at forskellen grupper indbyrdes er meget
større. Hvis de lukkede grupper omhandler firmahemmeligheder,
risikerer man at én ved at uheld kommer til at afsløre dem.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Henrik (03-02-2006)
Kommentar
Fra : Henrik


Dato : 03-02-06 09:30

Tak for dit udmærkede svar, som har gjort mig lidt klogere!

Jeg sidder og tænker på, om man måske kunne gøre brug af en wikipedia. Jeg
ved, det ikke direkte sorterer under denne diskussionsgruppe, men alligevel
egner wikipedia sig til erfarings- og nyheds-udveksling, som jeg forstår
det!?

Hvis nogle har gode råd og erfaringer mht. at bruge wikipedia, må de meget
gerne byde ind!

Mvh
Henrik



Bertel Lund Hansen (03-02-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-02-06 10:03

Henrik skrev:

> Jeg sidder og tænker på, om man måske kunne gøre brug af en wikipedia. Jeg
> ved, det ikke direkte sorterer under denne diskussionsgruppe, men alligevel
> egner wikipedia sig til erfarings- og nyheds-udveksling, som jeg forstår
> det!?

Jeg kender ikke så vildt meget til Wikipedia, men jeg tror ikke
at den egner sig til udveksling. Den viser om jeg så må sige kun
ét indlæg. Sådan kan man ikke diskutere. Den er derimod god til
at præsentere information der er 'fast' og som mange skal kunne
tilgå.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Henrik (03-02-2006)
Kommentar
Fra : Henrik


Dato : 03-02-06 10:07


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> wrote in message
news:43e31c39$0$16993$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Henrik skrev:
>
> > Jeg sidder og tænker på, om man måske kunne gøre brug af en wikipedia.
Jeg
> > ved, det ikke direkte sorterer under denne diskussionsgruppe, men
alligevel
> > egner wikipedia sig til erfarings- og nyheds-udveksling, som jeg forstår
> > det!?
>
> Jeg kender ikke så vildt meget til Wikipedia, men jeg tror ikke
> at den egner sig til udveksling. Den viser om jeg så må sige kun
> ét indlæg. Sådan kan man ikke diskutere. Den er derimod god til
> at præsentere information der er 'fast' og som mange skal kunne
> tilgå.

Jow Bertel.- Det er vist netop wikipedia's force, at indlæg kan diskuteres
og udvikles.
Og så er den vist freeware, således at den kan indstalleres frit.

Men måske har jeg misforstået noget?

Mvh
Henrik



Bertel Lund Hansen (03-02-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-02-06 13:25

Henrik skrev:

> Jow Bertel.- Det er vist netop wikipedia's force, at indlæg kan diskuteres
> og udvikles.

Jeg mener at det kun er det færdige resultat der kan ses senere
(selv om man kan slå op i history-filerne hvis man ved hvordan).

I debatgrupperne bliver hvert bidrag bevaret i sin helhed, og
alle kan direkte læse alle bidrag uden krumspring (undtagen når
de er gamle).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Jacob Bunk Nielsen (09-02-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Bunk Nielsen


Dato : 09-02-06 08:38

"Henrik" <h1e2n3r4i5k@j1a2n3n4i5n6g7-j1u2u3l4.dk> writes:

> 2) Typen af brugerinterface; web-baseret kontra news-client software.

Hvem siger at man ikke godt må kunne bruge begge dele? Man kan sagtens
sætte en webbaseret frontend på en nyhedsgruppe. Jeg har fx en meget
simpel en af slagsen kørende på <http://news.dfmc.dk/>.

Der er mange forskellige muligheder for webbaserede frontends til
nyhedsgrupper. Selv synes jeg at loom, som bruges på
<http://news.gmane.org/> er ret sej.

> Findes der en news-server/-client, som kan håndtere globale nyhedsgrupper
> såvel som firmamæssigt oprettede lokale nyhedsgrupper?- Er der ulemper ved
> at blande globale og lokale nyhedsgrupper?

Det kan newsserveren INN. Den bruger jeg også selv til begge dele.

Klienten kan ikke umiddelbart kende forskel på interne og eksterne
grupper ud over på navnet. De vil alle se ens ud for klienten.

--
Jacob - www.bunk.cc
Booze is the answer. I don't remember the question.

Jacob Bunk Nielsen (09-02-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Bunk Nielsen


Dato : 09-02-06 08:39

"Henrik" <h1e2n3r4i5k@j1a2n3n4i5n6g7-j1u2u3l4.dk> writes:

> Jeg sidder og tænker på, om man måske kunne gøre brug af en wikipedia. Jeg
> ved, det ikke direkte sorterer under denne diskussionsgruppe, men alligevel
> egner wikipedia sig til erfarings- og nyheds-udveksling, som jeg forstår
> det!?

Vi bruger MediaWiki (som er den software der ligger bag Wikipedia) til
at lave hurtig søgbar dokumentation. Det fungerer glimrende.

--
Jacob - www.bunk.cc
Never let your schooling interfere with your education.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177548
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408803
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste