>>
>> Amerikanerne laver (stort set) kun pæne film, du skal til Japan eller
>> Hong-Kong for at finde noget passende ekstremt nu om dage.
>
> Creep er der nu ikke meget pænt i, Dark Water var da også modbydelig på
> den gode måde, og så er jeg jo vild tilhænger af The Village, som jeg blev
> vildt skærmt af primært pga lyden.
Jeg ved ik, jeg syntes hverken den amerikanske eller japanske Dark Water er
tilnærmelsesvis uhyggelig på nogen måder. Den er jævnt kedelig uden noget
rigtigt moment, og så er plottet lige så tyndt som det vand den omhandler.
The Ring mener jeg tilgengæld i begge udgaver er vellykkede.
Når jeg nævner start-scenen i Saw II er det fordi der er nogle ting der bare
får mig til at gyse. Det har intet med slasher-mord eller en bøh-mand der
hopper frem at gøre. Det handler om de close-ups der forekommer at manden
der holder sin skalpel helt tæt på øjet mens spændingen stiger og manden
skriger højlydt til forvirrende klip. Man tænker "skærer han nu sit øje ud?
Hvad mon gør mest ondt, dødsmasken eller at plukket øjet ud? Gør han det?
GØR HAN DET?" etc.
Samme "eek!" effekt fik jeg i den japanske udgave af The Ring da pigen på et
tidspunkt kravler hen over gulvet hvor man ser hendes fingre uden negle bøje
som lasede stykker kød mens hun kravler (neglene sidder jo stadig på
indersiden af brønden så vidt jeg husker).
Alt i alt, må jeg vel sige - hjernemasse og tarme er ikke skræmmende, mens
øjne, negle og andre mere udpinte ting er det jeg frygter at se på film.
Altså er det nok mere smerten man frytgter fremfor døden...
Mvh. Martin