---

De satelitter der cirkulere rundt om jorden, hvor stor en afstand har de
typisk fra jorden. Og hvor mange befinder der sig ca. iøjeblikket?

Mvh
Johs

---

hej...

afstanden er mellem 75 km til mange millioner km. Det er helt afhænign
af hvad de skal.

antalet ?? forkommer mig at NORAD holder øje med ca 45.000 dimser, men
meget af det er skrot .... nok det meste

/finn

---

Finn Bindeballe wrote:

> afstanden er mellem 75 km til mange millioner km. Det er helt afhænign
> af hvad de skal.

Har vi satellitter, der omløbet Jorden, længere ude end Månen?

Jeg mindes at erindre, at geostationære satellitter er i en bane ca.
36.500 eller 38.500 km over overflade. Men mon ikke Google med ord som
'satellite', 'orbit', 'height', 'altitude' og lignende burde kunne give
et godt svar.

---

Holst fortalte:

> Finn Bindeballe wrote:
>
>> afstanden er mellem 75 km til mange millioner km. Det er helt
>> afhænign af hvad de skal.
>
> Har vi satellitter, der omløbet Jorden, længere ude end Månen?

I princippet er der ingen grænser, men i praksis vil påvirkning fra andre
himmellegemer ødelægge banen.

Hvis du med satellit mener kunstig drabant under væsentlig indflydelse af
Jorden, findes de både i lagrangepunkt L1 og L2 svarende til 1,5 mio km.
Hvis man finder på at sende en til L3 vil afstanden kunne blive lidt mere
end det dobbelte af Jordens afstand til Solen.

Mvh
Martin
--
Det eneste der morer mig, er alt det der keder andre

---

Finn Bindeballe:

> afstanden er mellem 75 km til mange millioner km. Det er helt afhænign
> af hvad de skal.

Jeg er ikke bekendt med nogen satellit i kun 75 km højde. Den ville
ikke leve længe pga. modstanden i atmosfæren.

"Mange millioner" km heller ikke ligefrem typisk. Der findes enkelte
i Lagrange-punkterne L1 og L2, som ligger 1,5 millioner km fra Jorden
i retning mod Solen og væk fra Solen.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

> De satelitter der cirkulere rundt om jorden, hvor stor en afstand har
de
> typisk fra jorden. Og hvor mange befinder der sig ca. iøjeblikket?

Jeg kan anbefale et besøg forbi http://science.nasa.gov/Realtime/.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

js wrote:

> De satelitter der cirkulere rundt om jorden, hvor stor en afstand har
> de typisk fra jorden. Og hvor mange befinder der sig ca. iøjeblikket?

Præcis hvor mange satellitter, der er i omløb lige nu, er svært at svare på,
for hvad er en satellit? Nu har vi sendt satellitter ud i rummet siden 1957,
og der er (desværre) en del satellitter, der er gået i flere dele. Er et
stykke forvredent metal en satellit? En møtrik?

Når det er sagt, så har vi nok sendt adskillige tusinde satellitter op de
sidste snart 50 år. De fordeler sig i en række forskellige kresløb; de mest
almindelige er:

Lavt kredsløb (Low Earth Orbit, LEO)
Kredsløb ca. 200-600 km over jordoverfladen. Bruges især af
jordobservationssatellitter, spionsatellitter og bemandede rumskibe. Mange
satellitter i lavt kredsløb er i polært kredsløb, dvs. et kredsløb, der
konstant fører dem over polerne. Den internationale rumstation er i LEO med
en inklination på 51,6°, så man kan nå den fra Baikonur i Kasakhstan.

(Når man sender noget op fra Jorden, kan det gå i bane i alle inklinationer,
der er HØJERE end ens breddegrad. Dvs. sender man op fra ækvator, kan man
sende ting op i alle inklinationer, men sender man op fra polerne, kan man
kun sende op i polært kredsløb. Da Baikonur ligger på 51,6°N har man valgt
denne inklination til ISS).

Solsynkront kredsløb
Polært kredsløb om Jorden i ca. 850 km højde. Har den fordel, at hver gang
den passerer over et sted på Jorden, skinner Solen fra samme vinkel som
sidst. Dette gør det nemt at sammenligne jordoverfladen under ens
belysningsforhold.

Mellemhøjt kredsløb (Medium Earh Orbit)
Typisk 24.000 kilometer over Jorden. Anvendes f.eks. af
satellitnavigationssystemerne GPS og Galileo, og af kommunikationssystemerne
Globalstar og ICO. Typisk banehældning: 60°.

Geostationære bane (GEO)
35.800 km over Jordens ækvator. Omløbstid: 23 timer 56 minutter, hvorfor
satellitten synes at stå stille over Jorden. Suveræn bane til
kommunikationssatellitter til broadcast, da man kun skal indstille sin
parabolantenne én gang for alle.

Molniya-bane
Meget elliptisk bane (excentricitet=0,7) der hælder 63,4° mod ækvator.
Satelitter i denne bane har som regel perigæum (nærmest Jorden) over den
sydlige halvkugle, hvor den bevæger sig meget hurtigt forbi, og apogæum
(længst fra Jorden) over den nordlige halvkugle, hvor satellitten så kan
opholde sig adskillige døgn. Dette var meget brugt af Sovjet til
kommunikationssatellitter, men er også godt til at observere Jordens
magnetfelt, da satellitten kommer ind og ud af van Allen-bælterne hele
tiden. Satellitten skal hælde 63,4°, ellers flytter apsidelinjen sig, så
apogæum efter et stykke tid ligger over den sydlige halvkugle.

Det er vist de mest almindelige. Jeg vil tro, at 95 % af alle satellitter
benytter disse kredsløb.

Mvh Steen

---

In article <43dcfe1c$0$78285$157c6196@dreader1.cybercity.dk>,
virker@ikke.invalid says...

> Præcis hvor mange satellitter, der er i omløb lige nu, er svært at svare på,
> for hvad er en satellit?

Der er een satellit i kredsløb om Jorden (dog muligvis et par stykker
flere). Det er Månen. De andre, I snakker om, kaldes for kunstige
satellitter.

Ja, undskyld jeg er Per19, men sådan hedder det altså. Det er ligesom,
når folk taler om neurale netværk, når de mener KUNSTIGE neurale
netværk. Neurale netværk findes i vores hjerner - ikke i simuleringer på
en digital regnemaskine.

Med venlig hilsen Sven.

---

Hej Sven

> Der er een satellit i kredsløb om Jorden (dog muligvis et par stykker
> flere). Det er Månen. De andre, I snakker om, kaldes for kunstige
> satellitter.

Månen er altså en måne og derfor hedder den sådan.

Ordet satellit skelner ikke mellem kunstig og naturlig.

http://da.wikipedia.org/wiki/Satellit

Mvh Max

---

Max wrote:

> Månen er altså en måne og derfor hedder den sådan.

Ja, men månen er også en satellit. Og en drabant

> Ordet satellit skelner ikke mellem kunstig og naturlig.

Joh, det gør det faktisk. Nu er det efterhånden meget længe siden, jeg sidst
har hørt nogen bruge udtrykket "kunstig satellit", men i faglitteraturen
omtales måner ofte som "naturlige satellitter".

/steen

---

Hej Steen

> Ja, men månen er også en satellit. Og en drabant

Og strengt taget er den ingen af delene :)

>> Ordet satellit skelner ikke mellem kunstig og naturlig.
>
> Joh, det gør det faktisk. Nu er det efterhånden meget længe siden,
> jeg sidst har hørt nogen bruge udtrykket "kunstig satellit", men i
> faglitteraturen omtales måner ofte som "naturlige satellitter".

Du bekræfter jo bare mit udsagn med det du skriver.

Mvh Max

---

In article <43dd3b0e$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk>,
virker@ikke.invalid says...

> Ja, men månen er også en satellit. Og en drabant

Korrekt. Bemærk at satellit og drabant betyder nøjagtig det samme.
Satellit er taget fra det latinske ord satelles, og drabant er et
låneord fra plattysk. Det lader til, at ordet satellit har overhalet
drabant i popularitet. Det kan godt være, at det skyldes indflydelse fra
engelsk, men selve ordet er altså ikke engelsk.

> Joh, det gør det faktisk. Nu er det efterhånden meget længe siden, jeg sidst
> har hørt nogen bruge udtrykket "kunstig satellit", men i faglitteraturen
> omtales måner ofte som "naturlige satellitter".

.... ligesom man i faglitteratur normalt skriver "kunstige satellitter"
når man mener menneskeskabte maskiner, der er sendt i kredsløb med en
løfteraket.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:

> Der er een satellit i kredsløb om Jorden (dog muligvis et par stykker
> flere). Det er Månen. De andre, I snakker om, kaldes for kunstige
> satellitter.
>
> Ja, undskyld jeg er Per19, men sådan hedder det altså. Det er ligesom,
> når folk taler om neurale netværk, når de mener KUNSTIGE neurale
> netværk. Neurale netværk findes i vores hjerner - ikke i simuleringer
> på en digital regnemaskine.

Ja undskyld, men hvis vi *skal* i gang med fluekn*pperiet, så er en kunstig
satellit stadig en satellit, ligesom en rød dør stadig er en dør, og en flot
bil dog stadig er en bil.

Du skriver "De andre, I snakker om, kaldes for kunstige satellitter." Nu er
det jo altid til diskussion, hvad noget "kaldes", men jeg gætter på at 99 %
af alle lægfolk såvel som fagfolk til ordet "satellit" umiddelbart lægger
betydningen "teknisk anordning sendt ud i rummet med raket". I rumfarts- og
planetforskningskredse ses måner i øvrigt tit omtalt som "naturlige
satellitter".

Som en interessant sidebemærkning kan det tilføjes, at når man læser
litteratur om raketter og rumfart fra slutningen af 50'erne ses ordet
satellit uhyre sjældent - satellitter omtaltes på det tidspunkt langt oftere
som "drabanter".

/steen

FUT: dk.kultur.sprog

---

Steen fortalte:

> Som en interessant sidebemærkning kan det tilføjes, at når man læser
> litteratur om raketter og rumfart fra slutningen af 50'erne ses ordet
> satellit uhyre sjældent - satellitter omtaltes på det tidspunkt langt
> oftere som "drabanter".

"Kunstige drabanter", tak
Videnskabelig terminologi hører da hjemme her.
--
Folk i DK vil være danskere, ikke forlorne amerikanere

---

Scripsit "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid>

> Månen er altså en måne og derfor hedder den sådan.

Øhm, nej. "Månen" er et egennavn. Det generelle begreb om naturlige
satellitter der kredser om (andre) planeter er opkaldt efter den, ikke
omvendt.

--
Henning Makholm "Den nyttige hjemmedatamat er og forbliver en myte.
Generelt kan der ikke peges på databehandlingsopgaver af
en sådan størrelsesorden og af en karaktér, som berettiger
forestillingerne om den nye hjemme- og husholdningsteknologi."

---

Johs:

> De satelitter der cirkulere rundt om jorden, hvor stor en afstand har de
> typisk fra jorden. Og hvor mange befinder der sig ca. iøjeblikket?

De fleste ligger mellem 300 og 900 km fra Jordens overflade
(svarende til 0,7 - 2,1 cm fra en 30-cm globus).

GPS-satelitterne ligger ca. 20.000 km over overfladen, og de
geostationære (typisk kommunikations-satellitter) ligger ca. 36.000 km
ude.

Venlig hilsen

Niels Foldager