Kronik: Hele den tyrkiske musik - og det, der er værre
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3407480
Af Bent Jensen, professor, dr. phil., Syddansk Universitet, Odense
Danmarks og EU's politik i forhold de islamiske stater er en opgivelsens
og nederlagets strategi. Det er en klart defaitistisk politik over for en
aggressiv og intolerant bevægelse. Det er en taberpolitik at bede en
intolerant ideologi om at blive mere tolerant, skriver dagens kronikør.
Nu har vi efterhånden i flere uger hørt på alle tænkelige former for
hellig forargelse i anledning af, at Morgenavisen Jyllands-Posten lod
trykke nogle tegninger af Muhammed.
En imam her i landet har truende ladet avisens redaktion forstå, hvordan
det gik den hollandske filmkunstner Theo van Gogh. Han fik som bekendt
skåret halsen over, så det er da en trussel, der vil noget. En anden imam
vil rejse rundt til islamiske stater og fortælle, at Jyllands-Postens
frækhed er en fornærmelse af 1,3 milliarder muslimer.
De arabiske landes ambassadører har protesteret og forlangt en
undskyldning og beklagelse af den danske regering.
Tyrkiet, som skal med i EU, har tilsluttet sig protesten, og den tyrkiske
regering og dens diplomatiske repræsentant i Danmark har dermed afsløret,
hvordan man ser på ytrings- og kunstnerisk frihed i denne islamiske stat.
Ifølge den tyrkiske regeringschef Recep Tayyip Erdogan har kun islamiske
skriftkloge ret til at udtale sig om islam.
Senest har Erdogan blameret sig selv og sin regering ved at udvandre fra
en pressekonference, fordi den danske statsminister ikke ville bøje sig
for hans krav om at forvise en bestemt journalist, som lovligt arbejder i
Danmark.
Måske han i flyvemaskinen hjem til Tyrkiet reciterede det digt, han
tidligere offentligt har citeret:
"Moskeerne er vore kaserner,
deres kupler er vore hjelme,
minareterne vore bajonetter,
og de troende vore soldater".
Forleden aften hørte jeg i radioen en højtstående ægyptisk repræsentant
sige, at hans land ville stå fast på sit krav om, at den danske regering
skal beklage den helligbrøde, som Jyllands-Posten har begået.
Heldigvis har Anders Fogh-Rasmussen været fast i mælet og pure afvist de
skamløse krav. Det næste kunne jo ellers blive "1,3 milliarder islamers"
krav om andre begrænsninger i ytringsfriheden i Danmark.
Hvor skal man sætte grænsen? Måske nogle af vore bevingede ord er en
fornærmelse af den tyrkiske nation og derfor skal forbydes?
Hvad f.eks. med "hele den tyrkiske musik", der jo bruges til at betegne
besværligheder af enhver art - ja endog kønssygdomme. Eller udtrykkene
"en kold tyrker", eller "han bander som en tyrk". Der er jo også et kendt
bevinget ord om - oh rædsel - Muhammed. Jeg må hellere lade være med at
nævne det for ikke i bogstavelig forstand at få problemer på halsen.
Mon vi stadig må få lov til at læse og citere den store, klassiske digter
Ludvig Holberg?
Holberg var sandt for dyden ingen beundrer af Allahs elskede profet, men
kaldte ham ligeud for hovmodig, ærgerrig og vankundig. Muhammed var
ifølge vor store nationaldigter en mand, som udelukkende »fandt behag udi
at røve, plyndre og udøse blod.« Ja, han var »den største, falske profet,
som nogen tid har ladet sig see iblandt det menneskelige køn.« Det går
ikke mere an. Ud med Holberg!
Blandt de protesterende repræsentanter for de islamiske lande var også en
repræsentant for Det palæstinensiske Selvstyre i Gaza og på Vestbredden.
Måske hun først skulle få fejet for egen dør, før hun på selvstyrets
vegne hykler forargelse over de tegninger, Jyllands-Posten bragte? Jeg
vil tilskynde alle, der har mulighed for det, til at se og høre en
chokerende prædiken, som Palæstina-selvstyrets tv udsendte i maj i år.
Her giver sheik Ibrahim Mudeiris, en yngre islamisk skriftklog, de
troende en lektion i, hvad jeg rent ud vil kalde islamisk nazisme.
Man får gåsehud af at høre og se denne hadefulde, unge skriftkloge og al
hans formørkede og blodtørstige racisme. Menigheden, som består af mænd i
alle aldre, får at vide, hvordan "jahud" er skyld i alle verdens ulykker,
og hvordan jahud står bag alle krige, konflikter og forbrydelser i
historien: Af alle folk er jøderne er de mest fjendtligtsindede mod de
troende, dvs. muslimerne, og Allah har udtrykkeligt advaret sin elskede
profet herom. Ikke alene har jøderne forfalsket deres egen Torah og
spredt korruption, men Israel er »en kræftbyld i den islamiske nations
legeme«. Jøderne er »en virus ligesom aids«, som hele verden lider under.
Jøderne er skyld i alle nationers lidelser. Hitler & Co kunne ikke have
sagt det bedre.
Ibrahim Mudeiris giver sine tilhørere, der opmærksomt lytter, et kort
kursus i historie. Han bliver mere og mere ophidset og nærmest skriger
sit hadefulde nonsens ud i den fyldte moske. De får at vide, at allerede
i det 6. århundrede torterede og uddrev Storbritannien jøderne på grund
af jødernes onde gerninger i England. Frankrig gjorde det samme, fordi
jøderne dér ville fremkalde borgerkrig. Ligeså i Portugal. Og Rusland
massakrerede jøderne, fordi de ville dræbe zaren.
Men spørg ikke Tyskland, hvad det gjorde mod jøderne. Det var nemlig
jøderne, der fremprovokerede nazismen for at få nazisterne til at føre
krig mod hele verden. Det var jøderne, der fik andre lande til at føre
økonomisk krig mod Tyskland og boykotte tyske varer. Jøderne provokerede
Rusland, Storbritannien, Frankrig og Italien. Det gjorde tyskerne
rasende, især på jøderne, hvilket førte til begivenhederne i de dage. »
Ja, måske blev nogle af dem (jøderne) dræbt og nogle brændt.« Men de
overdriver det for at få sympati. Og jøderne begår selv værre
forbrydelser mod Palæstina end nazisterne mod dem.
Til sidst opfordrer den skriftkloge de troende til at se på den moderne
historie for at få opmuntring og tro på fremtiden.
Hvad er der sket med stormagterne Rusland, Storbritannien, Frankrig og
Nazistyskland, som herskede over verden? HAN (Allah), som fik dem til at
forsvinde, vil også få USA til at forsvinde, om Allah vil. Når HAN kunne
få Sovjetunionen til pludselig at forsvinde, kan HAN også få Amerika til
at falde. Vi (islam) har hersket over verden tidligere. Og ved Allah, den
dag vil komme, da vi på ny skal herske over hele verden. Vi vil komme til
at herske over USA, Storbritannien og hele verden. Men jøderne vil ikke
få lov til at leve i fred under vort herredømme., fordi de er
forræderiske af natur, sådan som de har været det gennem hele historien.
Den dag vil komme, da alt vil blive befriet for jøderne. Muhammed har
sagt, hvad der venter jøderne af ondt: Stenene og træerne vil bede
muslimerne om at dræbe enhver jøde.
Jeg har masser af gange læst den slags muslimsk ophidselsespropaganda,
men da det ikke er til at holde ud at tænke på, fortrænger jeg det. Igen
og igen kommer der rapporter om, at de lærebøger og andet
undervisningsmateriale, der anvendes i de palæstinensiske og mange andre
islamiske skoler og læreanstalter, er fuld af racisme, had og løgn, ja
opfordring til folkemord. Også ægyptiske aviser har bragt tegninger af
jøder, som ikke står tilbage for de mest ækle nazistiske.
Men Danmark og EU sender fortsat millioner af kroner og euro af sted for
at støtte demokrati, menneskerettigheder og "dialog" med islam. Ved
udenrigsminister Per Stig Møller ikke, hvad der offentliggøres, skrives
og råbes ud fra tagene i disse lande? Forleden vakte det opsigt, da det
islamundertrykte Irans præsident krævede Israel udslettet. Men det er jo
ikke en fortalelse; det er tværtimod talt ud af mandens hadefulde hjerte.
Og samme krav gentages i en uendelighed i andre islamiske lande.
Hvorfor fortæller man ikke disse lande og deres regeringer, som jo
kontrollerer medierne og undervisningsmaterialet, at den slags er ganske
uantageligt. Hvordan skal man føre "dialog" med hadefuldt islamo-
nazistisk skrål?
For nylig kunne man i Jyllands-Posten læse, hvordan Danmarks
udenrigsminister ser på problemet islam. Formentlig er Per Stig Møllers
opfattelse den samme som hans kollegers i de andre EU-lande. Jeg får også
gåsehud af at læse, hvad der driver Danmark og EU's politik i forhold til
de islamiske stater. Det er en opgivelsens og nederlagets strategi. I
følge Per Stig Møller er den kristne civilisation under pres. Normalt
skulle der derfor presses tilbage, sådan som Europa gjorde det i perioden
mellem 700 og 1699, da den tyrkisk-muslimske ekspansion led nederlag i
Ungarn. Men da et sådant europæisk modpres kan blive en meget uhyggelig
udvikling, og da udenrigsministeren ikke går ind for religionskrig i det
21. århundrede, har han lavet »en budgetlinje i finansloven, som
tilgodeser partnerskab i den arabiske verden.«
Europas opgave i dag er nemlig at undgå en gentagelse af denne
styrkeprøve, som Europa dengang vandt. Europas opgave i dag er »at fremme
tolerancen, forståelsen« og fortælle muslimerne, at de ikke har ret til
at forlange, at vi skal leve, som de vil. Vi skal ikke forsøge at omvende
dem, men vi skal have lov til at være i fred for deres forsøg på at
omvende os.
Det er en klart defaitistisk politik over for en aggressiv og intolerant
bevægelse. Det er en taberpolitik at bede en intolerant ideologi om at
blive mere tolerant. Men hvorfor er udenrigsministeren og hans europæiske
kolleger så defaitistiske? Per Stig Møller giver selv svaret: Han
frygter, at Europa ikke kan klare sig i en religionskonflikt med de
islamiske stater - »næste gang er vi taberne«, understreger han
advarende. Hvorfor? Fordi befolkningsudviklingen er til ugunst for
europæerne: »Så skal vi gamle til at stå op imod en overvældende mængde
af muslimer.«
Hvis de islamiske staters ambassader i Danmark gør deres arbejde
ordentligt, har de for længst indberettet den danske udenrigsministers
frygt og taberforestilling til deres regeringer. De vil blive endnu mere
overbevist om, at deres arrogante politik er den rigtige:
De europæiske politikere er bange og har for længst mistet selvtilliden.
Jo mere vi presser på, desto mere vil de tilpasse sig og bede om
forståelse.
--
Med venlig hilsen
GB