/ Forside / Interesser / Helbred / Andet helbred / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Uddrag af artikel om D-vitamin som cancerp~
Fra : GB


Dato : 30-12-05 21:44

En ny og meget omtalt analyse har påvist, at man med D-vitamin kan undgå
omtrent hvert andet tilfælde af kræft – vel at mærke hvis alle får nok.
Det gør stort set ingen.



Det er nu bevist, at hyppigheden af kræft kan reduceres dramatisk ved at
øge befolkningens indtag af D-vitamin.



Sådan siger den amerikanske forsker Cedric Garland, der er epidemiolog og
professor ved University of California i San Diego. Han står bag den til
dato største analyse af forskningen i D-vitamin og kræft. 63 studier fra
perioden 1966-2004 er analyseret.



Samlet tyder de stærkt på, at hvis befolkningens indtag af D-vitamin blev
sat i vejret til 1.000 enheder om dagen, ville bl.a. hyppigheden af kræft
i tyktarmen blive halveret, mens brystkræft og kræft i æggestokkene ville
blive en tredjedel sjældnere. De 1.000 enheder D-vitamin (25 mikrogram)
ville med sikkerhed være uden bivirkninger. De svarer til fem gange det
normalt anbefalede – som kun de færreste får.



Garland, der har forsket i D-vitamin i 25 år, er meget sikker. I
udtalelser til bl.a. BBC og avisen The Independent erklærer han, at der
nu er en sådan overvægt af indicier fra de bedste observationsstudier, at
det er påkrævet med handling, dvs. en offentlig sundhedsindsats.



For en dansker er det værd at bemærke, at disse internationalt
respekterede medier begge bringer meget udførlige referater, som i The
Independent desuden følges op af en lederartikel. Selve undersøgelsen
offentliggøres i februarnummeret af American Journal of Public Health,
men resultaterne er på forhånd publiceret online samt i en omfattende
redegørelse på universitetets (UCSD) officielle hjemmeside.



Garlands interesse for D-vitamin blev vakt, da han i 1980 erfarede, at
risikoen for tyktarms- og brystkræft var dobbelt så stor i USA’s
nordøstlige stater som i de solrige sydveststater. Han og andre
iværksatte en 12-årig undersøgelse, som førte til den hypotese, at
hemmeligheden var sollysets evne til at danne D-vitamin i huden. Denne
teori er siden efterprøvet på talrige måder. Den passer med den store
kræfthyppighed i byer, hvor luftforurening med svovldioxid blokerer de D-
vitamin-dannende korte ultraviolette solstråler.



Den passer også med kost- og kræftundersøgelser blandt arbejdere i
Chicago og med den lave hyppighed af brystkræft i det ikke så solrige,
men meget fiskespisende, Japan. Fed fisk er omtrent den eneste regulære
kilde til D-vitamin uden for sommermånederne både i Japan og her.
Yderligere passer den med, at de mange mennesker, der af genetiske grunde
udnytter D-vitamin dårligt, er stærkt overrepræsenterede blandt dem, der
får kræft i tyktarm, bryst, prostata m.m.



Flere og flere indicier

Vore trofaste abonnenter på dette nyhedsbrev husker måske også vore
referater fra undersøgelser det seneste år, som viste, at kvinder med lav
D-vitaminstatus har langt mere knudrede bryster end andre. Det er et
forhold, der passer med højere risiko for kræft.



Måske husker I også, at en amerikansk (og samtidigt en meget stor norsk)
undersøgelse vist, at udsigterne til helbredelse for flere kræftformer er
bedst, når kræften opdages om sommeren, hvor D-vitaminstatus er bedst -
og allerbedst når D-vitaminstatus er ekstra høj.



Det tyder på, at vitaminet ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer
væksten, når den er en realitet. I overensstemmelse med Garlands påstand,
har afroamerikanere ringere udsigt til helbredelse for f.eks. brystkræft
end hvide, på grund af den ringere D-vitaminstatus, der hænger sammen med
den mørke hudfarve.



Disse resultater og andre stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg,
hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død
ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt
dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i
en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den
overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved
denne hudsygdom.



Den optimale daglige D-vitamindosis, i hvert fald i hele den mørke tid
fra oktober til maj, er ifølge Garland som nævnt omkring 1.000 enheder (
eller 25 mikrogram ) om dagen. Resultatet fremgår af en undersøgelse fra
oktober i år. De 1.000 enheder medfører en koncentration af D-
vitaminforstadiet 25-OH-vitamin-D på godt 80 nmol/l (nanomol pr. liter),
som Garland har fundet stemmer overens med laveste risiko for
tyktarmskræft. Målingen foretages også på danske laboratorier.



Meget tyder altså på, at Garland har ret i, at D-vitamintilskud kan redde
tusinder af liv. Hvis det er tilfældet, kan man omvendt sige, at de
utallige avisartikler m.m. her i landet, der nedladende taler om ”
overflødige ekstra vitaminer” (overskrift i Jyllandsposten 29.12.05) -
råt og brutalt har liv på samvittigheden.

Referencer:

1. Garland CF et al. The Role of Vitamin D in Cancer Prevention. Am J
Public Health. 2006;96(2):9-18. 2005 Dec 27; [Epub ahead of print].

2. Gorham ED et al. Vitamin D and prevention of colorectal cancer. J
Steroid Biochem Mol Biol. 2005 Oct;97(1-2):179-94. Epub 2005 Oct 19.

3. Garland CF et al. Serum 25-hydroxyvitamin D and colon cancer: eight-
year prospective study. Lancet. 1989 Nov 18;2(8673):1176-8.

4. Jeremy Laurance, Health Editor. Revealed: the pill that prevents
cancer The Independent 28.12.05.

--
Med venlig hilsen
GB

 
 
Kim Ludvigsen (30-12-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 30-12-05 23:40

Den 30-12-05 21.43 skrev GB følgende:
> En ny og meget omtalt analyse har påvist

.... at visse skribenter i denne nyhedsgruppe (argh, hvem snyder jeg -
der er tale om en enkelt person) simpelthen ikke kan forstå, at opslag
ikke er ønskede i gruppen.

Pænt farvel GB, må du hygge dig med de to andre personer, der befinder
sig i mit killfilter.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Sådan bruger og skræddersyr du proceslinjen. Få for eksempel et praktisk
søgefelt til Google i proceslinjen.
http://kimludvigsen.dk

Be Ka (31-12-2005)
Kommentar
Fra : Be Ka


Dato : 31-12-05 13:30

Kim Ludvigsen wrote:
> Den 30-12-05 21.43 skrev GB følgende:
>> En ny og meget omtalt analyse har påvist
>
> ... at visse skribenter i denne nyhedsgruppe (argh, hvem snyder jeg -
> der er tale om en enkelt person) simpelthen ikke kan forstå, at opslag
> ikke er ønskede i gruppen.
>
> Pænt farvel GB, må du hygge dig med de to andre personer, der befinder
> sig i mit killfilter.

Måske er det de heldige 3?

Can see your point, men generelt synes jeg det er pisseirriterende, dem der
absolut skal blæse sig op og lege politi, GB incl.

Modsat en del tråde, er der i mange tilfælde faktisk værdifuld information
at hente fra artiklerne, hvad enten de er postet bevidstløst eller ej.




GB (31-12-2005)
Kommentar
Fra : GB


Dato : 31-12-05 13:56

"Be Ka" <wish@yahoo.dk> wrote in
news:43b679df$0$192$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

> Modsat en del tråde, er der i mange tilfælde faktisk værdifuld
> information at hente fra artiklerne, hvad enten de er postet
> bevidstløst eller ej.

Ellers ville jeg jo heller ikke poste dem. Desuden sender flere andre
mennesker artikler i dk.helbred.*, som de har fundet på nettet, men det
er åbenbart helt i orden.

Og hvis nu jeg UDELUKKENDE postede citater fra Vitalrådet, kunne jeg
forstå Ludvigsen-klanens harme, men jeg har faktisk i årenes løb mest
postet svar på andre menneskers spørgsmål. Så jeg ved ikke rigtig hvilken
agenda d'hrr. egentlig har.

Det var da på tide, at Ludvigsen fandt ud af, at hans newsreader har et
killfilter.

EOD herfra.

--
Med venlig hilsen
GB

Kim Ludvigsen (31-12-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 31-12-05 14:04

Den 31-12-05 13.30 skrev Be Ka følgende:

> Can see your point, men generelt synes jeg det er pisseirriterende, dem der
> absolut skal blæse sig op og lege politi, GB incl.

Det har ikke så meget med politi at gøre. Vi har nogle regler for
grupperne, og de er beregnet på at gøre grupperne mere brugbare og mere
behagelige at være i. Hvis alle postede nyhedsbreve eller reklamer for
ting, som de selv mente var vigtige, ville grupperne hurtigt blive
totalt ubrugelige.

Jeg giver dig ret i,at nogle henstillinger kan være udformet uheldigt,
så de netop leder tanken hen på "politi", og så de har den stik modsatte
effekt. Men ofte er det dog læseren, der lægger noget andet i
henstillingen end der reelt står.

Jeg har været på nyhedsgupperne i mere end 10 år, og der skal normalt en
hel del til for at havne i mit killfilter - som nævnt er der kun tre
personer i det. Det, der især har fået GB derned, er netop, at han i
andre tilfælde har været ude med riven mod andre, mens han selv
fortsætter med at poste nyhedsbrevene trods flere henstillinger.

> Modsat en del tråde, er der i mange tilfælde faktisk værdifuld information
> at hente fra artiklerne, hvad enten de er postet bevidstløst eller ej.

Der vil altid være noget som kan finde værdifuld information i et
forkert postet indlæg, så det er ikke nogen undskyldning for at poste det.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Lær at vælge sikre adgangskoder som er nemme at huske.
http://kimludvigsen.dk

Be Ka (31-12-2005)
Kommentar
Fra : Be Ka


Dato : 31-12-05 18:19

Kim Ludvigsen wrote:
> Den 31-12-05 13.30 skrev Be Ka følgende:
>
>> Can see your point, men generelt synes jeg det er pisseirriterende,
>> dem der absolut skal blæse sig op og lege politi, GB incl.
>
> Det har ikke så meget med politi at gøre. Vi har nogle regler for
> grupperne, og de er beregnet på at gøre grupperne mere brugbare og
> mere behagelige at være i. Hvis alle postede nyhedsbreve eller
> reklamer for ting, som de selv mente var vigtige, ville grupperne
> hurtigt blive totalt ubrugelige.
>
> Jeg giver dig ret i,at nogle henstillinger kan være udformet uheldigt,
> så de netop leder tanken hen på "politi", og så de har den stik
> modsatte effekt. Men ofte er det dog læseren, der lægger noget andet i
> henstillingen end der reelt står.
>
Men hvorfor f***** henstiller du ikke bare én enkelt gang og hvis det
gentager sig så hiver du bare individet i dit KF uden den helt store
udbasunering på hustagene. Vi er trods alt voksne mennesker den selv kan
sortere i skidtet.

> Jeg har været på nyhedsgupperne i mere end 10 år, og der skal normalt
> en hel del til for at havne i mit killfilter - som nævnt er der kun
> tre personer i det. Det, der især har fået GB derned, er netop, at
> han i andre tilfælde har været ude med riven mod andre, mens han selv
> fortsætter med at poste nyhedsbrevene trods flere henstillinger.
>
>> Modsat en del tråde, er der i mange tilfælde faktisk værdifuld
>> information at hente fra artiklerne, hvad enten de er postet
>> bevidstløst eller ej.
>
> Der vil altid være noget som kan finde værdifuld information i et
> forkert postet indlæg, så det er ikke nogen undskyldning for at poste
> det.

Det er da utroligt som man kan blive dansker med stort D. Og hvis det ikke
var for de regler var du måske arbejdsløs.



Kim Ludvigsen (31-12-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 31-12-05 18:38

Den 31-12-05 18.18 skrev Be Ka følgende:

> Men hvorfor f***** henstiller du ikke bare én enkelt gang og hvis det
> gentager sig så hiver du bare individet i dit KF uden den helt store
> udbasunering på hustagene. Vi er trods alt voksne mennesker den selv kan
> sortere i skidtet.

Fordi killfiltret er en nødløsning. Det er mere optimalt at indlæggene
ikke postes, end at en masse brugere skal putte senderen i killfiltret
eller sidde og sortere i indlæggene. En anden ulempe ved killfiltret er,
at alle indlæg fra personen ryger i filtret.

"Udbasuneringen" er praktisk, fordi personen selv og andre dermed kan
se, hvorfor man ikke svarer på indlæg fra personen.

> Det er da utroligt som man kan blive dansker med stort D. Og hvis det ikke
> var for de regler var du måske arbejdsløs.

Ikke forstået.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Få styr på irriterende hjemmesider ved at bruge aktive bogmærker.
http://kimludvigsen.dk

Maria Frederiksen (31-12-2005)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 31-12-05 22:05

> Men hvorfor f***** henstiller du ikke bare én enkelt gang og hvis det
> gentager sig så hiver du bare individet i dit KF uden den helt store
> udbasunering på hustagene. Vi er trods alt voksne mennesker den selv kan
> sortere i skidtet.

Jo, måske, men kunne vi nu blive fri for opslag, så var der jo ikke nogen,
der behøvede at henstille igen og igen. Og det er belastende igen og igen at
få opslag for dette og hint alternative i dk.helbred, som handler om helbred
og ikke alternative løsninger på problemer, vi ikke har.

Mvh Maria
- som også er hamrende træt af GB's kopiering af artikler



Benny Mortensen (01-01-2006)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 01-01-06 15:02


"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:43b6f2be$0$47037$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > Men hvorfor f***** henstiller du ikke bare én enkelt gang og hvis det
> > gentager sig så hiver du bare individet i dit KF uden den helt store
> > udbasunering på hustagene. Vi er trods alt voksne mennesker den selv kan
> > sortere i skidtet.
>
> Jo, måske, men kunne vi nu blive fri for opslag, så var der jo ikke nogen,
> der behøvede at henstille igen og igen. Og det er belastende igen og igen
at
> få opslag for dette og hint alternative i dk.helbred, som handler om
helbred
> og ikke alternative løsninger på problemer, vi ikke har.
>
> Mvh Maria
> - som også er hamrende træt af GB's kopiering af artikler
>
>
Noget helt andet er, at mange tilsyneladende har læst reglerne, men de har
åbenbart ikke forstået dem.

De har somme tider temmeligt travlt med, at forklare andre, om deres
fejl.... Så de helt glemmer, at ved at gøre dette, begår de selv en, mindst
lige så stor fejl.
Der står vist intet i Fundatsen, om at de på nogen måder, er forpligtet,
endsige berettiget til, at gøre andre opmærksomme på, at de har begået en
fejl. Det er tilladt, hvis en tråd ikke har deres interesse, at markere den
som læst, og miste al interesse for den. Det har jo været derhenne, hvor
diverse hentydninger til andres fejl, fyldte ikke så lidt mere, end fejlene,
og derved faktisk var, ikke så lidt mere irriterende.

M.V.H.....Benny..



Maria Frederiksen (01-01-2006)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 01-01-06 20:03

> fejl. Det er tilladt, hvis en tråd ikke har deres interesse, at markere
> den
> som læst, og miste al interesse for den. Det har jo været derhenne, hvor
> diverse hentydninger til andres fejl, fyldte ikke så lidt mere, end
> fejlene,
> og derved faktisk var, ikke så lidt mere irriterende.

Jo, men hvad gør man når den samme bruger igen og igen misbruger en gruppe
til at promovere sine holdninger med indlæg, som er direkte kopier af andres
artikler på andre hjemmesider, som dårligt er relevante for gruppen?
Markerer dem som læst - jo, men det bliver det jo ikke mindre træls af.

Mvh Maria



Kim Ludvigsen (01-01-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 01-01-06 20:49

Den 01-01-06 20.03 skrev Maria Frederiksen følgende:

> Jo, men hvad gør man når den samme bruger igen og igen misbruger en gruppe
> til at promovere sine holdninger med indlæg, som er direkte kopier af andres
> artikler på andre hjemmesider, som dårligt er relevante for gruppen?

Man kunne måske prøve at henvende sig til Vitalrådet, og gøre dem
opmærksom på den uønskede postning. Vitalrådet har ophavsretten til
nyhedsbrevene, og kan derfor forbyde (1) GB at poste dem her.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om Vitalrådet har noget mod, at deres
nyhedsbreve udbredes til flest muligt, selvom det sker ved at spamme en
eller flere nyhedsgrupper.

Jeg er ikke den rette til at foretage en henvendelse, da jeg tidligere
har haft en kontrovers med Vitalrådets formand.

(1) Rent faktisk skal GB have fået tilladelse til at videresende
nyhedsbrevet, ellers er det forbudt i henhold til Ophavsretsloven.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Undgå stegt lever: Sunbird hjælper dig med at huske bryllupsdagen.
http://kimludvigsen.dk

Ole Christiansen (02-01-2006)
Kommentar
Fra : Ole Christiansen


Dato : 02-01-06 10:06


"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:43b82812$0$47088$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> fejl. Det er tilladt, hvis en tråd ikke har deres interesse, at markere
>> den
>> som læst, og miste al interesse for den. Det har jo været derhenne, hvor
>> diverse hentydninger til andres fejl, fyldte ikke så lidt mere, end
>> fejlene,
>> og derved faktisk var, ikke så lidt mere irriterende.
>
> Jo, men hvad gør man når den samme bruger igen og igen misbruger en gruppe
> til at promovere sine holdninger med indlæg, som er direkte kopier af
> andres artikler på andre hjemmesider, som dårligt er relevante for
> gruppen? Markerer dem som læst - jo, men det bliver det jo ikke mindre
> træls af.
>
> Mvh Maria
>Meddelelse/bloker afsender. Hvor svært kan det være.?
/Ole



Benny Mortensen (02-01-2006)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 02-01-06 11:58


"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:43b82812$0$47088$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > fejl. Det er tilladt, hvis en tråd ikke har deres interesse, at markere
> > den
> > som læst, og miste al interesse for den. Det har jo været derhenne,
hvor
> > diverse hentydninger til andres fejl, fyldte ikke så lidt mere, end
> > fejlene,
> > og derved faktisk var, ikke så lidt mere irriterende.
>
> Jo, men hvad gør man når den samme bruger igen og igen misbruger en gruppe
> til at promovere sine holdninger med indlæg, som er direkte kopier af
andres
> artikler på andre hjemmesider, som dårligt er relevante for gruppen?
> Markerer dem som læst - jo, men det bliver det jo ikke mindre træls af.
>
> Mvh Maria
>
>
Tja, du kunne jo, som Kim skriver, blokere afsenderen. Så ser du ikke
vedkommendes irriterende indlæg, og vil, indtil du fjerner blokeringen, kun
kunne se andres besvarelser af dennes indlæg.

M.V.H.....Benny..



Arne Larsen (31-12-2005)
Kommentar
Fra : Arne Larsen


Dato : 31-12-05 17:45

Mon ikke i andre end GB burde skamme jer, dette er et sted man kan skrive om
helbred, og han skrive blot noget som vedrøre alle, eller i kan måske ikke
lide at andre fortæller jeg noget som er nyt...

Hilsen
Arne (www.anlsoft.dk)

Og til dig GB, hvis du mangler et sted at skrive om nyheder af denne slags
så skriv til mig, så kan du få en side hos mig hvor du kan skrive om alt det
du vil om sådan noget..



Kim Ludvigsen (31-12-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 31-12-05 18:52

Den 31-12-05 17.44 skrev Arne Larsen følgende:

> Mon ikke i andre end GB burde skamme jer, dette er et sted man kan skrive om
> helbred, og han skrive blot noget som vedrøre alle, eller i kan måske ikke
> lide at andre fortæller jeg noget som er nyt...

Nyhedsgrupperne er opddelt i forskellige slags grupper alt efter deres
formål. Nogle grupper er beregnet til debat - som denne - nogle er
beregnet til opslag som de indlæg GB poster med Vitalrådets nyhedsbrev.
Og nogle er beregnet til binært indhold.

GB er velkommen til at poste nyhedsbrevene i en opslagsgruppe, og du er
velkommen til at abonnere på samme opslagsgruppe, hvis du vil læse dem.
Alternativt kan du abonnere på nyhedsbrevet direkte fra kilden.

Prøv at søge på Google på "nyhedsbrev" og "helbred". Hvor brugbar, tror
du, denne gruppe vil være, hvis nogen postede alle de nyhedsbreve som
Google finder?

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Få en gennemsigtig proceslinje med Transbar.
http://kimludvigsen.dk

GB (31-12-2005)
Kommentar
Fra : GB


Dato : 31-12-05 19:39

Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in
news:43b6c581$0$2094$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

> formål. Nogle grupper er beregnet til debat - som denne - nogle er
> beregnet til opslag som de indlæg GB poster med Vitalrådets
> nyhedsbrev. Og nogle er beregnet til binært indhold.

Det er op til dig at bevise, at et citat fra et sundhedsfagligt
tidsskrift er off topic i dk.helbred.

Det er også op til dig at bevise, at et citat fra et sundhedsfagligt
tidsskrift er et opslag (svarende til "Møde om benzodiazepiner, gratis
adgang", "Foredrag om Recuests for Comments på Havreholm, adgangsbillet
200.- ved indgangen" eller lignende).

Vær så god, jeg venter!

--
Med venlig hilsen
GB

Maria Frederiksen (31-12-2005)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 31-12-05 22:07

> Det er op til dig at bevise, at et citat fra et sundhedsfagligt
> tidsskrift er off topic i dk.helbred.

Det er et opslag og hører derfor ikke hjemme her i henhold til fundatsen.

> Det er også op til dig at bevise, at et citat fra et sundhedsfagligt
> tidsskrift er et opslag (svarende til "Møde om benzodiazepiner, gratis
> adgang", "Foredrag om Recuests for Comments på Havreholm, adgangsbillet
> 200.- ved indgangen" eller lignende).
>
> Vær så god, jeg venter!

Det er opslag og dermed off topic uanset indhold.

Mvh Maria



GB (31-12-2005)
Kommentar
Fra : GB


Dato : 31-12-05 19:35

"Arne Larsen" <arne@anlsoft.dk> wrote in
news:43b6b589$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> Og til dig GB, hvis du mangler et sted at skrive om nyheder af denne
> slags så skriv til mig, så kan du få en side hos mig hvor du kan
> skrive om alt det du vil om sådan noget..

Pænt af dig, men jeg har skam lige startet en blog på min urteside.

Du skal da være velkommen til at kigge ind - der ligger bare ikke så
meget endnu, da jeg lige er startet på et nyt, krævende fultidsjob.

Og med fare for at blive flamet for at bringe linket her, og ikke at
bringe linket i dk.opslag (hvor det rettelig hører hjemme), kan du læse
det i min signatur, som jeg har ændret til lejligheden for ikke at
konflikte med RFC'erne.

--
http://www.phyton.dk/urter/
http://phytondk.blogspot.com/
Med venlig hilsen
GB

Arne Larsen (31-12-2005)
Kommentar
Fra : Arne Larsen


Dato : 31-12-05 17:51

Hej GB,
kan du ikke sende linket hvor du har det fra, så vil jeg sætte det ind på en
side, som er for unge mødre..

hilsen
arne



GB (31-12-2005)
Kommentar
Fra : GB


Dato : 31-12-05 19:43

"Arne Larsen" <arne@anlsoft.dk> wrote in
news:43b6b6f0$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> kan du ikke sende linket hvor du har det fra, så vil jeg sætte det ind
> på en side, som er for unge mødre..

Nej, for jeg har det fra min email inbox. Men da teksten er offentlige
forskningsresultater, er du velkommen til at kopiere hele teksten (husk
kildehenvisningerne til sidst) og offentliggøre dem på sitet.

Og for det tilfælde, at nogen skulle tro, at jeg er tilknyttet Vitalrådet,
kan jeg oplyse, at dette på ingen måde er tilfældet. Hvilket vil kunne
verificeres ved henvendelse dertil.

--
Med venlig hilsen
GB

Klaus Alexander Seis~ (01-01-2006)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 01-01-06 00:26

Arne Larsen skrev:

> Hej GB,
> kan du ikke sende linket hvor du har det fra, så vil jeg sætte
> det ind på en side, som er for unge mødre..

Kig på http://www.vitalraadet.dk/ - man kan abonnere på deres nyhedsbrev
hvis man har lyst.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
PNX · http://pnx.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste