....eller om det er blevet endnu værre.
Prøv at læse nedenstående lidt ældre artikel sakset fra:
http://home8.inet.tele.dk/oktober/kp/kp9807/s12.html
--------------------------------------
Artiklen starter her:
Tvangsaktivering på samlebånd
Den seneste dagpengereform er andet og mere end blot en udvidelse af
tvangaktiviseringen af de arbejdsløse som løntrykkere og billig
arbejdskraft. På alle leder og kanter tale om en beskidt, kynisk og
nedværdigende behandling af de ledige. Unge som ældre.
Hvordan fungerer dette i medierne lidet og sjældent andet end positivt
omtalte system i praksis?
Hvordan føles det på kroppen?
Tvangsaktiviseringen af arbejdsløse på bistandshjælp og understøttelse er en
gammel nyhed. Unge under 25 år har gennem et stykke tid været udnyttet som
løntrykkere og billig arbejdskraft. Men "reformerne" ruller videre:
Tvangsarbejde på statsdikterede løn- og arbejdsforhold og uden faglige
rettigheder er en realitet i EU-Danmark. Vedtaget af Socialdemokratiet og de
andre borgerlige partier i fællesskab og med fuld accept fra den
reformistiske, socialdemokratiske ledelse af fagbevægelsen.
Titusindvis af offentlige arbejdspladser er blevet nedlagt indenfor de
senere år - for kort tid efter at dukke op i en ny iklædning som
ekstraordinære puljejob-stillinger. De fyrede offentligt ansatte - postbude,
gartnere, sygehuspersonale, pædagogmedhjælpere med flere - er i værste fald
blevet sendt i puljejob i deres tidligere arbejde.
Fjernelsen af (gen)optjeningsretten til dagpenge i offentligt støttede
arbejdstilbud og tvangsarbejde for understøttelsen/bistandshjælpen var de
første trin på vejen til at indføre slavelignende arbejdsforhold på det
danske arbejdsmarkedet.
Det første skridt til at opbygge det såkaldt tredje arbejdsmarked, der skal
omfatte samtlige arbejdsløse i Danmark. Massearbejdsløsheden skal udnyttes
til at banke den danske arbejderklasses hårdt tilkæmpede løn- og
arbejdsforhold årtier tilbage og smadre det danske velfærdssamfund, de
sociale goder, der er blevet indrømmet befolkningen.
Pligtrådgivning
Næste skridt i undergravningen af de arbejdsløses, bistandsmodtagernes såvel
som de langtidslediges, faglige og politiske rettigheder foregår nu. For
fuld hammer.
Fra og med 1. januar 1998 er titusinder af langtidsledige som følge af den
seneste dagpengereform kommet i den sorte gryde. Uforskyldt har de været
ledige i to år, og som straf for forbrydelsen er de havnet i den nye "2.
delperiode" af tre års varighed, tvangsaktiviseringsperioden.
Folk i 2. delperiode indkaldes nu i bundter af Arbejdsformidlingen med kort
varsel. Udeblivelse er lig med, at man ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet. Med at understøttelsen ryger.
På mødet remser en medarbejder rettigheder og pligter op, fortæller om den
handlingsplan, der skal udarbejdes for hver enkelt, og om de mange nye
muligheder, der åbner sig. Du kan få lige den uddannelse eller det arbejde,
du vil. Sådan da.
Bare du ser lyst på tilværelsen, smiler til arbejdsgiveren og sælger dig
selv rigtigt!
Du skal udstråle energi og arbejdslyst, du skal være samarbejdsvillig,
imødekommende, omgængelig, åben og fleksibel og samtidig være kreativ og
selvstændig, så venter drømmejobbet lige om hjørnet.
Det er din egen skyld, at du er arbejdsløs. Du har ikke selv gjort nok for
at få arbejde, du har ikke været dygtig nok - eller har ikke taget de
rigtige metoder i brug. Vi skal nok sørge for at hjælpe dig videre. Her kan
du se, hvor mulighederne for arbejde er bedst.
Den overivrige medarbejder på arbejdsformidlingen peger på tavlen - på et
skema over alle de områder, hvor udsigterne for at få arbejde efter sigende
skulle være gode. herunder er snedker/tømrer-området, hvor der efter sigende
skulle være masser af arbejde at få, selvom de unge, der er i lære indenfor
området, ikke kan finde lærepladser...
Om ikke ordret citeret, så er det den tekst, der lires af. At det ikke er
samfundet, men dig selv, der er skyld i, at du er arbejdsløs. At du har brug
for et ordentlig spark i røven for at komme ud af hængekøjen. Forestillingen
sluttes af med besked om, at indenfor godt en uges tid indkaldes du til
samtale med din sagsbehandler.
Samlebåndsaktivering
En uge efter sidder du så bænket overfor sagsbehandleren, der tydeligt har
travlt. Der er ikke afsat meget mere end en lille halv time til at udarbejde
en handlingsplan.
Forløbet er derefter. Du behandles som et pattebarn, der ikke selv kan finde
ud af tingene. Der skal vejledes og holdes i stram snor. Du får endog at
vide, at handlingsplanen skal underskrives, inden du forlader rummet, selvom
du ikke behøver at skrive under her og nu.
Du har ifølge de gældende regler ret til at udskyde underskrivelsen to uger,
hvis der er noget, du er i tvivl om/uenig i, og at henvende dig til din
fagforening for at få hjælp, men det ses der stort på, ligesom med lovens
papirbestemmelser om, at handlingsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse
også med dine egne ønsker og behov.
Sagsbehandleren kan til enhver tid afvise dine forslag. Med henvisning til,
at forslagene ikke er tilstrækkeligt "erhvervsrettede". For derpå at diktere
dig en handlingsplan, så du hurtigt kan blive sparket ud af døren næste kan
komme til.
Alligevel er det afgørende for myndighederne, at du skriver under. Det skal
fremstå som om, at der er tale om en overenskomst indgået imellem
ligeværdige parter. Med underskriften på handlingsplanen binder du dig til
"af din egen, frie vilje" at følge den, skønt underskrivelsen sker med en
pistol for tindingen.
I Danmark foregår tvangsaktivering på "demokratisk" vis, og holder man sig
ikke indenfor de "demokratiske spilleregler" og bryder de aftaler, man har
indgået, må man tage sin straf: Miste dagpengeretten og senere retten til
bistandshjælp.
Midlertidig oplagringsplads
Det er imidlertid ikke alle, der kan sendes i tvangsarbejde her og nu. Der
kan tvinges ud som løntrykker og billig arbejdskraft på en privat eller
offentlig arbejdsplads med det vuns.
Enkelte får udarbejdet en handlingsplan, der svarer til deres ønske om at
starte på en uddannelse, andre er så heldige, at de er midlertidigt ledige
(har f. eks. sæsonarbejde), atter andre står lige for at overgå til efterløn
mv. Eller må vente til, at der er et tvangsjobtilbud til rådighed for dem.
Men der er ingen, ingen, der får lov til at gå fri efter udarbejdelsen af
deres handlingsplan. Alle som en bliver tvangsaktiviseret med start fra den
næstkommende mandag. De bliver sendt på "Skift Kurs"-kursus. Et AOF-kursus,
der er bestilt af Arbejdsformidlingen.
"Skift Kurs"-kurserne er noget af det mest fleksible, jeg har oplevet. Du
kan starte fra dag til dag, kurset kan vare fra et par enkelte dag, fra 1
uge, to uger, tre, fire fem, op til tyve (eller fler?). Konstant er der
folk, der slutter eller begynder på et hold. Hver eneste mandag optages en
stor flok kursister fra Arbejdsformidlingen...
Enkelte er på kurset fuld tid (30 timer om ugen), mens andre deltager et par
timer om dagen eller et par dage om ugen.
Folk har vidt forskellige forudsætninger for at være på kurset. Enkelte er
studerende, andre har 7 års skolegang, en arbejder på deltid, andre venter
på at overgå til efterløn eller på at starte på et job indenfor den nærmeste
fremtid.
Og kursets indhold, ja det er beregnet til folk, der ikke ved, hvad de vil,
og hvilke muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Det viser sig at være de
færreste på holdet P 225, der står i den situation og har brug for et
inspirationskursus, hvor de lærer at krybe for arbejdsgiverne. Sælge sig
selv, som det hedder.
Oveni kommer, at bevillingerne til lokaler, undervisningsmaterialer og
lærere på ingen måde modsvarer antallet af kursister.
Kort sagt: Der er tale om rent kaos.
Brok er af det onde
Hvad jeg har lært på kurset indtil nu er, at jeg skal vende vreden mod de
herskende forhold til konstruktiv energi.
I stedet for at gøre vrøvl mod de utålelige forhold, skal den negative
energi, jeg dermed fyldes op af, forvandles til positiv energi. Så jeg kan
få så meget ud af kurset som muligt. Det bedste er at tilpasse sig og få
mest muligt ud af tvangsopholdet på AOF.
Det er til gavn for os alle sammen, at vi møder på arbejde med et smil og
følger undervisningen med åbent sind. Sådan er det også, hvis eller når vi
en dag skal søge arbejde/starte i tvangsarbejde på en tilfældig
arbejdsplads.
Vi kommer længst med dialog. Det skaber et godt arbejdsklima. Jo, det er den
socialdemokratiske samarbejdsfilosofi, der råder på AOF og skal fyldes i de
tvangsudskrevne kursister. Det er vel til alles bedste, at produktionen
glider som smurt.
Men hvorfor skulle de arbejdsløse finde sig i den grove behandling, de
udsættes for. Hvorfor skulle vi og arbejderklassen i øvrigt finde os i
elendigheden. Når alle erfaringer viser, at vi intet har fået foræret. At
ethvert fremskridt har kostet hård kamp.
Sålænge oprøret mod tvangsaktiviseringen, mod udnyttelsen af de ledige som
løntrykkere og billig arbejdskraft fortsætter, sålænge fortsætter
undergravningen af løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet.
Brok er af det onde. Det er negativt. For arbejdsgiverne og profittens
størrelse.
Artiklen slutter her.
-----------------------------------------
Jeg tror at det er blevet værre uden at vide det fra andet end hvad jeg har
hørt af udmeldinger fra folk som har været igennem systemets knusemaskine af
en aktiveringsindustri.
Det er sjældent at jeg laver sådan en lang copy/pasting, vist nok første
gang men nu vi alligevel har proppen af aktiverings-diskussionen synes jeg
at det er et vigtigt og godt bidrag.
--
Kim Larsen
Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)