---

En af mine australske venner, der vel tilhører den ret venstreorienterede
fløj, sendte mig i går denne artikel,

http://www.theage.com.au/news/opinion/the-great-american-hypnosis/2005/12/08/1133829719914.html

hvilket er en del af Harold Pinters takketale for sin Nobelpris. Han
argumenterer stærkt imod amerikanernes uacceptable og grusomme adfærd i
verdenspolitikken i efterkrigstiden, ikke mindst kommer han ind på
Irakkrigen.

Jeg synes talen er både velformuleret og bemærkelsesværdig, og Pinter kan
vel siges at være en af dem, der virkelig har ordet i sin magt og kan
argumentere for sin sag. Så jeg synes, man med al rimelighed kan betragte
Pinter som en repræsentativ intellektuel, der med saglige argumenter sætter
sig mod krigen i Irak. Dog er der en ting, der irriterer mig voldsom ved
Pinters argumenteren, nemlig den frygtelige ensidighed. Og nu kommer jeg
frem til hele min pointe: hvordan kan man undlade at nævne, at irakerne er
blevet befriet for Saddam? Dette er vel positivt? Så vidt jeg kan vurdere,
så arbejdes der ihærdigt mod at stabilisere situationen (ved godt at
amerikanerne ikke havde gjort sig de fornødne tanker om post-krig
situationen hvad angår stabilisering), men man gør da et reelt forsøg pt.
Men uanset at krigen blev indledt på et tvivlsomt grundlag, så er det vel en
simpel kendsgerning, uanset holdningsmæssigt ståsted, at det er godt, at
irakerne er blevet fri for Saddam. Jeg brækker mig over ensidigheden i
debatten: Modstanderne end ikke nævner det trods alt positive i, at Saddam
er fjernet, og fortalerne ser stort på det tvivlsomme grundlag for krigen.

Min slutpointe er, og undskyld mig hvis den er himmelråbende banal: Hvis man
er et almindeligt tænkende individ, så kan man ikke med rette erklære sig
enten for eller imod krigen, da det simpelthen er for sort og hvidt. Det
irriterer mig vanvittigt, at debatten (og i det hele taget mange andre
debatter) skal forsimples så grusomt! Hvis man er enten 100% for eller imod,
så undsiger man automatisk alle modstandernes saglige argumenter. Når alt
kommer til alt, så er jeg vel egentlig mest for krigen, men jeg må helt
ærlige sige, at når det kommer til diskussionen af krigsgrundlaget, så har
jeg end ikke et eneste argument der kan retfærdiggøre krigen. Min
retfærdighedssans siger mig blot, at det er forkert, at tyranner som Saddam
skal have lov til at herske så grusomt. Men min førnævnte hovedpointe
tvinger mig jo så til at nævne, at jeg ikke har noget sagligt retsligt
argument for at starte krigen - anden end min egen følelse i maven.

Er jeg den eneste der har det sådan? (altså tvinger mig selv til at se sagen
fra begge sider)

Mvh

Peter

---

"Peter Birk Jensen" <1847755m002@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:439acd16$0$10871$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> En af mine australske venner, der vel tilhører den ret venstreorienterede
> fløj, sendte mig i går denne artikel,
>
> http://www.theage.com.au/news/opinion/the-great-american-hypnosis/2005/12/08/1133829719914.html
>
> hvilket er en del af Harold Pinters takketale for sin Nobelpris. Han
> argumenterer stærkt imod amerikanernes uacceptable og grusomme adfærd i
> verdenspolitikken i efterkrigstiden, ikke mindst kommer han ind på
> Irakkrigen.
>
> Jeg synes talen er både velformuleret og bemærkelsesværdig, og Pinter kan
> vel siges at være en af dem, der virkelig har ordet i sin magt og kan
> argumentere for sin sag. Så jeg synes, man med al rimelighed kan betragte
> Pinter som en repræsentativ intellektuel, der med saglige argumenter
> sætter sig mod krigen i Irak. Dog er der en ting, der irriterer mig
> voldsom ved Pinters argumenteren, nemlig den frygtelige ensidighed. Og nu
> kommer jeg frem til hele min pointe: hvordan kan man undlade at nævne, at
> irakerne er blevet befriet for Saddam? Dette er vel positivt? Så vidt jeg
> kan vurdere, så arbejdes der ihærdigt mod at stabilisere situationen (ved
> godt at amerikanerne ikke havde gjort sig de fornødne tanker om post-krig
> situationen hvad angår stabilisering), men man gør da et reelt forsøg pt.
> Men uanset at krigen blev indledt på et tvivlsomt grundlag, så er det vel
> en simpel kendsgerning, uanset holdningsmæssigt ståsted, at det er godt,
> at irakerne er blevet fri for Saddam. Jeg brækker mig over ensidigheden i
> debatten: Modstanderne end ikke nævner det trods alt positive i, at Saddam
> er fjernet, og fortalerne ser stort på det tvivlsomme grundlag for krigen.
>
> Min slutpointe er, og undskyld mig hvis den er himmelråbende banal: Hvis
> man er et almindeligt tænkende individ, så kan man ikke med rette erklære
> sig enten for eller imod krigen, da det simpelthen er for sort og hvidt.
> Det irriterer mig vanvittigt, at debatten (og i det hele taget mange andre
> debatter) skal forsimples så grusomt! Hvis man er enten 100% for eller
> imod, så undsiger man automatisk alle modstandernes saglige argumenter.
> Når alt kommer til alt, så er jeg vel egentlig mest for krigen, men jeg må
> helt ærlige sige, at når det kommer til diskussionen af krigsgrundlaget,
> så har jeg end ikke et eneste argument der kan retfærdiggøre krigen. Min
> retfærdighedssans siger mig blot, at det er forkert, at tyranner som
> Saddam skal have lov til at herske så grusomt. Men min førnævnte
> hovedpointe tvinger mig jo så til at nævne, at jeg ikke har noget sagligt
> retsligt argument for at starte krigen - anden end min egen følelse i
> maven.
>
> Er jeg den eneste der har det sådan? (altså tvinger mig selv til at se
> sagen fra begge sider)
>
> Mvh
>
> Peter
>Hej Peter,
Et eftertænksomt og, i mine øjne, begavet indlæg som sikkert kan støttes at
mange. Men det skulle ikke undre mig om du får nogle hug alligevel.
mvh
kk

---

Peter Birk Jensen wrote:
> En af mine australske venner, der vel tilhører den ret
> venstreorienterede fløj, sendte mig i går denne artikel,
>
> http://www.theage.com.au/news/opinion/the-great-american-hypnosis/2005/12/08/1133829719914.html
>
> hvilket er en del af Harold Pinters takketale for sin Nobelpris. Han
> argumenterer stærkt imod amerikanernes uacceptable og grusomme adfærd
> i verdenspolitikken i efterkrigstiden, ikke mindst kommer han ind på
> Irakkrigen.
>
> Jeg synes talen er både velformuleret og bemærkelsesværdig, og Pinter
> kan vel siges at være en af dem, der virkelig har ordet i sin magt og
> kan argumentere for sin sag. Så jeg synes, man med al rimelighed kan
> betragte Pinter som en repræsentativ intellektuel, der med saglige
> argumenter sætter sig mod krigen i Irak. Dog er der en ting, der
> irriterer mig voldsom ved Pinters argumenteren, nemlig den frygtelige
> ensidighed. Og nu kommer jeg frem til hele min pointe: hvordan kan
> man undlade at nævne, at irakerne er blevet befriet for Saddam? Dette
> er vel positivt? Så vidt jeg kan vurdere, så arbejdes der ihærdigt
> mod at stabilisere situationen (ved godt at amerikanerne ikke havde
> gjort sig de fornødne tanker om post-krig situationen hvad angår
> stabilisering), men man gør da et reelt forsøg pt. Men uanset at
> krigen blev indledt på et tvivlsomt grundlag, så er det vel en simpel
> kendsgerning, uanset holdningsmæssigt ståsted, at det er godt, at
> irakerne er blevet fri for Saddam. Jeg brækker mig over ensidigheden
> i debatten: Modstanderne end ikke nævner det trods alt positive i, at
> Saddam er fjernet, og fortalerne ser stort på det tvivlsomme grundlag
> for krigen.

Det svarer til at smide babyen ud med badevandet, både måden Saddam blev
fjernet på, og at der manglede et juridisk grundlag, hvilket jo er med til
at gøre oppositionen i Iraq til at føle at de har al den legitimitet som de
behøver, og, hvad der er endnu værre, hvad skal man gøre næste gang en
supermagt for lyst til at fjerne en despot, eller en *de* kalder for en
despot?

> Min slutpointe er, og undskyld mig hvis den er himmelråbende banal:
> Hvis man er et almindeligt tænkende individ, så kan man ikke med
> rette erklære sig enten for eller imod krigen, da det simpelthen er
> for sort og hvidt. Det irriterer mig vanvittigt, at debatten (og i
> det hele taget mange andre debatter) skal forsimples så grusomt! Hvis
> man er enten 100% for eller imod, så undsiger man automatisk alle
> modstandernes saglige argumenter. Når alt kommer til alt, så er jeg
> vel egentlig mest for krigen, men jeg må helt ærlige sige, at når det
> kommer til diskussionen af krigsgrundlaget, så har jeg end ikke et
> eneste argument der kan retfærdiggøre krigen. Min retfærdighedssans
> siger mig blot, at det er forkert, at tyranner som Saddam skal have
> lov til at herske så grusomt. Men min førnævnte hovedpointe tvinger
> mig jo så til at nævne, at jeg ikke har noget sagligt retsligt
> argument for at starte krigen - anden end min egen følelse i maven.
> Er jeg den eneste der har det sådan? (altså tvinger mig selv til at
> se sagen fra begge sider)

Du argumenterer for at det var godt at få fjernet Saddam, og mellem linierne
at det er ok, ligegyldigt med hvilke midler det blev gjort, og det er vi
bare ikke enige om...

Vi er enige om at Irakerne *kunne* få det bedre uden Saddam, men nu hedder
det jo istedet, Irakerne *kunne* få det bedre uden de Amerikanske og
koalitionstropeers tilstedeværelse, hvorfor de også nu begynder at tale om
massive tilbagetrækninger af deres styrker, inden målet er nået, for det kan
ikke lade sig gøre, at befrie et folk med magt, da slet ikke uden et FN
mandat og uden befolkningens accept.

--
Allan Riise
Life is like a box of Chocolates
Ved Odin's skæg, Valhal venter !

---

"Peter Birk Jensen" <1847755m002@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:439acd16$0$10871$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> Er jeg den eneste der har det sådan? (altså tvinger mig selv til at se
sagen
> fra begge sider)
>
> Mvh
>
> Peter
>
>
Man forstår da frustrationen.
Når jeg ikke kan have tillid til "befrielsen", beror det på den
kendsgerning, at USA siden krigen har foretaget adskillige af den slags
"kulturberigelse".
Men har de nogensinde haft vilie til at støtte demokratiske stryeformer, i
de lande de har "beriget"?
Nej.
Det har altid været diktaturer eller militærregimer.
Alene for at støtte multinationale firmaer i deres udbytning af fremmede
lande.
Hvorfor skulle den aktuelle sag falde anderledes ud?
Vel?

MVH
Egon

---

"Peter Birk Jensen" <1847755m002@stofanet.dk> wrote in message
news:439acd16$0$10871$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> En af mine australske venner, der vel tilhører den ret venstreorienterede
> fløj, sendte mig i går denne artikel,
>
> http://www.theage.com.au/news/opinion/the-great-american-hypnosis/2005/12/08/1133829719914.html
>
> hvilket er en del af Harold Pinters takketale for sin Nobelpris. Han
> argumenterer stærkt imod amerikanernes uacceptable og grusomme adfærd i
> verdenspolitikken i efterkrigstiden, ikke mindst kommer han ind på
> Irakkrigen.
>
> Jeg synes talen er både velformuleret og bemærkelsesværdig, og Pinter kan
> vel siges at være en af dem, der virkelig har ordet i sin magt og kan
> argumentere for sin sag.

Det synes jeg så ikke, - manden er en typisk "kunstner", som går til
ekstremer i den fuldstændig forudsigelige anti-amerikanisme.

The crimes of the US have been systematic, constant, vicious, remorseless,
but very few people have actually talked about them. You have to hand it to
America. It has exercised a quite clinical manipulation of power worldwide
while masquerading as a force for universal good. It's a brilliant, even
witty, highly successful act of hypnosis.



Man har aldrig talt om "the crimes of the US"? - det var li'godt satans, jeg
og mange andre, er opdraget med, og var indsyltet i, fortællingerne om
Guatemala, og de andre steder han nævner, og - især - Vietnam, og vi har
videregivet dem tusinder af gange, mens vi har overset andre landes lige så
forkerte handlinger. Verdens nummer ét massemorder, Formand Mao, mente alle
"kunstnere", var en vidunderlig skabning, mens alle amerikanske præsidenter
var satan selv.

Jeg blev lige mindet om, hvordan man i Indonesien dræbte 100-200 tusinde
kristne i Østtimor, og var det ikke omkring en million - især kinesere - der
røg under Sukarno? Det minder om situationen i dag, hvor der hver dag sker
forfærdelige overgreb og massemord i Darfur i Vest-sudan, - interesserer det
os? ikke en skid, nej, men nu har israelerne lige dræbt en palæstinenser,
som er medlem af den organisation, som bomber tilfældige civile i Israel, og
SÅ bliver vi stangtossede, NU hører alting op, værre forbrydelser har vi
aldrig hørt eller set.

Som Ulrik Høy skrive i Weekendavisen i anledning af FNs forståelse for
raseriet over en tegning af Profeten, og ligegladhed med muslimske mord på
titusinder i Darfur:



"TIDEN må være inde til at kalde de Forenede Nationer de Fornærmede
Nationer, for nu er balladen om Jyllands-Postens muntre profet-tegninger
strøget til tops i det globale sogneråd. 56 muslimske lande har formuleret
en fælles klage, så nu hører Danmark til den udsøgte liga, muslimske lande
gør fælles front imod. For at nævne nogle andre i flæng, så er der Israel og
USA og USA og Israel, og ellers mest Israel, Israel og atter Israel.

Et udsøgt kompagni, der ikke bliver mindre udsøgt, når man hører, at en
kontormand fra FN har skrevet en flink epistel til de fornærmede.
Kontormanden mener, at der findes paragraffer, der taler til fordel for de
fornærmedes fornærmelse - noget med diskrimination - og vi tror det gerne.
Så vi er ikke kun oppe mod 56 muslimske nationer. Vi er på kant med Systemet
selv, Over-global-systemet, så vi har det sjovt.

Til sjovet hører, at en delegation fornærmede danske muslimer er draget til
Egypten for at dele fornærmelse med ligesindede. Deputationen, som hverken
kunne få en undskyldning fra tegnerne, avisen, Fogh Rasmussen, Grundloven,
Gorm den Gamle eller dronning Dagmar forlod Danmark i trods ekviperet med
angiveligt 16.000 underskrifter fra ligeledes fornærmede."

-----

Det var bare et lille indspark, i forbindelse med denne kendte, helt
forskellige behandling af skidt og kanel, - det er uundgåeligt med fordomme,
men man *kunne* godt håbe de var lidt mindre grelle.



Jeg var iøvrigt selv imod krigen i Irak, men du er i godt selskab med "The
Economist", som - på basis af hvad de også troede på dengang - mente, at
mest talte for, at man skulle fjerne Saddam.