---

Så klart lyder budskabet fra muftien Shahid Mehdi. En af de øverste
religiøse ledere i det muslimske miljø i København.

Til BT sagde han 23.september 2004: »Al den kriminalitet, der sker imod
kvinder, er fordi de ikke er tildækkede. Når de ikke er tildækkede, har man
ikke respekt for dem,«.

Han fortsætter med at fortælle, at kvinder uden tørklæde selv er ude om det,
hvis de bliver voldtaget. »Det er dels kvindernes egen skyld, hvis de bliver
voldtaget og dels samfundets skyld. Det er jo et samfundsproblem, at pigerne
klæder sig, som de gør,« siger han og tilføjer: »Hun adlyder ikke sin herre
og skaber, der to steder i Koranen har beordret hende til at dække sig.«

Shahid Mehdi tror, mange voldtægter vil stoppe, hvis alle piger bar
tørklæder. »Der vil komme mere respekt omkring kvinder. Tørklæde er jo en
måde, kvinder kan beskytte sig på. Ellers ligner de jo en billig vare, der
bliver solgt ude på gaden. Det er meget umoralsk at gå rundt uden
tildækning,« siger han.

I sin stilling som mufti underviser Shahid Mehdi i Koranen i tre moskeer i
København, samtidig med at han selv er tilknyttet islamisk kulturcenter i
København. Her prædiker han sin fortolkning af Koranen til unge muslimer,
der ser op til den højt uddannede mufti.

---

Henri Gath skrev:
> Så klart lyder budskabet fra muftien Shahid Mehdi. En af de øverste
> religiøse ledere i det muslimske miljø i København.
>
> Til BT sagde han 23.september 2004: »Al den kriminalitet, der sker imod
> kvinder, er fordi de ikke er tildækkede. Når de ikke er tildækkede, har man
> ikke respekt for dem,«.
>
> Han fortsætter med at fortælle, at kvinder uden tørklæde selv er ude om det,
> hvis de bliver voldtaget. »Det er dels kvindernes egen skyld, hvis de bliver
> voldtaget og dels samfundets skyld. Det er jo et samfundsproblem, at pigerne
> klæder sig, som de gør,« siger han og tilføjer: »Hun adlyder ikke sin herre
> og skaber, der to steder i Koranen har beordret hende til at dække sig.«
>
> Shahid Mehdi tror, mange voldtægter vil stoppe, hvis alle piger bar
> tørklæder. »Der vil komme mere respekt omkring kvinder. Tørklæde er jo en
> måde, kvinder kan beskytte sig på. Ellers ligner de jo en billig vare, der
> bliver solgt ude på gaden. Det er meget umoralsk at gå rundt uden
> tildækning,« siger han.
>
> I sin stilling som mufti underviser Shahid Mehdi i Koranen i tre moskeer i
> København, samtidig med at han selv er tilknyttet islamisk kulturcenter i
> København. Her prædiker han sin fortolkning af Koranen til unge muslimer,
> der ser op til den højt uddannede mufti.

Ja, han er tydeligvis en ganske central person i det religiøse muslimske
miljø herhjemme. Og ikke bare een eller anden yderligtgående
"fringe-mufti". Desværre.

Hans udtalelser underbygger klart, hvad de fleste af os hele tiden har
frygtet, nemlig at religiøse anskuelser spiller en overordentlig stor
rolle for unge indvandrerkriminelle. De føler rydeligvis sig ligefrem
"berettiget" til deres kriminelle overgreb på danske medborgere ud fra
religiøse forestillinger, hvilket denne "lærde" islamist er direkte med
til at "legitimere"!

Nu kan islamistleflerne her så ikke længere bruge deres tyndslidte
"problemet med indvandrerkriminelle er udelukkende at de ikke er
religiøse nok"-fraser. (Tværtimod: Det eneste logiske videre skridt ud
af mere fundamentalistisk religiøs vej vil tilsyneladende snarere være
direkte terroraktioner!)

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

Henri Gath wrote:

> Så klart lyder budskabet fra muftien Shahid Mehdi. En af de øverste
> religiøse ledere i det muslimske miljø i København.
> Til BT sagde han 23.september 2004: »Al den kriminalitet, der sker imod
> kvinder, er fordi de ikke er tildækkede. Når de ikke er tildækkede, har man
> ikke respekt for dem,«.

Shahid Mehdi er tilsyneladende mufti. En mufti beskæftiger sig i de
muslimske lande med at afgive udtalelser baseret på shariah - fatwaer
- til domstolene. Der var nogle ved Carsten Niebuhr-Instituttet, der
ønskede sådanne knyttet til domstolene i Danmark. Imidlertid skal
domstolene i Danmark dømme på grundlag af lov og ret i Danmark,
herunder i første række de af Folketinget vedtagne love. Shariah er
ikke en del af lov og ret i Danmark.

Selv om parterne i en sag skulle være muslimer, skal domstolen
stadigvæk dømme på grundlag af dansk lov og ikke på grundlag af
shariah, idet folk skal være lige for loven. Det vil sig, at en
muslim, der er anklaget for at have voldsbedækekt en kvinde, der ikke
har dækket sig med tørklæde, ikke kan påberåbe sig dette som
undskyldning. Det er, hvad muftioen burde fortælle sine muslimske
tilhørere i Danmark.

Det er også, hvad muftien burde fortælle sine tilhørere, hvis han
var i Tyrkiet, for i Tyrkiet må kvinder inden for det offentlige slet
ikke dække sig med tørklæder.

Måske burde vi udvise muftien fra Danmark, fordi han med sine
udtalelser nedbryder respekten for loven i Danmark blandt muslimer..

Jeg har ikke nærmere kendskab til shariah, men jeg tvivler på, at
muftiens forståelse, hvorefter mænd ifølge shariah skulle have ret
til at voldsbedække kvinder, der ikke har dækket sig med tørklæde,
er rigtig. Hvis den var rigtig, kunne vi slet ikke risikere at give
troende muslimske mænd adgang til Danmark..

Bent

---

"Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1135986317.971836.326780@o13g2000cwo.googlegroups.com...


Jeg har ikke nærmere kendskab til shariah, men jeg tvivler på, at
muftiens forståelse, hvorefter mænd ifølge shariah skulle have ret
til at voldsbedække kvinder, der ikke har dækket sig med tørklæde,
er rigtig. Hvis den var rigtig, kunne vi slet ikke risikere at give
troende muslimske mænd adgang til Danmark..


Nej, så det burde vi aldrig have gjort...

---

"Henri Gath" <gath@mail.dk> wrote in message
news:43b6c7d5$0$47012$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
> news:1135986317.971836.326780@o13g2000cwo.googlegroups.com...
>
>
> Jeg har ikke nærmere kendskab til shariah, men jeg tvivler på, at
> muftiens forståelse, hvorefter mænd ifølge shariah skulle have ret
> til at voldsbedække kvinder, der ikke har dækket sig med tørklæde,
> er rigtig. Hvis den var rigtig, kunne vi slet ikke risikere at give
> troende muslimske mænd adgang til Danmark..
>
>
> Nej, så det burde vi aldrig have gjort...

Fordi vi er gode venner med USA, kan vi farefrit udvise de farligste
og unyttigste flertal af Mellemøst-indvandrerne.

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i
news:bIEtf.52$6g.2@fe46.usenetserver.com...

> Fordi vi er gode venner med USA, kan vi farefrit udvise de farligste
> og unyttigste flertal af Mellemøst-indvandrerne.

Så er det vel bare at komme i gang, og det er vi måske også så småt ved at
gøre.

-------------------------------------------------------------------

1. januar 2006 Nyhedsbrev fra Den Danske Forening

Udvisning af kriminelle

Betinget udvisning og udvisning for mindre kriminalitet

Justitsminister Lene Espersen vil stamme kursen over for kriminelle
udlændinge. Højesteret har tidligere blokeret for udvisninger, men
ministeren vil nu præcisere, hvad Tinget vil på dette område.

Således vil ministeren have indført en mulighed for betinget udvisning, som
kan følges op af udvisning ved gentagelsesovertrædelser. Dette skal gælde
også ved mindre forbrydelser end dem, i relation til hvilke Højesteret
hidtil har accepteret udvisning.

Over for argumentet om, at udvisning kan være en urimelig "tillægsstraf",
udtaler ministeren til Søndagsavisen 1/1 2006, at Folketinget til enhver
tid kan bestemme, hvem der skal være her i landet, og at det er enhver
retsstats privilegium selv at bestemme, hvor længe kriminelle udlændinge
skal have lov til at opholde sig i landet. Hendes synspunkt er fuldstændig
i overensstemmelse med international ret.


Menneskeretsjuraen og dansk ret

I interviewet med Søndagsavisen er beskrivelsen af den retlige stilling
noget forvirret, og det ser ud som om, Højesteret har tilsidesat
Folketinget på menneskerettighedsområdet. Dette er imidlertid ikke
tilfældet. Folketinget vedtog nemlig i 1990-erne selv en lov om, at
Menneskerettighedskonventionen skal være direkte gældende på dansk grund.
På den måde tvang Folketinget Højesteret til at bruge
Menneskerettighedsdomstolens liberale tolkning af konventionen.

En konvention er en aftale mellem nationer indbyrdes, evt. via
internationale organisationer - f.eks. FN og Europarådet. En konvention
skaber ikke i sig selv forpligtelser på dansk grund uden om den danske
lovgiver.

Ikke blot er det altså Folketinget, som bestemmer, om Danmark som stat
overhovedet skal tilslutte sig og forblive tilsluttet en konvention. Det er
også Folketinget, der bestemmer, om en tiltrådt konvention tillige skal
gælde umiddelbart ved danske domstole, således at myndigheder og borgere
kan dømmes dér på grundlag af dens regler.

Menneskerettighedskonventionen fortolkes af den særlige
Menneskerettighedsdomstol. Så længe dennes tolkninger ligger inden for,
hvad Folketinget tilsluttede sig, da man ophøjede konventionen til dansk
lov, vil Højesteret føle sig forpligtet af disse tolkninger.

Noget andet er, at Højesteret ikke nødvendigvis vil vedblive med at følge
Menneskerettighedsdomstolen. Denne dømmer nemlig ikke på samme måde som
danske domstole, der principielt er bundet af de love, Folketinget har
vedtaget, i henhold til det, der var lovgivers hensigt med loven.
Menneskerettighedsdomstolen anlægger derimod "dynamiske" fortolkninger,
dvs. den lægger det i Menneskerettighedskonventionen, som den selv skønner,
at skiftende tiders behov tilsiger. Den tiltager sig med andre ord til dels
en politisk lovgivende magt.

Set ud fra dansk rets- og forfatningstradition er dette betænkeligt, fordi
den lovgivende magt - og dermed også magten til at revurdere og evt.
opdatere hidtidige regler - hos os principielt ligger hos Folketinget og
ifølge Grundloven ikke kan placeres hos et domstolsorgan, der savner
demokratisk legitimation.

Man kan derfor ikke se bort fra, at den danske Højesteret en skønne dag vil
tilsidesætte afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen, fordi denne har
bevæget sig uden for, hvad den danske lovgiver må anses at have tilsluttet
sig.

Det er med andre ord på det juridiske plan soleklart, at Folketinget ved at
tydeliggøre, hvad der skal gælde om udvisning, i en lov, kan binde
Højesteret til at følge den linje på udvisningsområdet, Folketinget ønsker.

Kilder:

Søndagsavisen 1/1 2006
Lovbekendtgørelse nr. 750 af 19/10 1998 om Den europæiske
Menneskerettighedskonvention
--
NoTrabajo