Moralens opståen
Dyr nidstirrer hinanden og har et system af imponeregang ctr.
ydmygheds-holdning, så ingen i en gruppe af artsfæller er i tvivl om,
hvem der bestemmer.
Sund moral er derfor ganske enkelt: "ikke at sætte sig op mod den
stærke" ( der ofte har alliancer til andre stærke).
Mennesker er sjældent så sult-truede som dyr,
og teknik giver os overskud af tid og påfører tabere ventetid, så
kedsomhed kan gøre dem særlig "taknemlige for spænding" og dermed
særlig aggressive, så de bliver lederskabets modige soldater i en evt.
krig.
Vort fantastiske luksusliv med fritid i lange baner, bevirker, at vi
har hang til
1. medlidenhed, der er løfte om status-givende godheds-job
2. misundelse og anden indestængt aggression "
(resentiment - et af Nietzsche meget brugt ord, der omfatter
hævntørst, bitterhed, forurettethed, rethaveriskhed, jalousi, kiv og
kævl, nid og nag).
Følgende er UDDYBNING, og citat-halehæng mailes til de der mailer mig
efter det.
Kedsomhed fordrives med pseudo-kampe(sport, rituel krig m.m.),
trænings-konflikter, drilleri/joking-relationship ,og disse kan i høj
grad gå ud over tabere, der er prøveklud for "hekseproesser " af mange
typer:
- afledt aggression fører til pseudo-aktivitet i en sådan grad at
næsten hele civilisationens liv kan betragtes som sådanne "oversprings-bevægelser"
med forhåndenværende tabere som ofre.
Dybest set er der ikke afgørende forskel på
- afbrænding af troldmænd, der havde "tegnet kontrakt med Satan" ifl.
oplysningstidens domstole,
- og tyfusepidemi-straf for arbejdslejr-indespærrede jøder under en
krig
- og fangetæv til mer eller mindre skyldige fængslede
pædofil-fjendebilleder i vor tid.
Alt dette er ligesom forhistorisk tids menneskeofringer = vildledte
fjendebilleder, justitsmord og afledt aggression(afledningsmanøvrer
iscenesat af magt-toppen).
Medlidenhed _kan være_ del af en gavnlig korpsånd og dermed styrke
gruppen, fx redde de bageste i en gruppe-på-flugt fra at sakke bagud
og gå tabt.
Misundelses-skabte aggressioner er i slægt med den typiske
medlidenhed, der blot er ønske om at blande sig og derved eje offerets
loyalitet - sætte i taknemlighedsgæld. Disse to skadelige tidsfordriv
udspringer ofte af kedsomhed.
Medynk-skabt "godhed" er højeste mode efter at folkevandringer mod
Europa og USA startede. Der er idag megen rigdom, magt og ære i at
fremvise empati af den rette, mode-rigtige type.
Selv når behandlings-objektet vitterlig er i nød, er det sjældent at
hjælp gavner, når medlidenhed er drivkraft.
Når markedsmekanister er drivende kraft, er der anderledes klog og
langsigtet omsorg for, hvad reelt gavner den svage på langt sigt.
Ufornuftig moral: ynk, nag og §-rytteri
Forfængeligheden er plus-varianten af skyld- og skamfølelsen, hvoraf
den sidste er lidt mere gruppepres-orienteret, hvorimod skyld og
syndsbevidsthed er intern og orienteret imod
den indre domstol/samvittigheden.
Når Jesus ynkedes over syge og hjalp dem, var det ægte korpsånd, der
motiverede ham, og han øgede den svages og hele landsbyens
selvhjulpenhed ved sin indsats.
Når vor tids professionelle godheds-magere slår sig op på smuk moral,
er det ofte skadeligt for ofrene, hvis behov sjældent forstås.
Samvittighedsnag er det selvhad, som vi føler, når vi ikke lever op
til den intuitive moral-fornemmelse, som vi lærte i tidlig barndom og
hvis rationale ofte er fortrængt.
Samvittighed bør idag væk, ligesom forfængelighed bør det.
Rationel analyse af fordele og ulemper for de involverede giver en
sundere afvejning og handling.
Firkantede leveregler er beskæftigelsesterapi for jurister og andre
skrivebordsteoretiske § - og regel-ryttere
Den indestængte og fortænkte "slavemoral" som hersker i rige
Vest-lande idag, er om at skabe vrede mod fjendebilleder, hvilket kan
bruges politisk til at sikre moralisters valgsejre.
Moralisters rangordning-udfra-opofrelse er usund, bl.a. fordi den
ikke er så klar og letforståelig som den materialistiske
rang-efter-indtægt.
Bedst er den storsindede vismands foragt-fri evne til at "holde alle
mennesker", uden at føle godhedspligt, og at GÅ FORBI, vrage og
tilgive, når krænkelser ikke kræver nødværge for at hindre
fortsættelse.
Pligt til sympati er skadelig. Moral skal komme indefra = være
spontan. Pligt kan dog også betyde instintiv opofrende
fællesskabsfølelse og være en ægte og gavnlig ting på sigt.
Ligesom _venskabet_ er den gode korpsånds elementarpartikel og en
inspirator for megen gavnlig altruisme, så kan _kærlighed_ være
gavnlig, både i sin ekstatiske startfase, forelskelsen, og i sin mere
stabile form.
Fordi mange er frustrerede og føler, at de skal opleve sig som
ensomme tabere, er kærlighed blevet vildt opreklameret og medfører så
mange vildledte handlinger, at der er berettigelse bag *kynisme*.
Reel kynisme i betydningen: at sidestille gruppens mennesker med hunde
eller andre dyr, har nok aldrig eksisteret.
Det er dog sundt (ærligt, ikke-afstumpet)at analysere de forskellige
sympati-følelser og nå frem til en kynisk og saglig modvægt til de
udbredte fantasterier om kærlighed og socialist-utopi - selvom disse
_kan være_ kim til gode selvopfyldende profetier.
|