---

Ære og skam starter sygdom



Den kloge går efter resultater - ikke efter pøblens ros eller
undgåelse af gruppepressets fordømmelse.

Luther indledte oplysningstidens kloge respekt for folk med
integritet, spontan indefra kommende moral, der orienteres efter hvad
styrker fællesskabet, ikke hvad afføder ros.

Staten bør aldrig ved retssager eller på anden vis, vise interesse for
ære og skam. Det er en privatsag, når man ikke er til lovreligion og
gerningsretfærdighed.

Dette er humlen, når jeg kalder det "gammeldags" at Jens Bruun synes,
at jeg skal forsvare min kone og ikke omvendt.

Der er ingen givne kønsroller - situationen og personerne afgøre, hvad
er det klogeste, og her var jeg ikke hjemme men min kone havde sko på,
da stenkastene startede på hendes vindue, og hun løb og pågreb - og
ingen var pjok.

Hun vidste ikke, at nyt, totalt brudsikert polycarbonat-plast var det,
der ramtes,

- og havde jeg løbet ud og havde stået mellem autonome, var jeg måske
blevet angrebet farligt, men det indbyder en tæt 55-årig kvinde med
smukt GenghisKhan-fjæs og dårlig dansk udtale ikke til.

At være slave af farisæisk forfængelighed om ære og skam bliver man
syg af, legemligt og eller psykisk.

Går man efter resultater, undgås fremmedgørelse.



"Her står jeg, jeg kan ikke andet" Luther

"Man bliver ikke god af at gøre gode gerninger, men en god mand gør
gode gerninger" Luther

"I did it my way" Frank Sinatra