Fra Sappho:
http://www.sappho.dk/Den%20loebende/ekstremister.htm
22.12.2005:
Islamiske ekstremister til angreb på Jyllands-Posten
Dansk Journalistforbund opfordrer til "respektfuld dialog" med
tilhængere af religiøs dødsstraf. Ifølge forbundets medlemsblad er sagen
'blæst op'
Af Helle Merete Brix
I den rullende sag om Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger er de
organisationer, man må antage skulle være særligt interesserede i at
beskytte ytringsfriheden, slået ind på en yderst forsigtig, nærmest
defensiv kurs. Dermed er initiativet overgået til personer og
organisationer fra det ekstreme islamistiske miljø, hvis tidligere
udtalelser synes at være gået helt i glemmebogen. Ikke mindst Dansk
Journalistforbund har travlt med at bagatellisere sagen.
Indtil den 21. december havde medlemsbladet Journalisten ikke nævnt
postyret om Muhammed- tegningerne med et ord. Denne dag fylder historien
til gengæld hele forsiden med overskriften "Blæst op". Inde i bladet har
journalisten Jacob Berner Moe skrevet om "Dusøren, der forsvandt".
Historiens vinkel er, at hele sagen er blæst op, og at man slet ikke
ved, om der blev udlovet en dusør for at slå tegnerne ihjel. Men "Det
står dog fast, at mediestormen skabte en øget trussel mod de 12
tegnere."
Det synes klart af artiklen, at Berner Moe ikke har talt med kilder i
det pakistanske miljø ud over freelancejournalist Simi Jan, der har
beskæftiget sig med sagen for Politiken. Berner Moe hæfter sig ved, at
truslen kun blev omtalt i en note i en pakistansk avis. Som argument
for, at det hele er en storm i et glas vand, skriver han også: "Sidst
men ikke mindst: Manden, som skulle have udlovet dusøren, afviser at
have sagt det. Og fastslår, at der ikke er nogen dusør."
Journalisten anser altså formanden for ungdomsafdelingen af en så
skruppelløs organisation som Jamaat-e-Islami som et sandhedsvidne,
selvom det af Berner Moes egen artikel fremgår, at denne person giver
skiftende forklaringer til pressen om sagen. Artiklen indeholder ingen
af de oplysninger, som Sappho tidligere har bragt frem i artiklen
"Jamaat-e-Islamis danske venner". Altså oplysninger som at
Jamaat-e-Islamis øverste leder ofte besøger Danmark, at partiet har en
base i Vesten og at sagen om tegningerne blev drøftet på et møde i
København i oktober med deltagelse af Jamaat-e-Islami-folk fra Kashmir
kort før balladen startede i Pakistan. Berner Moe skelner skarpt mellem
Jamaat-e-Islami og organisationens ungdomsorganisation. Men det ville
være utænkeligt for en islamistisk ungdomsorganisation at udstede en
dødstrussel, hvis ikke hovedorganisationen havde givet lov.
Med sin artikel lægger Berner Moe sig op ad Dansk Journalistforbunds
officielle linje. På et debatmøde den 10 december i Turbinehallerne
udtalte DJs repræsentant Kate Bluhme, at "Man får associationer til
russeren Vladimir Lenin. Man kan i hvert fald få det indtryk, at
Jyllands-Posten har brugt de 12 tegnere som nyttige idioter." Bluhme
understregede dog efter mødet, at hun her talte for sig selv og ikke på
Dansk Journalistforbund vegne.
Respekt gennem dialog
Dansk Journalistforbunds formand Mogens Blicher Bjerregård tog i
begyndelsen af december skarpt afstand fra dødstruslerne mod tegnerne. I
et nyhedsbrev 16. december indleder han med opbyggeligt at fastslå, at
han "ikke vil være med til at gradbøje ytringsfriheden, og at det for
Dansk Journalistforbund er helt afgørende, at der fra alle steder skabes
afgørende respekt om ytringsfriheden."
Men allerede i næste linje hedder det, at "En sådan respekt skaber vi
ikke gennem vedvarende erklæringskrige, men gennem dialog. Og når
tegningerne af Muhammed i den grad har været med til at skabe ravage i
hele den islamiske verden, har vi som organisation, der har
ytringsfriheden som et af varemærkerne, også et ansvar for at etablere
en respektfuld dialog."
Disse erklæringer skal muligvis tjene til at forklare, hvorfor Dansk
Journalistforbund, efter ønske fra Danske Bladtegnere, tog initiativ til
en rundbordssamtale den 1. december med deltagelse af otte af tegnerne
og fire repræsentanter for muslimske grupper i Danmark. Der var enighed
om, at der ikke skulle refereres fra mødet til pressen, men lidt er der
dog sluppet ud. Blandt de muslimske repræsentanter var den 23-årige
socialrådgiver fra Odense, Asmaa Abdol-Hamid, som efter mødet udtalte,
at man havde fået "taget hul på dialogen og fået en gensidig
forståelse."
Samme Asmaa Abdol-Hamid var kandidat til kommunalvalget for Enhedslisten
i Odense. Under valgkampen kom det frem, at ikke alene ville hun ikke
give hånd til fremmede mænd – det forbød hendes religion – men heller
ikke til ikke-muslimske kvinder.
Abdol-Hamid står også i spidsen for de 11 islamiske organisationer, der
har lagt sag an mod Jyllands-Posten. Her spiller Det Islamiske
Trossamfund og dets religiøse rådgiver imam Ahmed Abu Laban en central
rolle. Abu Laban er blandt den gruppe af danske muslimer, der rejser
rundt i muslimske lande for at hente støtte til sagen mod
Jyllands-Posten. Af et interview med den internationale islamiske
hjemmeside
www.islamonline.net fremgår det, at gruppen bl.a. skal mødes
med Yussuf al-Qaradawi, åndelig leder for den verdensomspændende
islamistiske organisation Det Muslimske Broderskab og bosat i Qatar.
Qaradawi har sit eget tv-program på den arabiske tv-station Al-Jazeera.
I programmet har han i en fatwa legaliseret drab på amerikanske soldater
i Irak, og han støtter dødsstraf for homoseksualitet og muslimske mænds
ret til at slå deres hustruer.
Dødsstraf for at krænke profeten
Abu Laban selv lod for år tilbage "Den blinde sheik", der i dag sidder
fængslet for det første terrorangreb mod World Trade Center i USA,
prædike i sin moské. Han har talt pænt om Taleban og Osama bin Laden, og
han har brugt sin ytringsfrihed på en måde, der må virke krænkende, hvis
man tager straffelovens bestemmelser alvorligt.
Den 21. august 1994 blev Abu Laban interviewet i Jyllands-Posten efter
at den algeriske terrororganisation GIA var gået amok i en blodrus og
havde myrdet bl.a. syv kristne munke og flere udlændinge. Abu Laban
ville ikke give et klart svar på om det var godt eller skidt at dræbe.
Efter pres fra journalisten kom der dog til sidst en art
tilkendegivelse: "Måske spreder turisterne aids i Algeriet, ligesom
jøderne spreder aids i Egypten."
En anden af organisationerne bag sagsanlægget er Muslimer i Dialog, der
er en udløber af Minhaj ul-Quran-bevægelsen. Minhaj ul-Quran er blandt
de organisationer, der står bag sagsanlæget. Organisationens danske
afdeling blev berømt, da en gruppe unge medlemmer forsøgte at gøre
politisk karriere i Det Radikale Venstre i 2001.
Året inden havde unge fra organisationen arrangeret en kulturkonference
i København. I panelet sad bl.a. organisationens pakistanske leder Tahir
ul-Qadri og den daværende radikale kulturminister Elsebeth Gerner
Nielsen, der skarpt har kritiseret Jyllands-Posten i den aktuelle sag om
tegningerne. På konferencen solgte Minhaj ul-Quran, der altså i dag vil
have Jyllands-Posten dømt for blasfemi, en af ul-Qadris bøger, Islam and
Christianity. I bogen står der: "At udvise foragt for profeten (altså
Muhammed, red.) som den sidste profet er en forbrydelse, der ikke kan
tolereres, uanset om forbrydelsen er direkte eller indirekte, bevidst
eller ubevidst. Forbrydelsen er af en så graverende art, at selv
personens anger ikke kan fritage ham for dødsstraf."
Et sådant synspunkt har naturligvis betydet, at Minhaj ul-Quran både
støttede fatwaen mod Salman Rushdie og Pakistans skærpede
blasfemilovgivning. Den skærpede lovgivning har været et livstruende
anslag mod landets ahmadiamuslimer, der afviger fra ortodoks
sunni-islam. De danske ahmadiamuslimer har for nylig, ligesom de i 1989
protesterede over dødsfatwaen mod Salman Rushdie, udsendt en
pressemeddelelse med en skarp protest mod dødstruslerne over tegnerne.
Ingen danske dagblade eller tv-kanaler synes at have interesseret sig
for denne pressemeddelelse.
Fordømmelse af islamisterne
Der har også været ringe opmærksomhed om de repræsentanter for 80
indvandrere, der har udtrykt deres støtte til Jyllands-Posten. Under
overskriften "Islamisternes trusler mod ytringsfrihed skal fordømmes",
skrev de, at "Islamisterne betragter enhver kritik eller spøg med
religionen Islam som en krænkelse og forhånelse af muslimer! På den måde
vil de forhindre ethvert menneske i at sætte spørgsmålstegn ved
religionen Islam og dens hellige bog og profeten Mohammed. De vil på den
måde lukke munden på enhver, der vil bruge sin ret til at ytre sig
kritisk eller spøgende over for religionen Islam og de islamiske
kræfter. Med samme argument har de islamiske regimer og kræfter i de
mellemøstlige og arabiske lande dræbt flere tusinder af mennesker og har
udsendt Fatwa mod forfattere, journalister og kunstnere."
Sammenlignet med disse klare udsagn forekommer reaktionerne fra Dansk
Journalistforbund yderst spagfærdige. Det tidligere omtalte nyhedsbrev
fra Blicher Bjerregård meddeler, at DJ den 16. december ville mødes med
en række organisationer, nemlig International Media Support, Dansk PEN,
Dansk Forfatterforening og Danske Tegneserieskabere for at planlægge den
videre dialog, hvorefter forbundet ville invitere en "bredere kreds fra
det islamiske trossamfund."
I slutningen af nyhedsbrevet skriver Mogens Blicher Bjerregård, at han
ser det "som en klar opgave for journalisters faglige organisation at
bidrage til at dæmpe konflikter i samfundet." Han ser også gerne, at
"den enkelte journalist og det enkelte medie påtager sig en opgave med
at bygge bro mellem parter og modpoler i vores samfund ved at give
befolkningen en fair og redelig indsigt i parternes synspunkter."
Dansk Kunstnerråd, der er en paraplyorganisation af 23
kunstnerorganisationer er kommet med følgende udtalelse: ”Dansk
Kunstnerråd tager klart afstand fra dødstrusler og andre former for
sanktioner mod kunstnere på grund af deres kunstneriske ytringer, dette
uanset deres etniske baggrund. Det gælder også de 12 danske bladtegnere,
der er blevet truet på livet. Dansk Kunstnerråd vil i den kommende tid
arbejde på at fremme dialogen og forståelsen mellem dansk og muslimsk
kultur og dermed være med til at etablere en større gensidig respekt".
En af de kunstnerorganisationer, der er med i Dansk Kunstnerråd, er
Dansk Forfatterforening. Formand Frants Iver Gundelach har undervejs i
sagen om Muhammed-tegningerne udtrykt bekymring for selvcensur blandt
danske forfattere og tegnere. I Illustratorgruppen, der er en
undergruppe i Dansk Forfatterforening, er formand Tove Krebs Lange dog
ganske fåmælt. Som svar på en henvendelse fra Sappho skriver Krebs Lange
i en mail, at "Illustratorgruppens styrelse ønsker ikke at kommentere
sagen om de 12 Muhammed-tegninger i
www.sappho.dk."
Smagløs provokation
Under Rushdie-sagen i 1989 udsendte den daværende formand for Dansk
Forfatterforening Jesper Jensen en pressemeddelelse og protest over
fatwaen til den iranske ambassade. Men medlemsbladet ofrede ikke en
selvstændig leder på dødsdommen over Rushdie. Det gør man trods på sagen
om tegningerne. I den aktuelle leder fra november måned i Dansk
Forfatterforenings medlemsblad Forfatteren med overskriften "Fødder,
ansigter og andre kropsdele" er der dog ikke meget støtte at hente for
tegnerne eller Jyllands-Posten. Redaktør Trisse Gejl, der også er
skønlitterær forfatter, fastslår, at "Ytringsfriheden er indiskutabel.
Den må ikke krænkes. Den er grundstenen i vores demokrati. Den er
hellig." Hun fortsætter: "Det er profeten Mohammeds ansigt for nogen
også. Men nu er det i Danmark, vi er. Og vi må ved Gud gerne tegne
profetens ansigt i avisen. Vi har heldigvis lov til at sige og tegne,
hvad vi vil. Men det forekommer nu som dårlig integration bevidst at
provokere de mindste minoriteter på deres mest følsomme værdier. Som i
den aktuelle sag med Jyllands-Posten, der på bestilling trykte 12
bladtegneres version af profeten Mohammeds ansigt."
Videre nævner Gejl sagen om Kaare Bluitgens bog om profeten og problemet
med at finde en tegner, der ville tegne profeten forfra. Havde bogen
skabt en konflikt, når den udkom, kunne man have diskuteret det, mener
hun. Men Jyllands-Posten "gjorde, hvad de kunne for at fremskynde
diskussionen", og fokus "syntes at forrykke sig". Gejl spørger: "Hvilken
diskussion, hvilken debat indbyder Jyllands-Posten til, når den, uden
anden årsag end årsagen selv, trykker 12 tegninger, den på forhånd ved
vil støde landets muslimer? Hatten af for ønsket om at debattere
ømtålelige emner – men kunne indbydelsen have haft en mere
hensigtsmæssig karakter?"
Hun slutter med følgende ord:
"Ytringsfriheden er hellig, og er det for meget at ønske, at smagløse
provokationer ikke bliver dens krigere?"
Dansk Forfatterforening har ikke vedtaget en resolution til støtte for
tegnerne. Til gengæld har en enig bestyrelse samt omkring 250 af
foreningens medlemmer i Politiken 21.12. bakket op om de 12 forfattere,
der forleden skældte ud på tonen i den danske indvandrerdebat. I
støtteerklæringen til de 12 forfattere hedder det, at mange kunstnere og
forfattere er "lede ved den mangel på simpel anstændighed og redelighed
der kendetegner indvandrer- og integrationsdebatten her til lands." Og
videre: "at bestræbe sig på at forstå det der er anderledes end ens
eget, forbliver den bedste måde at møde den verden vi lever i. Hvad det
så end er for skræmmescenarier man forsøger at pådutte os."
-------------------------------------------------------------------------
Læs de øvrige indlæg i Den Løbende her.
http://www.sappho.dk/Arkiv/denloebende.htm
--
Med venlig hilsen
GB