I dagens Berlingske Tidende bringes i dag følgende læserbrev {Magasinet
side 13 nederst}:
Danmark skal stå fast på ytringsfriheden
· Arla og Allah
Sagen er alvorlig nok til, at den danske nation står sammen i forsvaret
for ytringsfriheden. Om man er for eller imod Muhammed-tegningerne, må
man vise sin opbakning til dette princip. Til de vægelsindede må man
sige: Hvis ytringsfriheden er så lidt værd, at den kan sættes ud af
kraft for at sikre nogle mælkeprodukters markedsandele, så kan man lige
så godt afskaffe den og indføre sharia med det samme. Men er det det, vi
vil? Er det det, danskernes bedsteforældre og oldeforældre har ofret så
meget for? Skal den dyrt erhvervede arv bare sælges for en slik?
Islamisk Trossamfunds medlemmer må sættes over for deres ansvar i
forbindelse med deres rundrejser i Mellemøsten. De er rejst til despoter
for at klage over et demokratisk samfund, de har henvendt sig til
tilbagestående religiøse autoriteter for at sætte dem op imod Danmark.
De siger, at deres intention ikke var at fremprovokere boykot mod danske
virksomheder. Så må de fortælle, hvilke intentioner de så havde. De tog
jo ikke derned for at tale om H.C. Andersen, men for at sætte falske
tegninger og falske rygter i omløb. Kunne de slet ikke forestille sig,
at det ville få konsekvenser? De har jo også gennem deres aktioner i
Danmark vist, at de forsøger at gennemføre islamisk censur i Danmark.
De mennesker, der har skuffet mig mest i denne polemik, er hverken
Islamisk Trossamfund eller den nervøse Arla- direktion. Det er de tavse
danske intellektuelle. Nogle få har reageret, men med en kritik af
detaljer i regeringens håndtering af sagen. Det er bare slet ikke dér,
den virkelige udfordring ligger. Om statsministeren havde accepteret et
møde med 11 ambassadører eller ej, det havde ikke ændret noget i forhold
til sagens kerne. Vi har at gøre med organisationer, hvis mål ligger
langt ud over at opnå en undskyldning. Tegningerne i Jyllands-Posten er
kun en etape, et påskud blandt mange andre mulige til at teste et
europæisk demokratis modstandskraft over for despoter og religiøs
censur. Det eneste, vi ville få ud af at bakke ud nu, er at opmuntre nye
krav fra mennesker, der ønsker at forvanske demokratiets spilleregler.
Og det er ikke kun danskerne, som vil være ofre, hvis man giver efter,
men også danske virksomheders kunder i den muslimske verden. Hvordan kan
det være, at danske virksomheder i dag kan tilbyde saudi-araberne de
bedste produkter til den bedste pris? Fordi danskerne engang gjorde op
med de eksisterende autoriteter, afskaffede feudalsamfundet, stiftede
andelsbevægelser og opmuntrede den frie forskning. Den slags fremskridt
kan man kun gennemføre, hvis man har absolut frihed til at forholde sig
kritisk, eventuelt ironisk, til de eksisterende politiske og religiøse
autoriteter. Hvis saudi-araberne vil have en fremtid, når olien engang
slipper op, så må de lære af den danske tradition for at sætte
spørgsmålstegn ved autoriteterne. I deres blindhed anstrenger de sig i
stedet for at svække det fundament, som har gjort det muligt at udvikle
det frie danske samfund, og altså også udvikle produkter til glæde for
den muslimske forbruger. Ytringsfriheden hører til blandt de værdier,
som er usynlige, men som er forudsætningen for at kunne udvikle de
synlige materielle værdier. Danskerne vil bære den første pind til deres
egen økonomiske ligkiste, hvis de begynder at sælge ud af de usynlige
værdier, som er med til at sikre, at de kan klare sig så flot på det
internationale marked.
Jeg har selv i Iran prøvet, hvad det vil sige at leve i et samfund uden
ytringsfrihed. Og jeg har fra mit tilflugtssted i Danmark observeret,
hvordan præstestyret har kørt den iranske økonomi i sænk, selv om landet
bugner med rigdomme. Jeg er ikke tvivl om, at sagen om
Muhammed-tegningerne kun er en etape ud af mange. Derfor kan vi lige så
godt reagere fremsynet med det samme og signalere klart, at man ikke
gennem økonomiske sanktioner kan gennemtvinge religiøst betingede
begrænsninger af ytringsfriheden. Muslimske borgere her i landet kan
være med til at bløde fronterne op over for den muslimske verden og
forklare, hvorfor ytringsfrihed er et vigtigt element, når man skal
sikre et samfunds velstand.
Af Mehdi Mozaffari
Professor i Islamiske Studier, Institut for Statskundskab,
Aarhus Universitet
==
Ja, her har vi en professor i Islamiske Studier, en flygtning fra Iran,
som kan fortælle os at formålet med Islamisk Trossamfunds ageren slet
ikke er at få en undskyldning fra JPs side, men at få indført islamisk
censur her i landet - og jeg vil så tilføje: til på sigt at gøre Danmark
til en islamisk stat à la Iran og Saudi Arabien.
Gyseligt.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk