En ubehagelig karl, men...
David Irving. Østrigs opsigtsvækkende krænkelse af den
britiske forfatters ytringsfrihed.
PEN op på mærkerne
Af LEIF BLÆDEL
DET er noget af
det mest for-
bløffende, jeg læn-
ge har oplevet, at
jeg ikke før har set
eller hørt om
Østrigs anholdelse og fængsling af
den britiske historiker og forfatter
David Irving på grund af hans menin-
ger. Han har spilleme siddet i spjæl-
det siden november, og jeg får det
først at vide gennem Brendan
O’Neills artikel i Weekendavisen
BØGER sidste uge.
Det er selvfølgelig muligt, der har
været en notits et eller andet sted,
måske endda en lidt større artikel
som jeg har overset — men der har
ikke været et ramaskrig, som var til
at høre. Vi er vant til at journalister
og forfattere fængsles i diktatoriske
lande for at skrive eller sige, hvad
de mener, men at det sker i et euro-
pæisk land som regnes for at være
demokratisk — det er dog en kræn-
kelse af ytringsfriheden, som bør
vække opsigt. Det er ikke mindre
bemærkelsesværdigt, at den britiske
regering ikke synes at have reage-
ret med den største voldsomhed i
fursvar for en af sine statsborgere —
jeg går ud fra, at Brendan O’Neill vil-
le have omtalt både det og reaktio-
nerne på det, hvis det havde fundet
sted.
David Irving er en ubehagelig
karl. Han er formodentlig grov anti-
semit og i hvert fald halvfascistisk
indstillet, og det, han navnlig er
kendt for, er påstanden om, at Holo-
caust ikke har fundet sted. Tidligere
benægtede han, at der overhovedet
var bygget tyske gaskamre, men iføl-
ge O’Neill har han ændret opfattelse
og erkender, at der muligvis findes
nogle få gaskamre.
At benægte Holocaust er ulovligt
både i Tyskland og Østrig. Men det
er bemærkelsesværdigt, at Irving
blev anholdt under en foredragstur-
né sidste år og anklaget for nogle ud-
talelser samme sted for 15 år siden.
Det tyder på, at det er personen,
man er ude efter, siden man graver
noget fortidigt frem. Og nu holder
man ham indespærret på anden må-
ned for at stille ham for retten en-
gang i februar.
Det er højst ubehageligt og ude-
mokratisk at forbyde folk at ytre
nok så ubehagelige meninger, selv
om man historisk set kan forstå, at
Tyskland og Østrig gerne vil undgå,
at deres borgere er så grove at be-
stride Holocaust. Men det er saft-
suseme for galt, at man anholder og
strafforfølger mennesker fra et an-
det land for at sige den slags vås. At
man krænker egne borgeres ytrings-
frihed er én ting, det er noget andet
at forgribe sig på andre EU-borgere.
Hvis man mente, at Irving havde
sagt noget østrigsk set ulovligt un-
der sin aktuelle turné, kunne man
have udvist ham af landet.
O’Neill har desuden en fremragen-
de pointe, når han påviser parallel-
len til Tyrkiets sag om forfatteren
Orhan Pamuk. Også han har sagt no-
get, som man på stedet anser for
ulovligt, ja som en fornærmelse af
fædrelandet ved at ytre sin mening
om de tyrkiske folkedrab på armenie-
re. Den sag har vakt rimelig opsigt i
Europa og kaldt på protester fra talri-
ge sider. Med god grund. Men det
kan jo ikke nægtes at Pamuk appel-
lerer mere til vores agtelse end Ir-
ving, og at det derfor er mere popu-
lært at protestere mod hans retssag
end mod fascistens.
Imidlertid handler forsvaret for
ytringsfriheden ikke om, hvad der er
velset og populært. Næsten tvært-
imod, der er mest brug for at sikre
ytringsfriheden for dem med de tåbe-
lige, de afskyelige, de på alle måder
»forkerte« meninger. Derfor er det
vigtigt, at også David Irvings ret til
sine meninger forsvares.
Jeg går ud fra, at Dansk PEN hø-
rer til dem, som har protesteret
imod tyrkernes sag mod Pamuk. Og
jeg opfordrer organisationen til om-
gående at reagere på oplysningerne
om Østrigs retssag mod Irving.
|