En senge-lorter der overgår mig.
Engang jeg delte valgpropaganda ud, ind ad brevsprækker på
ældreboligen Nørrebrovænge ved Nørrebroparken, havde jeg hørt at nogle
af mændenes boliger stank af lort, fordi de i protest mod egen
hjælpeløshed ikke gad gå på toilettet.
At man på plejehjem har kæmpeforbrug af engangsbleer, er fordi
personalet sætter en ære i at skabe lugtfrihed i de
urininkontinentes "celler".
Som om lugt er andet end ligegyldigt symbol, og som om der kommer
andre gæster end personalet.
Det var lummervarmt, og der var faktisk nogle få lejligheder, der
lugtede af lort ud på trappegangen - hvis man stak næsten helt ned til
brevsprækken (hvad jeg konsekvent gjorde idet jeg dumpede en
Fremskridts-folder ind)
Så læste jeg i Politiken en medynk-befængt artikel om ældre mænd, der
går i hundene, og jeg vidste at journalisten havde researchet på
Nørrebro.
Artiklen havde bl.a. oplysninger om en person, hvis toilet var stoppet
til, og han alarmerede ikke varmemester. Og der var stort opslået
makaber beretning om en eneboer, i hvis lejlighed man efter hans død
fandt en masse mælkekartoner fulde af lort.
Jeg har nu hørt, at der er tale om samme person, og at der ikke var
lugt i lejligheden, idet han foldede mælkekartonerne tæt til, når de
var næsten fulde,
Kartonerne er ganske rigtig lugttætte, har jeg konstateret, både vedr
urinens små ammoniakmolekyler og vedr lortens indol, skatol og
merkaptaner.
Typisk at journalisterne lyver ynkelighed ind i opfindsomhed, som har
betydet at manden slap for at have utidigt, irriterende personale i
sin lejlighed
Han fortjente Nobelpris, for at udvide menneskehedens grænser mht
selvhjulpenhed, og havde vi en bedre presse,ville det tolkes som
inspirerende - ikke som et alibi for at ansætte mere nævenyttigt
medynk-personale.
Det er skønt at gå til koncert og være del af en flok med samme smag.
Det giver selvtillid.
Jeg nyder også erfare, at jeg ikke er alene i verden her i kreative
Danmark, mht at eksperimentere med fordelagtige alternativer til
træk-og-slip for gangbesværede og dovne.
Det var også en god dag, da en præst jeg ofte går i biografen med,
fortalte at han som teenager med værelse på etage uden toilet, tissede
i ølflasker og lignende. En ung mand med tryk på strålen, altså uden
prostata-forstørrelse, kan let ramme det lille hul i en ølflaske.
Rette kombination af min afdøde åndsfælles mælkekarton-påfund og min
stadig mere forfinede metode er: Læg en lille plastikskål med skarp
tynd kant i en plastikpose (emballager man ellers smider ud har meget
anvendeligt, marmeladeglas er ikke ideelle).
Skid i skålenen liggende sidelæns i sengen og når du er færdig og
fører den frem i dit synsfelt, bruger du den skarpe plastikdækkede
kant som toiletpapir, idet den skraber lorterester fra anus.
Træk den utilsvinede skål ud idet posten krænges, som en hundepose, og
dump plastpose med indhold i mælkekarton og fold det til. (Dejlig stor
åbning og man skal ikke have styr på hvor man har lagt skruelåg - alt
dette kan let udføres med een hånd.
Efter mælkekartonen er næsten fuld efter ca fire dage, smides den ud
med andet skrald, evt med elastik omkring, så der ikke er bred sprække
fra indhold til luft udenfor.
" Hygiene is the corruption of medicine by morality " H.L.
Mencken
|