"Niels Ivar" <nil@information.dk> skrev i en meddelelse
news:1135159401.132706.316740@g47g2000cwa.googlegroups.com...
Min kilde er selveste Muhammed. Efter at have udkmpet et slag imod
vantro fjender, vendte han tilbage til sine disciple og udtalte: Jeg
har lige
udkmpet lille jihad - nu vender jeg tilbage til den store jihad.
Det var i al fald, hvad Rudolp Peters, anset islamolog fortalte mig,
da jeg interviewede ham sidste r i anledning af udgivelsen
af hans bog om jihad p dansk
http://www.fagboginfo.dk/Ienfem/ienfemd.htm
Svar:
Her hvad en muhamedaner selv fandt frem til om den nævnte hadit citeret fra
Opsa Debat
citat start
Posted - 01/03/2001 : 22:10:38
--------------------------------------------------------------------------------
As salaam alaikum wa rahmatullah wa barakatuh
"We have returned from the Lesser Jihaad, to the Greater Jihaad (i.e. the
Jihaad against oneself)"
Denne hadith udtales i dag som: "Den største jihad, er jihad mod selvet
(jihad un nafs)."
Denne hadeeth er kommenteret af sheik-ul Islam ibn Tamiya i mujmua fatawa
bind 11 side 197, han skriver:
"Denne hadeeth har ingen afstamning og ingen af dem som har kendskab til
profetens (saw) udtalelser og handlinger kender denne hadith. At føre hellig
krig (jihad) mod kuffar er en af de største handlinger, faktisk er det det
bedste man kan bidrage med."
Ibn Tammiyya har derefter i sin majmua fatawa bind 11, henvist til nogle
ayahts og hadeeth, som beviser at jihad mod kuffar er det bedste man kan
gøre.
Derudover er den berettet af al-Bayaqi med en svag ifølge al-Iraaqee. Ibn
Hajr sagde at denne udtalelse (hadithen) var af Ibraheem bin Abee Ablah, en
tabiee (tabiee = en som så sahabah) og ikke af Proften (saw) (Kashf
al-Khafaa nr. 1362)
Derudover har en af vor tids største muhaddith (Hadith sheikh), anerkendt
denne hadith for mawdu (falsk). I kan læse det i hans bog "Silsila'a hadeeth
dhaeefa" nr. 2460. Der vil man kunne finde mere information om emnet.
Der blev sagt af Isaad at denne hadith er en Bukhari hadith. Dette er ikke
en bukhari hadith og heller ikke en Muslim Hadith. Jeg vil meget gerne be om
nummeret på denne såkaldte Bukhari hadith af dem som påstår at det er en
Bukhari hadith. De old arabiske samlinger af Bukhari findes i 11 bind, og
den engelske version af Bukhari findes i 9 bind. Jeg vil meget gerne have
nummeret på hadithen, enten den engelske version, eller også den arabiske.
At gøre "jihad" mod selvet er der intet galt i, personligt synes jeg det er
godt. Men at kalde det for den største jihad har vi ikke lov til, medmindre
Allah eller Profeten (saw) har fortalt det.
Wa'salaam.
citat slut
Netop Rudolph Peeters er kendt som apologet, og derfor har
universitetsapologeterne selvfølgelig valgt at oversætte en af hans bøger om
djihad. Dog benægter han ikke at haditten om den store og lille djihad er
svag. Her lidt fra Glistrups og Buhls 1999-bog:
citat start
Som Rudolph
Peters (1979 s. 10) forklarer, betyder djihad ifølge de muhamedanske
standardværker rigtignok at "anstrenge sig selv så meget, man kan", men
konkret juridisk betyder dette at "bekæmpe de vantro ved at slå dem, tage
deres ejendom, ødelægge deres hellige steder, smadre deres afguder og
lignende." Peters noterer desuden (s. 118), at skønt profetens udtalelse om
"den mindre jihad og den større djihad", hvor den større er kampen mod én
selv, er ganske berømt, er den karakteristisk ikke inkluderet i nogen at de
autoritative hadith-samlinger.
Hos Jes P. Asmussen hedder det da også (1989 s. 269): "Fred med ikke
muslimske stater kan kun være provisorisk, da djihad skal vare ved, indtil
Islam hersker overalt." Og stifteren af Det muslimske Broderskab Hassan
al-Banna uddyber: "Det er Islams natur at dominere, ikke at blive domineret.
At påtvinge alle nationer Islams regler og udvide sin magt til den hele
planet." Hans arvtager, chefideologen for de moderne fundamentalister Sayyid
Qutb (1906-1966), hvis skrifter nyder større udbredelse end koranen selv,
citeres i bogen "Islams hus" for at fremstille djihad som en
frigørelseskamp: "...et forsvar for mennesket mod alt som hindrer dets
frihed og blokerer dets frigørelse - helt til hele menneskeheden lyder den
hellige lov (sharia)." Koranens forbud mod tvang i religion betyder ifølge
Qutb blot forbud mod tvang, når islam har vundet overherredømmet. Han kaldte
til krig mod de "hedenske regeringer", hvormed vel at mærke ikke
nødvendigvis i første omgang menes vold - men denne kan og skal anvendes,
når tiden engang er moden. Som Majumdar anfører (s. 27), er djihad den
primære måde at sprede islam på. Fredelige midler er sekundære.
Den ledende pakistanske muslimbroder Mawdudi markedsfører også det
velkendte budskab, at muhamedanismen har hele menneskeheden som mål, og han
fortsætter: "Hvem som helst, der tror på dette kald og accepterer det på en
ordentlig måde, bliver medlem af det 'Islamiske Parti'... Så snart dette
parti er blevet oprettet, starter det på djihad med det formål, det er
blevet grundlagt for. For ved selve naturen af dets eksistens vil det ikke
vige tilbage fra nogen anstrengelse for at eliminere og udslette regimerne,
der ikke er grundlagt på basis af Islam, og for at erstatte dem med en
moderat kultur og social orden." (!) Islam går ifølge Mawdudi imod en
hvilken som helst regering, der ikke tilslutter sig dens program, med det
mål at udslette andre styreformer totalt.
Dette er vel at mærke ikke blot enkelte ekstremisters program: De
Islamiske Staters Samråd består af 42 muhamedanerlande. Dets øverste organ
er "Islamiske Staters Kongers, Overhoveders og Regeringschefers Konference".
Hertil har de 42 overdraget suverænitet i alle spørgsmål vedrørende islams
erobring af verdensmagten. Finanaforvaltningens navn er ganske betegnende:
Djihad-Fonden. En udenrigsministerkonference i Samrådet udpegede i vinteren
1980 Sheik Hassan Muhamed el-Tubani til generalsekretær. Som sådan er han
forfatter til en regeringserklærng, der fastslår, at det er islams
ubetingede mål at indtage den dominerende plads i verden, som ifølge
historien tilkommer den. Islam må tilkæmpe sig den betydning (Konzelmann s.
12).
Efter et livs erfaring som missionær blandt muhamedanerne konkluderede
Jens Christensen: "Islam er ikke, hvad den skulle være, før ethvert land
bøjer knæ for et islamisk overherredømme. Først da er Guds rige kommet på
jord." Når den tid kommer, hvor der opstår en mand, der kan føre dem i
hellig krig med håb om at opnå verdens overherredømme, fortsætter
Christensen, så vil 90% af verdens muhamedanere "med et jubelråb kæmpe og dø
på Allahs vej." Tranholm-Mikkelsens formulering (s. 95) er: "Enten hersker
Islam i et område, eller også er det den islamiske fyrstes pligt at søge det
underlagt."
Ifølge den autoritative The Encyclopaedia of Islam (bd. 2 s. 538f) er
djihads formål endog at erobre "hele universet" for islam. Nævnte værk
fastslår, at djihad ifølge alle kilder udgør en pligt, som "muslimen
helliger sig på samme måde, som munken i kristendommen helliger sig
tjenesten for Gud". Det hedder videre, at den generelle muhamedanske mening
er, at også de vantro minoriteter har pligt til at støtte deres rettroende
herrers helligkrig, som primært er af offensiv karakter. Hvad dette sidste
angår, fastslås det i The Encyclopaedia of Islam, at de udbredte moderne
forsøg på at fremstille djihad som udelukkende beregnet på selvforsvar, idet
islam angiveligt udelukkende ekspanderer ved fredelige midler, "er af helt
igennem apologetisk karakter". Alle tekster fra koranen og fremefter
bekræfter djihads aggressive karakter.
citat slut
--
Sura 2:217 "Det er foreskrevet jer at kæmpe, selv om I hader det. Men det
kan være, at I hader noget, skønt det er godt for jer, og det kan være, at
i elsker noget, selv om det er dårligt for jer, og Allah ved (besked), men I
ved ikke."
(Ahmadija-oversættelse)