---

Jeg er ekstremt bange for at kaste op. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg
har været ved psykiater op til flere gange nu, og intet har hjulpet. Og at
have været syg og kastet op mens jeg har haft denne fobi har ikke hjulpet -
tværtimod!

Jeg har hele mit liv været bange for at kaste op, og som barn græd jeg hver
evig eneste gang efter at have gjort det. Men det var først da jeg som 11
årig blev syg at det virkelig satte sig, ikke kun som en frygt for at kaste
op når jeg følte mig syg, men hvor jeg begyndte hele tiden at føle mig syg
eller hele tiden frygte at blive det. Efter at have gået med den angst og en
kvalme som der kun opstod i hovedet på mig, kom jeg til en psykiater der
ordinerede anti-depressive midler til mig.

Der gik så noget tid hvor jeg fortsat var bange for at blive syg, men det
forsvandt. Efter 5 år blev jeg syg igen. Og jeg kastede op. Dette udløste at
jeg nu fik min angst tilbage igen - denne gang med fornyet styrke og endnu
kraftigere end før. Jeg fik snakket med psykiateren, og det hjalp lidt.

Så gik der 2 år, og jeg kastede op igen - 14 og 15. december 2004.

Så blev min frygt yderligere forstærket, og har aldrig været stærkere end
den er nu. Jeg fik ordineret piller med det aktive stof Metoclopramid. Jeg
har ikke været syg og har heller derfor heller ikke taget pillerne.
Alligevel er min angst ikke forsvundet.

Inde for det seneste har jeg så snakket med min psykiater om det igen, at
jeg på trods af at jeg har fået piller der siges at virke mod opkast ikke
har fået fjernet min angst, selvom jeg ellers selv har troet stærkt på at
det var det der skulle til. Men heller ikke det har hjulpet.

Hvad skal jeg gøre???

Som historien viser, er kuren bestemt ikke at jeg skal kaste op for at komme
af med min frygt. Den bliver jo tydeligvis kun forværret for hver gang jeg
kaster op.

Og at få anti-opkast piller har heller ikke virket mod min frygt.

Og at snakke med en psykiater har heller ikke hjulpet.

Hvad skal jeg gøre?

---

Den 30-11-05 13.51 skrev dktekno følgende:

> Og at snakke med en psykiater har heller ikke hjulpet.

Hvad siger psykiateren om din situation?

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hjælp til begyndere og uøvede computer- og internetbrugere.
http://kimludvigsen.dk

---

Det ved jeg ikke.

De gange jeg har været der har jeg altid haft nogle forslag som jeg selv så
som indlysende. Første gang piller mod opkast og anden gang berligende
midler mod ekstreme tilfælde af panikangst.

Men nu må jeg altså sige at jeg ikke har flere ideer.

---

dktekno skrev:

> De gange jeg har været der har jeg altid haft nogle forslag som
> jeg selv så som indlysende. Første gang piller mod opkast og
> anden gang berligende midler mod ekstreme tilfælde af panikangst.
>
> Men nu må jeg altså sige at jeg ikke har flere ideer.

For mig lyder det som om samtaleterapi hos en psykolog må være vejen
frem - det er ikke medicin du har brug for.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

---

Koster det penge? Og hvor meget?

---

dktekno wrote:
> Koster det penge? Og hvor meget?

Læser du? Hvis ja, kan du få samtaleterapi gennem dit studie. Kontakt
din studenterforening/studievejleder, hvad I nu måtte have.

Mvh. Leon

---

Jeg er førtids-pensionist.

---

dktekno wrote:
> Jeg er førtids-pensionist.

Var du ikke 19???

---

"LJ" <invalid@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:dmko3c$rkl$1@news.net.uni-c.dk...
> dktekno wrote:
>> Jeg er førtids-pensionist.
>
> Var du ikke 19???

Man kan få førtidspension fra man er 18!!!

Søren

---

Søren wrote:
> "LJ" <invalid@nospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:dmko3c$rkl$1@news.net.uni-c.dk...
>
>>dktekno wrote:
>>
>>>Jeg er førtids-pensionist.
>>
>>Var du ikke 19???
>
>
> Man kan få førtidspension fra man er 18!!!
>
> Søren

What!? Why!?

---

LJ wrote:
> Søren wrote:
>
>> "LJ" <invalid@nospam.dk> skrev i en meddelelse
>> news:dmko3c$rkl$1@news.net.uni-c.dk...
>>
>>> dktekno wrote:
>>>
>>>> Jeg er førtids-pensionist.
>>>
>>>
>>> Var du ikke 19???
>>
>>
>>
>> Man kan få førtidspension fra man er 18!!!
>>
>> Søren
>
>
> What!? Why!?

Min kusine er skizofren og får derfor førtidspension. F.eks. derfor...

Inger

---

>> Man kan få førtidspension fra man er 18!!!
>>
>> Søren
>
> What!? Why!?

Muskelsvind og en respirator som 16-årig? Med andre ord, så kan en masse
alvorlige fysiske handicap sagtens berettige til en pension. Visse psykiske
sygdomme, som anses for uhelbredelige, kan også udløse en pension.

Mvh Maria

---

Pga. flere faktorer:
Jeg har Aspergers Syndrom.
Mange aspergere har dog et almindeligt job, men nu er det sådan at aspergere
indbyrdes er forskellige. Nogle aspergere har f.eks. svært ved at at forstå
ordsprog men kan godt skifte mellem aktiviter. Jeg har det sådan, at jeg
godt kan forstå ordsprog men jeg kan ikke det med omstilling hvilket kræves
på arbejdsmarkedet idag. Idag kræves der jo at man skal være
omstillingsparat og indgå i mange forskellige sociale sammenhænge med
team-work hvilket jeg ikke kan uden at det tager temmeligt meget på min
krafter.

Derfor.

---

dktekno skrev:

> Koster det penge? Og hvor meget?

Samtaleterapi hos en autoriseret psykolog koster i omegnen af 500 kr/time.
Jeg kunne forestille mig at du var berettiget til tilskud, men du må nok
kontakte din læge eller sagsbehandler for at få det opklaret.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://seistrup.dk/

---

Betaler sygesikringen Danmark noget?
Jeg er i laveste gruppe.

---

dktekno skrev:

> Betaler sygesikringen Danmark noget?
> Jeg er i laveste gruppe.

Tilskud til individuel konsultation ser ud til at være yderst begrænset:
<http://sygeforsikring.dk/Default.asp?ID=356>

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
PNX · http://pnx.dk/

---

....
"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:438e44dc-2cbc34a3-a09d-4dc1-aa07-768a59401c5c@news.szn.dk...
> dktekno skrev:
>
>> Koster det penge? Og hvor meget?
>
> Samtaleterapi hos en autoriseret psykolog koster i omegnen af 500 kr/time.
> Jeg kunne forestille mig at du var berettiget til tilskud, men du må nok
> kontakte din læge eller sagsbehandler for at få det opklaret.
>

500 kr?? Hvor har du fundet så billig en psykolog???

De fleste koster ellers omkring 700-800 kr..

Louise



Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 43 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

Louise skrev:

> 500 kr?? Hvor har du fundet så billig en psykolog???

Det har jeg ikke. Det er nogle år siden jeg sidst så en prisliste,
så jeg lagde lidt til og skrev "i omegnen". Godt at du kan være mere
nøjagtig.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
PNX · http://pnx.dk/

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:438da066$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg er ekstremt bange for at kaste op. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
> Jeg
> har været ved psykiater op til flere gange nu, og intet har hjulpet. Og at
> have været syg og kastet op mens jeg har haft denne fobi har ikke
> hjulpet -
> tværtimod!
>
> Jeg har hele mit liv været bange for at kaste op, og som barn græd jeg
> hver
> evig eneste gang efter at have gjort det. Men det var først da jeg som 11
> årig blev syg at det virkelig satte sig, ikke kun som en frygt for at
> kaste
> op når jeg følte mig syg, men hvor jeg begyndte hele tiden at føle mig syg
> eller hele tiden frygte at blive det. Efter at have gået med den angst og
> en
> kvalme som der kun opstod i hovedet på mig, kom jeg til en psykiater der
> ordinerede anti-depressive midler til mig.
>
> Der gik så noget tid hvor jeg fortsat var bange for at blive syg, men det
> forsvandt. Efter 5 år blev jeg syg igen. Og jeg kastede op. Dette udløste
> at
> jeg nu fik min angst tilbage igen - denne gang med fornyet styrke og endnu
> kraftigere end før. Jeg fik snakket med psykiateren, og det hjalp lidt.
>
> Så gik der 2 år, og jeg kastede op igen - 14 og 15. december 2004.
>
> Så blev min frygt yderligere forstærket, og har aldrig været stærkere end
> den er nu. Jeg fik ordineret piller med det aktive stof Metoclopramid. Jeg
> har ikke været syg og har heller derfor heller ikke taget pillerne.
> Alligevel er min angst ikke forsvundet.
>
> Inde for det seneste har jeg så snakket med min psykiater om det igen, at
> jeg på trods af at jeg har fået piller der siges at virke mod opkast ikke
> har fået fjernet min angst, selvom jeg ellers selv har troet stærkt på at
> det var det der skulle til. Men heller ikke det har hjulpet.
>
> Hvad skal jeg gøre???
>
> Som historien viser, er kuren bestemt ikke at jeg skal kaste op for at
> komme
> af med min frygt. Den bliver jo tydeligvis kun forværret for hver gang jeg
> kaster op.
>
> Og at få anti-opkast piller har heller ikke virket mod min frygt.
>
> Og at snakke med en psykiater har heller ikke hjulpet.
>
> Hvad skal jeg gøre?

Du skal få fat i en behandler der arbejder med Kognitiv adfærdsterapi. Det
er den absolut bedste behandling til den slags lidelser, hvadenten det er
fobi, OCD eller anden form for angst.

http://www.kognitivc.dk/noflash/kognitiv_terapi.html
http://www.kognitivterapi.dk/
http://ocd-foreningen.dk/index.php/kognitiv-adfaerdsterapi/
http://www.fobidagskolen.dk/om_centret/Om_kognitiv.htm
http://www.kognitivcoach.dk/Kognitiv_terapi.htm
http://www.i-d-a.dk/psykologi/kogangst.php

Led selv videre

vh
LM

---

dktekno <dktekno@gmail.com> skrev:
> Jeg er ekstremt bange for at kaste
>op. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg
>har været ved psykiater op til flere
>gange nu, og intet har hjulpet. Og at
>have været syg og kastet op mens jeg
>har haft denne fobi har ikke hjulpet -
>tværtimod


Mojn !!

Prøv at finde en dygtig hypnotisør.

Mvh.
Hans

---

dktekno wrote:

> Jeg er ekstremt bange for at kaste op. Jeg ved ikke hvad jeg skal
> gøre. Jeg har været ved psykiater op til flere gange nu, og intet har
> hjulpet. Og at have været syg og kastet op mens jeg har haft denne
> fobi har ikke hjulpet - tværtimod!

Kan du fortælle hvad det er ved opkastning, at du er bange for?

Mvh. Uffe Ravn

---

Kvælningsfornemmelsen.

---

På Usenet skrev:438f1e51$0$15781$14726298@news.sunsite.dk,
dktekno <dktekno@gmail.com> :

> Kvælningsfornemmelsen.

Det lyder måske vandvittigt, men jeg har selv fået det bedre med
opkastningsfornemmelsen, efter at jeg flere gange har "kastet op" mens jeg
var fastende og dermed ikke havde noget i maven. Opkastningerne var
fremprovokeret af nogle undersøgelser.
Det var lidt af en lettelse at finde ud af at man kunne "kaste op" i flere
minutter, uden at der kom noget op eller at man blev kvalt.

Har du nogenside haft nogle gode opkastningsoplevelser? Altså hvor du har
det rigtig skidt, lige indtil du fik kastet op?

Kunne jeg for øvrigt lokke dig til at citere en anelse af det du svarer på?
Det bliver lidt nemmere at forstå på den måde.

Mvh. Uffe Ravn

---

"Det lyder måske vandvittigt, men jeg har selv fået det bedre med
opkastningsfornemmelsen, efter at jeg flere gange har "kastet op" mens jeg
var fastende og dermed ikke havde noget i maven."

Det er lige meget om der er noget i maven eller ej. Der er stadig den
forbandede kvælningsfornemmelse.

"Har du nogenside haft nogle gode opkastningsoplevelser? Altså hvor du har
det rigtig skidt, lige indtil du fik kastet op?"

De fleste gange har været sådan, men jeg foretrækker nu at have kvalme i
flere timer end at kaste op i få sekunder.

"Kunne jeg for øvrigt lokke dig til at citere en anelse af det du svarer
på?"

Ja.

"Det bliver lidt nemmere at forstå på den måde."

OK.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> wrote in
news:43909ae8$0$15795$14726298@news.sunsite.dk:

> De fleste gange har været sådan, men jeg foretrækker nu at have kvalme
> i flere timer end at kaste op i få sekunder.

Hvis jeg har kvalme, synes jeg det er en befrielse at kaste op. Desuden
skiller kroppen sig af med en masse affaldsstoffer på den måde, så det
renser...!

--
Med venlig hilsen
GB

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:438f1e51$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
> Kvælningsfornemmelsen.
>
Jeg har flere gange antydet at kognitiv adfærdsterapi er den bedste
benhandling til din "lidelse". Det er dog ikke noget "jeg" siger, det
bekræftes af de fleste psykiatere/psykologer.

Du har (så vidt jeg husker) aldrig givet udtryk for at her var måske en
mulighed for at få behandling, eller ønske om at undersøge det nærmere. Det
får mig til at tænke på om du overhovedet ønsker at få det bedre. Du mister
jo en masse opmærksomhed hvis du bliver "rask".

Det er almindelig kendt blandt omsorgspersonale (især hos ældre) at
patienter ved at blive f.eks. fri for smerter også mister den nære kontakt
som de har haft med omsorgspersonalet. Smerten ved at være uden omsorg og
være alene vil måske være vanskeligere så derfor "vælger" nogen ubevidst den
fysiske smerte, for så får de dog i det mindste opmærksomhed og omsorg.

Jeg tror også at hvis man kunne forestille sig at der fandtes en pille som
med sikkerhed ville gøre at du aldrig mere får kvalme/kaster op, så ville du
finde noget andet at overføre din angst på. Det er angsten der skal
behandles, ikke risikoen for at kaste op.

LM

---

Selvfølgelig ønsker jeg at få det bedre.
Jeg hader negativ opmærksomhed.

---

Hej..

ved ikke om det hjælper - men du skal huske at tænke på at det på sin
vis er godt at kaste op... normalt kaster man jo op fordi man har
indtaget en form for "gift" - hvilket kan være meget forskelligt -
alkohol, for meget ensartet, eksempelvis fed mad og meget meget andet...

nu er jeg i høj grad realist, så et råd fra mig ville være at læse noget
litteratur over hvad der virkeligt sker når man kaster op - så du ikke
bilder dig noget ind, der kan forstærke din fobi..

men igen.. kun et bud ved ikke om det kan hjælpe...

mvh og held og lykke
peter.



dktekno wrote:
> Jeg er ekstremt bange for at kaste op. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg
> har været ved psykiater op til flere gange nu, og intet har hjulpet. Og at
> have været syg og kastet op mens jeg har haft denne fobi har ikke hjulpet -
> tværtimod!
>
> Jeg har hele mit liv været bange for at kaste op, og som barn græd jeg hver
> evig eneste gang efter at have gjort det. Men det var først da jeg som 11
> årig blev syg at det virkelig satte sig, ikke kun som en frygt for at kaste
> op når jeg følte mig syg, men hvor jeg begyndte hele tiden at føle mig syg
> eller hele tiden frygte at blive det. Efter at have gået med den angst og en
> kvalme som der kun opstod i hovedet på mig, kom jeg til en psykiater der
> ordinerede anti-depressive midler til mig.
>
> Der gik så noget tid hvor jeg fortsat var bange for at blive syg, men det
> forsvandt. Efter 5 år blev jeg syg igen. Og jeg kastede op. Dette udløste at
> jeg nu fik min angst tilbage igen - denne gang med fornyet styrke og endnu
> kraftigere end før. Jeg fik snakket med psykiateren, og det hjalp lidt.
>
> Så gik der 2 år, og jeg kastede op igen - 14 og 15. december 2004.
>
> Så blev min frygt yderligere forstærket, og har aldrig været stærkere end
> den er nu. Jeg fik ordineret piller med det aktive stof Metoclopramid. Jeg
> har ikke været syg og har heller derfor heller ikke taget pillerne.
> Alligevel er min angst ikke forsvundet.
>
> Inde for det seneste har jeg så snakket med min psykiater om det igen, at
> jeg på trods af at jeg har fået piller der siges at virke mod opkast ikke
> har fået fjernet min angst, selvom jeg ellers selv har troet stærkt på at
> det var det der skulle til. Men heller ikke det har hjulpet.
>
> Hvad skal jeg gøre???
>
> Som historien viser, er kuren bestemt ikke at jeg skal kaste op for at komme
> af med min frygt. Den bliver jo tydeligvis kun forværret for hver gang jeg
> kaster op.
>
> Og at få anti-opkast piller har heller ikke virket mod min frygt.
>
> Og at snakke med en psykiater har heller ikke hjulpet.
>
> Hvad skal jeg gøre?
>
>

---

Jeg har læst alt det stof der er omkring det emne, så jeg ved udemærket hvad
der sker når man kaster op.

Jeg er iøvrigt ligeglad med om det er vigtigt at kaste op. Jeg vil faktisk
hellere dø end at kaste op.

---

dktekno skrev den 02-12-2005 20:07:
> Jeg har læst alt det stof der er omkring det emne, så jeg ved udemærket hvad
> der sker når man kaster op.
>
> Jeg er iøvrigt ligeglad med om det er vigtigt at kaste op. Jeg vil faktisk
> hellere dø end at kaste op.
>


Nu ved jeg så ikke hvad du indtager af mad og drikkelse eller udsætter
din krop for i øvrigt.

Undertegnede har MEGET MEGET sjælden kvalme og de gange det sker, så er
oftest fordi jeg har indtaget fødevarer jeg ikke har godt af (fx alkohol
i større mængder ).


Hvor tit oplever du reel kvalme?


Det jeg kan forestille mig er, at du er så fokusert på kvalme og alle de
ubehageligheder som følger med, at det er faktisk din fokusering som
fremkalder kvalmen.

Eller spiser/drikker du tit ting som er knap så gode for din krop?




--
mvh Carsten Riis
For mange kilo? Vil du være en rigtig taber? Gratis! slankerummet.dk
Red liv uden at kunne førstehjælp!
Du ved ikke om du får brug for blod. www.bloddonor.dk

---

Nu har jeg ikke være i nyhedsgrupperne et stykke tid og har ikke fulgt
tråden sådan intenst. Men som jeg kan forstå er du kun 19 og jeg er 45. Og
som jeg har fortalt før, så har jeg det ligesom dig. Det du skriver om hele
forløbet i hvordan din angst for at kaste op er forstærket og forløbet, det
kunne være mig der havde skrevet det. Nu er det sådan at med de fleste
fobier, kan man "helbredes" ved at blive udsat for de ting man er bange. Det
er jo ikke så let ved opkastning fordi det har vores krop ikke godt af (at
kaste for meget op). Men måske er det dig en trøst, at det bliver bedre jo
ældre du bliver. Men samtidig så er det altså vigtigt at du får en god
psykolog der kan hjælpe. Han/hun kan give dig råd og teknikker til hvordan
du håndtere angsten og hvordan du afleder dine tanker for hele tiden at
skulle kaste op. Hvis man tænker på det, så skal man kaste op, de symptomer
kan alle vist fremkalde ved at tænke på dem. Så det er noget med du kan og
skal have flyttet fokus så du tænker på noget andet. Da jeg havde det værst
der brugte jeg meget en diskman med god musik til at aflede tankerne. Jeg
har også fundet en løsning i det ved at være åben om det (der er mange der
har det som du og jeg, men ikke mange taler om det), og så spiser jeg sundt.
Det er ikke så afskrækkende at tænke på at skulle kaste op hvis jeg har
spist sundt (grønt, frugt, brød og dejligt mørt kød, gryn og den slags)
Derimod har jeg det skidt med fede sager, som kager, is og den slags. Og jeg
skal ikke rode for meget sammen. Jeg vil også vide hvad det er jeg spiser og
hygiejnen skal være god omkring den mad jeg skal spise. Jeg har stadig
problemer med det at være bange for at skulle kaste op, men det er blevet
nemmere at håndtere. F.eks går jeg altid med en plastpose i lommen, for en
sikkerheds skyld! Så kan jeg jo bruge den hvis det nu er!! Men jeg kan så
forstå det er kvælningsfornemmelsen, du er mest bange for. Det er sådan set
det hele jeg hader, men jeg ved jeg var ved at drukne da jeg var 4 år og jeg
har senere i livet været ved at blive kvalt af et bolsje der satte sig i
luftrøret, og kun et tilfælde gjorde jeg fik hjælp i tide. Jeg kan f.eks
heller ikke lide at få hovedet under vand og gør det aldrig. Så for mig er
der nogle fysiske ting jeg har været udsat for, der måske har gjort at jeg
så er blevet bange for det at kaste op måske p.g.a denne kvælningsfølelse.
Jeg får også førtidspension som du (én bemærkede at det var forkasteligt at
få det når man er så ung, men nu spørger sygdom desværre ikke altid om
alder, det kan måske komme bag på nogen, men det kan altså ramme alle,
selvom vi tror det kun rammer naboen). Jeg kunne søge og fik lov til at få
min kommunes psykolog i et vist antal timer -betingelsen var at jeg brugte
deres egen, og nu faldt det så heldigt at jeg kendte vedkommende og var tryg
ved ham. Men måske du skulle prøve at tage en snak med din sagsbehandler på
dit pensionskontor i din kommune og spørg om der er nogen muligheder dér.
Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, men prøv alligevel. Jeg
ved i hvert fald at som førtidspensionist har du mulighed for at søge om
økonomisk hjælp til psykolog, og det vil så være en vurdering ud fra din
økonomi, der først bliver taget højde fra. Reglerne kan være lavet om, det
ved jeg så ikke, men spørg. Håber du og evt andre kan bruge mine
"erfaringer" til noget.
Med venlig hilsen
Lene

---

Noget andet der er godt, jeg forresten vil foreslå, er motion og masser af
det. Det er en kanonkur mod angst, depressioner og lign. Men du skal
motionere så du virkelig kan mærke du bliver fysisk træt - dette øger det
psykiske velvære.

Lene