/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Findes der overhovedet en lejlighed i KBH ~
Fra : Trine Vinding


Dato : 14-01-06 11:13

Hej allesammen.

Som overskriften antyder sidder jeg i lidt af et dilemma. Jeg har for ganske
nyligt fået arbejde i Lyngby og skal flytte fra Aalborg til hovedstaden i
starten af februar. Jeg har derfor ikke meget tid til at finde et sted at
bo. Jeg har de sidste par dage kigget på et væld af boligannoncer på nettet-
men det lader til, at det er umuligt at finde en 1- eller 2værelses
lejlighed, hvor man må holde kat .. suk.. Som alle I katteejere ved, kan
der på ingen måde være tale om at skille sig af med Tiffi - for hun er jo
selvfølgelig verdens sødeste og dejligste dyr Jeg vil derfor høre, hvilke
erfaringer i har med at finde lejligheder, hvor man må holde kat? Hvor skal
jeg dog lede??? (Jeg vil helst bo i enten Lyngby, indre København eller på
strækningen imellem.)

På forhånd tusind tak for svarene (som I måske har gættet er jeg en smule
desperat)...
Mange hilsner
Trine



 
 
Marianne Hellemose (14-01-2006)
Kommentar
Fra : Marianne Hellemose


Dato : 14-01-06 11:33

Hej Trine

Ja det er hulens svært men KAB, DAB er boligselskaber som har en del
bebyggelser hvor man må have dyr/kat, til gengæld er der også ofte rigtig
lange ventetider.

www.dabbolig.dk
www.kab-bolig.dk
www.boligbutikken-for-ht.dk

held og lykke

--
Marianne Hellemose
katte ville vælge......

www.katteinfo.dk



Gainsbourg (14-01-2006)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 14-01-06 11:53

Boligsituationen i de dyreste og mest attraktive kvarterer i og nord for
København er ekstremt presset, ikke mindst fordi priserne på ejerboliger er
højere end nogensinde og selvfølgelig fordi det er der, de fleste gerne vil
bo. Hvis man ikke har været skrevet op i en boligforening siden barnsben,
eller har stået længe på venteliste i en andelsforening, må man enten se sig
om i nordvestkvarteret, Brønshøj eller andre af de mindre attraktive
forstæder eller købe en ejerbolig. Som det er nu, skal du nok være
taknemmelig hvis du overhovedet _finder_ en leje/andels-lejlighed i de
områder du angiver - kattetilladelse eller ej...

Et andet aspekt er så, at der er masser af mennesker der har kat i en
lejebolig, selvom der ikke er tilladelse til det. Som oftest har man ønsket
et forbud mod hundehold i ejendommen for at undgå gener for de andre
beboere, men har indført et totalforbud mod dyrehold generelt, for ikke at
gøre folk sure ved at skelne. Katte larmer ikke som hunde - de gør og hyler
ikke, deres klør sidder inde i poten og det larmer derfor ikke når de går på
trægulve og så lugter deres pels ikke, ligesom kattebakken er lugtfri hvis
den bliver rengjort regelmæssigt. De skal heller ikke gennem fælles arealer
(opgang, trappe, gård) mange gange dagligt for at blive luftet, men kan leve
hele deres liv indenfor lejlighedens vægge. Man kan derfor have kat i mange
år, uden at det overhovedet er til gene for nogen - faktisk vil naboer og
underbo slet ikke være i stand til at registrere det, hvis katten ellers
holdes indenfor lejligheden.

At anskaffe sig en kat, selvom det ikke er tilladt, vil jeg bestemt ikke
anbefale, men hvis man allerede _har_ en kat ved indflytning, som man ikke
ønsker at skille sig af med, kan en løsning måske være, simpelthen at være
diskret med den. Lad være med at fortælle det til de andre beboere, holde
den indenfor lejligheden og måske sætte den i en transportkasse inde i
klædeskabet i de 3-5 minutter, hvert år når vicecærten skal ind og aflæse
målere og lign. Om man så moralsk kan stå inde for det, må være op til hver
enkelt. I en presset situation, kan det være at foretrække frem for måske at
måtte aflive en kat man har haft i mange år.

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Ann Rudbeck (14-01-2006)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 14-01-06 16:19

On 2006-01-14 11:13:27 +0100, "Trine Vinding" <trinevinding@stofanet.dk> said:

> ? Hvor skal jeg dog lede??? (Jeg vil helst bo i enten Lyngby, indre
> København eller på strækningen imellem.

Lejerbo har lejligheder i de områder hvor husdyrhold er tilladt. Hagen
er, at der er ventelister..

--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com
besøg også: http://kattehandel.dk


Nynne Hansen (15-01-2006)
Kommentar
Fra : Nynne Hansen


Dato : 15-01-06 00:58

<snip>
>
> På forhånd tusind tak for svarene (som I måske har gættet er jeg en
smule
> desperat)...
> Mange hilsner
> Trine
>
>

Hej Trine.

Jeg har lige fået en lejlighed gennem et advokatfirma (Arup & Hvidt) som
bl.a. bestyrer ejendommen her for en fond. Her må man godt have husdyr, så
jeg kunne anbefale en rundringning eller -skrivning til div.
advokatkontorer
for at høre om dine muligheder.

Læg også en annonce i den blå avis på nettet, hvor du skriver eksplicit at
du skal bruge et sted hvor du må have skønheden med. Er der ikke osse et
intranet i din kommende arbejdsplads hvor du kan søge hjælp?

Alt muligt held og lykke til dig!!!

Kh Nynne
(der selv snart skal have en kat igen jubiwoohoowee )


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 88 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



Heidi, Miver og Mull~ (17-01-2006)
Kommentar
Fra : Heidi, Miver og Mull~


Dato : 17-01-06 20:03

Jeg mener at man ved at henvende sig til kommunen kan få hjælp til at få en
lejlighed lidt hurtigere NÅR man har job der hvor man flytter hen. Du kan da
ihvert fald forsøge at høre i den kommune hvor du skal flytte hen.
Min kollega (der kom fra Aalborg) fik ihvertfald en lejlighed ret hurtigt i
Albertlsund hvor hun måtte have sin hund, og jeg mener bestemt kommunen var
med ind over, for det drejer sig jo om skattepenge :o
Det kræver naturligvis man har arbejde, ellers er de nok ikke så vældigt
interesserede i en....

Hilsen Heidi
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=616



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste