"Erik" <erikdaugaard@gmail.com> skrev
>>
til 60 HK. Timetælleren viser 3700.
Jeg synes umiddelbart det "lyder af meget". Det svarer til at den ved 7
knob har sejlet ca. 48.000 km, altså mere end èen gang rundt om
jorden langs ekvator. Og det er jo ikke nogen kæmpestor motor - 1600
eller 1800 kubik. Ejer siger at den har "meget få gangtimer".
>>
Det kan da ikke være dit alvor??
Hvor mange (diesel) biler kender du, hvor man vil opfatte 48.000 kilometer
som meget?
Det er jo nærmest en ny bil..
Til sammenligning kørte min svogers gamle *trecylindrede* Daihatsu Charade
diesel langt over 650.000 kilometer uden andet end almindelig
vedligeholdelse. Hans nuværende Audi er på vej over 300.000 uden andet end
tandremskift.... (seks år gammel)
Hvis ellers motoren er blevet vedligeholdt ordentlig, så er 3700 timer ikke
noget at snakke om. Det er vedligeholdelsen og forbrugsmønstret, der tæller.
Men når der er tale om en fiskekutter, så har den næppe kørt med mange små
kolde ture, men fornuftig drift, hvor den er passet ordentlig.
Du skal se efter, om den starter ordentligt og ubesværet, når den er helt
kold. (mærk efter, så du er helt sikker). Dernæst skal du se efter, om den
ryger meget og i det hele taget den almene stand. Er der rodet, oliesøl, er
der pænt rent osv.
Evt. få en motormand til at gå den igennem. Det koster kun en tusse, men det
er penge, som er givet godt ud. Så får du også lavet en kompressionstest.
Det eneste, jeg ville være betænkelige ved, det er turboladeren. Men jeg er
heller ikke særlig vild med den slags på bådmotorer.
Men timeantallet er på ingen måde skrækindjagende. Tværtimod er det ret
lavt....
Claus