KatoflMOS i mobil-"trug"
kombinerer dovenskab og kreativitet.
Siden jeg 1974-6 i det traditionelle Afghanistans landsbyer fik
serveret den kogte kylling på det flade pan-brød, der altså var en
multi-purpose tallerken, som man spiste bagefter og imens, har jeg
klaret mig mest mulig uden "fremmedgørende" kniv, gaffel , ske,
underkop, tallerken ((og gået barfodet og i shorts året rundt)).Knive
kan ikke meget, som dine egne tænder ikke kan, og på
Duevejkommuneskole i min skoletid hang et foto, der udstillede
eskimobørn som primitive ved, at de spiste sælkød direkte af sælen.
Why not?
Tortilla-wraps og kartoffelMOSpulver er en guds gave , og nu
halverer jeg (med saks, mit yndlingskøkkenredskab, for at åbne
plastemballager er med tænderne er for bøvlet) pandekagerne til lange
både, der lægges tæt og fyldes med kartoffelMOSpulver og lækkerier
(kød, rå eller stegte løgstykker, krydderi/færdigsovs) og det
overhældes med hedt vand fx fra hurtigkogeren, og er straks bekvemt at
spise som en "hotdog", mens du læser avis med den ene hånd.
Evt sker overhældningen med kogende eller koldt vand i et rundt
plastikfad, der netop fylder (mikrobølge-)ovnen ud, hvis jeg vil
nedbryde de stærke og øjenirriterende svovlforbindelser i de rå løg
ved hurtigt opkog i ovnen.
Især når en pandekage-båd med fyld har kølet og er tørret stiv på
ydersiden, er den en handy pik at holde om.
Har jeg tid at kæle for retten, drysser jeg i de trug-formede både
kartoffelMOS-pulver og Møllerens tørrede instant gule ærter granulat
(og evt lidt kartoffelmel som lim og for at spare) i lag mellem kød
og hakkede friske løg og tomat-koncentrat og hælder vand i op til
fadets rand og lader det blive kogende i mikrobølge ovnen, og vender
efter afkøling bunden i vejret på det flade fad og har derved nogle
handy, små "både/trug" med tæt stift fyld, der kan spises med een
hånd, som man spiser en hotdog.
Bruges ikke løg, men kun kød eller fisk i hotdoggen ,kan bruges koldt
vand og ihvertfald ikke mikrobølgeovn.
Gode kartofler(ny, bage eller vildmose), der har været mikrobølgeovn
er også fin håndmad i flere dage efter opvarmningen, men det fine ved
kartoffelmospulver er, at det kan blandes med andre ting, så man får
hele sit måltid parat til at stikke ind mellem tænderne uden at behøve
at variere sig, mens man spiser.Italienske grisini-snacks-pinde har
altid tiltalt min praktiske sans, men så tynde kan dette varme måltid
nok kun laves på en fabrik/med friturestegning
Jeg varierer måltiden ved at snuppe lidt jalapenos eller oliven til,
eller dyppe i skål med pesta, chili/thai/soya-sovs og evt bide lidt af
helt råt løg, hvidløg-fed, ingefær, frisk (chili)peber eller fennikel.
Andre mel-pulvere end tør kartoffelmos og guleærter skal æltes og
siden varmes efter at være vædet, men dette kombinerer dovenskab og
kreativitet.
Fremmedarbejderbutikkernes kikærtemel er iøvrigt også godt , hvis der
skal spares.
Kartofler udråbes til igen at være supersundt på Politikens forside
idag (de lærte skifter mening, skitzofrent), og eneste fejl ved
kartoffelmos sammenlignet med den ægte vare er tab af C-vitamin(som
ingen mangler) og konsistensen.
Dette er ikke kun søbemad for tandløse oldinge, sådan som kartoffelmos
var i gamle dage.
Tortilla-wrap båden fungerer som mobilt "trug" , mens man spiser, evt
slikker man med tungen fyldet op. Og spiser båd=trug til sidst.
Har man gjort sin "hotdog" så stor, at den er uhandi, lægges den på
noget tallerkenagtigt stivere "trug"og man labber det i sig eller
bider af indholdet i dette stabile, handy (plast)trug, som kat og hund
af deres stationære skål.
(Min etårige datter elskede at spise babymaden af trug og ikke blive
madet med ske - selvhjulpenhed hos de små er godt for dem og for den
dovne voksne (og når jeg lagde mine hjemmebagte, søde småkager i
truget , kunne jeg sætte det på havebordet på plænen og få hende til
løse intelligensprøve mht at kravle der op via ølkasser, Ejes ingen
abe, så brug børn. Hun var virkelig koncentreret, når hun havde et
projekt kørende med at komme fra græs til bordplade og kunne lugte de
friskbagte småkager i truget. Efter fald og gråd uden trøst tog det ti
sekunder inden hun gentog bjergbestigningsforsøget. Try, and try, and
try again.).)
|