"Christian Jacobsen" <Christian.Jacobsen00@gmail.com> wrote in message
news:43c83613$0$78283$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Mette" <xx> skrev i en meddelelse
> news:43c13d75$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>> Hej jeg er 28 år og har haft type 1 sukkersyge i ca 3 år.
>> For tiden har jeg problemer med at få mit langtidsblodsukker ned på det
>> rette niveau. Af en eller anden grund er jeg tit nervøs for at få for
>> lavt blodsukker og spiser så lige lidt ekstra. Jeg har ikke haft nogle
>> ubehagelige oplevelser i forbindelse med lavt blodsukker og kan også
>> altid mærke det (og ved hvordan jeg skal reagere. Jeg har også altid
>> juice eller druesukker med mig) Jeg tror jeg måske bare har hørt for
>> mange skræmme-historier om hvad der kan ske og det sidder ubevist i
>> baghovedet hele tiden. Desværre får dig mig tit til at spise mere end
>> nødvendigt i hvert fald i forhold til mængden af insulin jeg ta'r. Jeg
>> kender jo godt alt 'teorien' - det er bare med at gøre tingene i praksis
>> også...
>> Er der andre, der har oplevet samme situation eller kan komme med nogle
>> råd til, hvordan jeg får det hele under kontrol igen?
>>
>> Mange hilsner Mette
>>
>
> Hej Mette
>
> Det du går igennem er faktisk meget normalt. Episoder med for lavt
> blodsukker (føling) er drøn-ubehageligt, og derfor får man naturligvis en
> helt naturlig angst for dem.
>
> Det som du skal vide, og som jeg gerne vil slå fast med syvtommersøm, er
> at
> du ikke dør af hverken insulintilfælde eller insulinchok. Man besvimer i
> nogen tid (timer), hvorefter kroppen ved hjælp af glucagon fra
> bugspytkirtlen og leversukker selv regulerer blodukkeret op igen.
> Det eneste tidspunkt den mekanisme ikke fungerer på, er hvis du er fuld,
> hvorfor blodsukkeret gerne skal ligge til den høje side i branderter og
> natmad er vigtigt (uanset blodsukkerets størrelse).
>
> Du skal ikke rende rundt med din glucagon-pen på dig, for i de tilfælde
> hvor
> du evt. har brug for den, kan du ikke selv tage den alligevel. Det skal
> gerne være din mand eller sambo der kender dens faste plads, og kan give
> dig
> glucagon hvis du besvimer. Når I er på ferie bør den være med, og
> rejseledsageren skal kende brugen af den. Din diabetessygeplejerske i
> ambulatoriet vil med garanti gerne lære din mand/sambo/rejseledsager at
> bruge den.
> Glucagonpennen virkning er den samme som glucagon fra din bugspytkirtel,
> den er bare temmelig meget hurtigere (10-15 minutter). Uanset, så giver
> det en drønende hovedpine og træthed (og høje blodsukre) resten af dagen.
>
> Du er skiftet over på en af de nyere analog-insuliner, nemlig Lantus. Den
> reducerer din risiko for lave blodsukker en del i forhold til insulatard.
>
> Det som du yderligere kan overveje, det er at få udskiftet din actrapid
> med
> en hurtigtvirkende analog (novorapid eller humalog).
> De hurtigtvirkende analoger giver nogle fordele idet de virker meget
> hurtigere, og også er meget hurtigere ude af kroppen igen. Virkningskurven
> ligger tæt op af den insulin bugspytkirtlen selv producerer.
> Det reducerer risikoen for lavt blodsukker imellem måltiderne, da man ikke
> har actrapids lange virkning (6-8 timer) at regne med, men kun 3-4 timer.
> Til gengæld kan man regne med at skulle bruge insulin til mellemmåltiderne
> også (hvis man altså spiser sådan nogle).
> De hurtigtvirkende analoger passer også bedre til slik og kage hvis man er
> til det
>
> Held og lykke
>
> Christian Jacobsen
>
>
Hej Christian
Har du selv prøvet at besvime af for lavt blodsukker? Hvis ja hvordan skete
det og hvordan oplevede du det?
Jeg har fået en glukogenpen som jeg har instrueret de nærmeste i at bruge.
Når mine kollegaer, venner og andre spørger hvordan de skal reagerere hvis
jeg får det dårligt har jeg også instrueret dem i at bruge den. Nogle gange
kan folk dog godt være lidt hyper over det - hvis bare jeg rejser mig for
hurtigt og blir svimmel, tror de straks det kan være fordi jeg er dårlig (og
det er jeg aldrig blevet - ikke mere end et 'normalt' lavt blodsukker) -
selvom jeg har prøvet at forklare at ikke alt kan relateres til sukkersygen.
Men det er selvfølgelig betryggende at der er nogen der lige holder lidt øje
med en nogle gange...
Jeg har fået kontakt til en diabetes sygeplejerske da jeg ikke var tilfreds
med lægen på hospitalet, der bare har blevet ved med at sige til mig at jeg
bare skal "prøve mig frem" på trods af for høje langtidsblodsukre flere
gange og at jeg sagde, jeg ikke ku finde ud af at styre tingene for tiden.
Diabetessygeplejersken har fuldt mig et stykke tid. Nu har jeg så netop
skiftet til atrapid da rapid blev brændt for hurtigt af hos mig i forhold
til hvor længe der er mellem måltiderne, med det resultat at jeg ku ryge
helt vildt højt op sidst på eftermiddagen/før aftensmaden også uden at spise
noget som helst. Men det har atrapid hjulpet lidt bedre på. Jeg kan jo så
bare ikke tage en kage/noget slik midt på dagen, men det er ok for hvis jeg
vil, kan jeg bare gøre det i forbindelse med et hovedmåltid. Jeg synes det
kan være svært ikke at falde i og nuppe lidt kage eller andet feks når der
tit er kageordning på mit arbejde. Jeg ved godt man godt kan tage et mini
stykke en gang imellem, men jeg tror det er bedre at lære at holde sig fra
det.
Hvor længe har du haft sukkersyge og hvordan synes du det var lige i
starten?
Hvordan styrer du dit blodsukker til sport? jeg har bla dyrket kickboxing og
roning og der syntes jeg det var ufattelig svært at få det hele til at passe
og endte egentlig med at blive mere irriterret over at sku afsted. 1 fordi
jeg underbevist frygtede lavt blodsukker hele tiden og 2 - fordi jeg synes
man ikke ku være så impulsiv med at ku tage afsted og mere sku planlægge i
forvejen med at få spist osv.
Hilsen Mette