Kasper Lindberg skrev:
> et spørgsmål til dem der ved hvordan man afspiller lydfiler med Java....
Et lidt sent svar måske, men det kan være du læser det.
Jeg ville loade lydene ind i en liste først, måske en hashmap, så du
kan hente dem ud igen. Evt. blot et array, hvor du gemmer indeks på de
forskellige lydklip. På den måde ved du at de alle er loadet - i
stedet for, som du gør i dit eksempel, at loade dem lige før du skal
bruge dem.
Se f.eks. denne korte tutorial - her gør de det på en
objekt-orienteret måde (hvilket jo er meningen med Java, ikke?), hvor
de har en klasse til at gemme lydklippene i og en klasse til at loade
lydene i en separat tråd:
http://java.sun.com/docs/books/tutorial/sound/ (Klik ind på Playing
Sounds)
De bruger i øvrigt getAudioClip på instansen af appletten i stedet
for den statiske metode newAudioClip du bruger - jeg ved ikke om der er
nogen forskel i implementationen, men det kan du sikkert læse om i
Suns online dokumentation:
http://java.sun.com/j2se/1.5.0/docs/api/index.html
Håber det hjalp dig - eller du ellers har fundet en anden metode til
afspilning af lyde. Kommercielle computerspil vil nok bruge en helt
anden metode. Jeg ved ikke om Java3D eller JMF (Java Media Framework)
indeholder features til lydafspilning, men de indeholder i hvert fald
en masse features. Der er også en anden mulighed, nemlig pakken
javax.sound. Prøv at google efter den. Evt. er der et brugbart link
her, der har en masse om lyd i Java:
http://www.jsresources.org/
Mvh.
Bjarke W.