|
| Findes der en max. temperatur ? Fra : Max |
Dato : 28-12-05 20:04 |
|
Hej
Der findes jo en laveste temperatur, findes der også en højeste temperatur ?
Mvh Max
| |
Sven Nielsen (28-12-2005)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 28-12-05 23:31 |
|
In article <43b2e046$0$84029$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>,
Max_Jens@post9.tele.dk.invalid says...
> Der findes jo en laveste temperatur, findes der også en højeste temperatur ?
Nej. Du kan i princippet altid tilføre mere energi til et system og
derved øge dets temperatur.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Peter Ole Kvint (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 29-12-05 00:02 |
|
Max skrev:
> Hej
>
> Der findes jo en laveste temperatur, findes der også en højeste temperatur ?
>
> Mvh Max
>
>
Ja afhænigt af masse tætheden så omdannes masse til stråling bare
temperturen er høj nok. Det er kun masse som kan have en tempertur.
| |
Sven (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Sven |
Dato : 29-12-05 00:14 |
|
> Ja afhænigt af masse tætheden så omdannes masse til stråling bare
> temperturen er høj nok. Det er kun masse som kan have en tempertur.
Vil det sige, at et sort hul er det varmeste "noget" kan blive?
--
mvh
Sven
| |
Per Andreasen (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Per Andreasen |
Dato : 29-12-05 11:35 |
|
Lysets hastighed, 300.000.000 m/s, er absolut hastighed, og da varme er
kinetisk energi, altså molekylbevægelse, må den temperatur, der modsvarer en
molekylhastighed på 300.000.000 m/s være den højest tænkelige temperatur.
mvh Per Andreasen
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:43b2e046$0$84029$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Der findes jo en laveste temperatur, findes der også en højeste temperatur
> ?
>
> Mvh Max
>
>
| |
Leo (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Leo |
Dato : 29-12-05 11:44 |
|
Men kan de kræfter, der holder molekyler sammen, stadig holde disse sammen
ved den hastighed? Hvad er det største molekyle, der stadig hænger sammen
ved den hastighed?
| |
Preben Riis Sørensen (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 29-12-05 12:09 |
|
"Leo" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:43b3bf0c$0$1750$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Men kan de kræfter, der holder molekyler sammen, stadig holde disse sammen
> ved den hastighed? Hvad er det største molekyle, der stadig hænger sammen
> ved den hastighed?
Nej, det første trin, plasmatilstanden, hvor elektroner og atomkerner bliver
adskilte, kommer allerede i et almindeligt stearinlys.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Bertel Lund Hansen (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 29-12-05 11:56 |
|
Per Andreasen skrev:
> Lysets hastighed, 300.000.000 m/s, er absolut hastighed, og da varme er
> kinetisk energi, altså molekylbevægelse, må den temperatur, der modsvarer en
> molekylhastighed på 300.000.000 m/s være den højest tænkelige temperatur.
Korrekt. Den er så uendeligt høj. Der kræves nemlig uendeligt
meget energi for at få en masse accelereret til lysets hastighed.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Aage Andersen (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Aage Andersen |
Dato : 29-12-05 12:02 |
|
"Per Andreasen"
> Lysets hastighed, 300.000.000 m/s, er absolut hastighed, og da varme er
> kinetisk energi, altså molekylbevægelse, må den temperatur, der modsvarer
> en molekylhastighed på 300.000.000 m/s være den højest tænkelige
> temperatur.
Temperatur er et maal for partiklernes gennemsnitsenergi. Ved lysets
hastighed er energien uendelig ifølge relativitetsteorien. Temperaturen vil
saaledes være uendelig teoretisk. I praksis kan energien ikke overstige den
totale energi i vort univers. Hvis universet er endeligt og dermed
formodentlig har en endelig energi, maa der derfor være en maksimal
opnaaelig temperatur. Hvis universet er uendeligt og hvis det har en
uendelig energi, er der ingen maksimal temperatur.
Aage
ps. Vær venlig at svare _under_ det du svarer paa.
| |
Sven Nielsen (30-12-2005)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 30-12-05 00:57 |
|
In article <43b3c249$0$8872$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, "Aage
Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> says...
> Temperatur er et maal for partiklernes gennemsnitsenergi.
Det er ikke helt korrekt. Forskellige slags molekyler i en gas kan godt
have helt forskellige gennemsnitsenergier ved samme temperatur. Det må
være mere korrekt at sige, at temperatur er et mål for
gennemsnitsenergien per frihedsgrad, jf. equipartitionsteoremet. Den
gennemsnitlige energi per frihedsgrad er nemlig k_B / 2 * T.
Men igen er det jo ikke definitionen på temperatur. Den er defineret ud
fra entropiændringen.
> Ved lysets hastighed er energien uendelig ifølge relativitetsteorien.
Absolut ikke. Lys (med lysets hastighed) har endelig energi (E = p*c).
> Temperaturen vil saaledes være uendelig teoretisk. I praksis kan energien ikke overstige den
> totale energi i vort univers. Hvis universet er endeligt og dermed
> formodentlig har en endelig energi, maa der derfor være en maksimal
> opnaaelig temperatur.
Det holder ikke vand. Om Universet har en veldefineret endelig
totalenergi er ikke afgørende for, hvor meget varme man lokalt kan
producere, f.eks. ved at hælde stof ind i et tyngdefelt. Universets
totalenergi kan f.eks. meget vel være 0. Ikke desto mindre kan der godt
være høje temperaturer visse steder i Universet.
Der er ingen maksimumstemperatur. Ved forsøg, hvor atomkerner og andre
partikler knaldes sammen med større og større kinetiske energi,
undersøger man i princippet stofs egenskaber ved større og større
temperaturer. I Brookhaven National Laboratory har man maskinen RHIC
(Relativistic Heavy Ion Collider), hvor man opnår en temperatur på over
tusinde milliarder kelvin ved at knalde guldkerner sammen. Andre steder
laves forsøg med temperaturer i nanokelvin området. Fysikerne har
således erfaringer med temperaturer, der spænder over mere end 20
størrelsesordner.
Med venlig hilsen Sven.
| |
LR (01-01-2006)
| Kommentar Fra : LR |
Dato : 01-01-06 19:56 |
|
>> Ved lysets hastighed er energien uendelig ifølge relativitetsteorien.
>
> Absolut ikke. Lys (med lysets hastighed) har endelig energi (E = p*c).
Det er da et Rasmus-modsat indskud da vi ikke taler om masseløse partikler.
Lasse
| |
Sven Nielsen (01-01-2006)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 01-01-06 20:36 |
|
In article <43b825be$0$8830$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, asda@das.dd
says...
> >> Ved lysets hastighed er energien uendelig ifølge relativitetsteorien.
> > Absolut ikke. Lys (med lysets hastighed) har endelig energi (E = p*c).
> Det er da et Rasmus-modsat indskud da vi ikke taler om masseløse partikler.
Det er umuligt. Massive partikler kan ikke bevæge sig ved lysets
hastighed. Hvis et partikel bevæger sig med lysets hastighed, må den
derfor være masseløs. Og så er energien endelig.
Hvis vi ikke talte om masseløse partikler (og hvor stod det, at vi ikke
gjorde det?), så var udsagnet øverst blot det rene vrøvl.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Ingelsen (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Ingelsen |
Dato : 29-12-05 12:31 |
|
"Per Andreasen" <per.andreasen@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:43b3bbca$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Lysets hastighed, 300.000.000 m/s, er absolut hastighed, og da varme er
> kinetisk energi, altså molekylbevægelse, må den temperatur, der modsvarer
> en molekylhastighed på 300.000.000 m/s være den højest tænkelige
> temperatur.
>
> mvh Per Andreasen
>
>
Hvordan stiller jeg det regnestykke op, så jeg kommer frem til den højst
tænkelige temperatur i C grader??
Hilsen Jan
| |
Preben Riis Sørensen (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 29-12-05 12:38 |
|
"Ingelsen" <SLET@mig.dk> skrev > Hvordan stiller jeg det regnestykke op, så
jeg kommer frem til den højst
> tænkelige temperatur i C grader??
> Hilsen Jan
Jeg har altid undret mig over den udbredte trang der er til at få tal på
noget, der netop er kendetegnet ved: at det er der ikke.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Max (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 29-12-05 12:53 |
|
Hej
> Jeg har altid undret mig over den udbredte trang der er til at få tal på
> noget, der netop er kendetegnet ved: at det er der ikke.
Nok noget med at folk tror de forstår ting bare der er tal på, jeg for
mit eget vedkommende må erkende at tallet 1.000.000 fatter jeg
faktisk ikke, det er bare et begreb.
Mvh max
| |
Martin Andersen (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Martin Andersen |
Dato : 29-12-05 16:17 |
|
Ingelsen wrote:
>>
> Hvordan stiller jeg det regnestykke op, så jeg kommer frem til den højst
> tænkelige temperatur i C grader??
> Hilsen Jan
Du vil gerne have en høj temperatur?
Ved Planck eraen, t= 10^-43 sekunder efter Big Bang, regner man med at
temperaturen var omkring 10^19 GeV (Gigaelektronvolt). Omregnet til
grader C så bliver det 10^32. Altså 1 efterfulgt af 32 nuller.
http://www.damtp.cam.ac.uk/user/gr/public/bb_history.html
Martin.
| |
Lars Gjerløw Jørgens~ (29-12-2005)
| Kommentar Fra : Lars Gjerløw Jørgens~ |
Dato : 29-12-05 23:25 |
|
Martin Andersen <andersen.martin@gmail.com> wrote in news:43b3fdff$0$78283
$157c6196@dreader1.cybercity.dk:
> Ved Planck eraen, t= 10^-43 sekunder efter Big Bang, regner man med at
> temperaturen var omkring 10^19 GeV (Gigaelektronvolt). Omregnet til
> grader C så bliver det 10^32. Altså 1 efterfulgt af 32 nuller.
avvs "svitt " "er mine steaks færdige?"
--
| lars.g.j | e-mail: remove dots | www.lgj.dk | oz2lgj |
Zoe, about Reavers: If they take the ship, they'll rape us to
death, eat our flesh and sew our skins into their clothing
and if we're very very lucky, they'll do it in that order.
| |
LR (06-01-2006)
| Kommentar Fra : LR |
Dato : 06-01-06 13:09 |
|
> Hvordan stiller jeg det regnestykke op, så jeg kommer frem til den højst
> tænkelige temperatur i C grader??
> Hilsen Jan
Den højeste temperatur må være den, hvor universets samlede energi overføres
til en enkelt let partikel.
Hvis universet har energien mc^2 = 3*10^55 kg * c^2 = 2,7*10^72 J og dette
gives til et brintatom med massen m = 1,7*10^(-27) vil brintatomet med E =
1/2*m*v^2 opnå en hastighed på 5,6*10^49 m/s hvilket jo overskrider lysets
hastighed.
Tager vi højde for relativistiske effekter løser vi .27e73 = (1/sqrt(1-v^2 /
3e8^2) - 1) * 1.7e-27 * 3e8^2) og vi får v = (300000000 - 5*10^-157) m/s. Vi
har set bort fra protonens egen hvilemasse da den er forsvindende).
Nå, men for at finde dens temperatur indsætter vi overlyshastigheden
(hvilket nok er at kvaje sig stort) i v = sqrt(2RT/M) og får T = 1,9*10^95
Kelvin.
Jeg har nok dummet mig så meget på kryds og tværs af relativiteten, at det
hele bare er vand ud af ørerne, men det var da sjovt at regne på så store
tal
Lasse
| |
Preben Riis Sørensen (06-01-2006)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 06-01-06 16:27 |
|
"LR" <asda@das.dd> skrev
> Hvis universet har energien mc^2 = 3*10^55 kg * c^2 = 2,7*10^72 J
Jeg mener nu at det er 2,843*10>72 J
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Sven Nielsen (07-01-2006)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 07-01-06 12:50 |
|
In article <43be5dd9$0$8822$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, asda@das.dd
says...
> Jeg har nok dummet mig så meget på kryds og tværs af relativiteten, at det
> hele bare er vand ud af ørerne, men det var da sjovt at regne på så store
> tal
Ja, men det giver overhovedet ikke mening, så det vil jeg ikke træde
rundt i.
Men så må jeg forresten også lige rette noget, jeg tidligere har sagt.
Jeg har påstået, at der ikke findes en maksimal temperatur. Det er
forkert. Maksimumstemperaturen er omkring 10^12 K. Det skyldes, at ved
den temperatur vil alle mulige partikler (pioner og lignende) blive
dannet "af ingenting", så energien vil blive fordelt på flere
frihedsgrader.
En temperaturstigning forudsætter, at vi får mere energi per
frihedsgrad. Der er ikke nogen praktisk måde at undgå dannelse af flere
frihedsgrader på, og det betyder, at temperaturen på dette tidspunkt
ikke vil øges, selv om der tilføres energi. Det har været foreslået, at
dette fænomen skulle kaldes termodynamikkens 4. lov.
Alligevel udelukker det så ikke, at man har haft højere temperaturer i
de første brøkdele af Universets eksistens. Meget kortvarigt kan man
godt have en situation, der svarer til en højere temperatur.
Med venlig hilsen Sven.
| |
LR (08-01-2006)
| Kommentar Fra : LR |
Dato : 08-01-06 05:27 |
|
>> Jeg har nok dummet mig så meget på kryds og tværs af relativiteten, at
>> det
>> hele bare er vand ud af ørerne, men det var da sjovt at regne på så store
>> tal
>
> Ja, men det giver overhovedet ikke mening, så det vil jeg ikke træde
> rundt i.
Jeg ved ikke, om du mente, at der var noget galt? Hvis du mener brugen af
overlyshastighed, så er det i orden hvis temperatur defineres som en
gennemsnitpartikels translatoriske energi E_trans = 3/2kT. I så fald får man
jo samme resultat for T om man indsætter partiklens rigtige (altså
relativistiske) hastighed i 1/2*m*v^2 = 3/2kT/gamma(v) eller man indsætter
en "fiktiv" overlyshastighed i 1/2*m*v^2 = 3/2kT.
Så spørgsmålet er kun, om (translatorisk) temperatur for en enkelt partikel,
fx en proton, defineres som E_trans = 3/2kT uanset om E skulle være meget
stor. En proton har ikke særlig stor inertimoment og kan ikke vibrere som et
molekyle, så den har kun sin hastighed v som frihedsgrad - ingen problemer
her uanset hvordan dens energi skulle tilføres.
For T = 10^12 K bliver det hele nok en anden snak i praksis.
Lasse
| |
Sven Nielsen (08-01-2006)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 08-01-06 12:19 |
|
In article <43c094b8$0$8802$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, asda@das.dd
says...
> Jeg ved ikke, om du mente, at der var noget galt? Hvis du mener brugen af
> overlyshastighed, så er det i orden hvis temperatur defineres som en
> gennemsnitpartikels translatoriske energi E_trans = 3/2kT. I så fald får man
> jo samme resultat for T om man indsætter partiklens rigtige (altså
> relativistiske) hastighed i 1/2*m*v^2 = 3/2kT/gamma(v) eller man indsætter
> en "fiktiv" overlyshastighed i 1/2*m*v^2 = 3/2kT.
Det er jo galt, at man lige ud af tynd luft påstår, at Universet har en
total endelig energi (og værdien af den). Ellers er der vel ikke noget
galt.
Der er ikke noget galt med E = 3/2 kT, selv om vi er i det
relativistiske område. Det er jeg 99% sikker på. Det er dog ikke
nødvendigt at gå et "omvej" og beregne en hastighed som mellemresultat.
> Så spørgsmålet er kun, om (translatorisk) temperatur for en enkelt partikel,
> fx en proton, defineres som E_trans = 3/2kT uanset om E skulle være meget
> stor. En proton har ikke særlig stor inertimoment og kan ikke vibrere som et
> molekyle, så den har kun sin hastighed v som frihedsgrad - ingen problemer
> her uanset hvordan dens energi skulle tilføres.
Næh, det ser rigtig nok ud, selv om det nok ikke er meningsfuldt at
definere temperaturen af een partikel. Der skal vel være tale om
temperaturen som en (rms) middelværdi af adskillige partiklers relative
bevægelser.
Med venlig hilsen Sven.
| |
|
|