/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Lektier er et problem at huske
Fra : Peter


Dato : 21-01-06 14:40

Hej,
Jeg savner at høre fra andre, der som jeg har børn i 6 klasse og hvor de
endnu ikke har "lært" at skrive ned, hvad man har fået for og når man kommer
hjem glemmes ofte mange af de ting de skulle have i orden, når vi spørger
ham om hvorfor han glemte det, kommer standart svaret "jeg ved det ikke".
Der må være mange i samme situation, hvad har i gjort af positive ting for
at forbedre hukommelsen på de unge?



 
 
Wilstrup (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 21-01-06 14:54


"Peter" <far_til_3@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:43d239c7$0$78288$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Hej,
> Jeg savner at høre fra andre, der som jeg har børn i 6 klasse og hvor de
> endnu ikke har "lært" at skrive ned, hvad man har fået for og når man
> kommer hjem glemmes ofte mange af de ting de skulle have i orden, når vi
> spørger ham om hvorfor han glemte det, kommer standart svaret "jeg ved det
> ikke". Der må være mange i samme situation, hvad har i gjort af positive
> ting for at forbedre hukommelsen på de unge?

Skriver læreren det på tavlen, burde det ikke være noget problem - og ofte
kan børnene godt se, hvad de har fået for, hvis de fx med blyant sætter et
kryds (med let hånd) og derpå visker det ud igen når de har læst dagens
lektie. Men mange børn åbner ikke en skolebog før det er sent om aftenenen,
hvor de før sengetid "ups - pludselig" havde glemet at de havde lekter for.

Forældrene kan være dem behjælpelige ved selv at følge lidt med i hvad de
laver i skolen. Men her kniber det gevaldigt.
--
Wilstrup



Peter (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 21-01-06 15:05


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:43d23d0e$0$84040$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>

> Skriver læreren det på tavlen, burde det ikke være noget problem - og ofte
> kan børnene godt se, hvad de har fået for, hvis de fx med blyant sætter et
> kryds (med let hånd) og derpå visker det ud igen når de har læst dagens
> lektie. Men mange børn åbner ikke en skolebog før det er sent om
> aftenenen, hvor de før sengetid "ups - pludselig" havde glemet at de havde
> lekter for.
>
> Forældrene kan være dem behjælpelige ved selv at følge lidt med i hvad de
> laver i skolen. Men her kniber det gevaldigt.
> --
> Wilstrup


Ja, læreren skriver det på tavlen, men eleven har en uvilje mod at skrive
det ned og læreren vil ikke forlange at han gør det, dette har stået på i
flere år hvor det har gået noget op og ned. Vi forsøger at følge med, men
det er ikke nemt, når han siger han ikke har mere for, end det han har lavet
tror vi på det, det lyder måske naivt men vi kan jo ikke fjernstyre ham når
han sidder i skolen.



Wilstrup (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 21-01-06 22:01


"Peter" <far_til_3@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:43d23f9e$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:43d23d0e$0$84040$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>
>> Skriver læreren det på tavlen, burde det ikke være noget problem - og
>> ofte kan børnene godt se, hvad de har fået for, hvis de fx med blyant
>> sætter et kryds (med let hånd) og derpå visker det ud igen når de har
>> læst dagens lektie. Men mange børn åbner ikke en skolebog før det er sent
>> om aftenenen, hvor de før sengetid "ups - pludselig" havde glemet at de
>> havde lekter for.
>>
>> Forældrene kan være dem behjælpelige ved selv at følge lidt med i hvad de
>> laver i skolen. Men her kniber det gevaldigt.

>
>
> Ja, læreren skriver det på tavlen, men eleven har en uvilje mod at skrive
> det ned og læreren vil ikke forlange at han gør det, dette har stået på i
> flere år hvor det har gået noget op og ned. Vi forsøger at følge med, men
> det er ikke nemt, når han siger han ikke har mere for, end det han har
> lavet tror vi på det, det lyder måske naivt men vi kan jo ikke fjernstyre
> ham når han sidder i skolen.

Og på samme måde kan vi som lærere ikke fjernstyre eleverne når de er
hjemme - jeg løser problematikken ved at sige at de fx i engelsk ALTID har
lektier for. Det er sådan at mine elever ved at uanset hvad der står eller
ikke står på en tavle, så skal de altid læse - og med det mener jeg at dem,
der ikke kan det, pr. definition ikke har forberedt sig og de bliver så
behandlet derefter. Jeg skriver så ned i en sort bog, hvem der ikke
forbereder sig, og den tager jeg med til kommende skole-hjem-samtale, så når
forældrene undrer sig over at "delikventen" ligger så dårligt
standpunktsmæssigt som udtalelser og karakterer bliver et udtryk for, tager
jeg min sorte bog frem og siger: d. X.XX - Peter har ikke forberedt sig - og
d. XX.XX har Peter heller ikek forberedt sig.

Jeg forlanger naturligvis ikke at svage elever skal kunne det hele, men jeg
forlanger så at de skriver hvert eneste ord op i et hæfte, som de ikke
forstår eller en sætning og så tager vi det naturligvis i skolen. Men de
allerfleste kan så deres ting -og de ved at det bliver checket af mig.

Der er så forældre der ikke mener at deres børn skal lave lektier - i stedet
for at komme med juraen, siger jeg blot til disse forældre: I har nu hørt at
jeres barn altid har lektier for - 5 dage om ugen. Og I har også hørt at jeg
er parat til at hjælpe ham/hende hvis der er tvivlsspørgsmål som eleven har
arbejdet med og ikke kan løse. I har valgt at det skal jeres barn ikke
deltage i, så mere kan jeg egentlig ikke gøre - barnet er jeres og hvis
jeres barn og I ikke tager medansvar for skolegangen, så bliver resultaterne
derefter. Jeg vil fortsat forlange hjemmearbejde af alle eleverne, men nu
har I fået samme besked som alle andre forældre -så er det op til jer om
jeres barn skal blive dygtig i skolen eller blot skal stå i stampe.
Naturligvis får han/hun samme muligheder som alle andre i klassen med hensyn
til opgaver m.v., men jeg kan kun undervise og fortælle hvordan jeres barn
skal tilegne faget bedst muligt - jeg kan trække hesten til truget, men ikke
tvinge den til at drikke.

Hermed har jeg min ryg fri og jeg har åbnet op for en skole-hjem-dialog idet
jeg understreger forældrenes medansvar men også at det er forældrenes barn.
Det kan godt være at de synes at vi er nogle tåber - og det kan vi sådan set
ikke gøre noget ved, men da vi har ensidig pligt til at indlede et
samarbejde med forældrene, så må vi naturligvis melde klart ud hvad det hele
går ud på.

Jeg har kun mødt et forældrepar, der mente at det var "synd" at deres søn
skulle deltage i undervisningen, eller skulle lave lektier - og det
bevirkede også at han ikke fik ret gode karakterer i de fag han valgte at gå
op i. Men sådan er der så meget.

Jeg tror meget på konsekvenser for ens handlinger - og jeg vil ikke gå så
vidt som at tale om behaviorisme her. At der er en træning i skolen er ikke
det samme som behaviorisme, fordi jeg også interesserer mig for hvordan
barnet skal klare sig fremover, når vedkommende har forladt skolen - jeg er
ikke blot tilfreds med at eleven kan tingene til skolebrug. Deri ligger
forskellen: jeg ved dog også at for at nå de mål som vi skal sætte for den
enkelte elev, bliver vi nødt til at sikre at både elev og forældre har
forstået budskabet.

Det er til gengæld fysisk umuligt for en lærer at følge op på alle elever
altid - især hvis han har flere klasser. Jeg har fx omkring 100 elever i
flere klasser. Vil du mene at jeg skal følge enhver elev til dørs m.h.p. at
skrive i deres kontaktbøger?

En mulighed er naturligvis at lave en læseplan for klassen, men da den
enkelte elevs evner også skal tilgodeses via undervisningsdifferentieringen,
kan man ikke lave en plan der er fælles uden at afvige i forhold til de
enkelte elevers potentialer og evner.

Man kan godt undervisningsdifferentiere, men det indebærer IKKE at hver elev
skal have privatundervisning. At forklare hvad det i undervisningen
indebærer vil føre for vidt her, men det skal kort siges at det IKKE er på
eleverne man differentierer, men på selve undervisningen. Og det er noget
andet.
Dog skal hensynet også tages med udgangspunkt i den enkelte elev.
Klasseundervisning kan sagtens være undervisningsdifferentiering, idet
undervisningen sker via en dialog mellem eleverne, så de selv danner
genkendelige mønstre ud fra hver deres forudsætninger - det betyder at hvis
undervisningen favner bredt nok, så vil den dialog kunne afsløre, hvor
elevens aktuelle udviklingszone er - men det er en lang diskussion, som vi
ikke skal tage her.

Til sidst: hvis I som forældre ikke kan følge med i jeres barns
lektiemængde, hvordan kan I så forlange at læreren skal kunne følge med i
hver enkelte elevs forberedelsesfaktor når der i en klasse kan være 28
elever at tage hensyn til på 45 minutter.

Ansvar for egen læring betyder at man selv lærer sig nogle færdigheder via
lærerens forklaringer og undervisning og opdager at læreren er "ude på
noget" som man så skal forsøge at afdække betydningen af.
Men læreren kan IKKE lære for eleverne - det står helt fast. Eleverne må
selv yde en indsats -og forældrene må påtage sig deres del af ansvaret.
--
Wilstrup



Per Rønne (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 21-01-06 19:17

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> Forældrene kan være dem behjælpelige ved selv at følge lidt med i hvad de
> laver i skolen. Men her kniber det gevaldigt.

På nogle steder, i hvert fald på gymnasieniveau, skrives en lektieplan
for uger ad gangen, som både uddeles og som kan ses på skolens
»opslagstavle« over internettet. Eksempelvis gennem FirstClass.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Jacob Tranholm (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 21-01-06 21:37

Per Rønne skrev:
>
> På nogle steder, i hvert fald på gymnasieniveau, skrives en lektieplan
> for uger ad gangen, som både uddeles og som kan ses på skolens
> »opslagstavle« over internettet. Eksempelvis gennem FirstClass.

FirstClass har dette automatiseret, men desværre anvender alle skoler
ikke FirstClass. Dog har næsten samtlige CMS' (content management
systems) en kalenderfunktion, der vha. nogle mere eller mindre simple
PHP, perl, java og/eller javascripts kan konverteres til en
velfungerende lektieplan for klasserne. Dette burde være muligt at lave
på langt de fleste systemer...

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

Kim2000 (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 21-01-06 17:23


"Peter" <far_til_3@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:43d239c7$0$78288$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Hej,
> Jeg savner at høre fra andre, der som jeg har børn i 6 klasse og hvor de
> endnu ikke har "lært" at skrive ned, hvad man har fået for og når man
> kommer hjem glemmes ofte mange af de ting de skulle have i orden, når vi
> spørger ham om hvorfor han glemte det, kommer standart svaret "jeg ved det
> ikke". Der må være mange i samme situation, hvad har i gjort af positive
> ting for at forbedre hukommelsen på de unge?

Jeg skriver lektien på tavlen og siger de skal skrive det ned i lektiebogen.
Det gjorde stort set ingen og resultatet var at jeg dagen efter fandt "den
sorte bog" frem og noterede 8 ud af 19 elever. Dagen efter var dette tal
nede på 2 og nu er det konsekvent på 0. Hvis eleven ikke har lavet sine
lektier skal eleven have en seddel med hjemmefra, ellers ryger denne i den
sorte bog og 3 gange så ryger der et brev med hjem, så kan forældre tage
stilling til om de synes det er i orden at deres barn ikke følger med i
undervisningen.

Det kan godt være det lyder barsk, men det virker.

mvh
Kim



Jacob Tranholm (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 21-01-06 17:57

Kim2000 skrev:
>
> Jeg skriver lektien på tavlen og siger de skal skrive det ned i lektiebogen.
> Det gjorde stort set ingen og resultatet var at jeg dagen efter fandt "den
> sorte bog" frem og noterede 8 ud af 19 elever. Dagen efter var dette tal
> nede på 2 og nu er det konsekvent på 0. Hvis eleven ikke har lavet sine
> lektier skal eleven have en seddel med hjemmefra, ellers ryger denne i den
> sorte bog og 3 gange så ryger der et brev med hjem, så kan forældre tage
> stilling til om de synes det er i orden at deres barn ikke følger med i
> undervisningen.
>
> Det kan godt være det lyder barsk, men det virker.
>
> mvh
> Kim
>

Det lyder næsten som behaviorisme. Behaviorisme kan være utroligt
nyttigt (og nødvendigt) i mange situationer, men i forhold til tanken
om, at eleverne skal have et stort medansvar i deres egen læring, kan
det behavioristiske grundsyn godt give nogle uoverensstemmelser i
forhold til den gradvise overdragelse af ansvar til eleverne...

Hvis jeg havde været lærer til Peters 6. klasses barn, havde jeg nok i
stedet lavet en computerløsning, hvor alle lærerne dagligt skulle skrive
lektierne på en konkret side på skolens hjemmeside, og så kan både
eleverne og de interesserede forældre tjekke lektieopgaverne for
eleverne. Rent praktisk ville konstruktionen af en sådan side ikke give
ret store udfordringer for systemadministratoren og lærerne på skolen
(jeg er måske lidt it-nørd, men det burde ikke være vanskeligt, og
systemet findes muligvis allerede).

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

Thomas Smedebøl (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Smedebøl


Dato : 21-01-06 18:17

> Hvis jeg havde været lærer til Peters 6. klasses barn, havde jeg nok i
> stedet lavet en computerløsning, hvor alle lærerne dagligt skulle skrive
> lektierne på en konkret side på skolens hjemmeside, og så kan både
> eleverne og de interesserede forældre tjekke lektieopgaverne for
> eleverne.

Det kan godt blive et stort arbejde for en lærer, der
opgavedifferentierer. Surt show at skulle skrive 28 forskellige lektier
ned per time.

Mvh Thomas

Per Rønne (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 21-01-06 19:17

Thomas Smedebøl <whisdow@hotmail.com> wrote:

> Det kan godt blive et stort arbejde for en lærer, der
> opgavedifferentierer.

Og hvor mange gør det? Endda uden ekstra løn ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Birgitte Abkjær (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Birgitte Abkjær


Dato : 21-01-06 20:01

Ansvar for egen læring (står i folkeskolenloven)

Ansvar er en del af opdragelsen. Det er for sent, hvis man hjemmefra ikke
har lært ansvar, når man går i 6.kl.og ellers er normalbegavet.

Husk, at der kan være 26-27 elever i en klasse, og læreren skal
differentiere. Det var lettere i gamle dage, da alle fik det samme for,og fx
to sider hver dag.

VH BA




Jacob Tranholm (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 21-01-06 20:18

== Quote from Birgitte Abkjær (paogba@oncable.dk)'s article
> Ansvar for egen læring (står i folkeskolenloven)

Hvorhenne i folkeskoleloven???

I §1, stk. 3 står der:
Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i
et samfund med frihed og folkestyre.

Men i alle andre henvisninger til ansvar er det kommunen og skolelederen, der har
ansvaret...

Peter (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 21-01-06 20:48


"Birgitte Abkjær" <paogba@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:43d284ed$0$1808$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ansvar for egen læring (står i folkeskolenloven)
>
> Ansvar er en del af opdragelsen. Det er for sent, hvis man hjemmefra ikke
> har lært ansvar, når man går i 6.kl.og ellers er normalbegavet.

Hvis det er for sent, kan vi jo ligeså godt tage dem ud af skolen, der ikke
rigtig gider at lave lektier

> Husk, at der kan være 26-27 elever i en klasse, og læreren skal
> differentiere. Det var lettere i gamle dage, da alle fik det samme for,og
> fx to sider hver dag.

Hvordan kan det være lettere at skrive tingene op på tavlen frem for på en
hjemmeside? Der er vel stadig 27 forskellige steder de er nået til?
Hvis vi ser bort fra hjemmeside løsningen, er det vel ikke det store problem
at tjekke at de par drenge der ikke har styr på sagerne får skrevet ned hvad
de har for, så har vi en god chance for at hjælpe videre herhjemme. Læreren
siger når vi taler med ham at vi bare kan ringe til ham hvis vi er i tvivl,
men ofte er vi ikke i tvivl fordi det virker som om eleven har husket alt,
og når vi får brev med hjem er der tjek på det hele et stykke tid.

Hilsen Peter



Birgitte Abkjær (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Birgitte Abkjær


Dato : 21-01-06 21:13



> Hvis det er for sent, kan vi jo ligeså godt tage dem ud af skolen, der
> ikke rigtig gider at lave lektier

Det kommer an på, hvor begavet fyren er! Pjat. Faktisk klarer mange sig
rimeligt med ikke at få lavet lektier, men det er jo ikke så smart at lære
dem.
, er det vel ikke det store problem
> at tjekke at de par drenge der ikke har styr på sagerne får skrevet ned
> hvad de har for,

Jo, det kan godt være svært at huske for en lærer, der kan have mange
forskellige elever, men her er et løsningsforslag:

Lige meget om din søn siger, at han ikke har noget for, så laver I lektier
sammen. Lav noget engelsk, nogle matematikstykker, læseren novelle, eller
hvad du nu kan finde på, enten fra skolebøgerne, eller andre steder fra. Det
vil altid gavne, og han vil forhåbentlig synes I hygger jer, og at han
bliver bedre, og formodentlig vil han efterhånden finde ud af, at det er
smartere at I laver de lektier han har for, end bare noget tilfældigt. Det
kommer selvfølgelig an på, hvor meget han retter sig efter jer. Man kan
tvinge en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Det
burde dog være muligt at lære en dreng i 6. kl. selv at skrive sine lektier
ned. (Han har vel en lektiebog?) Det kan de små, søde piger i 3.kl, og han
er nok ikke dummere, bare mere doven og glemsom, som drenge i den alder nu
er.

VH BA



Per Rønne (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 21-01-06 22:17

Birgitte Abkjær <paogba@oncable.dk> wrote:

> Lige meget om din søn siger, at han ikke har noget for, så laver I lektier
> sammen. Lav noget engelsk, nogle matematikstykker, læseren novelle, eller
> hvad du nu kan finde på, enten fra skolebøgerne, eller andre steder fra.

Til et møde i min fagforening fik jeg at vide af en af de andre, at hun
læste historie med sit barn i 7. klasse - og hun var i øvrigt hulens
utilfreds med folkeskolens historieundervisning {parti: Enhedslisten}.

Så i øjeblikket læste de Østroms historie. Hun kunne fortælle at læreren
pludselig havde fundet på at nu skulle de have om 1. verdenskrig. Hun
havde så gennemgået de politiske forudsætninger og følger af 1.
verdenskrig, men datteren var bare blevet sat i en gruppe om de sociale
forhold under krigen. Samtidig havde læreren henkastet snakket noget om
Osmannerriget, som klassen aldrig havde hør noget om før.

Men moderen var naturligvis kun en gymnasielærer, der i øvrigt håbede på
at historie nu blev et eksamensfag i 9. klasse ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Per Rønne (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 21-01-06 21:47

Birgitte Abkjær <paogba@oncable.dk> wrote:

> Ansvar for egen læring (står i folkeskolenloven)
>
> Ansvar er en del af opdragelsen. Det er for sent, hvis man hjemmefra ikke
> har lært ansvar, når man går i 6.kl.og ellers er normalbegavet.
>
> Husk, at der kan være 26-27 elever i en klasse, og læreren skal
> differentiere. Det var lettere i gamle dage, da alle fik det samme for,og fx
> to sider hver dag.

I dag er der bekymrede forældre der ringer til deres børns lærere for at
høre, hvad poderne har for til næste dag.

Til deres universitetsstuderende børn.

Intet tyder på at AFEL fungerer, før børnene er modne til det, og det er
de hverken i grund- eller gymnasieskolen. Ej heller alle på
universitetet er modne til det; ser de meget unge ud bliver de så vissse
steder af lærerne behandlet som børn {og gennemfører} - ellers dumper
de.

Ja, jeg har selv på engelskstudiet oplevet en dreng på et hold jeg gik
på. Han var vist 22, men så ud som en på 12, og blev behandlet derefter.
Havde han ikke læst en bog {og det blev kontrolleret}, fik han besked på
at stille på lærerens kontor, og give et referat af bogen. Ingen af os
andre blev behandlet på den måde.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 21-01-06 22:11


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9jar4.rc50k512xk7jlN%per@RQNNE.invalid...
> Intet tyder på at AFEL fungerer, før børnene er modne til det, og det er
> de hverken i grund- eller gymnasieskolen. Ej heller alle på
> universitetet er modne til det; ser de meget unge ud bliver de så vissse
> steder af lærerne behandlet som børn {og gennemfører} - ellers dumper
> de.
>
Det er ikke en korrekt forståelse af AFEL. Med det menes at man har ansvaret
for EGEN læring, hvilket vil sige at eleven sætter sig det mål at lære noget
og at det sker via dets egen aktive medleven. Det betyder at det er eleven,d
er lærer - ikke læreren, der overfører kundskaber til eleven, for det kan
mán ikke!

Modenhed kommer efter læring - ikke før, når vi taler om det psykiskes
udvikling.



> Ja, jeg har selv på engelskstudiet oplevet en dreng på et hold jeg gik
> på. Han var vist 22, men så ud som en på 12, og blev behandlet derefter.
> Havde han ikke læst en bog {og det blev kontrolleret}, fik han besked på
> at stille på lærerens kontor, og give et referat af bogen. Ingen af os
> andre blev behandlet på den måde.

Tåber findes allevegne.
--
Wilstrup



Per Rønne (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 21-01-06 22:47

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9jar4.rc50k512xk7jlN%per@RQNNE.invalid...

> > Ja, jeg har selv på engelskstudiet oplevet en dreng på et hold jeg gik
> > på. Han var vist 22, men så ud som en på 12, og blev behandlet derefter.
> > Havde han ikke læst en bog {og det blev kontrolleret}, fik han besked på
> > at stille på lærerens kontor, og give et referat af bogen. Ingen af os
> > andre blev behandlet på den måde.

> Tåber findes allevegne.

En tåbe var han ingenlunde; han var naturligvis velbegavet men med en
emotionel, adfærdsmæssig og fysisk udvikling som en dreng i 6. klasse.

På naturvidenskab så jeg en tilsvarende dreng, der ville have problemer
med at komme ind og se film der var forbudt for børn under 12. Og som
krampagtigt forsøgte at virke ældre - hvilket blot fik ham til at virke
yngre. Jeg gik dog ikke på hold med ham, og ved således ikke om det kun
var i ansigt og højde, at han virkede som et barn.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Thomas Smedebøl (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Smedebøl


Dato : 21-01-06 23:16

>>>Ja, jeg har selv på engelskstudiet oplevet en dreng på et hold jeg gik
>>>på. Han var vist 22, men så ud som en på 12, og blev behandlet derefter.
>>>Havde han ikke læst en bog {og det blev kontrolleret}, fik han besked på
>>>at stille på lærerens kontor, og give et referat af bogen. Ingen af os
>>>andre blev behandlet på den måde.
>
>
>>Tåber findes allevegne.
>
>
> En tåbe var han ingenlunde; han var naturligvis velbegavet men med en
> emotionel, adfærdsmæssig og fysisk udvikling som en dreng i 6. klasse.

Jeg opfattede det sådan, at det var læreren der var en tåbe. At spilde
sin tid med en uforberedt studerende på 22 år virker tåbeligt. På et
videregående studie er det (efter min mening heldigvis) de studerendes
eget ansvar om og hvordan de læser. Desværre er denne praksis blevet
noget udhulet efter taksametertilskudets indførsel, hvilket har medført
at mange sluses igennem alligevel - ingen har lyst til at miste deres
levegrundlag.

Mvh Thomas

Per Rønne (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 22-01-06 08:44

Thomas Smedebøl <whisdow@hotmail.com> wrote:

> >>>Ja, jeg har selv på engelskstudiet oplevet en dreng på et hold jeg gik
> >>>på. Han var vist 22, men så ud som en på 12, og blev behandlet derefter.
> >>>Havde han ikke læst en bog {og det blev kontrolleret}, fik han besked på
> >>>at stille på lærerens kontor, og give et referat af bogen. Ingen af os
> >>>andre blev behandlet på den måde.

> >>Tåber findes allevegne.

> > En tåbe var han ingenlunde; han var naturligvis velbegavet men med en
> > emotionel, adfærdsmæssig og fysisk udvikling som en dreng i 6. klasse.
>
> Jeg opfattede det sådan, at det var læreren der var en tåbe. At spilde
> sin tid med en uforberedt studerende på 22 år virker tåbeligt. På et
> videregående studie er det (efter min mening heldigvis) de studerendes
> eget ansvar om og hvordan de læser. Desværre er denne praksis blevet
> noget udhulet efter taksametertilskudets indførsel, hvilket har medført
> at mange sluses igennem alligevel - ingen har lyst til at miste deres
> levegrundlag.

Det var kun ham der virkede som en 12-årig, der fik den behandling.
Alternativet havde nok været at han i første omgang var gledet ud, for
så som over-30 årig at have begyndt på universitetet igen. Nu gammel nok
til at kunne gennemføre studiet uden at blive behandlet som det barn han
som 22-årig stadig var.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Kim2000 (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 21-01-06 22:30


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9jar4.rc50k512xk7jlN%per@RQNNE.invalid...
> Birgitte Abkjær <paogba@oncable.dk> wrote:
>
>> Ansvar for egen læring (står i folkeskolenloven)
>>
>> Ansvar er en del af opdragelsen. Det er for sent, hvis man hjemmefra ikke
>> har lært ansvar, når man går i 6.kl.og ellers er normalbegavet.
>>
>> Husk, at der kan være 26-27 elever i en klasse, og læreren skal
>> differentiere. Det var lettere i gamle dage, da alle fik det samme for,og
>> fx
>> to sider hver dag.
>
> I dag er der bekymrede forældre der ringer til deres børns lærere for at
> høre, hvad poderne har for til næste dag.
>
> Til deres universitetsstuderende børn.
>

Jeg har helt konsekvent sagt at jeg ikke gider den slags opringninger,
heller ikke om de skal have den og den bog med, de kan ringe til en
klassekammerat for at få den slags oplysninger. I det hele taget har mine
elever den besked, at de kun ringer til mig, hvis det er helt galt. Jeg er
deres lærer, ikke deres kammerat eller deres far (selvom en af tøserne i
6.klasse mente jeg skulle gå ud med hendes (alene)mor - men nu har jeg jo
verdens dejligste kone i forvejen).



Per Rønne (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 22-01-06 08:44

Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9jar4.rc50k512xk7jlN%per@RQNNE.invalid...
> > Birgitte Abkjær <paogba@oncable.dk> wrote:

> >> Ansvar for egen læring (står i folkeskolenloven)

> >> Ansvar er en del af opdragelsen. Det er for sent, hvis man hjemmefra ikke
> >> har lært ansvar, når man går i 6.kl.og ellers er normalbegavet.

> >> Husk, at der kan være 26-27 elever i en klasse, og læreren skal
> >> differentiere. Det var lettere i gamle dage, da alle fik det samme
> >> for,og fx to sider hver dag.

> > I dag er der bekymrede forældre der ringer til deres børns lærere for at
> > høre, hvad poderne har for til næste dag.

> > Til deres universitetsstuderende børn.

> Jeg har helt konsekvent sagt at jeg ikke gider den slags opringninger,
> heller ikke om de skal have den og den bog med, de kan ringe til en
> klassekammerat for at få den slags oplysninger. I det hele taget har mine
> elever den besked, at de kun ringer til mig, hvis det er helt galt. Jeg er
> deres lærer, ikke deres kammerat eller deres far (selvom en af tøserne i
> 6.klasse mente jeg skulle gå ud med hendes (alene)mor - men nu har jeg jo
> verdens dejligste kone i forvejen).

Enig, og jeg nævnte det jo kun som eksempel på nutidige absurditeter.

I øvrigt mente de kvindelige lærere på den folkeskole jeg et år
arbejdede som lærervikar, at jeg skulle være børnenes /mor/. Hvilket
naturligvis fik de mandlige lærere til at protestere; jeg kunne da højst
være deres »far«. Et eksempel på hvad der kan ske, når et lærerværelse
bliver /for/ feminint domineret. Jeg så personligt godt noget
kønskvotering her. Muligvis ved optagelsen på seminariet og
universitetet {gymnasielærere}.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 22-01-06 11:37

"Per Rønne" wrote:
> I øvrigt mente de kvindelige lærere på den folkeskole jeg et år
> arbejdede som lærervikar, at jeg skulle være børnenes /mor/. Hvilket
> naturligvis fik de mandlige lærere til at protestere; jeg kunne da
> højst være deres »far«. Et eksempel på hvad der kan ske, når et
> lærerværelse bliver /for/ feminint domineret. Jeg så personligt godt
> noget kønskvotering her. Muligvis ved optagelsen på seminariet og
> universitetet {gymnasielærere}.

Tja, man kan godt en gang imellem få det indtryk at der er for meget
østrogen i det foretagende.
--
Wilstrup



Jacob Tranholm (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 21-01-06 20:02

== Quote from Per_Rønne (per@RQNNE.invalid)'s article
> Og hvor mange gør det? Endda uden ekstra løn ...

Alle de lærere, der følger folkeskolelovens §18, stk. 1:

Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og
arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag
leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs
behov og forudsætninger.

Per Rønne (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 21-01-06 21:47

Jacob Tranholm <jacob_tranholm@hotmail.com> wrote:

> == Quote from Per_Rønne (per@RQNNE.invalid)'s article
> > Og hvor mange gør det? Endda uden ekstra løn ...
>
> Alle de lærere, der følger folkeskolelovens §18, stk. 1:
>
> Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og
> arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag
> leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte
> elevs behov og forudsætninger.

Og jeg vil påstå, at det ikke er muligt med den forberedelsestid der er
sat af til undervisningen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Jacob Tranholm (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 21-01-06 22:23

Per Rønne skrev:
>
> Og jeg vil påstå, at det ikke er muligt med den forberedelsestid der er
> sat af til undervisningen.

Jamen... Det har du da helt ret i.

Den betalte forberedelsestid for en folkeskolelærer er helt til grin,
jeg mindes med glæde (på dette punkt) min ansættelse på Aalborg
Universitet, hvor vi fik betaling for 1½ times forberedelse til hver
times undervisning/hjælpelærerarbejde.

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

Kim2000 (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 21-01-06 22:34


"Jacob Tranholm" <jacob_tranholm@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:malaa3xb59.ln2@myserver.jtranholm.dk...
> Per Rønne skrev:
>>
>> Og jeg vil påstå, at det ikke er muligt med den forberedelsestid der er
>> sat af til undervisningen.
>
> Jamen... Det har du da helt ret i.
>
> Den betalte forberedelsestid for en folkeskolelærer er helt til grin, jeg
> mindes med glæde (på dette punkt) min ansættelse på Aalborg Universitet,
> hvor vi fik betaling for 1½ times forberedelse til hver times
> undervisning/hjælpelærerarbejde.
>

Det er da meget "sjovt", at man i den sorte skole havde 1 times forbedrelse
til en times undervisning, mens man i en langt mere krævende folkeskole i
dag har et lille kvarter (prøv selv at tage tid på at læse et værk som
Frøken Smilas fornemmelse for sne). Heldigt det er et kald at være lærer



Jacob Tranholm (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 21-01-06 23:20

Kim2000 skrev:
>
> Det er da meget "sjovt", at man i den sorte skole havde 1 times forbedrelse
> til en times undervisning, mens man i en langt mere krævende folkeskole i
> dag har et lille kvarter (prøv selv at tage tid på at læse et værk som
> Frøken Smilas fornemmelse for sne). Heldigt det er et kald at være lærer
>

Hvis man skal leve op til folkeskoleloven, fælles mål,... er det i hvert
fald ikke tilstrækkeligt at tænke på lærerjobbet som et 8-16 job. For et
stykke tid siden blev der snakket om, at lærerne også skulle forberede
sig på skolen efter et 8-16 skema, hvor man havde fri, når man kom hjem.
- Jeg er faktisk helt sikker på, at resultatet af dette ville have været
meget dyrt for skolerne, da to af de mulige konsekvenser er, at alle
læreres timetal nødvendigvis skulle nedsættes, eller at lærerne var
uforberedte til timerne.

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

Kim2000 (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 21-01-06 23:43


"Jacob Tranholm" <jacob_tranholm@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:mloaa3x8b9.ln2@myserver.jtranholm.dk...
> Kim2000 skrev:
>>
>> Det er da meget "sjovt", at man i den sorte skole havde 1 times
>> forbedrelse til en times undervisning, mens man i en langt mere krævende
>> folkeskole i dag har et lille kvarter (prøv selv at tage tid på at læse
>> et værk som Frøken Smilas fornemmelse for sne). Heldigt det er et kald at
>> være lærer
>
> Hvis man skal leve op til folkeskoleloven, fælles mål,... er det i hvert
> fald ikke tilstrækkeligt at tænke på lærerjobbet som et 8-16 job. For et
> stykke tid siden blev der snakket om, at lærerne også skulle forberede sig
> på skolen efter et 8-16 skema, hvor man havde fri, når man kom hjem. - Jeg
> er faktisk helt sikker på, at resultatet af dette ville have været meget
> dyrt for skolerne, da to af de mulige konsekvenser er, at alle læreres
> timetal nødvendigvis skulle nedsættes, eller at lærerne var uforberedte
> til timerne.
>

Jeg tror også det var derfor man skyndsomt trak forslaget tilbage, den
officielle forklaring var vist at hver lærer så skulle have en computer og
et kontor, altså milliarder i ombygning og tilbygning for noget som man
allerede har, nemlig engangerede forberedte lærere.



Jacob Tranholm (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 22-01-06 00:44

Kim2000 skrev:
>
> Jeg tror også det var derfor man skyndsomt trak forslaget tilbage, den
> officielle forklaring var vist at hver lærer så skulle have en computer og
> et kontor, altså milliarder i ombygning og tilbygning for noget som man
> allerede har, nemlig engangerede forberedte lærere.
>

Sådan husker jeg det også...

Personligt synes jeg dog, at elementer af tanken om at have ordentlige
forberedelseslokaler til lærerne på skolen er ganske udmærket. I nogle
forberedelsessituationer kunne det være hensigtsmæssigt at kunne lave
arbejdet på skolen, hvor alle ressourcerne er ved hånden. - Og her er
lærerværelset ikke altid det bedste sted til at få arbejdet udført.

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

Per Rønne (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 22-01-06 08:44

Jacob Tranholm <jacob_tranholm@hotmail.com> wrote:

> Kim2000 skrev:
> >
> > Det er da meget "sjovt", at man i den sorte skole havde 1 times forbedrelse
> > til en times undervisning, mens man i en langt mere krævende folkeskole i
> > dag har et lille kvarter (prøv selv at tage tid på at læse et værk som
> > Frøken Smilas fornemmelse for sne). Heldigt det er et kald at være lærer

> Hvis man skal leve op til folkeskoleloven, fælles mål,... er det i hvert
> fald ikke tilstrækkeligt at tænke på lærerjobbet som et 8-16 job. For et
> stykke tid siden blev der snakket om, at lærerne også skulle forberede
> sig på skolen efter et 8-16 skema, hvor man havde fri, når man kom hjem.
> - Jeg er faktisk helt sikker på, at resultatet af dette ville have været
> meget dyrt for skolerne, da to af de mulige konsekvenser er, at alle
> læreres timetal nødvendigvis skulle nedsættes, eller at lærerne var
> uforberedte til timerne.

Samt at enhver almindelig skole skulle finde kontorplads til måske 50
lærere, med reol, skrivebord, telefon og computer.

Der skulle jo i så fald bygges en helt ny længe på hver folke- og
gymnasieskole.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Per Rønne (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 22-01-06 08:44

Jacob Tranholm <jacob_tranholm@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev:
> >
> > Og jeg vil påstå, at det ikke er muligt med den forberedelsestid der er
> > sat af til undervisningen.
>
> Jamen... Det har du da helt ret i.
>
> Den betalte forberedelsestid for en folkeskolelærer er helt til grin,
> jeg mindes med glæde (på dette punkt) min ansættelse på Aalborg
> Universitet, hvor vi fik betaling for 1∏ times forberedelse til hver
> times undervisning/hjælpelærerarbejde.

Faktisk 2,5 time for hver lektion à 45 minutter. Jeg har skam også
undervist efter universitetssatsen.

Og nu skriver også du store pi i stedet for 1/2, så nu bliver dette
indlæg også sendt i unicode ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Jacob Tranholm (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 22-01-06 14:40

== Quote from Per_Rønne (per@RQNNE.invalid)'s article
> Faktisk 2,5 time for hver lektion a 45 minutter. Jeg har skam også
> undervist efter universitetssatsen.
> Og nu skriver også du store pi i stedet for 1/2, så nu bliver dette
> indlæg også sendt i unicode ...

Der er muligvis forskellige satser for forskellige jobs... Som hjælpelærer ved den
teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse på Aalborg Universitet fik vi 1,5
timers forberedelsestid til én times undervisning. Jeg har netop fundet én af mine
gamle lønsedler og den formelle titel er "Studenterunderviser". For en fattig
studerende er det et godt tillæg at have enten 2 eller 4 timer om ugen som
hjælpelærer, hvor man får løn for 5 eller 10 timer. Men jeg skal yderligere sige,
at forberedelsestiden blev brugt fuldt ud på forberedelsen, hvor hjælpelærerne i
den storgruppe, som jeg var tilknyttet, ofte brugte mange timer på at diskutere
opgaverne og stoffet på forhånd. - Og lønsatsen var nogenlunde den sammen som for
uuddannede vikarer i folkeskolen.

PS. Jeg håber, at denne besked er skrevet med "ISO-8859-1"...

Per Rønne (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 22-01-06 14:59

Jacob Tranholm <jacob_tranholm@hotmail.com> wrote:

> Content-Type: text/plain; charset="utf-8"
> Content-Transfer-Encoding: 8bit

> Der er muligvis forskellige satser for forskellige jobs... Som hj?el?r ved den
> teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse p?alborg Universitet fik vi 1,5
> timers forberedelsestid til ?times undervisning. Jeg har netop fundet ?af mine
> gamle l?ler og den formelle titel er "Studenterunderviser".

Jamen, så har du jo netop ikke været »rigtig« lærer. Jeg var allerede
dengang cand.scient., og jeg tror at alt andet end en kandidat vil få
mindre.

Du var hvad vi andre kaldte »instruktor«.

> For en fattig studerende er det et godt till?at have enten 2 eller 4 timer
> om ugen som hj?el?r, hvor man f?l?r 5 eller 10 timer. Men jeg skal
> yderligere sige, at forberedelsestiden blev brugt fuldt ud p?orberedelsen,
> hvor hj?el?rne i den storgruppe, som jeg var tilknyttet, ofte brugte mange
> timer p?t diskutere opgaverne og stoffet p?orh?. - Og l?sen var nogenlunde
> den sammen som for uuddannede vikarer i folkeskolen.
>
> PS. Jeg h?r, at denne besked er skrevet med "ISO-8859-1"...

Næh, jeg ser en masse spørgsmålstegn. Og i øvrigt kan MacSOUP sagtens
læse ISO Latin-1 /og/ unicode.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Jacob Tranholm (23-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 23-01-06 00:02

Per Rønne skrev:
>>
>> PS. Jeg håber, at denne besked er skrevet med "ISO-8859-1"...
>
> Næh, jeg ser en masse spørgsmålstegn. Og i øvrigt kan MacSOUP sagtens
> læse ISO Latin-1 /og/ unicode.

Min besked er rent faktisk skrevet med "ISO-8859-1" tegnsættet, men af
en eller anden grund har Pnews (http://pnews.sourceforge.net/), ikke
ændre det 'Content-Type: text/plain; charset="utf-8"', der er arvet fra
din oprindelige besked. Pnews er muligvis blevet forvirret af, at dit
navn i denne besked er skrevet ved anvendelse af "ISO-8859-1" og
beskeden er skrevet i "UTF-8". Sådan ser det i hvert fald ud ifølge min
thunderbird...

Jeg skal nok have tjekket PHP-koderne til konvertering af tegnsæt i min
pnews, som jeg normalt anvender når jeg skal skrive news fra fremmede
computere. Det lader til, at der ligger en fejl i min installation.

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

Per Rønne (23-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 23-01-06 05:45

Jacob Tranholm <jacob_tranholm@hotmail.com> wrote:

> Jeg skal nok have tjekket PHP-koderne til konvertering af tegnsæt i min
> pnews, som jeg normalt anvender når jeg skal skrive news fra fremmede
> computere. Det lader til, at der ligger en fejl i min installation.

Ja, som nævnt bruger MacSOUP internt MacRoman, men sender normalt
beskedderne i ISO Latin-1. Optræder der et tegn i dokumentet som findes
i MacRoman, men ikke ISO Latin-1, så sendes dokumentet i stedet i
unicode.

Når dokumentet læses fra news, og står dokumentet i ISO Latin-1,
konverteres korrekt til MacRoman, /medmindre der står et tegn i ISO
Latin-1, som ikke har en ækvivalent i MacRoman/. Det drejer sig om
tegnene for 1/2 og 1/4, der oversættes til stort hhv lille pi, da
programmet bare lader bitmønsteret gå uændret igennem. Og det drejer sig
om runerne stort hhv lille edh og thorn, som stadig bruges på islandsk.
Og så sendes citater af sådanne artikler tilbage i unicode, hvis de vedl
at mærke indeholder disse tegn, men nu bare ændret til pi.

Og er artiklen i forvejen i unicode, går jeg næsten ud fra at citater
fra den også automatisk er i unicode. Det berører naturligvis på dansk
kun æ, ø og å, da 7-bit ascii passerer uændret igennem.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Jacob Tranholm (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 24-01-06 23:05

Per Rønne skrev:

> Jacob Tranholm <jacob_tranholm@hotmail.com> wrote:
>> Jeg skal nok have tjekket PHP-koderne til konvertering af tegnsæt i min
>> pnews, som jeg normalt anvender når jeg skal skrive news fra fremmede
>> computere. Det lader til, at der ligger en fejl i min installation.

> Ja, som nævnt bruger MacSOUP internt MacRoman, men sender normalt
> beskedderne i ISO Latin-1. Optræder der et tegn i dokumentet som findes
> i MacRoman, men ikke ISO Latin-1, så sendes dokumentet i stedet i
> unicode.

> Når dokumentet læses fra news, og står dokumentet i ISO Latin-1,
> konverteres korrekt til MacRoman, /medmindre der står et tegn i ISO
> Latin-1, som ikke har en ækvivalent i MacRoman/. Det drejer sig om
> tegnene for 1/2 og 1/4, der oversættes til stort hhv lille pi, da
> programmet bare lader bitmønsteret gå uændret igennem. Og det drejer sig
> om runerne stort hhv lille edh og thorn, som stadig bruges på islandsk.
> Og så sendes citater af sådanne artikler tilbage i unicode, hvis de vedl
> at mærke indeholder disse tegn, men nu bare ændret til pi.

> Og er artiklen i forvejen i unicode, går jeg næsten ud fra at citater
> fra den også automatisk er i unicode. Det berører naturligvis på dansk
> kun æ, ø og å, da 7-bit ascii passerer uændret igennem.

Jeg har nu opgivet min "Pnews" <http://pnews.sourceforge.net/> og er
faldet tilbage på den gamle klassiker "Newsportal"
<http://florian-amrhein.de/newsportal>, som denne besked er skrevet fra.
Som du nok ved er en del af problemet med webbaserede newsreaders, at html
(mig bekendt) kun understøtter ét tegnsæt pr. side. Og derfor er det
vigtigt, at den valgte newsreader er i stand til at konvertere tegnsæt,
når fx. din besked indeholder 2 forskellige tegnsæt i headerne og i
teksten.



Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 06:56

Jacob Tranholm <jacob_tranholm@hotmail.com> wrote:

> Jeg har nu opgivet min "Pnews" <http://pnews.sourceforge.net/> og er
> faldet tilbage på den gamle klassiker "Newsportal"
> <http://florian-amrhein.de/newsportal>, som denne besked er skrevet fra.
> Som du nok ved er en del af problemet med webbaserede newsreaders, at html
> (mig bekendt) kun understøtter ét tegnsæt pr. side. Og derfor er det
> vigtigt, at den valgte newsreader er i stand til at konvertere tegnsæt,
> når fx. din besked indeholder 2 forskellige tegnsæt i headerne og i
> teksten.

Hvorfor bruger du også en web-baseret news-løsning?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Jacob Tranholm (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 25-01-06 10:56

Per Rønne skrev:
>
> Hvorfor bruger du også en web-baseret news-løsning?

Det gør jeg heller ikke hjemmefra!!!

Men når jeg befinder mig på fremmede computere (fx. på skolen), er det
behageligt at kunne logge ind på sin hjemmeside, hvor der er adgang til
læsning og besvarelse af nyhedsgrupper. Så er du ikke afhængig af
computerens software...

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 11:56

Jacob Tranholm <jacob_tranholm@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev:
> >
> > Hvorfor bruger du også en web-baseret news-løsning?
>
> Det gør jeg heller ikke hjemmefra!!!

Godt.

> Men når jeg befinder mig på fremmede computere (fx. på skolen), er det
> behageligt at kunne logge ind på sin hjemmeside, hvor der er adgang til
> læsning og besvarelse af nyhedsgrupper. Så er du ikke afhængig af
> computerens software...

Ja, jeg plejer nu så nu at gå rundt med en laptop i skoletasken {ja, det
er faktisk min mindst 20 år gamle Piolet læder-rygsæk fra universitetet
jeg stadig bruger}. Dog en Windows-laptop som jeg har fået stillet til
rådighed, og så kan jeg jo alligevel ikke bruge MacSOUP.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 21-01-06 19:58


> lavet en computerløsning, hvor alle lærerne dagligt skulle skrive
> lektierne på en konkret side på skolens hjemmeside, og så kan både
> eleverne og de interesserede forældre tjekke lektieopgaverne for eleverne.
> Rent praktisk ville konstruktionen af en sådan side ikke give ret store
> udfordringer for systemadministratoren og lærerne på skolen (jeg er måske
> lidt it-nørd, men det burde ikke være vanskeligt, og systemet findes
> muligvis allerede).
>
> --
> Mvh. Jacob Tranholm
> http://jtranholm.dk/

Det lyder som en god ide jeg selv har gået og tænkt på, selvfølgelig er det
de færreste lærerer der vil bruge ekstra tid på dette, men det kunne evt.
kombineres med pc undervisning og udføres af eleverne på skift.

Hilsen Peter



Niels Aage Schmidt (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 22-01-06 15:58


"Peter" <far_til_3@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:43d2842c$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>> lavet en computerløsning, hvor alle lærerne dagligt skulle skrive
>> lektierne på en konkret side på skolens hjemmeside, og så kan både
>> eleverne og de interesserede forældre tjekke lektieopgaverne for
>> eleverne. Rent praktisk ville konstruktionen af en sådan side ikke give
>> ret store udfordringer for systemadministratoren og lærerne på skolen
>> (jeg er måske lidt it-nørd, men det burde ikke være vanskeligt, og
>> systemet findes muligvis allerede).
>>
>> --
>> Mvh. Jacob Tranholm
>> http://jtranholm.dk/
>
> Det lyder som en god ide jeg selv har gået og tænkt på, selvfølgelig er
> det de færreste lærerer der vil bruge ekstra tid på dette, men det kunne
> evt. kombineres med pc undervisning og udføres af eleverne på skift.
>
> Hilsen Peter

Den teknik begyndte jeg at anvende for 5-6 år siden. Den virker udemærket
med en fag/klasse-hjemmeside. De individuelle lektier gives så i klassen!
Det rager jo ikke de andre, hvad den enkelte skal lave af afvigelser.
For forældrene er det en fin ide, at der er en fast daglig
forberedelsesperiode. Hvis barnet ikke lige har nye lektier, så anbefalede
jeg at repetere det, som var problemfelter for dem.

vh Niels Aage



Ukendt (23-01-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 23-01-06 08:36


"Peter" <far_til_3@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:43d239c7$0$78288

> Der må være mange i samme situation, hvad har i gjort af positive ting for
> at forbedre hukommelsen på de unge?

Vores søn, der også går i 6. klasse er endelig begyndt, at skrive sine
lektier ned.

Vi har dog også nogen retningslinier, at gå efter. F.eks. har de indføring
( matematik ) for, til hver fredag. Derudover spørg vi ind til, hvad han har
for til i morgen, men også, hvad han har for til i næste uge.

Lærerne skriver så i kontaktbogen, hvis noget er glippet, mere end en gang.
Super service, efter min mening.

--
Mvh. www.tjekmig.dk
http://tjekmig.dk/forum/
Beskriv din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste