/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Islam & jøderne
Fra : Per Rønne


Dato : 26-11-05 12:56

I dag kan man på:

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3407480

læse en kronik af professor Bent Jensen, hvor man bl.a. kan læse:

==

...
Mon vi stadig må få lov til at læse og citere den store, klassiske
digter Ludvig Holberg?

Holberg var sandt for dyden ingen beundrer af Allahs elskede profet, men
kaldte ham ligeud for hovmodig, ærgerrig og vankundig. Muhammed var
ifølge vor store nationaldigter en mand, som udelukkende »fandt behag
udi at røve, plyndre og udøse blod.« Ja, han var »den største, falske
profet, som nogen tid har ladet sig see iblandt det menneskelige køn.«
Det går ikke mere an. Ud med Holberg!

Blandt de protesterende repræsentanter for de islamiske lande var også
en repræsentant for Det palæstinensiske Selvstyre i Gaza og på
Vestbredden.

Måske hun først skulle få fejet for egen dør, før hun på selvstyrets
vegne hykler forargelse over de tegninger, Jyllands-Posten bragte? Jeg
vil tilskynde alle, der har mulighed for det, til at se og høre en
chokerende prædiken, som Palæstina-selvstyrets tv udsendte i maj i år.
Her giver sheik Ibrahim Mudeiris, en yngre islamisk skriftklog, de
troende en lektion i, hvad jeg rent ud vil kalde islamisk nazisme.

Man får gåsehud af at høre og se denne hadefulde, unge skriftkloge og al
hans formørkede og blodtørstige racisme. Menigheden, som består af mænd
i alle aldre, får at vide, hvordan "jahud" er skyld i alle verdens
ulykker, og hvordan jahud står bag alle krige, konflikter og
forbrydelser i historien: Af alle folk er jøderne er de mest
fjendtligtsindede mod de troende, dvs. muslimerne, og Allah har
udtrykkeligt advaret sin elskede profet herom. Ikke alene har jøderne
forfalsket deres egen Torah og spredt korruption, men Israel er »en
kræftbyld i den islamiske nations legeme«. Jøderne er »en virus ligesom
aids«, som hele verden lider under. Jøderne er skyld i alle nationers
lidelser. Hitler & Co kunne ikke have sagt det bedre.

Ibrahim Mudeiris giver sine tilhørere, der opmærksomt lytter, et kort
kursus i historie. Han bliver mere og mere ophidset og nærmest skriger
sit hadefulde nonsens ud i den fyldte moske. De får at vide, at allerede
i det 6. århundrede torterede og uddrev Storbritannien jøderne på grund
af jødernes onde gerninger i England.

==

Ganske vist uddrev englænderne jøderne, men det skete langt senere, ved
korstogstidens afslutning. Og langt før England dannede Storbritannien
sammen med Skotland.

==
Frankrig gjorde det samme, fordi jøderne dér ville fremkalde borgerkrig.
==

Frankrig fordrev nu aldrig jøderne. Måske skulle imamen have sine
skolepenge tilbage?

==
Ligeså i Portugal. Og Rusland massakrerede jøderne, fordi de ville dræbe
zaren.

Men spørg ikke Tyskland, hvad det gjorde mod jøderne. Det var nemlig
jøderne, der fremprovokerede nazismen for at få nazisterne til at føre
krig mod hele verden. Det var jøderne, der fik andre lande til at føre
økonomisk krig mod Tyskland og boykotte tyske varer. Jøderne provokerede
Rusland, Storbritannien, Frankrig og Italien. Det gjorde tyskerne
rasende, især på jøderne, hvilket førte til begivenhederne i de dage.
»Ja, måske blev nogle af dem (jøderne) dræbt og nogle brændt.« Men de
overdriver det for at få sympati. Og jøderne begår selv værre
forbrydelser mod Palæstina end nazisterne mod dem.

Til sidst opfordrer den skriftkloge de troende til at se på den moderne
historie for at få opmuntring og tro på fremtiden.

Hvad er der sket med stormagterne Rusland, Storbritannien, Frankrig og
Nazistyskland, som herskede over verden? HAN (Allah), som fik dem til at
forsvinde, vil også få USA til at forsvinde, om Allah vil. Når HAN kunne
få Sovjetunionen til pludselig at forsvinde, kan HAN også få Amerika til
at falde. Vi (islam) har hersket over verden tidligere. Og ved Allah,
den dag vil komme, da vi på ny skal herske over hele verden. Vi vil
komme til at herske over USA, Storbritannien og hele verden. Men jøderne
vil ikke få lov til at leve i fred under vort herredømme., fordi de er
forræderiske af natur, sådan som de har været det gennem hele historien.
Den dag vil komme, da alt vil blive befriet for jøderne. Muhammed har
sagt, hvad der venter jøderne af ondt: Stenene og træerne vil bede
muslimerne om at dræbe enhver jøde.

Jeg har masser af gange læst den slags muslimsk ophidselsespropaganda,
men da det ikke er til at holde ud at tænke på, fortrænger jeg det. Igen
og igen kommer der rapporter om, at de lærebøger og andet
undervisningsmateriale, der anvendes i de palæstinensiske og mange andre
islamiske skoler og læreanstalter, er fuld af racisme, had og løgn, ja
opfordring til folkemord. Også ægyptiske aviser har bragt tegninger af
jøder, som ikke står tilbage for de mest ækle nazistiske.
==

Ja, ganske gyseligt. Men også velkendt - dog ikke af alle.
--
Per Erik Rønne

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177518
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408647
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste