Egypten som stadig kritiserer Danmark for "tonen" i forhold til indvandrere,
har selv en perfekt tone, men en ikke så perfekt "handling", - men det ER
tonen som betyder noget.
"Lederen for den lokale ambulancetjeneste, som ikke ønskede sit navn frem,
sagde, at 20 lig var kørt til hospitalet.
Ifølge øjenvidner havde 2000 urobetjente stormet pladsen, hvor omkring 3000
flygtninge har holdt til i flere måneder. Det skete tidligt fredag morgen.
Da mængden ikke fulgte politiets ordre om at bevæge sig ind i busser for at
blive kørt et andet sted hen, angreb politifolkene med stave og kæppe."
Og så er der angrebet på kristne og en kirke i Alexandria, - det var også
kun handlinger, tonen var heldigvis helt fin.
Her er en, der mener vi burde være mere "tonedøve":
Af Klaus Wivel
NR. 52, 30. december 2006 - 5. januar 2006
ALENE udtrykket 'den gode tone'. Hvad er det for noget? Tandlæger, bedemænd,
diplomater, alle andre kan tale om 'den gode tone', og at vi sandelig skal
tale ordentligt til hinanden. Vi andre kan også være enige om, at vi bør
vise behørig respekt. Selv politikere kan klynge sig til det, når de ikke
længere har virkeligheden på deres side: »Det er tonen i debatten!«
Men forfattere!? Hvis de flere hundrede danske forfattere havde lavet en
underskriftindsamling i respekt for og beskyttelse af 'den dårlige tone',
ville det have givet mening. Litteratur handler ikke bare om det skønne, det
handler også om det sande, og sandheden bliver til enhver tid forvekslet med
'den dårlige tone' i de forurettedes ører.
De eneste i verden, som netop ikke kan skrive under på 'den gode tones'
bevarelse, er forfattere, men pludselig står der over 300 navne og taler om
'en forråelse af debatten'. Forfattere: Forråelsen er helt på jeres side.
Det er ikke ofte, forfatterne går sammen om en underskriftindsamling: Det
er, såvidt jeg ved, endnu ikke sket til fordel for den tyrkiske forfatter
Orhan Pamuks ret til at tale om det armenske folkemord i Tyrkiet, ej heller
til den hollandske forfatter og politiker Hirsi Alis ret til at skrive og
sige, hvad hun vil, uden at skulle leve et liv i skjul, eller til de
forfattere i Mellemøsten, som får udstedt fatwaer mod sig, eller som må
henslæbe tilværelsen i fængsel.
Nej, denne markante protest sker i et forsøg på at snævre ytringsfrihedens
grænser ind: Racismeparagrafen er åbenbart ikke nok. Der skal en strammere
debatmoral til. Ikke engang lemminger har nærmet sig deres egen afgrund så
hastigt...
DET er omsonst at nævne alle de forfattere, hvis værker ikke faldt i god
smag, da de blev udgivet, men som i dag er selve tonen, al anden litteratur
afstemmes efter: Rousseau, Dostovjeskij, Rimbaud, Freud, Joyce, Nabokov,
Solzjenitsyn, Rushdie, Houellebecq.
Det var dårlig tone, da P.A. Heiberg fornærmede den danske kongemagt og blev
sendt i livslang eksil. Venligt var det ikke af Søren Kierkegaard at kalde
de danske præster for »Kannibaler«, Georg Brandes, Poul Henningsen, Hans
Kirk, Kaj Munk, Hans Scherfig, Henrik Stangerup osv. ville have skrevet sig
ud af danske litteraturhistorie, hvis de havde pålagt sig den selvcensur at
skulle tale pænt til de folk, de var uenige med."
....
Nu ved jeg godt, at forfatternes protest mere er rettet mod regeringens og
Dansk Folkepartis udlændingepolitik, men så må de kaste sig over den og ikke
søge ly bag buddinger som tonen i debatten. Sig præcis, hvad der er galt.
Råb det, hvis det skulle være.
Det er faktisk god tone i det her land at slå den dårlige tone an: At også
islam er fin nok til at blive latterliggjort, er tegn på, at vi er ved at få
et normalt syn på den næstestørste religion i Danmark. Latterens martyrium,
kaldte Kierkegaard det: I Danmark bliver man ikke korsfæstet, man bliver
leet ihjel. Muslimer, velkommen i klubben.
Tegningerne af profeten Muhammed i Jyllands-Posten var en
ærestilkendegivelse, en invitation, en markering af, at der ikke er nogen
grund til at lade andre regler gælde for behandlingen af muslimer end for
andre danskere - kristne, ateister, politikere, sportsfolk, selv forfattere.
Det er et tegn på respekt.
Alt er til debat, blot ikke tonen! Det skulle forfatterne have skrevet under
på. I stedet kastrerede de deres egen ytringsfrihed."
Netop!
|