---

Hejsa,


Sad lige og så en (båndet udsendelse om opsendelse af raketter på havet
ved ækvator.

I udsendelsen bliver en af fordelene nævnt, at det aldrig stormer på
ækvator!
Der kan vist kun opstå storme over en vis breddegrad?

Der er i princippet aldrig dårligt hav på ækvator - når bølgerne går højst
og det er rigtigt slemt, påstod manden, at bølgerne aldrig kunne bliver
højere end max. 3 meter???

Dårligste vejr kunne højst være kraftigt nedbør, men aldrig decideret storm!


Passer det???


TIA,

Pistolprinsen

---

Pistolprinsen fortalte:

> Hejsa,
>
>
> Sad lige og så en (båndet udsendelse om opsendelse af raketter på
> havet ved ækvator.
>
> I udsendelsen bliver en af fordelene nævnt, at det aldrig stormer på
> ækvator!
> Der kan vist kun opstå storme over en vis breddegrad?
>
> Der er i princippet aldrig dårligt hav på ækvator - når bølgerne går
> højst og det er rigtigt slemt, påstod manden, at bølgerne aldrig
> kunne bliver højere end max. 3 meter???
>
> Dårligste vejr kunne højst være kraftigt nedbør, men aldrig decideret
> storm!
>
> Passer det???

Ja, stort set. Området kaldes kalmebæltet (doldrums på engelsk) og
befinder sig midt imellem passatvindene. Det er ca 4 breddegrader bredt
og flytter sig noget med årstiden. Der kan opstå pludselig vind op til 20
m/s.
http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Hvad_er_kalmeb%C3%A6ltet%3F

Mvh
Martin
--
We'll always have Paris

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:43c0e384$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
> Pistolprinsen fortalte:
>
> > Hejsa,
> >
> >
> > Sad lige og så en (båndet udsendelse om opsendelse af raketter på
> > havet ved ækvator.
> >
> > I udsendelsen bliver en af fordelene nævnt, at det aldrig stormer på
> > ækvator!
> > Der kan vist kun opstå storme over en vis breddegrad?

Det klimamæssige ækvator befinder sig jo mellem 22 grader nord og syd for
Jordens ækvator, alt efter årstiden. Så det er i givet fald ikke en
geografisk tilstand, men en øjeblikkelig.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

> I udsendelsen bliver en af fordelene nævnt, at det aldrig stormer på
> ækvator!
> Der kan vist kun opstå storme over en vis breddegrad?
>
> Der er i princippet aldrig dårligt hav på ækvator - når bølgerne går højst
> og det er rigtigt slemt, påstod manden, at bølgerne aldrig kunne bliver
> højere end max. 3 meter???

Det skal nok passe. Meget vind skyldes corioliskraften, som er en kraft, der
på den nordlige halvkugle påvirker dig mod højre når du bevæger dig og
skyldes jordens rotation.

Kraften (vandrette komponent) er F = 2*m*v*0,000073*sin(theta) hvor theta er
breddegraden i radianer med theta = 0 ved ækvator og theta = pi/2 på
nordpolen. m er din masse i kg og v din fart i m/s. Kraftens retning er mod
højre i forhold til din bevægelsesretning.

Som det ses, er sin(theta) = 0 ved ækvator og dermed F = 0. Endvidere er F ~
0 for vinkler nær ækvator.

Kraften er i øvrigt fiktiv og eksisterer ikke. Det man mærker er, at der for
luft *mangler* en kraft, nemlig kraften som får *dig* til at bevæge dig i en
cirkelbevægelse. Den kan I så tænke over

Lasse

---

"LR" <asda@das.dd> skrev
> Det skal nok passe. Meget vind skyldes corioliskraften, som er en kraft,
der
> på den nordlige halvkugle påvirker dig mod højre når du bevæger dig og
> skyldes jordens rotation.

Det er ikke Ckraften der skaber vindene, den drejer dem blot.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

>> Det skal nok passe. Meget vind skyldes corioliskraften, som er en kraft,
> der
>> på den nordlige halvkugle påvirker dig mod højre når du bevæger dig og
>> skyldes jordens rotation.
>
> Det er ikke Ckraften der skaber vindene, den drejer dem blot.

Uden corioliskraften ville et højtryk udligne sig med
omgivelserne enten særdeles hurtigt eller med særdeles svag vind
(hvis det opbygges langsomt og langvarigt af solens stråling). Det samme
gælder for lavtryk.

Med corioliskraften vil vinden til at starte med bevæge sig lige hurtigt væk
fra højtrykket i alle retninger men derefter accelereres vinkelret mod
højre i forhold til bevægelsesretningen hvilket jo danner en cirkelbevægelse
(cyklon). Denne cirkelbevægelse *opretholdes uden tilførsel af kinetisk
energi*, altså uden at sollyset eller lign. behøver at udføre yderligere
arbejde. Igen gælder det samme for et lavtryk.

I øvrigt kan en vinkelret kraft godt udføre arbejde, hvilket må være
definitionen af at skabe vind, men jeg ved ikke, om det er tilfældet her.
Alt i alt opretholder corioliskraften vinden, når den først er sat igang, så
den ikke bare udlignes og dør ud.

Lasse

---

"LR" <asda@das.dd> skrev i en meddelelse
news:43c320d0$0$2494$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >> Det skal nok passe. Meget vind skyldes corioliskraften, som er en
kraft,
> > der
> >> på den nordlige halvkugle påvirker dig mod højre når du bevæger dig og
> >> skyldes jordens rotation.
> >
> > Det er ikke Ckraften der skaber vindene, den drejer dem blot.
>
> Uden corioliskraften ville et højtryk udligne sig med
> omgivelserne enten særdeles hurtigt eller med særdeles svag vind

Du fremtryller ikke vindkraft via Corioliskraften.

> (hvis det opbygges langsomt og langvarigt af solens stråling).

Det er altid Solens stråling der skaffer vinden. Uden Corioliskraften vil
vindene sikkert stabilisere sig til at der kører de tre bælter nord og syd
for Ækvator med rene nord/syd vinde. Og lokalt vil der ske det der plejer
(Corioliskraften drejer kun de større vindsystemer).
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

> Det er altid Solens stråling der skaffer vinden. Uden Corioliskraften vil
> vindene sikkert stabilisere sig til at der kører de tre bælter nord og syd
> for Ækvator med rene nord/syd vinde. Og lokalt vil der ske det der plejer
> (Corioliskraften drejer kun de større vindsystemer).

Nu er det jo ikke sværere end at google lidt. "Luften vil have tendens til
at bevæge sig ind i lavtrykket for at udligne trykforskellene - ligesom
luft, der strømmer ind i en vakuumpose, der bliver åbnet. På luftens vej ind
i lavtrykket afbøjes den mod højre på grund af corioliskraften. Luften
begynder derfor at blæse rundt om lavtrykket i stedet for ind i det. Det
gør, at et lavtryk ikke fyldes op med det samme, men at luften blot roterer
rundt om det." fra http://www.geografforbundet.dk/vejret/lavtryk.htm. Ellers
kan du se http://www.islandnet.com/~see/weather/elements/high.htm.

Her kan du se det i praksis
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/satellit/msg_europa_animation.htm og
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/satellit/msg_fuldklode_animation.htm.
Det kan også ses i vejrudsigten på satelitfilmen.

Hvis jorden stoppede sin rotation og solen begyndte at rotere rundt om
jorden, ville vi sikkert højst have svage briser.

Lasse

---

Scripsit "LR" <asda@das.dd>

> I øvrigt kan en vinkelret kraft godt udføre arbejde,

Ikke så længe den er vinkelret.

Arbejdet er lig med prikproduktet mellem kraft og legemets hastighed,
og det er jo 0 når kraften er vinkelret.

--
Henning Makholm "Jeg forstår mig på at anvende sådanne midler på
folks legemer, at jeg kan varme eller afkøle dem,
som jeg vil, og få dem til at kaste op, hvis det er det,
jeg vil, eller give afføring og meget andet af den slags."

---

>> I øvrigt kan en vinkelret kraft godt udføre arbejde,
>
> Ikke så længe den er vinkelret.
>
> Arbejdet er lig med prikproduktet mellem kraft og legemets hastighed,
> og det er jo 0 når kraften er vinkelret.

Hmm ja det vidste jeg egentlig godt. Jeg kom til at tænke på situationen,
hvor man f.eks. trækker en kredsende sten i en snor indad, men der virker
kraften jo heller ikke vinkelret på bevægelsesretningen.

Lasse

---

Henning Makholm fortalte:

> Scripsit "LR" <asda@das.dd>
>
>> I øvrigt kan en vinkelret kraft godt udføre arbejde,
>
> Ikke så længe den er vinkelret.
>
> Arbejdet er lig med prikproduktet mellem kraft og legemets hastighed,
> og det er jo 0 når kraften er vinkelret.

Kraft gange vej, hed det i min tid

Mvh
Martin
--
Tat twam asi

---

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> Henning Makholm fortalte:

>> Arbejdet er lig med prikproduktet mellem kraft og legemets hastighed,
>> og det er jo 0 når kraften er vinkelret.

> Kraft gange vej, hed det i min tid

Jeg manglede "pr tid" efter "arbejdet".

--
Henning Makholm "... and that Greek, Thucydides"