---

Anti-ære, -ynk og -erstatning



Glistrup fik hos juridiske professorer i USA bekræftet, da han
forskede der, at der er stærk bevægelse indenfor international
teoretisk retsvæsent-videnskab for at nedtrappe betaling af erstatning
som sanktion.

Vi har idag så god økonomi, at en husstand ikke sulter, fordi pyroman
ildpåsætter eller datteren der sku afsættes til nabogårdens søn, er
et "afsuttet bolsje" efter voldtægt.



At vurdere hvad ville være korrekt kompensation er meget meget svært,
og en god lov skal være glasklar og entydig.



Selvfølgelig er det betydningsfuldt at miste ÆRE ved injurie, som
bliver troet på af mange kunder, så disse køber andetsteds.

Når dokumenteret tab, kan erstatning komme på tale - men folk, der
lever livet farligt, bør via opsparing eller police forsikre sig, som
supplement til socialvæsenets gensidige forsikring i en godt homogent
samfund med sund korpsånd/solidaritet/sammenhængs-kraft..



Ynkes vi over den forpinte stakkels, er der megen ære,stolthed, skam
og skyld og forfængelighed i dette forhold.

Statens jurister er bedst til at afgøre, hvad kan måles og vejes, så
domstole bør helst fritages fra så umulige afgørelser, når de udmåler
straffe. Dommere bør tilpasse bøde og frihedsstraf efter, hvad
forebygger kommende forbrydelser, generelt og specielt.



Korpsånd er vigtig, og de gode geringer, der bør komme indefra, bør
handle om at styrke fællesskabet, altså være gruppeegoistiske på langt
sigt.

Medglæde er der mere fremtid i end medlidenhed - ikke fordi positiv
motivation er bedre end negativ, for det er tvivlsomt og relativt, men
de kristne rige samfund er kommet på vildspor mht at kræve, klynke,
ynkes, være rethaveriske, være forurettede, og denne sump af
bureaukrati og lovjungle bør vi væk fra.