Per Rønne skrev:
> Dagens leder i Berlingske Tidende:
>
> Fagligheden vinder i folkeskolen
>
> Formålsparagraffen ændres til det bedre, men nu må skolen også kunne få
> arbejdsro en tid
>
> De Radikales Margrethe Vestager ser helt rigtigt, når hun i sin kritik
> af det nye forlig om en ændring af folkeskolens formålsparagraf anfører,
> at der er ændret på hele forståelsen af folkeskolen. Ja, men
> forhåbentlig en ændring til det bedre. Ideen i opstramningen er netop at
> gøre op med den skole, som i alt for mange år har fået lov at sejle sin
> egen selvforvaltende sø, mens mange elever blev efterladt uden de
> nødvendige kundskaber til at tage en uddannelse eller skabe sig en
> tilværelse.
> Det er vel også derfor, Socialdemokraterne har indset nødvendigheden af
> at opbygge en skole, der giver børn og unge faglige kvalifikationer frem
> for løs snak om sociale kompetencer og selvlæring. Blandt partiets
> traditionelle vælgere finder man formentlig mange af dem, som ikke fik
> udbytte af undervisningen og ikke oplevede, at skolen kunne bryde deres
> sociale arv.
> Man må derfor undre sig lidt over, at Socialdemokraternes skoleordfører
> Christine Antorini i sin – må man tro – iver efter at få dannet en
> kommende SR-regering i DRs »Deadline« næsten lovede Margrethe Vestager
> at indgå et nyt forlig.
>
> Sådan skal der ikke leges med skolen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at
> hver ny regering begynder at ændre på indhold og formål. Et forlig må
> kunne holde en årrække, så skolen får den nødvendige arbejdsro til at
> tilpasse sig den nye linje.
> Det burde Danmarks Lærerforening også indse. Men her har man allerede
> indkaldt tillidsrepræsentanter til et stormøde i en protest mod det,
> lærerne opfatter som detailstyring og misbrug af skolen som politisk
> kamplads.
> Små slag. Folkeskolen vil altid være politisk præget i den forstand, at
> den må underlægge sig demokratiske flertals beslutninger. Politikernes
> opgave er så at se til, at skolen hæver sig over snævert politiske
> interesser.
> Med ændringen af formålsparagraffen er der ikke tale om at gøre skolen
> til en politisk kampplads. Men de politiske vinde blæser i dag således,
> at der er forståelse for, at skolens vigtigste opgave er at dygtiggøre
> eleverne, så de kan komme videre med en uddannelse. Samtidig ligger der
> en forpligtelse for kommunerne til at leve op til kravene om at levere
> en god skole. Kald det så bare centralistisk styre. Men alt for mange
> kommuner er sluppet for let om ved opgaven hidtil.
> Væsentligst er det, at der bl.a. tilføres flere timer i dansk og
> historie og nationale standarder på test. Vi slap desværre ikke for den
> underlige idé om personlige elevplaner. Rundkredspædagogikken blev her
> afløst af en lige så indholdsløs managementfilosofi. Men overordnet
> burde forældre og børn glæde sig over ændringerne. Det kan næsten kun gå
> fremad for folkeskolen.
>
>
Nu har der været meget stille i denne gruppe i et pænt stykke tid. For
at bryde denne stilhed, vil jeg her forsøge at komme med min personlige
holdning til forliget...
Jeg er helt sikker på, at det også fremover vil være muligt at få en
velfungerende folkeskole med de nye tiltag, hvor det afgørende i denne
sammenhæng bliver, hvordan kommunerne og skolelederne i praksis vælger
at implementere forandringerne. I mange sammenhænge har en del af
problemerne været, at begrebet "evalueringkultur" bliver sat lig med en
testkultur. Og dette er meget forkert, da en evaluering er meget mere
end tests, hvor der fx i en evalueringskultur bør anvendes både
kvantitative og kvalitative vurderinger. - I folkeskoleforliget er der
en tendens til at opprioritere den kvantitative vurdering, hvor der helt
sikkert er behov for en tilsvarende opprioritering af de kvalitative
vurderinger for at opnå en velfungerende og tiltrængt evalueringskultur
i folkeskolen.
I sidste "Folkeskolen" (d. 3/2 2005) var der en artikel:
"Professionalitet kræver selvjustits", hvor det bl.a. siges, at
anvendelsen af "professionalismekontrakter" generelt har en positiv
effekt på undervisningens kvalitet, men lærere skal generelt blive bedre
til at afgive (og modtage) konstruktiv kritik til(/fra) kollegerne (og
ledelsen). Jeg tror meget på, at dette er korrekt!!! Men i forhold til
folkeskoleforliget er der det problem, at professionalismekontrakterne
giver lærerne større selvbestemmelse og ansvar i forhold til
undervisningen, hvor tendensen i forliget i højere grad går den modsatte
vej. - Personligt har jeg intet imod velkonstruerede tests, der kan
anvendes som et redskab i forbindelse med planlægningen af
undervisningen, i elevernes evalueringer og elevplaner. Og da en
professionalismekontrakt altid bør repræsentere frihed under ansvar (for
læreren), kan en testprocedure også nemt indeholdes indenfor en
professionalismekontrakts rammer.
Men spørgsmålet er, hvorvidt kommunerne og skolerne rent faktisk vil
udnytte det positive element, der ligger i professionalismekontrakterne.
SÃ¥ vidt jeg kan overskue, er det ikke umuligt med det nye
folkeskoleforlig, men signalet i skoleforliget går i højere grad den
modsatte vej...
--
Mvh. Jacob Tranholm <
http://jtranholm.dk/>
Yndlingscitat: "Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed." [Karl R. Popper]