I dagens Politiken kan man på:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=411334
læse en artikel om tarmsygdomme hos unge i alderen 15-25, hvor der bl.a.
står:
==
merter, vægttab og træthed
Crohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand i maven, der giver
feber, smerter, vægttab og træthed. Ofte må man operere, som regel flere
gange, og omkring 10 procent af patienterne får en stomi.
»Sygdommen kan være meget ubehagelig«, siger overlæge Jan Fallingborg,
Aalborg Sygehus:
»Men det værste er, når man må operere, og fjerne så meget af tarmen, at
man ikke kan optage nok ernæring. Og når der skabes huller og
betændelsen borer sig ud fra tarmen til andre steder i kroppen - f.eks.
underlivet«.
Sociale liv i fare
Sygdommen bryder typisk ud, mens man er mellem 15 og 25 år gammel, og de
senere år har man set en stigning i udbrud blandt helt unge - ned til
tiårsalderen.
De unge med kronisk tarmbetændelse kan have svært ved at gennemføre en
uddannelse og have et socialt liv, forklarer Bente Buus Nielsen:
»Sygdommen er særlig aggressiv hos børnene. De har det ofte rigtig
dårligt og sover enormt meget. Hvis det lykkes dem at komme i skole,
bruger de kræfterne der, og så har de ikke energi til at dyrke sport, gå
til fester eller andre aktiviteter. Og så kan man jo nemt blive
isoleret«.
Vi får for lidt snavs
Selv om der konstateres omkring 950 nye tilfælde om året, kender man
ikke årsagen til sygdommen. Den findes især i den vestlige verden, og en
af teorierne er, at den skyldes det moderne hygiejnesamfund og
fødevarebehandling. »En velfærdssygdom,« kalder Jan Fallingborg den:
»Man ved, at stigningen sker i de rige områder af verden. En af
årsagerne kunne være for kraftig hygiejne eller for raffineret kost.
Immunforsvaret bliver simpelthen ikke testet nok - vi får for lidt
snavs«.
==
Ja, jeg har mødt synspunktet før hos biologer: at vores børn vokser op i
/for/ sterile miljøer - så sterile at de aldrig udvikler den nødvendige
modstandskraft. Og at det i øvrigt også er en af grundene til det
stigende antal allergiske børn.
Kan det være rigtigt?
--
Per Erik Rønne