---

Forunderligt nok.
Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.

Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.

MVH
Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i
news:43d21100$0$1839$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Forunderligt nok.
> Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
> En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
> Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.
>
> Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.

Det må være denne, du mener:

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3507976

http://www.jp.dk/popup:print=3507976

Læs også:

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3508050

http://www.jp.dk/popup:print=3508050

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3508044

http://www.jp.dk/popup:print=3508044

--
NoTrabajo

---

"NoTrabajo" <trabajono@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43d2392d$0$15791$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i
> news:43d21100$0$1839$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Forunderligt nok.
> > Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
> > En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
> > Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.
> >
> > Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.
>

> Det må være denne, du mener:

Netop.
Men jeg vidste godt, inderst inde, at jeg havde ret.
Så mange gange har man langet ud med pisken, og det er altid samme typer,
der føler sig ramt.

MVH
Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:43d21100$0$1839$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Forunderligt nok.
> Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
> En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
> Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.
>
> Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.
>

Steen Steensen har skrevet en hel bog: Problemet med de intellektuelle.

Jeg har bogen liggende uden at få den læst, men som jeg har opfattet hans
kritik af de intellektuelle er det ikke en generel kritik, kun specifikt af
68-generationens virkelighedsfornægtende falangs, som har gjort alt for at
ødelægge den rigdom som den produktive danske befolkning har skabt.

---

Egon Stich wrote:

> Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
> En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
> Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.
> Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.

Tre, for I kan godt t;lle mig med.
;
Jeg har læst Steen Steensens kronik og kan tilslutte mig det meste af,
hvad han skriver.

Steen Stensens hovedtese er, at de videregaående uddannelser, måske
med undtagelse af de narurvidenskabelige, ikke er rigdomsskabende for
samfundet, m,en derimod klassedannende. Det er rigtigt, ikke fordi vi
ikke har brug for akademikere, men fordi uforholdsmæssigt mange unge
mennesker i dag absorberes af de skatteyderbetalte
uddannelsesinstitutioner, fremmedgøres over for praktisk arbejde og
går tabt for det rigdomsskabende produktionsliv, således at
slutresultatet bliver et tab for samfundet.

De naturvidenskabelige uddannelser er nok alt i alt rigdomsskabende,
men ikke i det omfang, mange forestiiller sig det. Jeg var en tid
håndværkeransat ved Danmarks Tekniske Universitet, dengang det hed
Danmarks tekniske Højskole, og kan med sikkerhed sige, at mange af
underviserne var ude af stand til at lave noget, der kunne bruges i
praksis. Der var overvejende tale om mennesker, der var så
specialioserede, at man om dem kunne sige, at de vidsta alting om
ingenting. Hvis en underviser ikke var uddannet som maskiningeniør,
men derimod som kemiingeniær eller bygningsingeniør, var han f.eks.
ganske ude af stand til at forstå, at hvis man skal lave noget
seriøst arbejde i et mskinværksted, skal man på forhånd have gjprt
sig overvejelser og beregningen om tingens virkemåde, form, materialer
og dimensioner. Endnu mindre forstod civilingeniørerne, at man også
måtte have ladet overvejelserne komme til udtryk på sædvanlig
metalfaglig måde, dvs. Ved hjælp af tekniske tegninger, som
håndværkerne kunne bruge. I de mange småværksteder, man havde
spredt ud over højskolen foregik arbejdet derfor på en måde, man
bedst kan kalde for improviseret dilettanteri. Det kunne derfor tage
oceaner af tid, før et forsøgsapparatur var færdigfremstillet. Som
oftest blev det aldrig rigtigt færdigt.

Undervisernes manglende evne til at lave noget, der kunne bruges i
praksis, smittede naturligvis af på de studerende. De blev også
fremmedgjorte over for praktisk arbejde, hvis de ikke allerede var det
fra deres tid i gymnasiet.

Mange af underviserne turde slet ikke vise sig i værkstederne. De var
bange for at blive gjort til grin af håndværkerne.

Nogle vil sige, at mine erfaringer er forældede, og at tingene har
ændret sig siden. Det vl jeg godt tro på. Jeg tror, tingenehar
ændret sig til det værre. Jeg lagde mærke til, at da de på Ålborg
Universitet skulle lave en satellit, blev det en fiasko.

Steen Stensens kronik er så god, at jeg synes, den fortjener at blive
gengivet her i sin fulde længde:

Kronik: UDDANNELSE TIL EMBEDSJAGT
Af Steen Steensen, lektor, Ranum
Produktive mennesker frem for bogligt uddannede er kilden til
økonomiske fremskridt, mener dagens kronikør.

Er de videregående uddannelser vejen til velstand? Kan man sige, at
læsningen på universiteterne er kilden til rigdom, eller forholder
det sig snarere omvendt? Udgør de højere læreanstalter i
virkeligheden en økonomisk belastning for samfundet?
Til en indledning må følgende siges: De højere skolers kapacitet er
vokset overordentligt kraftigt i de sidste fyrre år.

Et par tal kan hurtigt illustrere tilfældet. Omkring år 1900 var der
immatrikuleret omkring 500 studerende på Københavns Universitet. I
1958 var styrken nået op på 5.687. Bemærk dernæst året 1968!
Antallet rakte da til 20.820 studerende, en kolossal stigning på ti
år. Mængden voksede de næste fire år til knap 26.000. I dag har
tallet passeret de 35.000. Dertil kommer, at vi har fået flere
universiteter og tilsvarende højere læreanstalter
Den økonomiske frihed gav stødet til en kolossal velstandsudvikling.
Landboreformerne må i den forbindelse ikke glemmes. Ophævelsen af
fæstevæsnet og landsbyfællesskabet banede vejen for selvejet.
Dvaskheden forsvandt fra landdistrikterne. Det personlige ejerskab
førte med sig en hidtil ukendt selvbevidsthed. Bonden på egen gård
oplevede ejerglæde og arbejdsglæde. Selvejergårdene skabte rigdomme
til veje. Det lønnede sig at eksperimentere i bedriften og tage fat.
Produktiviteten i landbruget nåede ukendte højder.

Der blev også indført næringsfrihed i byerne. Fri og lige adgang til
erhverv, den bestemmelse indgik i de frie forfatninger. Mestre og
faglærte udsattes for konkurrence. Enhver fik nemlig en
grundlovssikret ret til at starte egen virksomhed. Det betød en
revolution. Paragraffen om næringsfrihed kaldte intelligensreserverne
frem. De ufaglærte rykkede. Den fri konkurrence på alle ledder gjorde
virksomhederne kreative og dynamiske.

Kilden til rigdom er næringsfrihed, selveje og selvstyre. At høste
frugten af sit eget arbejde, at gøre sit eget arbejde frugtbart. Det
er opskriften. Men forudsætningen er tillige, at den private
ejendomsret ikke krænkes. Her kommer statens rolle ind i billedet.
Staten og dens politikere skal ikke give sig af med lovmageri og emsig
overvågning endsige gøre sig klog på produktion og handel, men den
offentlige autoritet må ubetinget håndhæve ejendomsrettens
ukrænkelighed. Det forudsætter et effektivt juridisk system, der kan
minimere usikkerheden for en aktør på et frit marked. Bindende
aftaler og kontrakter må overholdes. Staten skal med andre ord være
så svag, at den ikke fristes til at øve vold mod næringsfriheden
eller forgribe sig på borgernes værdier, men stærk nok til at
opretholde den fornødne retssikkerhed.

Produktive mennesker kom til ære og værdighed. Malet med bred pensel,
men forstået bogstaveligt: Friheden for alle og de lige chancer for
alle skabte mirakler. Produktionsarbejderne og selvejerne udryddede
fattigsamfundene og rettede kursen ind mod velstand.

Opskriften på et frit og et rigt samfund er kendt. Men har den
mulighed for at komme til orde i dagens Danmark? Nej, det
intellektuelle aristokrati vil det ikke. Uddannelse er den boglige
klasses styrkefelt. Efter drøje kampe besejrede embedsjægerne
producenterne og markedets selvregulerende mekanismer. Embedsretten
vandt over ejendomsretten. Og den orden skal der ikke laves om på. I
givet fald har det boglige borgerskabs anstrengelser været forgæves.

Jamen, de liberale og borgerlige partier sidder på magten i
Folketinget. Det indebærer vel, at den velstandsskabende del af
befolkningen tildeles friere forhold. Ejendomsretten bliver
forventeligt genindsat i sin tabte værdighed. Ingen adgang til
fiskerkuttere og auktionshaller, gårde og dambrug uden en
dommerkendelse. Nu skal selvejet respekteres, og embedsvæsnets hersen
i bagerbutikker, værksteder og fabrikker fordufte. Mindre politik og
mere frihed.

Det kan vel også forventes, at den borgerlige regering tager fat om
universiteterne. Endelig er det slut med at fungere som rugekasser for
en herskende klasse. Ej heller bør universiteterne udvikle sig til
lystcentre. De mennesker, der tilvejebringer samfundets materielle
værdier, skal ikke tvinges til at finansiere luksusstudier. Også
bevillingerne til den dræbende mængde af rapporter nedbremses,
rapporter, der åbenbarer en hoben problemer, som er guf for sultne
embedsjægere.

Desværre nej, intet er sket i frihedsorienteret retning. Glem ikke at
universiteternes kandidater både sidder i Folketinget og på
regeringsbænkene! Hvorfor sige det antydende, når det kan siges
betydende: Ministrene er embedsjægere, der er rædde for andre
embedsjægere.

Et så voldsomt tilskud af akademikere ændrer naturligvis den sociale
struktur, men det påvirker også magtforholdene i samfundet. Just
derfor må man spørge til de højere skolers rolle i den moderne stat.
Lad det være sagt med det samme. Universiteterne udklækker en
dominansklasse. Kandidaternes boglige viden, deres veltalenhed og
skriftklogskab fejer anden autoritet til side. De nye herrers magt er
baseret på teoretisk skoling. I dag betyder ejerskab af jord og
produktionsmidler meget lidt. Besiddelsen af en langvarig boglig
uddannelse udgør den afgørende produktionsfaktor.

Det fremføres ofte, at uddannelse fører til større lighed i
samfundet. Denne ideologi er absolut falsk. Uddannelse skaber ulighed
mellem mennesker. Kløften mellem bund og top øges i disse år. Og der
er tale om en unødvendig udstrækning af uligheden. De lange boglige
uddannelser bærer skylden for denne uheldige tilstand.

Nu kommer vi til den økonomiske side af sagen. Forøger
læreanstalterne samfundets materielle rigdomme?

Den politiske klasse er ikke i tvivl. Uddannelse er vejen til velstand.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har sagt det meget tydeligt: Der
må i en helt anden skala end hidtil satses på uddannelse og
forskning. Regeringen har en ambition om at skabe verdens førende
videnssamfund.

Udtalelser i den retning møder ingen modstand i Folketinget. Uden for
Christiansborgs mure nyder de samme budskaber fremme. Ikke mindst
forsøger de ansatte på universiteterne at give uddannelsesideologien
yderligere fart. Professorer og lektorer og ph.d'er vil gerne have
flere bevillinger til forskningsprojekter og undervisning. De
studerende står i den henseende last og brast med deres lærere.
Medierne skynder på i samme retning. Danmark skal være i forreste
linje, når det drejer sig om viden og forskning; ellers sakker landet
agterud i den voksende globalisering. Sammenhængen mellem uddannelse
og velstand underkastes ikke nogen prøvelse. Hvorfor dog sætte noget
til debat, som alle er enige om?

Det er alt sammen forkert. Universiteterne øger ikke velstanden i
samfundet. De udgør tvært om en belastning for landets producenter.
Sagen er den, at kandidaterne fra de højere læreanstalter styrer uden
om det velstandsskabende arbejde. Den fysiske produktion virker ikke
tiltrækkende på bogens folk. Kandidaterne ønsker heller ikke at
blive selvstændige næringsdrivende. De vil ikke have deres egen
gård, fiskerkutter, dambrug, vognmandsforretning, værksted eller
fabrik. Langt de fleste ser sig om efter et bord og en kontorstol. De
intellektuelle er embedsjægere.

Når eksamensbeviset er i hus, begynder embedsjagten. Embeder findes
ikke i en bestemt mængde. Deres antal kan forøges ad politisk vej,
hvorfor det gælder om at erobre den politiske scene og accelerere den
politiske aktivisme. Kandidaterne fra de højere skoler har formået at
realisere begge dele. Resultaterne udebliver ikke. Offentlige
institutioner åbner portene. Bureaukratiseringen og den politiske
dirigisme betyder også, at private firmaer tvinges til at hyre
bogkyndige til uproduktivt kontorarbejde.

Det kan godt være, at de naturvidenskabelige studier betaler sig for
samfundet. Just den gruppe bliver altid trukket ind i tv-studierne,
hvis en beskeden besparelse er under opsejling, en beskæring i
uddannelsesstøtten eksempelvis. Men hvad med studierne i kommunikation
og lingvistik? Teaterhistorie er også interessant og islamisk kultur
og kinesisk opera i 1700-tallet, men bidrager disse uddannelser til
nationens velstand? Hvad med dyngen af eksperter i udenrigspolitik?
Også etnografiske studier og ægyptologi er spændende. Embeder er der
tillige i den økologiske granskning. Men, til eksempel, hvem yder mest
til landets rigdomme, havets økologer eller havets fiskere?

Himmel og hav! Betyder det, at hovedstadens forkælede borgerdøtre
ikke skal have lov til at studere fransk og kunsthistorie ad libitum,
når de nu så gerne vil? Det betyder, at de længerevarende
uddannelser skaber en unødig ulighed mellem mennesker, at
universiteterne som helhed tærer på velstanden.

Et videnssamfund i statsministerens udgave er behæftet med udbytning.
De højtuddannede tager noget fra folk. Der overføres nemlig enorme
beløb fra den ikke-boglige klasse til den boglige. Korttidssiddende
på skolebænken kommer til at betale til de langtidssiddende på
skolebænken. Husk på at de højere skoler hverken lever af
studiebetaling eller af frivillige bidrag!

Boglige uddannelser er ikke kilden til økonomiske fremskridt. Men hvad
er så oprindelsen til nationernes velstand? Hvem skaber samfundets
rigdomme?

Ja, hvad siger den historiske erfaring herom? På et tidspunkt i
fortiden blev fattigsamfundene i Vesteuropa overvundet. Europæerne
oplevede en økonomisk vækst uden sidestykke i historien. Nordamerika
gennemgik en lignende udvikling. Men hvad skete der i grunden, og hvad
kan vi lære deraf?

Først og fremmest må man henvise til de klassiske liberalisters
revolutionære tanker, som allerede i 1700-årene begyndte at
undergrave enevældens politiske og økonomiske system. Frihed for alle
og lige chancer for alle, det er fremskridtets og velstandens bane,
hævdede de liberale. Ufrihed og ulighed holder millioner af mennesker
i fattigdom.

De klassiske liberalister var politisk destruktive. Ned med enevælden,
ned med den statsdirigerede økonomi! Fjern hoveri og fæstevæsen,
monopoler og privilegier! Bortskaf købstædernes forrettigheder!
Sådan lød råbene. Vi må uden tøven forringe overklassens vilkår;
ellers kommer vi ingen vegne. Fjern presset fra oven, og de undertrykte
stiger til vejrs ved egen kraft! I mere overordnet forstand drejer det
sig om at afpolitisere samfundet.

Slagordene om frihed og lighed begyndte lidt efter lidt at virke. Hof
og gejstlighed og herremænd mistede den moralske førerposition i
samfundet. Efterhånden måtte aristokraterne sande, at systemet i den
traditionelle udgave både forekom uretfærdigt og rigdomshæmmende.
Tabet af det etiske herredømme undergravede modstandskraften.

I løbet af 1800-årene fik de fleste vestlige lande demokratiske
forfatninger. Staten tildeltes en mere beskeden rolle. Mindre politik
og mere frihed, herom rullede krumtappen.

---

Trans skrev:
> Egon Stich wrote:
>
>> Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
>> En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
>> Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.
>> Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.
Så det rigtigste er faktisk at nedlægge alle universiteter i danmark.
Så bliver der lidt flere der kan komme igang med at producerer et eller
andet.

Den idé går jeg også ind for.

---

"sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
news:43D2C127.4010106@her.der.dk...
> Trans skrev:
> > Egon Stich wrote:
> >
> >> Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
> >> En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
> >> Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.
> >> Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.
> Så det rigtigste er faktisk at nedlægge alle universiteter i danmark.
> Så bliver der lidt flere der kan komme igang med at producerer et eller
> andet.
>
> Den idé går jeg også ind for.

Uintelligent. Grundforskning inden for naturvidenskab er basis for
ingeniøruddannelserne.Aalborg Universitet udanner sublime ingeniører ligesom
Syddansk Universitet. Århus Universitet er også begyndt. Danmarks Tekniske
Universitet er toppen af kransekagen med flest forskellige ingeniør
uddannelser.
Og uden ingeniører ingen produkt udvikling dermed ingen produktion og
Danmark lukker og slukker.

Uden universiteter ingen uddannelse af læger og hospitalerne kan ikke
fungere.

Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store dele af
samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i
news:43d2fd28$0$47021$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store
> dele af samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.

Det er kunstigt arbejde, der skal skabe job til "vennerne".
--
NoTrabajo

---

Jan Pedersen skrev:
> "sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
> news:43D2C127.4010106@her.der.dk...
>> Trans skrev:
>>> Egon Stich wrote:
>>>
>>>> Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
>>>> En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
>>>> Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.
>>>> Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.
>> Så det rigtigste er faktisk at nedlægge alle universiteter i danmark.
>> Så bliver der lidt flere der kan komme igang med at producerer et eller
>> andet.
>>
>> Den idé går jeg også ind for.
>
> Uintelligent. Grundforskning inden for naturvidenskab er basis for
> ingeniøruddannelserne.Aalborg Universitet udanner sublime ingeniører ligesom
> Syddansk Universitet. Århus Universitet er også begyndt. Danmarks Tekniske
> Universitet er toppen af kransekagen med flest forskellige ingeniør
> uddannelser.
> Og uden ingeniører ingen produkt udvikling dermed ingen produktion og
> Danmark lukker og slukker.
Uddannelse er spildtid.
Vi skal ud og arbejde med et eller andet, evt. som prostituerede, tyve,
og tiggere.
Bare spørg Bo Warming og Egon Stich, de ved besked.


>
> Uden universiteter ingen uddannelse af læger og hospitalerne kan ikke
> fungere.
Moderne medicin er overflødigt, gavner kun læger og medicinalfirmaer.
Vi beskyttes af et skjold af fedme og selvtillid.

---

Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:

> Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store dele af
> samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.

Skal vi stoppe »produktionen« af engelsklærere i folke- og
gymnasieskolen?

Skal historie forsvinde som fag? Hvad med musik; må fremtidens elever
ikke længere have det i skolen, og lære om musikhistorien?

Og mener du at samfundet kan undvære jurister? Hvad med de økonomer der
bruges så mange af i erhvervslivet, som HDere, HAere, cand.merc.er,
cand.polit.er og cand.oecon.er?

Ikke kun cand.scient.er og cand.polyt.er er »produktive«.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:
>
>> Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store dele af
>> samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.
>
> Skal vi stoppe »produktionen« af engelsklærere i folke- og
> gymnasieskolen?
>
> Skal historie forsvinde som fag? Hvad med musik; må fremtidens elever
> ikke længere have det i skolen, og lære om musikhistorien?
>
> Og mener du at samfundet kan undvære jurister? Hvad med de økonomer der
> bruges så mange af i erhvervslivet, som HDere, HAere, cand.merc.er,
> cand.polit.er og cand.oecon.er?
>
> Ikke kun cand.scient.er og cand.polyt.er er »produktive«.

Til Per Rønne:

Var du på Besøg på Helsingør gymnasium for ca. 1½ år siden?

---

fsdsf <sdsf@her.der.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:
> >
> >> Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store
> >> dele af samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.
> >
> > Skal vi stoppe »produktionen« af engelsklærere i folke- og
> > gymnasieskolen?
> >
> > Skal historie forsvinde som fag? Hvad med musik; må fremtidens elever
> > ikke længere have det i skolen, og lære om musikhistorien?
> >
> > Og mener du at samfundet kan undvære jurister? Hvad med de økonomer der
> > bruges så mange af i erhvervslivet, som HDere, HAere, cand.merc.er,
> > cand.polit.er og cand.oecon.er?
> >
> > Ikke kun cand.scient.er og cand.polyt.er er »produktive«.
>
> Til Per Rønne:
>
> Var du på besøg på Helsingør gymnasium for ca. 1,5 år siden?

Det kan man godt kalde det. Jeg var censor til mundtlig
studentereksamen. Kunne du måske genkende mig, og troede du måske at jeg
var elev? Det er trods alt mange år {fem} siden jeg automatisk fik
stukket en barnebillet i hånden, når jeg skulle på museet.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> fsdsf <sdsf@her.der.dk> wrote:
>
>> Per Rønne skrev:
>>> Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:
>>>
>>>> Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store
>>>> dele af samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.
>>> Skal vi stoppe »produktionen« af engelsklærere i folke- og
>>> gymnasieskolen?
>>>
>>> Skal historie forsvinde som fag? Hvad med musik; må fremtidens elever
>>> ikke længere have det i skolen, og lære om musikhistorien?
>>>
>>> Og mener du at samfundet kan undvære jurister? Hvad med de økonomer der
>>> bruges så mange af i erhvervslivet, som HDere, HAere, cand.merc.er,
>>> cand.polit.er og cand.oecon.er?
>>>
>>> Ikke kun cand.scient.er og cand.polyt.er er »produktive«.
>> Til Per Rønne:
>>
>> Var du på besøg på Helsingør gymnasium for ca. 1,5 år siden?
>
> Det kan man godt kalde det. Jeg var censor til mundtlig
> studentereksamen. Kunne du måske genkende mig, og troede du måske at jeg
> var elev? Det er trods alt mange år {fem} siden jeg automatisk fik
> stukket en barnebillet i hånden, når jeg skulle på museet.
Ja, jeg genkendte dig. Vi har talt sammen før, men jeg vidste ikke
hvad du hed. Så nu er det opklaret.

---

sdsf <sdsf@her.der.dk> wrote:

> Ja, jeg genkendte dig. Vi har talt sammen før, men jeg vidste ikke
> hvad du hed. Så nu er det opklaret.

Er det så dig der har sendt ikke-anonyme e-mails til mig? Ah, så ville
du nok næppe give udtryk for at universiteterne kunne nedlægges,
medmindre det var sarkastisk ment ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9keeb.el7m1r6r086N%per@RQNNE.invalid...
> Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:
>
> > Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store
dele af
> > samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.
>
> Skal vi stoppe »produktionen« af engelsklærere i folke- og
> gymnasieskolen?

Bestemt ikke.
Det er jo nyttige mennesker.


>
> Skal historie forsvinde som fag? Hvad med musik; må fremtidens elever
> ikke længere have det i skolen, og lære om musikhistorien?

Heller ikke.
Uden disse fag, bliver man ikke "menneske".


>
> Og mener du at samfundet kan undvære jurister? Hvad med de økonomer der
> bruges så mange af i erhvervslivet, som HDere, HAere, cand.merc.er,
> cand.polit.er og cand.oecon.er?

Men her knirker det.
De her nævnte er direkte skadelige for et samfund.
Og ganske gode exponenter for grupper, der har styret landet ind på en kurs,
hvor de "ikke kan undværes".
Altså netop snyltere.


MVH
Egon

---

Jan Pedersen wrote:
>
> Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store
> dele af samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.

Det er til gengæld lige så ubegavet skrevet som det med at lukke
universiteterne. Din foragt for de humanistiske studier er pinlig.
Fx var der for mange år siden nogen,d er ikke kunne forstå hvad vi skulle
med forskning i romerske vandhjul, men det viste sig så senere at det kom
til at spille en rolle i forbindelse med hjælpen til u-landene der ikke
havde el-muligheder, men som manglede vand.
Studier i frememedsprog som fx engelsk eller kinesisk eller japansk på højt
niveau har betydning for vores mulighed for handel og kulturudveksling, og
det samme gælder nå vi har med historie og samfundsvidenskaberne at gøre. Vi
bliver ikke ensidige teknokrater, men bidrager til forsknings-og kulturlivet
på en måde, der både gavner Danmarks renommé indadtil og udadtil. Humanister
kan en hel masse ting, og det viser sig at det er en myte at humanister
uddanneer sig til arbejdsløshed, eftersom 8 ud af 10 får arbejde og de
humanistiske kandidater bliver i højere grad ledere og selvstændige end
gennemsnittet, hvilket vises i undersøgelse foretaget af SDU.
Selvom det stadig er sådan at der er lidt flere der bliver arbejdsløse som
humanister end for kandidater fra andre fakulteter, idet 14 % fra humaniora
bliver arbejdsløse mod gennemsnittet for andre fakulteter kun er 9 %, men 77
% af kandidater fra humaniora er i job og mange ansættes også i det private
erhvervsliv. (Kilde Magisterbladet nr.1. 20.januar 2006)

Det viser altså med al ønskelig tydelighed at der ER brug for humanister i
samfundet og ikke ensidigt teknokratisk uddannede.

Fri os fra ensidighed og mekanisk tænkende mennesker i vort samfund.
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> Fri os fra ensidighed og mekanisk tænkende mennesker i vort samfund.

100% enig.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:43d3762c$0$84030$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jan Pedersen wrote:
> >
> > Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store
> > dele af samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.
>
> Det er til gengæld lige så ubegavet skrevet som det med at lukke
> universiteterne. Din foragt for de humanistiske studier er pinlig.
> Fx var der for mange år siden nogen,d er ikke kunne forstå hvad vi skulle
> med forskning i romerske vandhjul, men det viste sig så senere at det kom
> til at spille en rolle i forbindelse med hjælpen til u-landene der ikke
> havde el-muligheder, men som manglede vand.
> Studier i frememedsprog som fx engelsk eller kinesisk eller japansk på
højt
> niveau har betydning for vores mulighed for handel og kulturudveksling, og
> det samme gælder nå vi har med historie og samfundsvidenskaberne at gøre.
Vi
> bliver ikke ensidige teknokrater, men bidrager til forsknings-og
kulturlivet
> på en måde, der både gavner Danmarks renommé indadtil og udadtil.
Humanister
> kan en hel masse ting, og det viser sig at det er en myte at humanister
> uddanneer sig til arbejdsløshed, eftersom 8 ud af 10 får arbejde og de
> humanistiske kandidater bliver i højere grad ledere og selvstændige end
> gennemsnittet, hvilket vises i undersøgelse foretaget af SDU.
> Selvom det stadig er sådan at der er lidt flere der bliver arbejdsløse som
> humanister end for kandidater fra andre fakulteter, idet 14 % fra
humaniora
> bliver arbejdsløse mod gennemsnittet for andre fakulteter kun er 9 %, men
77
> % af kandidater fra humaniora er i job og mange ansættes også i det
private
> erhvervsliv. (Kilde Magisterbladet nr.1. 20.januar 2006)
>
> Det viser altså med al ønskelig tydelighed at der ER brug for humanister i
> samfundet og ikke ensidigt teknokratisk uddannede.
>
> Fri os fra ensidighed og mekanisk tænkende mennesker i vort samfund.
> --
> Wilstrup
>
Nu var det lidt polemisk udtrykt fra min side og ironisk ment. Hvad jeg
egentlig mener er at humaniora kun i ringe grad fører til beskæftigelse der
står i rimeligt mål med indsatsen. Typisk fører det til arbejdsløshed eller
dårligt lønnede lærerjobs. Men er det hvad folk ønsker så for min skyld
ingen alarm. For almendannelsens skyld er det måske rart med lidt
undervisning på universiteterne i disse ting :)

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43d402d3$0$47057$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Nu var det lidt polemisk udtrykt fra min side og ironisk ment. Hvad jeg
> egentlig mener er at humaniora kun i ringe grad fører til beskæftigelse
> der
> står i rimeligt mål med indsatsen. Typisk fører det til arbejdsløshed
> eller
> dårligt lønnede lærerjobs.

Og det er netop det, jeg bestrider. Læste du slet ikke indlægget?


--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:43d40477$0$84037$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:43d402d3$0$47057$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > Nu var det lidt polemisk udtrykt fra min side og ironisk ment. Hvad jeg
> > egentlig mener er at humaniora kun i ringe grad fører til beskæftigelse
> > der
> > står i rimeligt mål med indsatsen. Typisk fører det til arbejdsløshed
> > eller
> > dårligt lønnede lærerjobs.
>
> Og det er netop det, jeg bestrider. Læste du slet ikke indlægget?
>
>
> --
Jo men jeg kan se masser af arbejdsløse humanister i Århus området....

---

Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:

> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:43d40477$0$84037$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >
> > "Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > news:43d402d3$0$47057$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > > Nu var det lidt polemisk udtrykt fra min side og ironisk ment. Hvad
> > > jeg egentlig mener er at humaniora kun i ringe grad fører til
> > > beskæftigelse der står i rimeligt mål med indsatsen. Typisk fører det
> > > til arbejdsløshed eller dårligt lønnede lærerjobs.
> >
> > Og det er netop det, jeg bestrider. Læste du slet ikke indlægget?

> Jo men jeg kan se masser af arbejdsløse humanister i Århus området....

Sikkert, men arbejdsløshedsprocenten ligger altså under 50%.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9lrx8.8dfz091y2zscwN%per@RQNNE.invalid...
>
> > Jo men jeg kan se masser af arbejdsløse humanister i Århus området....
>
> Sikkert, men arbejdsløshedsprocenten ligger altså under 50%.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Under?
Hvor meget?
Hvornår er en arbejdsløsheds procent stor eller lille?
Hvis der var lidt under 50% arbejdsløse smede, ville man da tale om en
katastrofe?

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9lrx8.8dfz091y2zscwN%per@RQNNE.invalid...
> >
> > > Jo men jeg kan se masser af arbejdsløse humanister i Århus området....
> >
> > Sikkert, men arbejdsløshedsprocenten ligger altså under 50%.

> Under?
> Hvor meget?
> Hvornår er en arbejdsløsheds procent stor eller lille?
> Hvis der var lidt under 50% arbejdsløse smede, ville man da tale om en
> katastrofe?

Den ligger vel omkring 10%. Og rigtigt mange humanister havner i øvrigt
i det private erhvervsliv, gerne i personaleafdelingerne.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9nuai.jzhpnat8sz2eN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:1h9lrx8.8dfz091y2zscwN%per@RQNNE.invalid...
> > >
> > > > Jo men jeg kan se masser af arbejdsløse humanister i Århus
området....
> > >
> > > Sikkert, men arbejdsløshedsprocenten ligger altså under 50%.
>
> > Under?
> > Hvor meget?
> > Hvornår er en arbejdsløsheds procent stor eller lille?
> > Hvis der var lidt under 50% arbejdsløse smede, ville man da tale om en
> > katastrofe?
>
> Den ligger vel omkring 10%. Og rigtigt mange humanister havner i øvrigt
> i det private erhvervsliv, gerne i personaleafdelingerne.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Ja.
Og er det ikke lidt at skyde spurve med kanoner?
Hvem har de skudt ud? HKere?
Der sidder vist forøvrigt også en del på AF.
Ligesom nogle, og dem ken jeg sandelig ikke lide, har "gjort karriere" ved
at tilbyde såkaldte jobsøgningskurser, hvortil de modtager tvangsudskrevne
arbejdsløse.
Nævnte kurser har en "succesrate" så latterligt lav, at det helt enkelt ikke
burde være tilladt.
Men det er jo netop et exempel på kronikørens påstand om "egoistisk
jobskabelse" af den overflødige karakter.

MVH
Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> wrote in
news:43d644fc$1$38710$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Nævnte kurser har en "succesrate" så latterligt lav, at det helt
> enkelt ikke burde være tilladt.

For nu lige at lege "djævelens advokat" kan jeg da fortælle, at jeg i min
seneste ledighedsperiode selv bad AF om et truck-, et ADR- og et
vagtkursus, som jeg fik - alle tre. Jeg havde hidtil arbejdet som IT-
medarbejder, men da jeg blev ledig (pga nedskæringer), var det mig
umuligt at få job indenfor branchen igen - der er simpelt hen for mange
ledige IT-folk.

I dag er jeg - takket være truck-kortet (og andre tidligere erfaringer) -
ansat som mellemleder i et stort en gros-firma (hvor jeg iøvrigt har en
del flinke tyrkiske, iranske og kurdiske kolleger).

Hvis jeg havde insisteret på kun at ville arbejde med IT, ville jeg
stadig have været ledig, og jeg havde ikke haft råd til kurserne uden
AF's hjælp. Så det KAN lade sig gøre, hvis man ellers er
"omstillingsparat" og udadfarende. Derfor: En tak til AF (og mig selv!).

---

"GB" <nospam@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns9755AE4EBBABCYouremail@62.243.74.162...
> "Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> wrote in
> news:43d644fc$1$38710$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:
>
> > Nævnte kurser har en "succesrate" så latterligt lav, at det helt
> > enkelt ikke burde være tilladt.
>
> For nu lige at lege "djævelens advokat" kan jeg da fortælle, at jeg i min
> seneste ledighedsperiode selv bad AF om et truck-, et ADR- og et
> vagtkursus, som jeg fik - alle tre. Jeg havde hidtil arbejdet som IT-
> medarbejder, men da jeg blev ledig (pga nedskæringer), var det mig
> umuligt at få job indenfor branchen igen - der er simpelt hen for mange
> ledige IT-folk.

Det er da glædeligt.
Men er det ikke en anden slags kurser, du her omtaler?
De er jo sikkert anvendelige.
Dem jeg tænker på, er disse ganske overflødige og unyttige kurser, som AF
køber hos firmaer, og som ikke har noget reelt indhold, andet end at AF kan
påvise, at de overholder bestemmelserne om "aktivering".
Generelt er det cand.mager, der florerer i branchen.


>
> I dag er jeg - takket være truck-kortet (og andre tidligere erfaringer) -
> ansat som mellemleder i et stort en gros-firma (hvor jeg iøvrigt har en
> del flinke tyrkiske, iranske og kurdiske kolleger).

Glæder mig for dig.-))

>
> Hvis jeg havde insisteret på kun at ville arbejde med IT, ville jeg
> stadig have været ledig, og jeg havde ikke haft råd til kurserne uden
> AF's hjælp. Så det KAN lade sig gøre, hvis man ellers er
> "omstillingsparat" og udadfarende. Derfor: En tak til AF (og mig selv!).

Man skal ikke insistere på, ikke at lade sig "omskole".
Og reel omskoling finder jeg da glimrende.

Det er "platkurserne", jeg protesterer imod.
Og dem kan vi, desværre, finde ganske mange exempler på.
En del af dem er reelt ikke andet, end beskæftigelsprojekter for oversmarte
akademikere.

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Det er "platkurserne", jeg protesterer imod.

De er nu forsvundet en masse efter at den nye regering kom til i 2001.
»Aktiveringscirkuset« var også dyrt, selv om det hold
arbejdsløshedsprocenten nede {under aktivering er arbejdsløse ikke
registreret som »ledige«.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9ovvk.u38zn3145zkosN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Det er "platkurserne", jeg protesterer imod.
>
> De er nu forsvundet en masse efter at den nye regering kom til i 2001.
> »Aktiveringscirkuset« var også dyrt, selv om det hold
> arbejdsløshedsprocenten nede {under aktivering er arbejdsløse ikke
> registreret som »ledige«.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Desværre er de ikke "forsvundet".
Har nærmere skiftet karakter.
Adskillige kommuner forsøger sig med "aktiveringer" hvor de arbejdsløse
reelt er udlejet til privat produktion.
Uden den dertil hørende løn.


MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9ovvk.u38zn3145zkosN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> >
> > > Det er "platkurserne", jeg protesterer imod.
> >
> > De er nu forsvundet en masse efter at den nye regering kom til i 2001.
> > »Aktiveringscirkuset« var også dyrt, selv om det hold
> > arbejdsløshedsprocenten nede {under aktivering er arbejdsløse ikke
> > registreret som »ledige«.

> Desværre er de ikke "forsvundet".
> Har nærmere skiftet karakter.
> Adskillige kommuner forsøger sig med "aktiveringer" hvor de arbejdsløse
> reelt er udlejet til privat produktion.
> Uden den dertil hørende løn.

Her taler du ikke om de traditionelle arbejdsløse, på dagpenge, men om
kontanthjælpsmodtagerne, som i princippet skal være aktiverede fra dag
1, og kun må være »aktiveringsfrie« en måned om året.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9qd1f.1moa9yy19kwg9kN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:1h9ovvk.u38zn3145zkosN%per@RQNNE.invalid...
> > > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> > >
> > > > Det er "platkurserne", jeg protesterer imod.
> > >
> > > De er nu forsvundet en masse efter at den nye regering kom til i 2001.
> > > »Aktiveringscirkuset« var også dyrt, selv om det hold
> > > arbejdsløshedsprocenten nede {under aktivering er arbejdsløse ikke
> > > registreret som »ledige«.
>
> > Desværre er de ikke "forsvundet".
> > Har nærmere skiftet karakter.
> > Adskillige kommuner forsøger sig med "aktiveringer" hvor de arbejdsløse
> > reelt er udlejet til privat produktion.
> > Uden den dertil hørende løn.
>
> Her taler du ikke om de traditionelle arbejdsløse, på dagpenge, men om
> kontanthjælpsmodtagerne, som i princippet skal være aktiverede fra dag
> 1, og kun må være »aktiveringsfrie« en måned om året.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk


Nixen - bixen...
Medlemmer af a-kasserne sendes skam også ud i mærkværdige "projekter".


MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9qd1f.1moa9yy19kwg9kN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> >
> > > "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> > > news:1h9ovvk.u38zn3145zkosN%per@RQNNE.invalid...
> > > > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> > > >
> > > > > Det er "platkurserne", jeg protesterer imod.
> > > >
> > > > De er nu forsvundet en masse efter at den nye regering kom til i 2001.
> > > > »Aktiveringscirkuset« var også dyrt, selv om det hold
> > > > arbejdsløshedsprocenten nede {under aktivering er arbejdsløse ikke
> > > > registreret som »ledige«.
> >
> > > Desværre er de ikke "forsvundet".
> > > Har nærmere skiftet karakter.
> > > Adskillige kommuner forsøger sig med "aktiveringer" hvor de arbejdsløse
> > > reelt er udlejet til privat produktion.
> > > Uden den dertil hørende løn.
> >
> > Her taler du ikke om de traditionelle arbejdsløse, på dagpenge, men om
> > kontanthjælpsmodtagerne, som i princippet skal være aktiverede fra dag
> > 1, og kun må være »aktiveringsfrie« en måned om året.

> Nixen - bixen...
> Medlemmer af a-kasserne sendes skam også ud i mærkværdige "projekter".

Slet, slet ikke i samme omfang som under Nyrup.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9rvlm.1e1nk7kg0giedN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> > Nixen - bixen...
> > Medlemmer af a-kasserne sendes skam også ud i mærkværdige "projekter".
>
> Slet, slet ikke i samme omfang som under Nyrup.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Jo, ganske afgjort.
Prøv blot at finde FOSs tal om sagen.
Det er nok den gruppe, der er hårdest ramt af slave-arbejde.

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9rvlm.1e1nk7kg0giedN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> > > Nixen - bixen...
> > > Medlemmer af a-kasserne sendes skam også ud i mærkværdige "projekter".
> >
> > Slet, slet ikke i samme omfang som under Nyrup.

> Jo, ganske afgjort.

Næh.

> Prøv blot at finde FOSs tal om sagen.
> Det er nok den gruppe, der er hårdest ramt af slave-arbejde.

Jeg aner ikke hvad FOS er for noget.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9s91o.f28fefv75morN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:1h9rvlm.1e1nk7kg0giedN%per@RQNNE.invalid...
> > > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> > > > Nixen - bixen...
> > > > Medlemmer af a-kasserne sendes skam også ud i mærkværdige
"projekter".
> > >
> > > Slet, slet ikke i samme omfang som under Nyrup.
>
> > Jo, ganske afgjort.
>
> Næh.
>
> > Prøv blot at finde FOSs tal om sagen.
> > Det er nok den gruppe, der er hårdest ramt af slave-arbejde.
>
> Jeg aner ikke hvad FOS er for noget.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Det pokkers Klapperatur---
Aet må have skiftet plads med S--
Der skulle selvfølgelig have stået:
FOA.
Forbundet af offentlige ansatte.
De er hårdt ramt af fænomenet.
Altså ikke fænomenet med bogstavsombytning, men med slavearbejde

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9s91o.f28fefv75morN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

[Aktiveringsprojekter for dagpengemodtagere]

> > > Prøv blot at finde FOSs tal om sagen.
> > > Det er nok den gruppe, der er hårdest ramt af slave-arbejde.
> >
> > Jeg aner ikke hvad FOS er for noget.

> Det pokkers Klapperatur---
> Aet må have skiftet plads med S--
> Der skulle selvfølgelig have stået:
> FOA.
> Forbundet af offentlige ansatte.
> De er hårdt ramt af fænomenet.
> Altså ikke fænomenet med bogstavsombytning, men med slavearbejde

Så må du vel også kunne bringe et link som viser at der er tale om
dagpengemodtagere, ikke kontanthjælpsmodtagere.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9t6hb.1vm2tii18enlgdN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
>>
> > Det pokkers Klapperatur---
> > Aet må have skiftet plads med S--
> > Der skulle selvfølgelig have stået:
> > FOA.
> > Forbundet af offentlige ansatte.
> > De er hårdt ramt af fænomenet.
> > Altså ikke fænomenet med bogstavsombytning, men med slavearbejde
>
> Så må du vel også kunne bringe et link som viser at der er tale om
> dagpengemodtagere, ikke kontanthjælpsmodtagere.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

FOA bladet har det sidste halve år gentagne gange bragt statistikker over,
hvor mange der bestred "egentlige stillinger", men uden tilhørende løn.
Og jo, det er A-kassemedlemmer, der sendes ud.
For at erstatte andre A-kassemedlemmer, der er fyrede.
Om dokumentationen ligger på nettet, ved jeg ikke.

Men nu har jeg googlet på FOA, og b.la. fundet følgende:

http://www.foa.dk/sw138261.asp

>En opgørelse, på baggrund af FLD-net, over antallet af ekstraordinære
ansatte på overenskomsten for tekniske >servicemedarbejdere og -ledere
viser, at der i flere kommuner er op til 70 % ekstraordinære ansatte – i
mange kommuner ligger >tallet på over 50 %.

>Vi kalder dem ekstraordinært ansatte – men fakta er, at mange af sektorens
arbejdspladser slet ikke ville kunne fungere, hvis >der ikke konstant var én
eller to med løntilskud til at tage fat. Det er ikke godt nok – vi må sige
fra og sige nej!


Hertil kommer så børnehaveområdet.
Men man kan jo selv læse videre.

MVH
Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> wrote in
news:43d68320$1$38684$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Men er det ikke en anden slags kurser, du her omtaler?

Nix.

> De er jo sikkert anvendelige.

Ja.

> Dem jeg tænker på, er disse ganske overflødige og unyttige kurser,
> som AF køber hos firmaer, og som ikke har noget reelt indhold, andet
> end at AF kan påvise, at de overholder bestemmelserne om "aktivering".
> Generelt er det cand.mager, der florerer i branchen.

Åhja, dem kender jeg skam udmærket. Men jeg argumenterede overfor AF, at
jeg kunne bruge disse kurser, og fik dem. Hvis man ikke selv gør noget,
er det man ryger ud i lorte-"tilbud" om "aktivering".

> Det er "platkurserne", jeg protesterer imod.

Det kan vi hurtigt blive enige om.

> Og dem kan vi, desværre, finde ganske mange exempler på.

Ikke så meget, efter VK-regeringen er kommet til. Den tidligere regering
brugte jo plat-aktivering i stor stil, med det primære formål at sminke
arbejdsløshedsstatistikkerne. De HAVDE nemlig opgivet at gøre noget reelt
ved problemerne.

> En del af dem er reelt ikke andet, end beskæftigelsprojekter for
> oversmarte akademikere.

Tænker du her på plat-kursus-udbyderne? Så er vi enige.

Men Landtransportskolen tager jeg hatten af for.

---

GB <nospam@nospam.invalid> wrote:

>
> Men Landtransportskolen tager jeg hatten af for.

Som altså nu hedder TEC (Teknisk Erhvervsskole Center).
(Har taget stablerkort på TEC Stamholmen for 2 år siden.)
--
Jesper
DVD samling -> http://dvd.tradewho.com/

---

spambuster@users.toughguy.net (Jesper) wrote in
news:1h9p8jl.11sic2b1ee2280N%spambuster@users.toughguy.net:

> (Har taget stablerkort på TEC Stamholmen for 2 år siden.)

Stablerkort? Er det det "lille" truck-kort (A)?

---

GB <nospam@nospam.invalid> wrote:

> spambuster@users.toughguy.net (Jesper) wrote in
> news:1h9p8jl.11sic2b1ee2280N%spambuster@users.toughguy.net:
>
> > (Har taget stablerkort på TEC Stamholmen for 2 år siden.)
>
> Stablerkort? Er det det "lille" truck-kort (A)?

Det kan du godt kalde det, det giver ret til at køre med stablere.
--
Jesper
DVD samling -> http://dvd.tradewho.com/

---

spambuster@users.toughguy.net (Jesper) wrote in
news:1h9tyah.1x6mvf9u1kdjuN%spambuster@users.toughguy.net:

> Det kan du godt kalde det, det giver ret til at køre med stablere.

Men ikke alm. gaffeltruck og rækketruck? Og man skal heller ikke have
kørekort, vel?

---

GB <nospam@nospam.invalid> wrote:

> spambuster@users.toughguy.net (Jesper) wrote in
> news:1h9tyah.1x6mvf9u1kdjuN%spambuster@users.toughguy.net:
>
> > Det kan du godt kalde det, det giver ret til at køre med stablere.
>
> Men ikke alm. gaffeltruck og rækketruck? Og man skal heller ikke have
> kørekort, vel?

Det det skal man have alm. kørekort OG kort til gaffeltruk, tager 8 dage
at tage. Stablerkortet tager 5 dage at tage.
--
Jesper
The saw is family!

---

"GB" <nospam@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns975619613ACE9Youremail@62.243.74.162...
> "Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> wrote in
> news:43d68320$1$38684$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:
>
> > En del af dem er reelt ikke andet, end beskæftigelsprojekter for
> > oversmarte akademikere.
>
> Tænker du her på plat-kursus-udbyderne? Så er vi enige.
>
> Men Landtransportskolen tager jeg hatten af for.


Tjah--
Så kan vi jo næppe komme op at slås om dette.-)

MVH
Egon

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43d425d9$0$46978$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:43d40477$0$84037$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >
> > "Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > news:43d402d3$0$47057$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > > Nu var det lidt polemisk udtrykt fra min side og ironisk ment. Hvad
jeg
> > > egentlig mener er at humaniora kun i ringe grad fører til
beskæftigelse
> > > der
> > > står i rimeligt mål med indsatsen. Typisk fører det til arbejdsløshed
> > > eller
> > > dårligt lønnede lærerjobs.
> >
> > Og det er netop det, jeg bestrider. Læste du slet ikke indlægget?
> >
> >
> > --
> Jo men jeg kan se masser af arbejdsløse humanister i Århus området....
>

Det evige problem.
Når man taler om disse ting, kan akademikere ikke forholde sig akademisk til
sagen, men farer straks i skyttehullerne, for at forsvare et indbildt angreb
på standen.
Idet kritik, hvor berettiget den end måtte være, uværgerligt opfattes som et
angreb.
Trist.
På den måde lærer ingen jo noget.

MVH
Egon

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43d2fd28$0$47021$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
> news:43D2C127.4010106@her.der.dk...
> > Trans skrev:
> > > Egon Stich wrote:
> > >
> > >> Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
> > >> En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
> > >> Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.
> > >> Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.
> > Så det rigtigste er faktisk at nedlægge alle universiteter i danmark.
> > Så bliver der lidt flere der kan komme igang med at producerer et eller
> > andet.
> >
> > Den idé går jeg også ind for.
>
> Uintelligent. Grundforskning inden for naturvidenskab er basis for
> ingeniøruddannelserne.Aalborg Universitet udanner sublime ingeniører
ligesom
> Syddansk Universitet. Århus Universitet er også begyndt. Danmarks Tekniske
> Universitet er toppen af kransekagen med flest forskellige ingeniør
> uddannelser.
> Og uden ingeniører ingen produkt udvikling dermed ingen produktion og
> Danmark lukker og slukker.
>
> Uden universiteter ingen uddannelse af læger og hospitalerne kan ikke
> fungere.
>

Det du skriver her, er jeg da ganske enig i.


> Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store dele
af
> samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.

Det er et kildent spørgsmål, fordi egentlig bør mennesker have lov til at
uddanne sig hvad de nu måtte have lyst til.
men de bør sandelig tage konsekvensen af, hvad der måtte ske, hvis de ikke
kunne finde job indenfor deres fag.

Den omklamring af samfundet, der har fundet sted i bestræbelserne for at
opnå herremandsstatus må der gøres noget ved.
De "fristile" der stort set er det eneste resultat, kendt under navnet
"rapport", kan vi sagtens undvære.
Især da de jo generelt alene er udført for vore penge, til en uforskammet
høj sidepris, samt bruges til at fremme egne klasseinteresser.
Endvidere er deres påståede "humane livsanskuelser", jo direkte farlige for
det enkelte menneske og samfundet som helhed.
Der er ingen grænser for, hvor store grupper man vil "tvære ud" for at
"beskytte" et mindretal, der i virkeligheden blot griner af dem.
De er kørt så langt ud af tangenten med deres "humanitet", at denne i
virkeligheden er blevet exponent for ondskab.
Som der står skrevet:
"Jeg vil det gode, men gør dog det onde".

MVH
Egon

---

Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:

> Kronik: UDDANNELSE TIL EMBEDSJAGT

Ja, jeg kan kun sige at kronikken virker absurd.

> Det er alt sammen forkert. Universiteterne øger ikke velstanden i
> samfundet. De udgør tvært om en belastning for landets producenter.
> Sagen er den, at kandidaterne fra de højere læreanstalter styrer uden
> om det velstandsskabende arbejde. Den fysiske produktion virker ikke
> tiltrækkende på bogens folk. Kandidaterne ønsker heller ikke at
> blive selvstændige næringsdrivende. De vil ikke have deres egen
> gård, fiskerkutter, dambrug, vognmandsforretning, værksted eller
> fabrik. Langt de fleste ser sig om efter et bord og en kontorstol. De
> intellektuelle er embedsjægere.

Det viser jo alt om at han åndeligt befinder sig langt fra virkeligheden
anno 2006.

Er edb-folk ikke produktive, når de laver programmer der er store
eksportartikler? Også selv om de sidder ved et bord og på en kontorstol.

Og er lærere ikke produktive, når de underviser børn og unge i læsning,
skrivning, regning, fremmedsprog og i programmering af industrirobotter?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

> Det viser jo alt om at han åndeligt befinder sig langt fra virkeligheden
> anno 2006.
>
Inden for teknikkens verden er det da ganske korrekt at der er sket en kæmpe
katastrofe i og med man ikke længere fordrer en faglig uddannelse før folk
kan blive teknologer eller diplomingeniører. Idag kan folk komme direkte fra
gymnasiet. Derved mister de de faglige egenskaber det er nødvendigt at have
for at kunne lave udviklingsarbejde i praksis.
F.eks. er det basalt helt nødvendigt at have en grunduddannelse inden for
metalfaget for at kunne designe ordentlige apparatkasser
(elektronikområdet). Her er viden om EMC forhold ikke nok. Det er også
basalt nødvendigt at kunne lave arbejdstegninger (teknisk tegning), dog
kompenserer dagens CAD teknologi i nogen grad for dette.
Men der skal jo spares allevegne.....

Korrekt er det også at vi ser for megen satsning på akademiske uddanelser.
Flere danskere af fremmed etnisk herkomst anser det ikke for prestigegivende
at få en faglig uddannelse, men derimod en akademisk. Dette er lidt en
katastrofe da de procentuelt udgør en ret signifikant del af
ungdomsårgangene. Men her er problemet nok også at de har svært ved at få en
læreplads/uddannelsesaftale.

Mange humanister og samfundsvidenskabelige kandidater får idag jobs i det
private erhvervsliv hvor deres analytiske og kommunikative evner viser sig
at være brugbare. Selv om kandidater fra handelshøjskolen nok havde været
mere oplagte valg.

---

Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:

> > Det viser jo alt om at han åndeligt befinder sig langt fra virkeligheden
> > anno 2006.
> >
> Inden for teknikkens verden er det da ganske korrekt at der er sket en kæmpe
> katastrofe i og med man ikke længere fordrer en faglig uddannelse før folk
> kan blive teknologer eller diplomingeniører. Idag kan folk komme direkte fra
> gymnasiet.

Mig bekendt kommer de normalt direkte fra /teknisk/ gymnasium, som jeg
hyppigt underviser på. Her har de faktisk også en del praktiske ting i
uddannelsen.

Og der skal også været et værkstedskursus på ingeniøruddannelserne, som
jeg dog ikke selv har gået på, da jeg er uddannet fra Københavns
Universitets naturvidenskabelige fakultet. Med sprogligt bifag.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9kp8o.1ezp84u1tsqfugN%per@RQNNE.invalid...
> Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:
>
> > > Det viser jo alt om at han åndeligt befinder sig langt fra
virkeligheden
> > > anno 2006.
> > >
> > Inden for teknikkens verden er det da ganske korrekt at der er sket en
kæmpe
> > katastrofe i og med man ikke længere fordrer en faglig uddannelse før
folk
> > kan blive teknologer eller diplomingeniører. Idag kan folk komme direkte
fra
> > gymnasiet.
>
> Mig bekendt kommer de normalt direkte fra /teknisk/ gymnasium, som jeg
> hyppigt underviser på. Her har de faktisk også en del praktiske ting i
> uddannelsen.
>
> Og der skal også været et værkstedskursus på ingeniøruddannelserne, som
> jeg dog ikke selv har gået på, da jeg er uddannet fra Københavns
> Universitets naturvidenskabelige fakultet. Med sprogligt bifag.
> --
Det kan jo ikke erstatte 4 års faglig uddannelse......

---

Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9kp8o.1ezp84u1tsqfugN%per@RQNNE.invalid...
> > Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:
> >
> > > > Det viser jo alt om at han åndeligt befinder sig langt fra
> > > > virkeligheden
> > > > anno 2006.
> > > >
> > > Inden for teknikkens verden er det da ganske korrekt at der er sket en
> > > kæmpe katastrofe i og med man ikke længere fordrer en faglig
> > > uddannelse før folk kan blive teknologer eller diplomingeniører. Idag
> > > kan folk komme direkte fra gymnasiet.
> >
> > Mig bekendt kommer de normalt direkte fra /teknisk/ gymnasium, som jeg
> > hyppigt underviser på. Her har de faktisk også en del praktiske ting i
> > uddannelsen.
> >
> > Og der skal også været et værkstedskursus på ingeniøruddannelserne, som
> > jeg dog ikke selv har gået på, da jeg er uddannet fra Københavns
> > Universitets naturvidenskabelige fakultet. Med sprogligt bifag.

> Det kan jo ikke erstatte 4 års faglig uddannelse......

Nu har alle jo ikke den samme indlæringshastighed. Det er ikke
tilfældigt at det matematik man havde et år til i 3. real, skulle man
kunne klare på 14 dage i 1g.

Og for en ordens skyld: jeg har undervisningserfaring fra folkeskolen
{lærervikar}, gymnasieskolen, hf, erhvervsgymasiet,
datamatikeruddannelsen og teknisk skole {murerlærlinge}. Jeg kan
fortælle dig at der er forskel mellem elevtyperne, og hvor hurtigt de
kan lære.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9l078.1pz4v3dkoiw3nN%per@RQNNE.invalid...
> Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:
>> > > > >
> > > > Inden for teknikkens verden er det da ganske korrekt at der er sket
en
> > > > kæmpe katastrofe i og med man ikke længere fordrer en faglig
> > > > uddannelse før folk kan blive teknologer eller diplomingeniører.
Idag
> > > > kan folk komme direkte fra gymnasiet.
> > >
> > > Mig bekendt kommer de normalt direkte fra /teknisk/ gymnasium, som jeg
> > > hyppigt underviser på. Her har de faktisk også en del praktiske ting i
> > > uddannelsen.
> > >
> > > Og der skal også været et værkstedskursus på ingeniøruddannelserne,
som
> > > jeg dog ikke selv har gået på, da jeg er uddannet fra Københavns
> > > Universitets naturvidenskabelige fakultet. Med sprogligt bifag.
>
> > Det kan jo ikke erstatte 4 års faglig uddannelse......
>
> Nu har alle jo ikke den samme indlæringshastighed. Det er ikke
> tilfældigt at det matematik man havde et år til i 3. real, skulle man
> kunne klare på 14 dage i 1g.

Se, nu taler du om noget, som du ikke har forstand på, idet du helt klart
udviser den sterotype "lærde" opfattelse af håndværk.
Et håndværk kræver da rigtigt nok matematik.
Men det er da så sandelig nok så meget praktisk erfaring med materialer og
fremgangsmåder, der betyder noget.
Når du nu "hyppigt" underviser på HTX, er vejen til faglærerne ikke lang.
Få du dig en snak med dem.
Jeg er ganske sikker på, at du vil kunne have professionel gavn af dette.
Når dine "rødder" er på værksted, går du da med?
Prøv.
(Og der er ikke nogen skjult hån eller andet i ovenstående.)

>
> Og for en ordens skyld: jeg har undervisningserfaring fra folkeskolen
> {lærervikar}, gymnasieskolen, hf, erhvervsgymasiet,
> datamatikeruddannelsen og teknisk skole {murerlærlinge}. Jeg kan
> fortælle dig at der er forskel mellem elevtyperne, og hvor hurtigt de
> kan lære.

Dette har du ret i.
Det med "hastigheden".
Men, med al respekt, mener jeg du har en forkert tilgang til din opfattelse
af håndværk.
Dette er ikke ualmindeligt blandt bogligt uddannede.
Naturligt nok, sikkert.

Du må være helt klar over, at den "håndværksmæssige uddannelse" en HTX-elev
bliver udsat for, ikke er at regne for stort mere end gamle tiders
sløjdundervisning.
Hvilket jeg finder temmelig ærgerligt, idet mere af dette, ville styrke
uddannelsen.

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Når dine "rødder" er på værksted, går du da med?

Nej. Jeg har datalogi og engelsk som fag, og underviser dem som regel i
brug af edb-værktøjerne. Det andet bruges der civilingeniører til.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9nucl.z2252kp04qvxN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Når dine "rødder" er på værksted, går du da med?
>
> Nej. Jeg har datalogi og engelsk som fag, og underviser dem som regel i
> brug af edb-værktøjerne. Det andet bruges der civilingeniører til.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Prøv alligevel.
Du vil få udvidet dine kundskaber.-))

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9nucl.z2252kp04qvxN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> > > Når dine "rødder" er på værksted, går du da med?

> > Nej. Jeg har datalogi og engelsk som fag, og underviser dem som regel i
> > brug af edb-værktøjerne. Det andet bruges der civilingeniører til.

> Prøv alligevel.

Det kunne da ikke falde mig ind - medmindre jeg fik løn for det.

> Du vil få udvidet dine kundskaber.-))

Jeg tvivler ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9ovye.1oitunx19h0vg7N%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:1h9nucl.z2252kp04qvxN%per@RQNNE.invalid...
> > > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > > > Når dine "rødder" er på værksted, går du da med?
>
> > > Nej. Jeg har datalogi og engelsk som fag, og underviser dem som regel
i
> > > brug af edb-værktøjerne. Det andet bruges der civilingeniører til.
>
> > Prøv alligevel.
>
> Det kunne da ikke falde mig ind - medmindre jeg fik løn for det.
>
> > Du vil få udvidet dine kundskaber.-))
>
> Jeg tvivler ...
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk


Jeg kan jo, desværre, ikke opfatte dette som andet end åndshovmod.
Er du sikker på, at du bør undervise på HTX?
Du har jo åbenbare mangler i din viden.

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Jeg kan jo, desværre, ikke opfatte dette som andet end åndshovmod.
> Er du sikker på, at du bør undervise på HTX?
> Du har jo åbenbare mangler i din viden.

En dansklærer deltager altså heller ikke i undervisngen i motorlære. Nu
må du lige styre dig.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9qd44.1g6r1m41rvxlihN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Jeg kan jo, desværre, ikke opfatte dette som andet end åndshovmod.
> > Er du sikker på, at du bør undervise på HTX?
> > Du har jo åbenbare mangler i din viden.
>
> En dansklærer deltager altså heller ikke i undervisngen i motorlære. Nu
> må du lige styre dig.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk


Men HTX elever bør lære at sætte det teoretiske ind i en faglig sammenhæng.
Man risikerer ligefrem, at ungerne får lyst til at lære

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9qd44.1g6r1m41rvxlihN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> > > Jeg kan jo, desværre, ikke opfatte dette som andet end åndshovmod.
> > > Er du sikker på, at du bør undervise på HTX?
> > > Du har jo åbenbare mangler i din viden.

> > En dansklærer deltager altså heller ikke i undervisngen i motorlære. Nu
> > må du lige styre dig.

> Men HTX elever bør lære at sætte det teoretiske ind i en faglig sammenhæng.
> Man risikerer ligefrem, at ungerne får lyst til at lære

Og hvordan mener du så at eleverne skal kunne sætte Adam Oehlenschlägers
dramaer »Aladdin« og »Et Sankt Hans Aftensspil«, som de læser i dansk,
sammen med noget de laver på et værksted?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9kp8o.1ezp84u1tsqfugN%per@RQNNE.invalid...
> Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:
>
> > > Det viser jo alt om at han åndeligt befinder sig langt fra
virkeligheden
> > > anno 2006.
> > >
> > Inden for teknikkens verden er det da ganske korrekt at der er sket en
kæmpe
> > katastrofe i og med man ikke længere fordrer en faglig uddannelse før
folk
> > kan blive teknologer eller diplomingeniører. Idag kan folk komme direkte
fra
> > gymnasiet.
>
> Mig bekendt kommer de normalt direkte fra /teknisk/ gymnasium, som jeg
> hyppigt underviser på. Her har de faktisk også en del praktiske ting i
> uddannelsen.
>
> Og der skal også været et værkstedskursus på ingeniøruddannelserne, som
> jeg dog ikke selv har gået på, da jeg er uddannet fra Københavns
> Universitets naturvidenskabelige fakultet. Med sprogligt bifag.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk


Det er rigtigt, at HTXere får snuset til håndværket.
Det er bare ikke nok, i forhold til en egentlig lærlingeuddannelse.
Vi så det jo tydeligt, da man fjernede denne del af uddannelsen fra
teknikum.

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Det er rigtigt, at HTXere får snuset til håndværket.
> Det er bare ikke nok, i forhold til en egentlig lærlingeuddannelse.

Til gengæld lærer HTXere langt hurtigere end lærlinge, og de lærer det
teoristof der er for avanceret til hovedparten af lærlingene.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9m8kq.nx8m9h1sslayfN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Det er rigtigt, at HTXere får snuset til håndværket.
> > Det er bare ikke nok, i forhold til en egentlig lærlingeuddannelse.
>
> Til gengæld lærer HTXere langt hurtigere end lærlinge, og de lærer det
> teoristof der er for avanceret til hovedparten af lærlingene.

Hele pointen er jo at det lige netop ikke er teori tilegnelsen det handler
om. Det er de praktiske færdigheder de studerende mangler idag når de kommer
direkte fra HtX , gymnasiet el.lign til f.eks. ingeniørstudiet. Den korte
værkstedspraktik der er på studiet kan på ingen måde erstatte flere års
praktisk arbejde. Teorien kan de alle fint håndtere. Men nu er det nu engang
smart at have den håndværksmæssige / praktiske forståelse iorden også inden
man skal udvikle udstyr der skal produceres af praktikere - og ikke mindst
serviceres af disse.

---

Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9m8kq.nx8m9h1sslayfN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> >
> > > Det er rigtigt, at HTXere får snuset til håndværket.
> > > Det er bare ikke nok, i forhold til en egentlig lærlingeuddannelse.
> >
> > Til gengæld lærer HTXere langt hurtigere end lærlinge, og de lærer det
> > teoristof der er for avanceret til hovedparten af lærlingene.
>
> Hele pointen er jo at det lige netop ikke er teori tilegnelsen det handler
> om. Det er de praktiske færdigheder de studerende mangler idag når de kommer
> direkte fra HtX , gymnasiet el.lign til f.eks. ingeniørstudiet. Den korte
> værkstedspraktik der er på studiet kan på ingen måde erstatte flere års
> praktisk arbejde. Teorien kan de alle fint håndtere. Men nu er det nu engang
> smart at have den håndværksmæssige / praktiske forståelse iorden også inden
> man skal udvikle udstyr der skal produceres af praktikere - og ikke mindst
> serviceres af disse.

De kan faktisk også lære »det praktiske« hurtigere end lærlingene. De er
ganske simpelt /bedre begavede/ end dem, også selv om det er politisk
ukorrekt at skrive det.

Da jeg tog den 1-årige højere handelseksamen for studenter, brugte vi de
første 14 dage på at gennemgå den 1-årige handelseksamen {i dag svarende
til 1. år af det treårige hhx-forløb}. Det havde vi da ingen problemer
med; at lære det de andre skulle lære på et par uger gik da som en leg.
Sådan er virkeligheden. Og sådan ville virkeligheden i øvrigt også være
i grundskolen, når man på et tidspunkt {som næppe ligger mange år ud i
fremtiden} genindfører den delte skole.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9nutq.krygwq1a98cedN%per@RQNNE.invalid...
> Jan Pedersen <jantheman28@hotmail.com> wrote:
>
> De kan faktisk også lære »det praktiske« hurtigere end lærlingene. De er
> ganske simpelt /bedre begavede/ end dem, også selv om det er politisk
> ukorrekt at skrive det.
>

Du taler efter evne på området.
Og den er tilsyneladende temmelig lille.
Ganske enkelt:
Du ved ikke noget som helst om, hvad det indebærer at tilegne sig et
håndværk.
Naturligt nok.
Hvor har du forøvrigt denne påståede viden fra?
Næppe fra i nogle uger at undervise murerlærlinge i sprog, eller hvad det
har været?
Du kan da ikke i fuldt alvor mene, at en elev på få uger kan tilegne sig,
hvad det tager omkting 4 år at tilegne sig?
Her må man mene, at der i høj grad er tale om henholdsvis overvurdering og
undervurdering.
I det hele taget tror jeg, at du her har fået rodet dig ud i noget, som en
humanist burde betræde med varsomhed.
Du er sikkert god til mange ting, men dette ved du ikke nok om.


> Da jeg tog den 1-årige højere handelseksamen for studenter, brugte vi de
> første 14 dage på at gennemgå den 1-årige handelseksamen {i dag svarende
> til 1. år af det treårige hhx-forløb}. Det havde vi da ingen problemer
> med; at lære det de andre skulle lære på et par uger gik da som en leg.
> Sådan er virkeligheden. Og sådan ville virkeligheden i øvrigt også være
> i grundskolen, når man på et tidspunkt {som næppe ligger mange år ud i
> fremtiden} genindfører den delte skole.
> --

Her træder du ganske ved siden af, idet du sammenligner en teoretisk
uddannelse med et håndværk.
De to linier kan ganske enkelt ikke sammenlignes.




MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Næppe fra i nogle uger at undervise murerlærlinge i sprog, eller hvad det
> har været?

Edb - en slags »PC-kørekort«. Vel i og for sig også en slags håndværk.

Word. Excel. Access. Intenet. Det er sådan nogenlunde indholdet.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9ow3n.i8ddjq1rz8vkfN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Næppe fra i nogle uger at undervise murerlærlinge i sprog, eller hvad
det
> > har været?
>
> Edb - en slags »PC-kørekort«. Vel i og for sig også en slags håndværk.
>
> Word. Excel. Access. Intenet. Det er sådan nogenlunde indholdet.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Jeg tænkte mere på din indsigt i det rent håndværksmæssige.
Værktøj, materialer, deres rette brug, hvornår til hvad, samt opøvelse af
rutine.
Det er der, mange bogligt uddannede tilsyneladende går galt i byen, når de
påstår:
"Det kan enhver hurtigt lære".

Der er nu engang forskel på at være orienteret om, og på at beherske.
Og den forskel er større på dette felt, end du tilsyneladende har
opfattelsen af.

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Jeg tænkte mere på din indsigt i det rent håndværksmæssige.
> Værktøj, materialer, deres rette brug, hvornår til hvad, samt opøvelse af
> rutine.

Det skal /jeg/ ikke kende. Det skal /eleverne/ lære at kende - i andre
fag.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9qd5q.awzqb9vkvvuwN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Jeg tænkte mere på din indsigt i det rent håndværksmæssige.
> > Værktøj, materialer, deres rette brug, hvornår til hvad, samt opøvelse
af
> > rutine.
>
> Det skal /jeg/ ikke kende. Det skal /eleverne/ lære at kende - i andre
> fag.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Men din undervisning kunne måske blive en anelse mere relevant og
vedkommende, hvis du var i stand til at sætte den ind i reelle og relevante
sammenhænge?

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9qd5q.awzqb9vkvvuwN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> >
> > > Jeg tænkte mere på din indsigt i det rent håndværksmæssige. Værktøj,
> > > materialer, deres rette brug, hvornår til hvad, samt opøvelse af
> > > rutine.
> >
> > Det skal /jeg/ ikke kende. Det skal /eleverne/ lære at kende - i andre
> > fag.

> Men din undervisning kunne måske blive en anelse mere relevant og
> vedkommende, hvis du var i stand til at sætte den ind i reelle og relevante
> sammenhænge?

Undervisningen er i forvejen tværfaglig. Og ingen lærer deltager altså i
timer, som de ikke får løn for.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9rvq6.if3i1a1cmve0gN%per@RQNNE.invalid...
>>
> > Men din undervisning kunne måske blive en anelse mere relevant og
> > vedkommende, hvis du var i stand til at sætte den ind i reelle og
relevante
> > sammenhænge?
>
> Undervisningen er i forvejen tværfaglig. Og ingen lærer deltager altså i
> timer, som de ikke får løn for.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Nej, det kan jeg da godt forstå.
Men er vilien til at blive fagligt bredere tilstede, kunne man exempelvis
"bytte" timer, så man kunne risikere at lære noget nyt?

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9rvq6.if3i1a1cmve0gN%per@RQNNE.invalid...

> > > Men din undervisning kunne måske blive en anelse mere relevant og
> > > vedkommende, hvis du var i stand til at sætte den ind i reelle og
> > > relevante sammenhænge?

> > Undervisningen er i forvejen tværfaglig. Og ingen lærer deltager altså i
> > timer, som de ikke får løn for.

> Nej, det kan jeg da godt forstå.
> Men er vilien til at blive fagligt bredere tilstede, kunne man exempelvis
> "bytte" timer, så man kunne risikere at lære noget nyt?

Du synes at have nogle ejendommelige forestillinger om undervisning. En
græsklærer og en kemilærer bytter da heller ikke lige timer i
gymnasieskolen; det ville eleverne da i øvrigt hurtigt mærke at de tabte
på.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9s92q.xkbtw21q0kt02N%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:1h9rvq6.if3i1a1cmve0gN%per@RQNNE.invalid...
>
> > > > Men din undervisning kunne måske blive en anelse mere relevant og
> > > > vedkommende, hvis du var i stand til at sætte den ind i reelle og
> > > > relevante sammenhænge?
>
> > > Undervisningen er i forvejen tværfaglig. Og ingen lærer deltager altså
i
> > > timer, som de ikke får løn for.
>
> > Nej, det kan jeg da godt forstå.
> > Men er vilien til at blive fagligt bredere tilstede, kunne man
exempelvis
> > "bytte" timer, så man kunne risikere at lære noget nyt?
>
> Du synes at have nogle ejendommelige forestillinger om undervisning.

Næh-
Jeg har blot erfaret fordelen ved også at have en faglig uddannelse, samt
erhvervserfaring på flere områder.
Transfer, du ved.


En
> græsklærer og en kemilærer bytter da heller ikke lige timer i
> gymnasieskolen; det ville eleverne da i øvrigt hurtigt mærke at de tabte
> på.
> --


Du kan slet ikke forestille dig, hvad jeg mener?
Når du underviser i IT. Det gør du vel? På HTX?
Som er noget lidt andet end den "normale" gymnasieskole?
Er der her ikke indeholdt programmering af CAD-Cam maskiner osv?
Hvis ja, mon ikke det da var en fordel at vide noget om maskinerne?
Så opgaverne kunne blive så realistiske som muligt?
Har i forøvrigt fået en DXF-fortolker i Holbæk?

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Når du underviser i IT. Det gør du vel? På HTX?
> Som er noget lidt andet end den "normale" gymnasieskole?
> Er der her ikke indeholdt programmering af CAD-Cam maskiner osv?

Nej. Programmering foregår i sprog som Java, C++, Visual Basic eller
Pascal {Delphi}.

Og den bredere IT-anvendelse består i indførelse i almindelige
kontorprogrammer {som MS Office-pakken, herunder Publisher til
fremstilling af brochurer og Project til projektstyring} og webdesign
{som Macromedia Dreamweaver etc}.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9t6k9.1ibsjzj1xz5uvlN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Når du underviser i IT. Det gør du vel? På HTX?
> > Som er noget lidt andet end den "normale" gymnasieskole?
> > Er der her ikke indeholdt programmering af CAD-Cam maskiner osv?
>
> Nej. Programmering foregår i sprog som Java, C++, Visual Basic eller
> Pascal {Delphi}.
>
> Og den bredere IT-anvendelse består i indførelse i almindelige
> kontorprogrammer {som MS Office-pakken, herunder Publisher til
> fremstilling af brochurer og Project til projektstyring} og webdesign
> {som Macromedia Dreamweaver etc}.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Det vil sige, at man har forladt CAD/CAM, eller kommer det nu på et senere
tidspunkt?
Jeg kan da ikke forestille mig, at emnet ikke mere forekommer i en teknisk
forberedende uddannelse?

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Det vil sige, at man har forladt CAD/CAM, eller kommer det nu på et senere
> tidspunkt?
> Jeg kan da ikke forestille mig, at emnet ikke mere forekommer i en teknisk
> forberedende uddannelse?

Mon ikke på teknikum?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9uf3y.1xwccjw135red6N%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Det vil sige, at man har forladt CAD/CAM, eller kommer det nu på et
senere
> > tidspunkt?
> > Jeg kan da ikke forestille mig, at emnet ikke mere forekommer i en
teknisk
> > forberedende uddannelse?
>
> Mon ikke på teknikum?
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

I "Gamle dage" også på HTX.
Men meget er nok forandret.
Til det bedre, håber jeg, men frygter noget andet

MVH
Egon

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43d53f27$0$47017$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9m8kq.nx8m9h1sslayfN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> >
> > > Det er rigtigt, at HTXere får snuset til håndværket.
> > > Det er bare ikke nok, i forhold til en egentlig lærlingeuddannelse.
> >
> > Til gengæld lærer HTXere langt hurtigere end lærlinge, og de lærer det
> > teoristof der er for avanceret til hovedparten af lærlingene.
>
> Hele pointen er jo at det lige netop ikke er teori tilegnelsen det handler
> om. Det er de praktiske færdigheder de studerende mangler idag når de
kommer
> direkte fra HtX , gymnasiet el.lign til f.eks. ingeniørstudiet. Den korte
> værkstedspraktik der er på studiet kan på ingen måde erstatte flere års
> praktisk arbejde. Teorien kan de alle fint håndtere. Men nu er det nu
engang
> smart at have den håndværksmæssige / praktiske forståelse iorden også
inden
> man skal udvikle udstyr der skal produceres af praktikere - og ikke mindst
> serviceres af disse.
>

Det kan vi to, der igennem livet har lært, at ovenstående passer, blive
enige om.
Det kedelige er blot, at den slags kendsgerninger ikke passer i en
akademikers verdensbillede.
Når man påpeger sådanne praktiske kendsgerninger, vil de uværgerligt blive
betragtet som en nedvurdering af standen.
Hvor der jo blot er tale om, at der påpeges nogle mangler, som kunne
afhjælpes.

Man kommer til at tænke på en engelsk overklasser på fasanjagt.
En tjener til at bære hvert af hans to geværer, og en til at lade disse.
Skydningen kunne han nedlade sig til at varetage

Benægtelsen af den praktiske tilgang, er jo næsten lige så urealistisk, som
hvis en person påstår at vide noget reelt om automobiler, blot fordi
vedkommende har erhvervet retten til at føre et sådant.

MVH
Egon

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9m8kq.nx8m9h1sslayfN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Det er rigtigt, at HTXere får snuset til håndværket.
> > Det er bare ikke nok, i forhold til en egentlig lærlingeuddannelse.
>
> Til gengæld lærer HTXere langt hurtigere end lærlinge, og de lærer det
> teoristof der er for avanceret til hovedparten af lærlingene.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Det har du ret i.
Kvaliteten af "materialet", hvis man må sige således, er desværre faldet
ganske meget på håndværkeruddannelserne.
Måske burde nogle af dine HTXere tage sig en håndværkeruddannelse, og blive
konger i faget, i stedet for en måske halvgående student?
Men det er jo egentlig ikke det, der er spørgsmålet.
Det er hele den forståelse og føling med praktiske arbejdsmetoder, der
mangler i uddannelsen af teknikere.
I "gamle dage" var det en ganske klar opfattelse i industrien, at
teknikumingeniører og civil ditto var to forskellige ting.
Begge gode på hvert deres felt, som naturligvis overlappede i nogen grad.
Forskellen skyldtes netop, at teknikummanden havde en håndværksuddannelse,
og derfor mere praktisk viden, end civilisten. Der til gengæld var bedre til
"det videnskabelige", hvis man kan sige så.
I årene efter afskaffelsen af håndværkerdelen, mærkede vi tydeligt
forskellen.
Det var ikke nogen fordel for teknikumuddannelsen.
I dag er denne nok glemt, da det jo er mange år siden ændringen.


MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Kvaliteten af "materialet", hvis man må sige således, er desværre faldet
> ganske meget på håndværkeruddannelserne.
> Måske burde nogle af dine HTXere tage sig en håndværkeruddannelse, og blive
> konger i faget, i stedet for en måske halvgående student?

Hvorfor dog det? De bliver jo bare i dag diplomingeniører, hvor de
tidligere efter en realeksamen var blevet faglærte arbejdere. Dem der i
gamle dage gik ud af 10. klasse bliver stadig faglærte eller ufaglærte,
men rigtigt mange af dem der tidligere blev ufaglærte bliver i dag i
stedet faglærte.

Er der noget galt ved det? Ønsker du tiden tilbage til 50erne, med
50ernes levestandard {1/3 af nutidens}?

> I "gamle dage" var det en ganske klar opfattelse i industrien, at
> teknikumingeniører og civil ditto var to forskellige ting.

Så sent som i fredags rådede jeg en arbejdsløs diplomingeniør {med en
straffeattest} at læse videre til civilingeniør {hvor han ville være
færdig samtidig med at straffeattesten blev forældet - så havde han
heller ikke et »hul« i sit c.v.}. Med tillæg på et halvt år i forhold
til »normal« studietid, kan en diplomingeniør blive civilingeniør - det
halve år skyldes matematik som de skal tage om, på et højere niveau.

Så jeg vil generelt råde enhver arbejdsløs diplomingeniør til at blive
civilingeniør - det er bedre end at være arbejdsløs, hvis det ser ud til
at tage længere tid.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9nuh3.1gg1a4u1ta1222N%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Kvaliteten af "materialet", hvis man må sige således, er desværre faldet
> > ganske meget på håndværkeruddannelserne.
> > Måske burde nogle af dine HTXere tage sig en håndværkeruddannelse, og
blive
> > konger i faget, i stedet for en måske halvgående student?
>
> Hvorfor dog det? De bliver jo bare i dag diplomingeniører, hvor de
> tidligere efter en realeksamen var blevet faglærte arbejdere. Dem der i
> gamle dage gik ud af 10. klasse bliver stadig faglærte eller ufaglærte,
> men rigtigt mange af dem der tidligere blev ufaglærte bliver i dag i
> stedet faglærte.

Det tror jeg ikke, du har ret i.
Håber det da ikke..
Men det skulle ikke undre mig

Det der, efter min opfattelse i de sidste omkring 25 år er sket, er at der
er blevet flyttet rundt på tingene.
Sådan at forstå, at de der førhen blev gode håndværkere, i dag går bogens
vej.
Og de, der førhen var plads til som ufaglærte, hjælpes igennem en faglært
uddannelse.

Kort sagt:
Niveauet er faldet.
Hele vejen op, faktisk.
For det smitter jo også af på ingeniøruddannelserne.

Der er mange årsager til dette, og vi har jo før berørt at f.ex. ændrede
krav i skolerne, sænkede, har en del af skylden.
En anden vel, at et eller andet skal man jo gøre ved de unge, der ikke er
plads til, hvor de ret beset burde være.


>
> Er der noget galt ved det? Ønsker du tiden tilbage til 50erne, med
> 50ernes levestandard {1/3 af nutidens}?

Nej, gud bevare os vel derfor...

>
> > I "gamle dage" var det en ganske klar opfattelse i industrien, at
> > teknikumingeniører og civil ditto var to forskellige ting.
>
> Så sent som i fredags rådede jeg en arbejdsløs diplomingeniør {med en
> straffeattest} at læse videre til civilingeniør {hvor han ville være
> færdig samtidig med at straffeattesten blev forældet - så havde han
> heller ikke et »hul« i sit c.v.}. Med tillæg på et halvt år i forhold
> til »normal« studietid, kan en diplomingeniør blive civilingeniør - det
> halve år skyldes matematik som de skal tage om, på et højere niveau.
>
> Så jeg vil generelt råde enhver arbejdsløs diplomingeniør til at blive
> civilingeniør - det er bedre end at være arbejdsløs, hvis det ser ud til
> at tage længere tid.
> --

Hvilket jeg finder et fortræffeligt råd.

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> Sådan at forstå, at de der førhen blev gode håndværkere, i dag går bogens
> vej.
> Og de, der førhen var plads til som ufaglærte, hjælpes igennem en faglært
> uddannelse.

Rundt regnet får 1/3 af en ungdom i dag en studentereksamen, og
yderligere 1/3 en erhvervsgymnasial uddannelse {hhx, htx} eller hf.

Så der er kun 1/3 tilbage til de faglærte uddannelser + dem der bliver
ufaglærte ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9ow0n.tl90ocwan6i5N%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > Sådan at forstå, at de der førhen blev gode håndværkere, i dag går
bogens
> > vej.
> > Og de, der førhen var plads til som ufaglærte, hjælpes igennem en
faglært
> > uddannelse.
>
> Rundt regnet får 1/3 af en ungdom i dag en studentereksamen, og
> yderligere 1/3 en erhvervsgymnasial uddannelse {hhx, htx} eller hf.
>
> Så der er kun 1/3 tilbage til de faglærte uddannelser + dem der bliver
> ufaglærte ...
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk

Hvilket ikke tilbageviser min påstand.
Nemlig at niveauet på visse uddannelser er faldet.

MVH
Egon

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9ke5o.1mytnky1uztq12N%per@RQNNE.invalid...
> Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:
>
> > Kronik: UDDANNELSE TIL EMBEDSJAGT
>
> Ja, jeg kan kun sige at kronikken virker absurd.
>
> > Det er alt sammen forkert. Universiteterne øger ikke velstanden i
> > samfundet. De udgør tvært om en belastning for landets producenter.
> > Sagen er den, at kandidaterne fra de højere læreanstalter styrer uden
> > om det velstandsskabende arbejde. Den fysiske produktion virker ikke
> > tiltrækkende på bogens folk. Kandidaterne ønsker heller ikke at
> > blive selvstændige næringsdrivende. De vil ikke have deres egen
> > gård, fiskerkutter, dambrug, vognmandsforretning, værksted eller
> > fabrik. Langt de fleste ser sig om efter et bord og en kontorstol. De
> > intellektuelle er embedsjægere.
>
> Det viser jo alt om at han åndeligt befinder sig langt fra virkeligheden
> anno 2006.
>
> Er edb-folk ikke produktive, når de laver programmer der er store
> eksportartikler? Også selv om de sidder ved et bord og på en kontorstol.
>
> Og er lærere ikke produktive, når de underviser børn og unge i læsning,
> skrivning, regning, fremmedsprog og i programmering af industrirobotter?
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk


Når du kan skrive som ovenstående, bekræfter du jo faktisk kronikøren i hans
betragtninger.
Selv om du er "part i sagen", bør du ikke forfalde til denne klassetypiske
autopilot.
For du kan da ikke, hvis du for et øjeblik afkobler klassesolidariteten,
benægte, at der er noget, måske endda ikke så lidt, om mandens påstande?

MVH
Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9ke5o.1mytnky1uztq12N%per@RQNNE.invalid...
> > Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:
> >
> > > Kronik: UDDANNELSE TIL EMBEDSJAGT
> >
> > Ja, jeg kan kun sige at kronikken virker absurd.
> >
> > > Det er alt sammen forkert. Universiteterne øger ikke velstanden i
> > > samfundet. De udgør tvært om en belastning for landets producenter.
> > > Sagen er den, at kandidaterne fra de højere læreanstalter styrer uden
> > > om det velstandsskabende arbejde. Den fysiske produktion virker ikke
> > > tiltrækkende på bogens folk. Kandidaterne ønsker heller ikke at
> > > blive selvstændige næringsdrivende. De vil ikke have deres egen
> > > gård, fiskerkutter, dambrug, vognmandsforretning, værksted eller
> > > fabrik. Langt de fleste ser sig om efter et bord og en kontorstol. De
> > > intellektuelle er embedsjægere.
> >
> > Det viser jo alt om at han åndeligt befinder sig langt fra virkeligheden
> > anno 2006.
> >
> > Er edb-folk ikke produktive, når de laver programmer der er store
> > eksportartikler? Også selv om de sidder ved et bord og på en kontorstol.
> >
> > Og er lærere ikke produktive, når de underviser børn og unge i læsning,
> > skrivning, regning, fremmedsprog og i programmering af industrirobotter?

> Når du kan skrive som ovenstående, bekræfter du jo faktisk kronikøren i hans
> betragtninger.
> Selv om du er "part i sagen", bør du ikke forfalde til denne klassetypiske
> autopilot.
> For du kan da ikke, hvis du for et øjeblik afkobler klassesolidariteten,
> benægte, at der er noget, måske endda ikke så lidt, om mandens påstande?

Ikke det fjerneste; det er det skinbarligste vås han skriver.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9l0db.j0kzr41bpneadN%per@RQNNE.invalid...
> >> Når du kan skrive som ovenstående, bekræfter du jo faktisk kronikøren i
> >> hans
>> betragtninger.
>> Selv om du er "part i sagen", bør du ikke forfalde til denne
>> klassetypiske
>> autopilot.
>> For du kan da ikke, hvis du for et øjeblik afkobler klassesolidariteten,
>> benægte, at der er noget, måske endda ikke så lidt, om mandens påstande?
>
> Ikke det fjerneste; det er det skinbarligste vås han skriver.


Egon kan ikke sætte sit akademikerhad til side og argumentere sagligt - jeg
har også læst indholdet i kronikken og vi er helt enige - det er det
skinbarlige vås det han skriver.
--
Wilstrup

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> writes:


> Selv om du er "part i sagen", bør du ikke forfalde til denne
> klassetypiske autopilot. For du kan da ikke, hvis du for et øjeblik
> afkobler klassesolidariteten, benægte, at der er noget, måske endda
> ikke så lidt, om mandens påstande?

Når du nu selv bringer den "klassetypiske automatpilot" på banen,
burde du måske se ind i dig selv og koble din egen fra for et
øjeblik. Den kronik er så fuld af had til det kronikøren ikke selv
havde evnerne til at blive, hvor gerne han end ville, at det burde
være klart for selv dig.

Og for det tilfældes skyld at jeg ikke har udtrykt mig klart nok, så
har han ikke ret i en eneste af hans påstande. Han er bare en gammel
forstokket mand der, som dig, er skræmt fra vid og sans af alt det der
er sket i de sidste 50 år. Vel at mærke ting han ikke ønsker at sætte
sig ind i.

//Wegge

---

"Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1137861528.727156.264700@o13g2000cwo.googlegroups.com...
Egon Stich wrote:

> Men for een gangs skyld har Jydepesten en glimrende kronik.
> En lektor fortæller lidt om hans syn på "de belæste".
> Og fortæller lidt om deres skadelige indflydelse på samfundet.
> Så er vi da i det mindste to her i landet, der har opfattet galoppen.

>Tre, for I kan godt t;lle mig med.
;
>Jeg har læst Steen Steensens kronik og kan tilslutte mig det meste af,
>hvad han skriver.


>De naturvidenskabelige uddannelser er nok alt i alt rigdomsskabende,
>men ikke i det omfang, mange forestiiller sig det. Jeg var en tid
>håndværkeransat ved Danmarks Tekniske Universitet, dengang det hed
>Danmarks tekniske Højskole, og kan med sikkerhed sige, at mange af
>underviserne var ude af stand til at lave noget, der kunne bruges i
>praksis. Der var overvejende tale om mennesker, der var så
>specialioserede, at man om dem kunne sige, at de vidsta alting om
>ingenting. Hvis en underviser ikke var uddannet som maskiningeniør,
>men derimod som kemiingeniær eller bygningsingeniør, var han f.eks.
>ganske ude af stand til at forstå, at hvis man skal lave noget
>seriøst arbejde i et mskinværksted, skal man på forhånd have gjprt
>sig overvejelser og beregningen om tingens virkemåde, form, materialer
>og dimensioner. Endnu mindre forstod civilingeniørerne, at man også
<måtte have ladet overvejelserne komme til udtryk på sædvanlig
>metalfaglig måde, dvs. Ved hjælp af tekniske tegninger, som
>håndværkerne kunne bruge. I de mange småværksteder, man havde
>spredt ud over højskolen foregik arbejdet derfor på en måde, man
>bedst kan kalde for improviseret dilettanteri. Det kunne derfor tage
>oceaner af tid, før et forsøgsapparatur var færdigfremstillet. Som
>oftest blev det aldrig rigtigt færdigt.


>Nogle vil sige, at mine erfaringer er forældede, og at tingene har
>ændret sig siden. Det vl jeg godt tro på. Jeg tror, tingenehar
>ændret sig til det værre. Jeg lagde mærke til, at da de på Ålborg
>Universitet skulle lave en satellit, blev det en fiasko.


Jeg kan kun nikke genkendende til ovenstående.
Og at tingene har ændret sig, er, desværre, også sandt.

I "stenalderen", da jeg var ung, skulle vi have en håndværksuddannelse, for
at kunne blive optaget på Teknikum.
Dette krav bortfaldt, og jeg skal de sandelig hilse og sige, at det kunne vi
mærke på virksomhederne.
En stor del af "virkelighedsopfattelsen" var pist borte.

Civilingeniørerne var på det teoretiske plan knippel gode.
Et team med en "gammeldags" teknikum og en "civilist", kunne lave noget.
Man kunne supplere hinanden på glimrende vis.

Hvorimod en enkeltstående "civilist" ofte var knap så "heldig".

Noget man egentlig erfarede allerede som lærling.

MVH
Egon










Steen Stensens kronik er så god, at jeg synes, den fortjener at blive
gengivet her i sin fulde længde:

Kronik: UDDANNELSE TIL EMBEDSJAGT
Af Steen Steensen, lektor, Ranum
Produktive mennesker frem for bogligt uddannede er kilden til
økonomiske fremskridt, mener dagens kronikør.

Er de videregående uddannelser vejen til velstand? Kan man sige, at
læsningen på universiteterne er kilden til rigdom, eller forholder
det sig snarere omvendt? Udgør de højere læreanstalter i
virkeligheden en økonomisk belastning for samfundet?
Til en indledning må følgende siges: De højere skolers kapacitet er
vokset overordentligt kraftigt i de sidste fyrre år.

Et par tal kan hurtigt illustrere tilfældet. Omkring år 1900 var der
immatrikuleret omkring 500 studerende på Københavns Universitet. I
1958 var styrken nået op på 5.687. Bemærk dernæst året 1968!
Antallet rakte da til 20.820 studerende, en kolossal stigning på ti
år. Mængden voksede de næste fire år til knap 26.000. I dag har
tallet passeret de 35.000. Dertil kommer, at vi har fået flere
universiteter og tilsvarende højere læreanstalter
Den økonomiske frihed gav stødet til en kolossal velstandsudvikling.
Landboreformerne må i den forbindelse ikke glemmes. Ophævelsen af
fæstevæsnet og landsbyfællesskabet banede vejen for selvejet.
Dvaskheden forsvandt fra landdistrikterne. Det personlige ejerskab
førte med sig en hidtil ukendt selvbevidsthed. Bonden på egen gård
oplevede ejerglæde og arbejdsglæde. Selvejergårdene skabte rigdomme
til veje. Det lønnede sig at eksperimentere i bedriften og tage fat.
Produktiviteten i landbruget nåede ukendte højder.

Der blev også indført næringsfrihed i byerne. Fri og lige adgang til
erhverv, den bestemmelse indgik i de frie forfatninger. Mestre og
faglærte udsattes for konkurrence. Enhver fik nemlig en
grundlovssikret ret til at starte egen virksomhed. Det betød en
revolution. Paragraffen om næringsfrihed kaldte intelligensreserverne
frem. De ufaglærte rykkede. Den fri konkurrence på alle ledder gjorde
virksomhederne kreative og dynamiske.

Kilden til rigdom er næringsfrihed, selveje og selvstyre. At høste
frugten af sit eget arbejde, at gøre sit eget arbejde frugtbart. Det
er opskriften. Men forudsætningen er tillige, at den private
ejendomsret ikke krænkes. Her kommer statens rolle ind i billedet.
Staten og dens politikere skal ikke give sig af med lovmageri og emsig
overvågning endsige gøre sig klog på produktion og handel, men den
offentlige autoritet må ubetinget håndhæve ejendomsrettens
ukrænkelighed. Det forudsætter et effektivt juridisk system, der kan
minimere usikkerheden for en aktør på et frit marked. Bindende
aftaler og kontrakter må overholdes. Staten skal med andre ord være
så svag, at den ikke fristes til at øve vold mod næringsfriheden
eller forgribe sig på borgernes værdier, men stærk nok til at
opretholde den fornødne retssikkerhed.

Produktive mennesker kom til ære og værdighed. Malet med bred pensel,
men forstået bogstaveligt: Friheden for alle og de lige chancer for
alle skabte mirakler. Produktionsarbejderne og selvejerne udryddede
fattigsamfundene og rettede kursen ind mod velstand.

Opskriften på et frit og et rigt samfund er kendt. Men har den
mulighed for at komme til orde i dagens Danmark? Nej, det
intellektuelle aristokrati vil det ikke. Uddannelse er den boglige
klasses styrkefelt. Efter drøje kampe besejrede embedsjægerne
producenterne og markedets selvregulerende mekanismer. Embedsretten
vandt over ejendomsretten. Og den orden skal der ikke laves om på. I
givet fald har det boglige borgerskabs anstrengelser været forgæves.

Jamen, de liberale og borgerlige partier sidder på magten i
Folketinget. Det indebærer vel, at den velstandsskabende del af
befolkningen tildeles friere forhold. Ejendomsretten bliver
forventeligt genindsat i sin tabte værdighed. Ingen adgang til
fiskerkuttere og auktionshaller, gårde og dambrug uden en
dommerkendelse. Nu skal selvejet respekteres, og embedsvæsnets hersen
i bagerbutikker, værksteder og fabrikker fordufte. Mindre politik og
mere frihed.

Det kan vel også forventes, at den borgerlige regering tager fat om
universiteterne. Endelig er det slut med at fungere som rugekasser for
en herskende klasse. Ej heller bør universiteterne udvikle sig til
lystcentre. De mennesker, der tilvejebringer samfundets materielle
værdier, skal ikke tvinges til at finansiere luksusstudier. Også
bevillingerne til den dræbende mængde af rapporter nedbremses,
rapporter, der åbenbarer en hoben problemer, som er guf for sultne
embedsjægere.

Desværre nej, intet er sket i frihedsorienteret retning. Glem ikke at
universiteternes kandidater både sidder i Folketinget og på
regeringsbænkene! Hvorfor sige det antydende, når det kan siges
betydende: Ministrene er embedsjægere, der er rædde for andre
embedsjægere.

Et så voldsomt tilskud af akademikere ændrer naturligvis den sociale
struktur, men det påvirker også magtforholdene i samfundet. Just
derfor må man spørge til de højere skolers rolle i den moderne stat.
Lad det være sagt med det samme. Universiteterne udklækker en
dominansklasse. Kandidaternes boglige viden, deres veltalenhed og
skriftklogskab fejer anden autoritet til side. De nye herrers magt er
baseret på teoretisk skoling. I dag betyder ejerskab af jord og
produktionsmidler meget lidt. Besiddelsen af en langvarig boglig
uddannelse udgør den afgørende produktionsfaktor.

Det fremføres ofte, at uddannelse fører til større lighed i
samfundet. Denne ideologi er absolut falsk. Uddannelse skaber ulighed
mellem mennesker. Kløften mellem bund og top øges i disse år. Og der
er tale om en unødvendig udstrækning af uligheden. De lange boglige
uddannelser bærer skylden for denne uheldige tilstand.

Nu kommer vi til den økonomiske side af sagen. Forøger
læreanstalterne samfundets materielle rigdomme?

Den politiske klasse er ikke i tvivl. Uddannelse er vejen til velstand.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har sagt det meget tydeligt: Der
må i en helt anden skala end hidtil satses på uddannelse og
forskning. Regeringen har en ambition om at skabe verdens førende
videnssamfund.

Udtalelser i den retning møder ingen modstand i Folketinget. Uden for
Christiansborgs mure nyder de samme budskaber fremme. Ikke mindst
forsøger de ansatte på universiteterne at give uddannelsesideologien
yderligere fart. Professorer og lektorer og ph.d'er vil gerne have
flere bevillinger til forskningsprojekter og undervisning. De
studerende står i den henseende last og brast med deres lærere.
Medierne skynder på i samme retning. Danmark skal være i forreste
linje, når det drejer sig om viden og forskning; ellers sakker landet
agterud i den voksende globalisering. Sammenhængen mellem uddannelse
og velstand underkastes ikke nogen prøvelse. Hvorfor dog sætte noget
til debat, som alle er enige om?

Det er alt sammen forkert. Universiteterne øger ikke velstanden i
samfundet. De udgør tvært om en belastning for landets producenter.
Sagen er den, at kandidaterne fra de højere læreanstalter styrer uden
om det velstandsskabende arbejde. Den fysiske produktion virker ikke
tiltrækkende på bogens folk. Kandidaterne ønsker heller ikke at
blive selvstændige næringsdrivende. De vil ikke have deres egen
gård, fiskerkutter, dambrug, vognmandsforretning, værksted eller
fabrik. Langt de fleste ser sig om efter et bord og en kontorstol. De
intellektuelle er embedsjægere.

Når eksamensbeviset er i hus, begynder embedsjagten. Embeder findes
ikke i en bestemt mængde. Deres antal kan forøges ad politisk vej,
hvorfor det gælder om at erobre den politiske scene og accelerere den
politiske aktivisme. Kandidaterne fra de højere skoler har formået at
realisere begge dele. Resultaterne udebliver ikke. Offentlige
institutioner åbner portene. Bureaukratiseringen og den politiske
dirigisme betyder også, at private firmaer tvinges til at hyre
bogkyndige til uproduktivt kontorarbejde.

Det kan godt være, at de naturvidenskabelige studier betaler sig for
samfundet. Just den gruppe bliver altid trukket ind i tv-studierne,
hvis en beskeden besparelse er under opsejling, en beskæring i
uddannelsesstøtten eksempelvis. Men hvad med studierne i kommunikation
og lingvistik? Teaterhistorie er også interessant og islamisk kultur
og kinesisk opera i 1700-tallet, men bidrager disse uddannelser til
nationens velstand? Hvad med dyngen af eksperter i udenrigspolitik?
Også etnografiske studier og ægyptologi er spændende. Embeder er der
tillige i den økologiske granskning. Men, til eksempel, hvem yder mest
til landets rigdomme, havets økologer eller havets fiskere?

Himmel og hav! Betyder det, at hovedstadens forkælede borgerdøtre
ikke skal have lov til at studere fransk og kunsthistorie ad libitum,
når de nu så gerne vil? Det betyder, at de længerevarende
uddannelser skaber en unødig ulighed mellem mennesker, at
universiteterne som helhed tærer på velstanden.

Et videnssamfund i statsministerens udgave er behæftet med udbytning.
De højtuddannede tager noget fra folk. Der overføres nemlig enorme
beløb fra den ikke-boglige klasse til den boglige. Korttidssiddende
på skolebænken kommer til at betale til de langtidssiddende på
skolebænken. Husk på at de højere skoler hverken lever af
studiebetaling eller af frivillige bidrag!

Boglige uddannelser er ikke kilden til økonomiske fremskridt. Men hvad
er så oprindelsen til nationernes velstand? Hvem skaber samfundets
rigdomme?

Ja, hvad siger den historiske erfaring herom? På et tidspunkt i
fortiden blev fattigsamfundene i Vesteuropa overvundet. Europæerne
oplevede en økonomisk vækst uden sidestykke i historien. Nordamerika
gennemgik en lignende udvikling. Men hvad skete der i grunden, og hvad
kan vi lære deraf?

Først og fremmest må man henvise til de klassiske liberalisters
revolutionære tanker, som allerede i 1700-årene begyndte at
undergrave enevældens politiske og økonomiske system. Frihed for alle
og lige chancer for alle, det er fremskridtets og velstandens bane,
hævdede de liberale. Ufrihed og ulighed holder millioner af mennesker
i fattigdom.

De klassiske liberalister var politisk destruktive. Ned med enevælden,
ned med den statsdirigerede økonomi! Fjern hoveri og fæstevæsen,
monopoler og privilegier! Bortskaf købstædernes forrettigheder!
Sådan lød råbene. Vi må uden tøven forringe overklassens vilkår;
ellers kommer vi ingen vegne. Fjern presset fra oven, og de undertrykte
stiger til vejrs ved egen kraft! I mere overordnet forstand drejer det
sig om at afpolitisere samfundet.

Slagordene om frihed og lighed begyndte lidt efter lidt at virke. Hof
og gejstlighed og herremænd mistede den moralske førerposition i
samfundet. Efterhånden måtte aristokraterne sande, at systemet i den
traditionelle udgave både forekom uretfærdigt og rigdomshæmmende.
Tabet af det etiske herredømme undergravede modstandskraften.

I løbet af 1800-årene fik de fleste vestlige lande demokratiske
forfatninger. Staten tildeltes en mere beskeden rolle. Mindre politik
og mere frihed, herom rullede krumtappen.

---

Jan Pedersen wrote:

> Uintelligent. Grundforskning inden for naturvidenskab er basis for
> ingeniøruddannelserne.Aalborg Universitet udanner sublime ingeniører

Hvad? Har de lavet en ny satellit, der virker?

> ligesom
> Syddansk Universitet. Århus Universitet er også begyndt. Danmarks Tekniske
> Universitet er toppen af kransekagen med flest forskellige ingeniør
> uddannelser.

De kan ikke lave noget. der virker og kan bruges. De forstår ikke den
metalfaglige arbejdsprocedure. De tror, man i et maskinværksted kan
arbejde uden tegninger.

> Og uden ingeniører ingen produkt udvikling dermed ingen produktion og
> Danmark lukker og slukker.

Det må være teknikumingeniører, du taler om. Civilingeniørerne i
Danmark har meget svært ved at opfinde noget nyt, der kan bruges.
Nyskabelserne på det tekniskle område kommer nu om dage overvejende
fra lande som Sydkorea, Taiwan og Japan, hvor der stadigvæk er folk,
der ikke er fremmedgjorte over for praktisk arbejde gennem for lang
tids institutionsophold. Der er længe siden, man holdt op med at lave
f.eks. mobiltelefoner i Danmark, men nu kommer et firma på Taiwan, som
Siemens samarbejder med, med en lang række nyskabelser på dette
område.

Skatteyderne postede millioner og atter millioner af kroner i Risø,
uden at der kom nævneværdigt brugbart af det. Nogle forskere på
Risø skal ifølge dagspressen have opfundet en ny type fotoceller. Men
hvordan kan det være, at den ikke bliver taget i brug`? Er der i det
hele taget tale om noget brugbart?

Og hvordan går det med den der brintakkumulator, som Teknisk Kemi
påstår at have opfundet på DTU? Hvornår vil vi se den taget i brug.
Er den i det hele taget brugbar?

Nu er kineserne også .begyndt at kunne lave ting, der kan bruges, og
meget billigt. Førhen, under stenalderkommunismen, var det
gennemgående noget bras, de kom med.

> Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store dele af
> samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.

Det kan jeg godt, men jeg kan ikke se, hvorfor det skal koste
skatteyderne så mange penge. Folk kan jo selv læse sig til den
nødvendige viden og så møde op til eksamen, når de føler sig
dygtige nok. Man kan så bare dumpe dem, hvis de ikke kever op til
kravene. Det er ganske unødvendigt med opmøden, lokaler og folk, der
snakker fra katedere.

Sydkorea er nu en af verdens vigtigste handelsnationer, men Danmark har
ingen, der klan oversætte direkte mellem dansk og koreansk. Denne
mangel er et resultat af offentlig uddannelsesplanlægning og
-indblanding.

Bent.

---

Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:

> Folk kan jo selv læse sig til den nødvendige viden og så møde op til
> eksamen, når de føler sig dygtige nok. Man kan så bare dumpe dem, hvis de
> ikke kever op til kravene. Det er ganske unødvendigt med opmøden, lokaler
> og folk, der snakker fra katedere.

Du har vist ikke det store kendskab til uddannelse. I øvrigt bruger man
fornuftigvis i dag ikke én afsluttende mundtlig eller skriftlig eksamen.
Næh, man forlanger at der skrives opgaver i årets løb, gerne
projektopgaver og gerne i gruppe.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9kfim.15h6o2ef7l3xiN%per@RQNNE.invalid...
> Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:
>
>> Folk kan jo selv læse sig til den nødvendige viden og så møde op til
>> eksamen, når de føler sig dygtige nok. Man kan så bare dumpe dem, hvis de
>> ikke kever op til kravene. Det er ganske unødvendigt med opmøden, lokaler
>> og folk, der snakker fra katedere.
>
> Du har vist ikke det store kendskab til uddannelse.[...]


Du kan godt stryge ordet "vist" i ovenstående - han HAR INTET kendskab til
uddannelse,. men en gennemgribende foragt for uddannelser overhovedet. Han
mener fx at det eneste folk har brug for er at kunne læse, skrive og regne -
alt andet må de selv lære sig.
--
Wilstrup

---

Trans wrote:
> Jan Pedersen wrote:
>
>> Uintelligent. Grundforskning inden for naturvidenskab er basis for
>> ingeniøruddannelserne.Aalborg Universitet udanner sublime ingeniører
>
> Hvad? Har de lavet en ny satellit, der virker?

ja!
>
>> ligesom
>> Syddansk Universitet. Århus Universitet er også begyndt. Danmarks
>> Tekniske Universitet er toppen af kransekagen med flest forskellige
>> ingeniør uddannelser.
>
> De kan ikke lave noget. der virker og kan bruges. De forstår ikke den
> metalfaglige arbejdsprocedure. De tror, man i et maskinværksted kan
> arbejde uden tegninger.

forkert!
>
>> Og uden ingeniører ingen produkt udvikling dermed ingen produktion og
>> Danmark lukker og slukker.
>
> Det må være teknikumingeniører, du taler om. Civilingeniørerne i
> Danmark har meget svært ved at opfinde noget nyt, der kan bruges.

dokumentation?

> Nyskabelserne på det tekniskle område kommer nu om dage overvejende
> fra lande som Sydkorea, Taiwan og Japan, hvor der stadigvæk er folk,
> der ikke er fremmedgjorte over for praktisk arbejde gennem for lang
> tids institutionsophold. Der er længe siden, man holdt op med at lave
> f.eks. mobiltelefoner i Danmark, men nu kommer et firma på Taiwan, som
> Siemens samarbejder med, med en lang række nyskabelser på dette
> område.

Og...?
>
> Skatteyderne postede millioner og atter millioner af kroner i Risø,
> uden at der kom nævneværdigt brugbart af det.

dokumentation?

Nogle forskere på
> Risø skal ifølge dagspressen have opfundet en ny type fotoceller. Men
> hvordan kan det være, at den ikke bliver taget i brug`? Er der i det
> hele taget tale om noget brugbart?

Næ, der er tale om økonomi. Det er dyrt at få et patent anmeldt og
undersøgt. Min kone arbejder på et patentkontor og kan tale med om høje
priser og lang forarbejdningstid før et patent endelig kan godkendes, for
slet ikke at tale om prisen blot for at få et Europa-patent.
>
> Og hvordan går det med den der brintakkumulator, som Teknisk Kemi
> påstår at have opfundet på DTU? Hvornår vil vi se den taget i brug.
> Er den i det hele taget brugbar?

Det er lige sket - fra den tid, der går fra opfindelsen er færdig til den er
i hus med prototyper og patenter, går der adskillige år. Sådan er proceduren
desværre. Og så er der også økonomien.
>
> Nu er kineserne også .begyndt at kunne lave ting, der kan bruges, og
> meget billigt. Førhen, under stenalderkommunismen, var det
> gennemgående noget bras, de kom med.

Dokumentation?
>
>> Men jeg kan selvfølgelig ikke se hvad vi skal med humaniora og store
>> dele af samfundsvidenskab er også bare spild af borgernes penge.
>
> Det kan jeg godt, men jeg kan ikke se, hvorfor det skal koste
> skatteyderne så mange penge. Folk kan jo selv læse sig til den
> nødvendige viden og så møde op til eksamen, når de føler sig
> dygtige nok.

Det kan man stadigvæk, men man skal stadig have forskere og lektorer ansat
for at undervise - ingen forsker eller lektor vil da nøjes med at møde på
arbejdet en gang om året for at eksaminere kandidaterne og så kun få
betaling for den dag. Du ved simpelthen ikke hvad du taler om her -som
sædvanlig.

Man kan så bare dumpe dem, hvis de ikke kever op til
> kravene. Det er ganske unødvendigt med opmøden, lokaler og folk, der
> snakker fra katedere.

Nej, det er pinedød nødvendigt.
>
> Sydkorea er nu en af verdens vigtigste handelsnationer, men Danmark
> har ingen, der klan oversætte direkte mellem dansk og koreansk. Denne
> mangel er et resultat af offentlig uddannelsesplanlægning og
> -indblanding.

Man kan ikke tvinge folk til at læse koreansk.
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> Trans wrote:

> > Sydkorea er nu en af verdens vigtigste handelsnationer, men Danmark
> > har ingen, der klan oversætte direkte mellem dansk og koreansk. Denne
> > mangel er et resultat af offentlig uddannelsesplanlægning og
> > -indblanding.

> Man kan ikke tvinge folk til at læse koreansk.

Og jeg sad og googlede lidt, og fandt følgende:

http://www.koreastudier.ku.dk/

Man kan faktisk godt læse koreansk på Københavns Universitet, og når man
kan det, må der vel også være folk der kan oversætte mellem koreansk og
dansk.

Også selv om lærerne består af tre undervisningsassistenter {Jørgen og
Myung Brabrand og Mia Sang Jensen} og en instruktor {Karin Jakobsen}.

En undervisningsassistent er en kandidat {i dette tilfælde nok:
cand.mag.} i faget, en instruktor en ældre studerende. At dømme efter
navnene har Jørgen Brabrand mødt sin kone Myung i Korea, mens Mia Sang
Jensen er blevt gift med en Jensen derude; begge koreanere med et MA
eller PhD bag sig er så familiesammenført hertil.

Arne fik ikke googlet efter, jeg overså i første omgang passusen - og
Trans ved ikke hvad han taler om.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9kksj.1p1r5qhjw2yhfN%per@RQNNE.invalid...
> > Arne fik ikke googlet efter, jeg overså i første omgang passusen - og
> Trans ved ikke hvad han taler om.

hvorfor skulle du også google efter mig? savner du mig allerede?
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9kksj.1p1r5qhjw2yhfN%per@RQNNE.invalid...
> > Arne fik ikke googlet efter, jeg overså i første omgang passusen - og
> > Trans ved ikke hvad han taler om.
>
> hvorfor skulle du også google efter mig? savner du mig allerede?

? Jeg googlede efter 'koreansk "Københavns Universitet"' og gjorde det
efter at jeg havde læst dit svar til Trans. Der åbenbart gerne vil
reklamere med at han er til dametøj ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9kon1.mh9uwab1qnocN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1h9kksj.1p1r5qhjw2yhfN%per@RQNNE.invalid...
>> > Arne fik ikke googlet efter, jeg overså i første omgang passusen - og
>> > Trans ved ikke hvad han taler om.
>>
>> hvorfor skulle du også google efter mig? savner du mig allerede?
>
> ? Jeg googlede efter 'koreansk "Københavns Universitet"' og gjorde det
> efter at jeg havde læst dit svar til Trans. Der åbenbart gerne vil
> reklamere med at han er til dametøj ...

Åh, jeg læste det som om du skrev: Arne har jg ikke googlet efter. :-.(
--
Wilstrup

---

Wilstrup wrote:

> Trans wrote:
> > Hvad? Har de lavet en ny satellit, der virker?

> ja!

Må vi godt få opsendelsesdatoen?


> forkert!

Rigtigt. Glem ikke, at jeg er øjenviden til dilettanteriet på
Danmarks tekniske Højskole.


> > Det må være teknikumingeniører, du taler om. Civilingeniørerne i
> > Danmark har meget svært ved at opfinde noget nyt, der kan bruges.

> dokumentation?

Det er dig, der skal fremkomme med dokumentation for, at danske
civilingeniører har opfundet noget brugbart i nyere tid..

> > Nyskabelserne på det tekniskle område kommer nu om dage overvejende
> > fra lande som Sydkorea, Taiwan og Japan, hvor der stadigvæk er folk,
> > der ikke er fremmedgjorte over for praktisk arbejde gennem for lang
> > tids institutionsophold. Der er længe siden, man holdt op med at lave
> > f.eks. mobiltelefoner i Danmark, men nu kommer et firma på Taiwan, som
> > Siemens samarbejder med, med en lang række nyskabelser på dette
> > område.

> Og...?

Du er vist ikke kvik i opfattelsen.


> > Skatteyderne postede millioner og atter millioner af kroner i Risø,
> > uden at der kom nævneværdigt brugbart af det.

> dokumentation?

Ha! Hvorfor skulle jeg spilde min td på at dokumentere noget, som er
velkendt?


> Næ, der er tale om økonomi. Det er dyrt at få et patent anmeldt og
> undersøgt. Min kone arbejder på et patentkontor og kan tale med om høje
> priser og lang forarbejdningstid før et patent endelig kan godkendes, for
> slet ikke at tale om prisen blot for at få et Europa-patent.

Der er snarere tale om manglende opfindsomhed. Omkostningerne ved
patentering får Risø ´- i modsætning til private opfindere -
dækket af det offentlige, så det kan ikke være noget problem. Men
man må opfinde noget nyt, før man kan få et patent udstedt.

> > Og hvordan går det med den der brintakkumulator, som Teknisk Kemi
> > påstår at have opfundet på DTU? Hvornår vil vi se den taget i brug.
> > Er den i det hele taget brugbar?

> Det er lige sket - fra den tid, der går fra opfindelsen er færdig til den er
> i hus med prototyper og patenter, går der adskillige år. Sådan er proceduren
> desværre. Og så er der også økonomien.

Nix, de er ikke fremkommet med noget faktisk brugbart. Måske har de
end ikke kubbet få patent på noget, fordi der i virkeligheden ikke er
nogen opfindelse.

At fremstiklle en prototype kan de ikke finde ud af, for det kræver,
at man forinden ydarbejder tegninger, som de metalfaglige medarbejdere
kan gå efter. De kan civilingeniørerne i henhold til mine
øjenvidneiagttagelser ikke forstå er nødvendigt.

> > Nu er kineserne også .begyndt at kunne lave ting, der kan bruges, og
> > meget billigt. Førhen, under stenalderkommunismen, var det
> > gennemgående noget bras, de kom med.

> Dokumentation?

Igen, hvorfor skulle jeg dokumentere noget, som er velkendt?


> > Det kan jeg godt, men jeg kan ikke se, hvorfor det skal koste
> > skatteyderne så mange penge. Folk kan jo selv læse sig til den
> > nødvendige viden og så møde op til eksamen, når de føler sig
> > dygtige nok.

> Det kan man stadigvæk, men man skal stadig have forskere og lektorer ansat
> for at undervise - ingen forsker eller lektor vil da nøjes med at møde på
> arbejdet en gang om året for at eksaminere kandidaterne og så kun få
> betaling for den dag. Du ved simpelthen ikke hvad du taler om her -som
> sædvanlig.

Der skal naturligvis stadigvæk være akademikere ansat på
uddannelsesinstitutionerne, efter at omlægningen i retning af mere
selvstændige studiemetoder er gennemført. Der skal bare ikke være
så mange som nu. I stedet for at snakke fra katedere skal de udarbejde
mere effektivt uddannelsesmateriale, F.eks. er det på tide, at man
får begyndt på at lave audiovisuelle, interaktive computerbaserede
undervisningsprogrammer. Man er laangt bagefter på dette område. Der
sker ikke nogen udvikling.

> Man kan så bare dumpe dem, hvis de ikke kever op til
> > kravene. Det er ganske unødvendigt med opmøden, lokaler og folk, der
> > snakker fra katedere.

> Nej, det er pinedød nødvendigt.

Det er for det meste ganske unødvendigt. Det er en forældet metode
til spredning af viden.. Det er meget bedre at udarbejde bedre og mere
instruktive undervisningstekster, så folk selv kan læse sig til
tingene.


> Man kan ikke tvinge folk til at læse koreansk.

Men man kan i vidt omfang tvinge dem til IKKE at gøre det ved at
undlade at bringe ordninger i stand med Sydkorea, så danske
sprogstuderende, som forbereder sig til f.eks translatøreksamen i
koreansk ,kan opholde sig i Sydkorea i det tidsrum,, det er
nødvendigt. for at opnå de fornødne færdigheder i koreansk. Hidtil
har man haft stor succes dermed. Danmark har som sagt ikke nogen, der
kan oversætte direkte mellem dansk og koreansk... Det kan godt være,
at sproget kan studeres ved universitetet i Danmark, men det kan ikke
læres i Danmark på brugerniveau, med mindre man har koreanere ved
hånden 24 timer i døgnet.

---

"Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1137955972.119630.231990@g43g2000cwa.googlegroups.com...
Wilstrup wrote:

> Trans wrote:
> > Hvad? Har de lavet en ny satellit, der virker?

> ja!

Må vi godt få opsendelsesdatoen?


> forkert!

Rigtigt. Glem ikke, at jeg er øjenviden til dilettanteriet på
Danmarks tekniske Højskole.


> > Det må være teknikumingeniører, du taler om. Civilingeniørerne i
> > Danmark har meget svært ved at opfinde noget nyt, der kan bruges.

> dokumentation?

Det er dig, der skal fremkomme med dokumentation for, at danske
civilingeniører har opfundet noget brugbart i nyere tid..

nej, det er dig, der påstår at de ikke har det -altså må du dokumentere din
påstand.

> > Nyskabelserne på det tekniskle område kommer nu om dage overvejende
> > fra lande som Sydkorea, Taiwan og Japan, hvor der stadigvæk er folk,
> > der ikke er fremmedgjorte over for praktisk arbejde gennem for lang
> > tids institutionsophold. Der er længe siden, man holdt op med at lave
> > f.eks. mobiltelefoner i Danmark, men nu kommer et firma på Taiwan, som
> > Siemens samarbejder med, med en lang række nyskabelser på dette
> > område.

> Og...?

Du er vist ikke kvik i opfattelsen.

Jeg er ret kvik.


> > Skatteyderne postede millioner og atter millioner af kroner i Risø,
> > uden at der kom nævneværdigt brugbart af det.

> dokumentation?

Ha! Hvorfor skulle jeg spilde min td på at dokumentere noget, som er
velkendt?

Du kan med andre ord ikke? så lad være med at postulere noget om det. Det er
for letkøbt at skrive som du gør og så rende fra debatten med ovenstående
indholdstomme sætning. Det er IKKE velkendt for mig, så jeg ser det gerne
dokumenteret. Men du kan heller ikke her dokumentere noget?


> Næ, der er tale om økonomi. Det er dyrt at få et patent anmeldt og
> undersøgt. Min kone arbejder på et patentkontor og kan tale med om høje
> priser og lang forarbejdningstid før et patent endelig kan godkendes, for
> slet ikke at tale om prisen blot for at få et Europa-patent.

Der er snarere tale om manglende opfindsomhed.

vrøvl!

Omkostningerne ved
patentering får Risø ´- i modsætning til private opfindere -
dækket af det offentlige, så det kan ikke være noget problem. Men
man må opfinde noget nyt, før man kan få et patent udstedt.

Vrøvl - man indsender en patentansøgning fx til et patentkontor, hvor den så
behandles med henblik på at få patentet.

> > Og hvordan går det med den der brintakkumulator, som Teknisk Kemi
> > påstår at have opfundet på DTU? Hvornår vil vi se den taget i brug.
> > Er den i det hele taget brugbar?

> Det er lige sket - fra den tid, der går fra opfindelsen er færdig til den
> er
> i hus med prototyper og patenter, går der adskillige år. Sådan er
> proceduren
> desværre. Og så er der også økonomien.

Nix, de er ikke fremkommet med noget faktisk brugbart. Måske har de
end ikke kubbet få patent på noget, fordi der i virkeligheden ikke er
nogen opfindelse.

Det ved du ikke noget om.

At fremstiklle en prototype kan de ikke finde ud af, for det kræver,
at man forinden ydarbejder tegninger, som de metalfaglige medarbejdere
kan gå efter. De kan civilingeniørerne i henhold til mine
øjenvidneiagttagelser ikke forstå er nødvendigt.

Jeg giver ikke meget for dine øjenvidneiagttagelser - de er ikke brugbare.

> > Nu er kineserne også .begyndt at kunne lave ting, der kan bruges, og
> > meget billigt. Førhen, under stenalderkommunismen, var det
> > gennemgående noget bras, de kom med.

> Dokumentation?

Igen, hvorfor skulle jeg dokumentere noget, som er velkendt?

Det er ikke velkendt - igen: når man postulerer noget må man naturligvis
have dokumentationen i orden.


> > Det kan jeg godt, men jeg kan ikke se, hvorfor det skal koste
> > skatteyderne så mange penge. Folk kan jo selv læse sig til den
> > nødvendige viden og så møde op til eksamen, når de føler sig
> > dygtige nok.

> Det kan man stadigvæk, men man skal stadig have forskere og lektorer ansat
> for at undervise - ingen forsker eller lektor vil da nøjes med at møde på
> arbejdet en gang om året for at eksaminere kandidaterne og så kun få
> betaling for den dag. Du ved simpelthen ikke hvad du taler om her -som
> sædvanlig.

Der skal naturligvis stadigvæk være akademikere ansat på
uddannelsesinstitutionerne, efter at omlægningen i retning af mere
selvstændige studiemetoder er gennemført. Der skal bare ikke være
så mange som nu.

hvor mange så?


I stedet for at snakke fra katedere skal de udarbejde
mere effektivt uddannelsesmateriale, F.eks. er det på tide, at man
får begyndt på at lave audiovisuelle, interaktive computerbaserede
undervisningsprogrammer. Man er laangt bagefter på dette område. Der
sker ikke nogen udvikling.

vrøvl -

> Man kan så bare dumpe dem, hvis de ikke kever op til
> > kravene. Det er ganske unødvendigt med opmøden, lokaler og folk, der
> > snakker fra katedere.

> Nej, det er pinedød nødvendigt.

Det er for det meste ganske unødvendigt. Det er en forældet metode
til spredning af viden.. Det er meget bedre at udarbejde bedre og mere
instruktive undervisningstekster, så folk selv kan læse sig til
tingene.

vrøvl - folk skal sparre det tilegnede med andre ideer før det giver pote.


> Man kan ikke tvinge folk til at læse koreansk.

Men man kan i vidt omfang tvinge dem til IKKE at gøre det ved at
undlade at bringe ordninger i stand med Sydkorea, så danske
sprogstuderende, som forbereder sig til f.eks translatøreksamen i
koreansk ,kan opholde sig i Sydkorea i det tidsrum,, det er
nødvendigt. for at opnå de fornødne færdigheder i koreansk. Hidtil
har man haft stor succes dermed. Danmark har som sagt ikke nogen, der
kan oversætte direkte mellem dansk og koreansk... Det kan godt være,
at sproget kan studeres ved universitetet i Danmark, men det kan ikke
læres i Danmark på brugerniveau, med mindre man har koreanere ved
hånden 24 timer i døgnet.


Når man kan læse det på universitetet og der findes lærerkræfter der kan det
gylle,så er det nonsens at man ikke kan finde nogen, der kan oversætte
direkte mellem dansk og koreansk. Du mangler som altid dokumentation.

Din måde at argumentere på er blot at komme med en masse udokumenterede
postulater og når man så beder om dokumentationen, så siger du blot at den
kan man selv finde eller også at "det er velkendt" - det er for ringe, og
viser at det kun er gætterier og påstande fra din side. Du har intet at have
det i. Jeg kan lige så godt hævde at du er transvestit og når du så beder
mig om at dokumentere det,så vil jeg kunne svare: det er velkendt.

Ærlig talt - det er for sølle af dig.
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> "Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
> news:1137955972.119630.231990@g43g2000cwa.googlegroups.com...
> Wilstrup wrote:
>
> > Trans wrote:
> > > Hvad? Har de lavet en ny satellit, der virker?
>
> > ja!
>
> Må vi godt få opsendelsesdatoen?

Den går da vist helt galt her, ikke Arne?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9l3wd.9oy7tw1sd9crnN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> "Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
>> news:1137955972.119630.231990@g43g2000cwa.googlegroups.com...
>> Wilstrup wrote:
>>
>> > Trans wrote:
>> > > Hvad? Har de lavet en ny satellit, der virker?
>>
>> > ja!
>>
>> Må vi godt få opsendelsesdatoen?
>
> Den går da vist helt galt her, ikke Arne?

nej! Dk har været med i en sattelitopsendelse for ikke så længe siden.
Sådanne satelitter bliver til ved et samarbejde nationerne imellem. Jeg
husker at det var noget med nogle måleinstrumenter, som var opfundet i DK og
som virkede og som nu fungerer i en opsendt satelit
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9l3wd.9oy7tw1sd9crnN%per@RQNNE.invalid...
> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> >> "Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
> >> news:1137955972.119630.231990@g43g2000cwa.googlegroups.com...
> >> Wilstrup wrote:
> >>
> >> > Trans wrote:
> >> > > Hvad? Har de lavet en ny satellit, der virker?
> >>
> >> > ja!
> >>
> >> Må vi godt få opsendelsesdatoen?
> >
> > Den går da vist helt galt her, ikke Arne?
>
> nej! Dk har været med i en sattelitopsendelse for ikke så længe siden.
> Sådanne satelitter bliver til ved et samarbejde nationerne imellem. Jeg
> husker at det var noget med nogle måleinstrumenter, som var opfundet i DK og
> som virkede og som nu fungerer i en opsendt satelit

Det der gik galt var at du i citathierarkiet fremstår som om du har
skrevet det, som Trans skrev. Og så orker man ikke at finde ud af hvem
der skrev hvad.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9lq8w.1dfsxh59a8whdN%per@RQNNE.invalid...
>
> Det der gik galt var at du i citathierarkiet fremstår som om du har
> skrevet det, som Trans skrev. Og så orker man ikke at finde ud af hvem
> der skrev hvad.

Det er i såfald Trans, der anvender et tegnsæt der ikke er standard.
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9lq8w.1dfsxh59a8whdN%per@RQNNE.invalid...
> >
> > Det der gik galt var at du i citathierarkiet fremstår som om du har
> > skrevet det, som Trans skrev. Og så orker man ikke at finde ud af hvem
> > der skrev hvad.
>
> Det er i såfald Trans, der anvender et tegnsæt der ikke er standard.

Men du kan se det når du begynder at skrive et svar. Er der de korrekte
hakker, '>'er, i det du kommenterer. Står de i den korrekte farve {men
der skulle du vist først lige have fået installeret noget ekstra
software korrekt, før du kan se /det/}.

Prøv Free Agent, det virker, hvis du ike vil betale for den store
version. Som virker i en 30 dages gratis demo-periode, hvorefter den
bliver til »Free Agent«:

http://www.forteinc.com/agent/index.php
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9nu4y.1gq6gcw1udnvgqN%per@RQNNE.invalid...
> Men du kan se det når du begynder at skrive et svar. Er der de korrekte
> hakker, '>'er, i det du kommenterer. Står de i den korrekte farve {men
> der skulle du vist først lige have fået installeret noget ekstra
> software korrekt, før du kan se /det/}.

Da det ofte kun er Trans, der har problemet, så behøver jeg ikke installere
noget andet software - da jeg alligevel har gjort det, uden at det virker
som det skal, gør jeg ikke mere ud af det. Og det med farverne lever jeg
normalt uden.

>
> Prøv Free Agent, det virker, hvis du ike vil betale for den store
> version. Som virker i en 30 dages gratis demo-periode, hvorefter den
> bliver til »Free Agent«:

Har prøvet Free Agent en gang. Jeg gider ikke at installere et program af
den type, jeg skal betale for - og jeg vil have det på dansk. Jeg kan
naturligvis læse engelsk, men mine grundprogrammer foretrækker jeg på mit
modersmål.
De fleste programmer som jeg allerede har installeret har jeg ikke betalt en
krone for. Undtagelserne er noget "professionelt" videoredigeringssoftware
som jeg til gengæld har betalt en blodig sum for.
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> De fleste programmer som jeg allerede har installeret har jeg ikke betalt en
> krone for. Undtagelserne er noget "professionelt" videoredigeringssoftware
> som jeg til gengæld har betalt en blodig sum for.

Tjae, som lærer, især inden for edb-fagene {og det underviser du da vist
også i, i folkeskolen, ikke?} får man jo en hel bunke programmer gratis,
gennem skolelicensen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9ovqy.d727ih1dc6axvN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> De fleste programmer som jeg allerede har installeret har jeg ikke betalt
>> en
>> krone for. Undtagelserne er noget "professionelt"
>> videoredigeringssoftware
>> som jeg til gengæld har betalt en blodig sum for.
>
> Tjae, som lærer, især inden for edb-fagene {og det underviser du da vist
> også i, i folkeskolen, ikke?} får man jo en hel bunke programmer gratis,
> gennem skolelicensen.

Ikke kun edb-lærere, men alle lærere kan nyde godt af selectaftalen.
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9ovqy.d727ih1dc6axvN%per@RQNNE.invalid...
> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> >> De fleste programmer som jeg allerede har installeret har jeg ikke
> >> betalt en krone for. Undtagelserne er noget "professionelt"
> >> videoredigeringssoftware som jeg til gengæld har betalt en blodig sum
> >> for.
> >
> > Tjae, som lærer, især inden for edb-fagene {og det underviser du da vist
> > også i, i folkeskolen, ikke?} får man jo en hel bunke programmer gratis,
> > gennem skolelicensen.
>
> Ikke kun edb-lærere, men alle lærere kan nyde godt af selectaftalen.

Jep, men nogle er mere lige en andre [som grisen sagde] .
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9qeg8.o8ymcg1f5aj5pN%per@RQNNE.invalid...
> >> Ikke kun edb-lærere, men alle lærere kan nyde godt af selectaftalen.
> >>
>
> Jep, men nogle er mere lige en andre [som grisen sagde] .

¨Forskellen er vel blot at man som edb-lærer ofte har kendskab til
mulighederne og programmerne
--
Wilstrup