---

Endnu et debat oplæg som ligger i tråd med mine meninger.

"Regeringen har sparet næsten halvanden milliard på uddannelserne, siden den
trådte til. Det er gået særlig hårdt ud over
de erhvervsfaglige uddannelser, efterskolerne og voksen- og
efteruddannelserne, men stort set alle uddannelser har i dag færre midler
pr. elev end i 2001.
Den samlede udvikling er netop dokumenteret i et notat fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De voldsomme nedskæringer er stik imod alle de fine ord om uddannelse som
Danmarks vigtigste råstof, som også regeringen slynger om sig med. Og
hykleriet bliver helt tydeligt, når statsministeren siger, at det er så
vigtigt et område, at arbejdsmarkedets parter skal afsætte midler til
voksen- og efteruddannelse i fremtidens overenskomster. Hans egen regering
har skåret en halv milliard i udgifterne til voksen- og efteruddannelse.



Ekstra besparelser på almene og videregående uddannelser
Den foregående regering havde allerede sparet to procent på budgetterne
efter "grønthøster"-modellen. Imidlertid satte VK-regeringen sparemålet op
til tre procent. Sammen med andre forringelser betød det en samlet
besparelse på almene og videregående uddannelser tæt på fire procent i 2002.



Efter omfattende protester blev en del af besparelserne trukket tilbage.
Alligevel blev der gennemført besparelser på i alt cirka én mia. kr. Ud
over "grønthøster"-besparelsen betød det blandt andet:



.. Aftenskolerne fik skåret 110 mio. kr. af deres tilskud.



.. Den fri ungdomsuddannelse blev nedlagt.



I forslaget til finanslov for 2003 forsøgte regeringen sig med yderligere
besparelser, men blev tvunget til at trække en del af dem tilbage.



Store besparelser på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser

Også arbejdsmarkedsuddannelserne blev ramt af den generelle besparelse på
tre procent i 2002:



.. 55,6 mio. kr. blev sparet gennem effektivisering og sammenlægning

af AMU-centre.



.. I 2003 blev der yderligere sparet 350 mio. kr. som følge af den nye
arbejds-

markedsreform. Denne besparelse forventes at stige til 550 mio. kr. i
2004.



.. Daghøjskolerne blev beskåret med ca. 65 mio. kr. i 2002.



.. Trods løfter om at forhøje bevillingerne til handelsskolerne blev der
også her

gennemført store besparelser. Voldsomme protester fik dog regeringen
til

at opgive en del af disse, men det lovede løft er udeblevet.



.. På erhvervsskolerne nedlægges værkstedsundervisningen (UFJ-forløb),
hvorved der blev sparet 55 mio. kr. i 2002 stigende til en varig besparelse
på 100 mio. kr. årligt fra 2003.



Regeringen slagter skolepraktikken

Selv om cirka 12.000 unge ikke kan få den ønskede praktikplads, har
regeringen med finansloven for 2004 slagtet skolepraktikordningen, der gav
alle mulighed for en praktikplads, så de kunne gennemføre deres faglige
uddannelse.



Antallet af skolepraktikpladser reduceres fra cirka 7.000 til 1.200.
Nedskæringen rammer naturligvis de unge, der har sværest ved at få en
uddannelse, herunder unge med anden etnisk baggrund. Regeringen vil til
gengæld oprette kortere faglige uddannelser, selv om ingen ønsker at ansatte
unge med halve uddannelser.



Det holder ikke, når regeringen siger, at unge skal i normal praktik frem
for skolepraktik - for erhvervslivet opretter ikke det nødvendige antal
praktikpladser. Og hvis det alligevel skete, ville det automatisk føre til
endnu færre skolepraktikpladser. Alt i alt vil nedskæringen af
skolepraktikken uden garanti for flere praktikpladser i erhvervslivet
medføre, at flere unge aldrig får en uddannelse.



Ringere tilbud til de dårligst uddannede

Ud over den nævnte besparelse på aftenskolerne blev der i 2002 gennemført
følgende spareplaner:



.. En besparelse på VUC på 75 mio. kr. og 100 mio. kr. på Statens

Voksenuddannelsesstøtte.



.. I 2003 blev brugerbetalingen til VUC hævet og indført på de grundfag,

der tidligere var fritaget. Der regnes med en samlet besparelse (stat
og

amter) på ekstra 100 mio. kr.



.. Statens Voksenuddannelsesstøtte beskæres med yderligere 100 mio. kr.

ved at indskrænke antallet af uddannelser, der kan gives støtte til.



For få midler til folkeskole og gymnasier

På grund af de meget stramme økonomiske rammer for kommunerne og amterne har
folkeskolen og gymnasierne slet ikke fået tilført de midler, der er
nødvendige:



.. I Folkeskolen er der sket et fald i den årlige bevilling pr. elev.



.. På gymnasierne er klassekvotienterne sat væsentligt op.

.. Den obligatoriske modersmålsundervisning for elever med flygtninge- og

indvandrerbaggrund er fjernet. Den var med til at fremme indlæringen

af dansk og dermed forbedre integrationen i det danske samfund."



--
Allan Riise
"Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Det skal vokse indefra."
Indira Ghandi, (1917-1984), indisk premierminister 1966-77 og 1980-84