/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Ny tidsregning
Fra : Jesper Nielsen


Dato : 22-12-05 00:01

Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24, 7,
31, 365 osv??

Kan vi ikke lave det metrisk?

Jesper



 
 
Kim Ludvigsen (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 22-12-05 00:09

Den 22-12-05 00.00 skrev Jesper Nielsen følgende:
> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24, 7,
> 31, 365 osv??
>
> Kan vi ikke lave det metrisk?

Jo da, hvor mange meter skal der så være på en dag?
(undskyld, jeg kunne ikke dy mig)

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Tema med alt hvad det er nødvendigt at vide om nyhedsgrupperne.
http://kimludvigsen.dk

Bertel Lund Hansen (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-12-05 00:31

Jesper Nielsen skrev:

> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24, 7,
> 31, 365 osv?

Jo, o de er oså spil a tid o plas at medta all de stum bogstaver
nå vi skriver.

> Kan vi ikke lave det metrisk?

Snildt. Det er det med at få det indført det kniber med.

Prøv at regne ud hvad det vil koste at kassere *alle* ure i
verden og *alle* andre instrumenter der har en tidsmåler
indbygget, samt revidere *alle* bøger om sejlads, flyvning,
navigation i det hele taget samt ændre al software i alle
computere. Alle satelitterne skal pilles ned og have nye
tidsmålere indbygget.

Overvej derefter om det er det kaos, de mange penge og de mange
menneskeliv værd.

- Menneskeliv?
- Ja. Fru Jensen skulle behandles for en dødelig sygdom inden for
1 time - men lægen regnede i nytid og ventede mere end 60
minutter.

Og så har jeg ikke nævnt gradinddelingen som vel også er
forældet.

- Jamen, hov. Den *er* jo lavet metrisk?
- Tja, der findes noget der hedder nygrader (en cirkel er 400
nygrader), men der er ingen der bruger det. Tænk også på at alle
matematiske formler så også skulle skrives om. Det betyder at
rigtig mange matematikbøger ... osv.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Jakob Nielsen (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 22-12-05 08:58

> samt ændre al software i alle
> computere. Alle satelitterne skal pilles ned og have nye
> tidsmålere indbygget.

Lige netop der er det næppe et problem. Generelt måles tid i elektronik som
dage siden en bestemt dato. Den kan så variere, men er oftest fra nytår
1889. Tallet er floating point og 10,25972 er altså ca ti dage, 6 timer og
14 minuter siden 30dec1889.

Er "stardate", som kendes fra Startrek, ikke også netop i det format, eller
et lignende?
"Captains log... stardate 48623,5.. we have arrived in orbit arround a new M
class planet and..."




Uffe Kousgaard (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard


Dato : 22-12-05 09:14

"Jakob Nielsen" <snail@road.rain.no.mail> wrote in message
news:43aa5c87$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Lige netop der er det næppe et problem. Generelt måles tid i elektronik
> som dage siden en bestemt dato. Den kan så variere, men er oftest fra
> nytår 1889. Tallet er floating point og 10,25972 er altså ca ti dage, 6
> timer og 14 minuter siden 30dec1889.

1899 i mine systemer. Hvor anvender man 1889?

hilsen
Uffe



Jakob Nielsen (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 22-12-05 09:49

> 1899 i mine systemer. Hvor anvender man 1889?

I mine stavefejl. Ude i virkeligheden bruger man stadig 1899



Klaus Alexander Seis~ (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 22-12-05 01:17

Jesper Nielsen skrev:

> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af
> 60, 24, 7, 31, 365 osv??
>
> Kan vi ikke lave det metrisk?

Sagtens, har du prøvet at google på 'decimaltid'?

What DIME is it? (Dime = Decimal time) ::
<http://serg.us/dime/>

Aristean decimal time (new time system for the World) ::
<http://www.geocities.com/peacecrusader888/decimaltime.htm>

Decimal time - proposals ::
<http://www.decimaltime.hynes.net/proposals.html>

Find selv flere på Google ::
<http://www.google.dk/searchq=new+time+decimal>

Men hvorledes vil du bære dig ad med at få indført et alternativt system?


Glædelig jul,

--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://seistrup.dk/

Per Rønne (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 22-12-05 06:42

Jesper Nielsen <jesniel@yahoo.com> wrote:

> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24, 7,
> 31, 365 osv??
>
> Kan vi ikke lave det metrisk?

Tjae, standard-tidsenheden er sekundet. Så der må være 31.536.000 på et
år. Så året er omkring 32 Ms.

Kan du ikke se hvor upraktisk det ville være? Som 128 Ms mellem hvert
valg?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Aage Andersen (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Aage Andersen


Dato : 22-12-05 09:01


"Jesper Nielsen"
> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24,
> 7, 31, 365 osv??
>
> Kan vi ikke lave det metrisk?

Intet forhindrer dig i at regne alle tidsrum i sekunder.

Aage



Morten Dahl (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Morten Dahl


Dato : 22-12-05 21:38

Jesper Nielsen wrote:
> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24, 7,
> 31, 365 osv??
>
> Kan vi ikke lave det metrisk?

Var det ikke Swatch der lavede Internet Time for nogle aar siden: 1000
"beats" paa een dag, ingen tidszoner og med udgangspunkt i GMT.

Kim Ludvigsen (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 22-12-05 21:46

Den 22-12-05 21.37 skrev Morten Dahl følgende:

> Var det ikke Swatch der lavede Internet Time for nogle aar siden: 1000
> "beats" paa een dag, ingen tidszoner og med udgangspunkt i GMT.

Jo, det var dog ikke med udgangspunkt i GMT, men med udgangspunkt i
firmaets hjemby - som er samme tidszone som GMT.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Sæt de små grå hjerneceller i sving i en gratis udgave af
spilklassikeren Mastermind.
http://kimludvigsen.dk

Morten Dahl (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Morten Dahl


Dato : 22-12-05 22:44

Kim Ludvigsen wrote:
> Den 22-12-05 21.37 skrev Morten Dahl følgende:
>
>> Var det ikke Swatch der lavede Internet Time for nogle aar siden: 1000
>> "beats" paa een dag, ingen tidszoner og med udgangspunkt i GMT.
>
>
> Jo, det var dog ikke med udgangspunkt i GMT, men med udgangspunkt i
> firmaets hjemby - som er samme tidszone som GMT.

GMT (Greenwich Mean Time) vil jeg mene er et udgangspunkt for
tidsregning. At det ligger i Greenwich er som saadan ligegyldigt her, og
det giver altsaa ikke mening at sige i samme tidszone som GMT.

Bare for at vaere lidt paa tvaers :)

Klaus Alexander Seis~ (23-12-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 23-12-05 00:32

Kim Ludvigsen skrev:

>> Var det ikke Swatch der lavede Internet Time for nogle aar
>> siden: 1000 "beats" paa een dag, ingen tidszoner og med
>> udgangspunkt i GMT.
>
> Jo, det var dog ikke med udgangspunkt i GMT, men med udgangs-
> punkt i firmaets hjemby - som er samme tidszone som GMT.

Det er ukorrekt. På <http://www.swatch.com/internettime/home.php> kan
man bl.a. læse at

»Biel Mean Time (BMT) is the universal reference for
Internet time. A day in Internet time begins at
midnight BMT (@000 Swatch .beats) (Central European
Wintertime)«

Dvs. at meridianen for Swatch .beat er kl. 00:00:00 CET.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
PNX · http://pnx.dk/

Max (22-12-2005)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 22-12-05 23:16

Hej Jesper

> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24,
7,
> 31, 365 osv??

Den gamle Julianske kalender som astronomerne bruger er vel noget
der ligner en anderledes måde at angive tiden på.

Mvh Max



fribytteren (23-12-2005)
Kommentar
Fra : fribytteren


Dato : 23-12-05 08:58


Jesper Nielsen skrev:

> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24, 7,
> 31, 365 osv??
>
> Kan vi ikke lave det metrisk?

Det prøvede meter-fædrene også, dengang de fik gennemført det
metriske system. Det var bare ikke muligt, måske fordi det vel
egentlig var og er nemmere at have to længdemål at arbejde med
samtidig over for hinanden, end to forskellige tidsmål at arbejde med.

I dag arbejder videnskaben ikke i minutter, timer etc. men udelukkende
i sekunder.

Så det metriske system er faktisk indført inden for tidsregningen,
blot ikke i det såkaldte "almindelige" og dagligdags liv.

I det daglige liv har vi en anden verden at se tingene i end
videnskaben. Vi fornemmer en døgnrytme og årstidernes skiften,
Månens faser og selvfølgelig det altid tilbagevendene lange tidsspand
af et år.

Videnskaben regner heller ikke i døgn, uger, måneder eller år, med
mindre det har noget med selve forståelsen af tidslængden at gøre.
Men når videnskaben skal finde frem til energistørrelser, da bruger
de alene sekunder og har for længst indført det metriske system i
energiberegningen.

Jeg tror ikke det vil være særligt nemt at indføre det metriske
system i dagligdagen, med 100 sek. i minuttet og 100 min. i timen og 10
t. i døgnet og 10 måneder om året. Det vil også ændre længden af
sekundet i forholdet til det sekund vi bruger i dag. Vi vil for øvrigt
vedblive med at skulle bruge 365/366 døgn om året.

Nej, vi vil ikke opleve en ændrig af tidsberegningen, den vil være
alt, alt for uoverkommelig.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen


Klaus Alexander Seis~ (23-12-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 23-12-05 09:47

Fribytteren skrev:

> Vi vil for øvrigt vedblive med at skulle bruge 365/366 døgn
> om året.

Vel at mærke hvis vi ønsker at en given dato falder på stort set
samme tidspunkt, men der er intet i vejen for at man kan have et
rullende år hvor en måned over en årrække bevæger sig gennem års-
tiderne (det findes allerede i fx den jødiske og den islamiske
kalender).

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Peter Weis (23-12-2005)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 23-12-05 08:50

Jesper Nielsen wrote:
> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24, 7,
> 31, 365 osv??

Det blev forsøgt under den franske revolution.

mvh
Peter

fribytteren (23-12-2005)
Kommentar
Fra : fribytteren


Dato : 23-12-05 11:27

Klaus Alexander Seistrup skrev:

> Fribytteren skrev:
>
> > Vi vil for øvrigt vedblive med at skulle bruge 365/366 døgn
> > om året.
>
> Vel at mærke hvis vi ønsker at en given dato falder på stort set
> samme tidspunkt, men der er intet i vejen for at man kan have et
> rullende år hvor en måned over en årrække bevæger sig gennem års-
> tiderne (det findes allerede i fx den jødiske og den islamiske
> kalender).

Det er rigtigt, men det er en religiøs styret årrække der køres
efter Månens faser, så vidt jeg har forstået. Dog bruger de også
det samme sekund og de andre tidsintervaller, tim./min./sek.

Selve den logiske tidsfornemmelse er ét døgn opdelt i dag og nat. Én
måned for Månens faser og ét år for Solens tilbagevenden til samme
udgangspunkt på himmelhvælvingen. Herudover kommer der for visse
områder regntid/tørtid og årstider forår/sommer/efterår/vinter.

Døgnet er herefter blevet opdelt i timer, minutter og sekunder. Det
skete for mere end 5.000 år siden, hvor man havde 12 og 60 tal
systemet, 24 tim. (12 dag / 12 nat) 60 min. og 60 sek.

Så vores tidsbegreb har ligget fast forankret i vores kulturelle
bevidsthed gennem hele menneskehedens historie, vel at mærke den del
af verden der havde forbindelse til området omkring Mesopotamien
(Irak)

Det er forøvrigt et tidsbegreb, der i store træk var uberørt af de
forskellige religiøse retninger. Man havde også forskellige
længdemål, men de havde alle de samme tidsintervaller inden for døgn
og måned (Månefasen). Året var versligt 365, mens det religiøse år
kunne have andre dagslængder, alt efter hvilken religion der blev
praktiseret.

Men stadigvæk vil det være et møjsommeligt, dyrt og fuldstændig
vanvittigt arbejde at ændre vort tidsbegreb fra 12 og 60 tal systemet
og gøre det til et metrisk system.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen


Rado (24-12-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 24-12-05 16:38

On Thu, 22 Dec 2005 00:00:31 +0100, "Jesper Nielsen"
<jesniel@yahoo.com> wrote:

>Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24, 7,
>31, 365 osv??
>
>Kan vi ikke lave det metrisk?

Jo lad os få 100 dage om året. så varer sommeren et helt år, og det er
kun vinter hvert tredje år ;)



--
Rado

You can always tell the pioneers - they're the ones with arrows in their
backs.

Max (24-12-2005)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 24-12-05 17:06

Hej

> Jo lad os få 100 dage om året. så varer sommeren et helt år, og det er
> kun vinter hvert tredje år ;)

Og kunne vi så få weekenden til at vare 5 dage og arbejdsugen 2 dage, ja
så var meget nået. :)

Mvh Max



Torben Ægidius Mogen~ (28-12-2005)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 28-12-05 15:41

"Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.com> writes:

> Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af 60, 24, 7,
> 31, 365 osv??
>
> Kan vi ikke lave det metrisk?

Hvor gammeldags. Vi skal da lave det hele binært -- tid, afstand,
vægt osv!

Torben

Max (28-12-2005)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 28-12-05 19:58

Hej

> Hvor gammeldags. Vi skal da lave det hele binært -- tid, afstand,
> vægt osv!

Vi skifter over den dag mennesket bliver født med fire fingre
på hver hånd.

Mvh Max



Stefan Holm (29-12-2005)
Kommentar
Fra : Stefan Holm


Dato : 29-12-05 01:40

Max wrote:

> Vi skifter over den dag mennesket bliver født med fire fingre
> på hver hånd.

Alternativt kan gå over til binært nu, og så skifte tilbage til base 10 den
dag hver finger har ti led der kan bevæges uafhængigt af hinanden.

--
Stefan Holm
"It's got twice the resistance of any normal holiday."

Max (29-12-2005)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 29-12-05 12:22

Hej

> Alternativt kan gå over til binært nu, og så skifte tilbage til base 10
den
> dag hver finger har ti led der kan bevæges uafhængigt af hinanden.

Nej, ved håndsoprækning har jeg konstateret at decimalsystemet
p.t. er den klare vinder.

Mvh Max



Torben Ægidius Mogen~ (29-12-2005)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 29-12-05 13:21

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> writes:


> > Alternativt kan gå over til binært nu, og så skifte tilbage til base 10
> den
> > dag hver finger har ti led der kan bevæges uafhængigt af hinanden.
>
> Nej, ved håndsoprækning har jeg konstateret at decimalsystemet
> p.t. er den klare vinder.

<Dolph>

Det er vanetænkning!

Folk er svage!

Hvis vi går over til binære måleenheder, er det kun de stærke, der
overlever, så vi endelig kan slippe af mentale undermålere og folk,
der afgør ting ved håndsoprækning!

</Dolph>

Torben

Dorian (08-01-2006)
Kommentar
Fra : Dorian


Dato : 08-01-06 23:37

hejsan!

ska jag skriva på svenska eller engelska?

i guess we'll take english just in case..

in 1989 i created a decimal time system called Tempus Spatium
which measures time in microdays
where 1 microday = 1 sekant [S] (0,0864000021 s)
from the launch date of Sputnik I (the start of the space age)
epoch : 4 Oktober 1957 - 00:00:00:00 UT

the sekant is the pandecimal base unit of time,
the Pandecimal System being a completely revised metric system,
including a completely new prefix set, base and derived units,
decimal global coordinate system...

the website has been under construction for quite some time
whilst i complete the text for publication in english, deutsch,
och svenska

it should be online within the next 100 days

meanwhile..
the site displays the current date/time in sekants,
the first 6 digits being date (MS) and the last 6 digits being time of
day (S)

to view the sekants chronometer properly
you will need to download DigitalReadout font

here is the link to the font download :
http://desktoppub.about.com/library/fonts/dd/uc_digitalreadout.htm

pandecimal websidan :
http://www.pandecimal.com

a link to a foto of a sekants time armband chronometer
http://www.aescher.co.uk/sekantschronometre.jpg

these are being manufactured here in sweden
and will soon be available direkt from the website
along with newly designed and engineered
analogue decimal quartz wall clocks

mvh

Dorian Aescher






Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Jesper Nielsen skrev:
>
> > Er tiden ikke løbet fra tidsregningen der er opdelt i enheder af
> > 60, 24, 7, 31, 365 osv??
> >
> > Kan vi ikke lave det metrisk?
>
> Sagtens, har du prøvet at google på 'decimaltid'?
>
> What DIME is it? (Dime = Decimal time) ::
> <http://serg.us/dime/>
>
> Aristean decimal time (new time system for the World) ::
> <http://www.geocities.com/peacecrusader888/decimaltime.htm>
>
> Decimal time - proposals ::
> <http://www.decimaltime.hynes.net/proposals.html>
>
> Find selv flere på Google ::
> <http://www.google.dk/searchq=new+time+decimal>
>
> Men hvorledes vil du bære dig ad med at få indført et alternativt system?
>
>
> Glædelig jul,
>
> --
> Klaus Alexander Seistrup
> Copenhagen, Denmark
> http://seistrup.dk/


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste