/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Bredde på side ??
Fra : Søren


Dato : 25-11-05 17:19

Har lavet en side hvor det er lidt træls at man kan scrolle siden vandret
(hedder det det ?)
Hvordan fjerner jeg det ?

www.nordfrost.dk

--
Med venlig hilsen
Søren Thomsen



 
 
Bertel Lund Hansen (25-11-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-11-05 17:49

Søren skrev:

> Har lavet en side hvor det er lidt træls at man kan scrolle siden vandret
> (hedder det det ?)
> Hvordan fjerner jeg det ?

Ved at fjerne tabellen. En tabel tager sig ikke af sidens
størrelse. Den forsvinder ud til højre hvis ikke der er plads nok
i vinduet.

Hvis du derimod sætter siderne op med CSS og bruger
procentstørrelser på nogle div'er, så vil boksene så vidt muligt
skrumpe hvis vinduet er lille. Billederne sætter dog en nedre
grænse.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Allan Vebel (25-11-2005)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 25-11-05 17:48

Søren skrev:

> Hvordan fjerner jeg det ?

Slet de tabelceller du har i højre og venstre side, det
er dem der fylder.

Brug i stedet den metode der er beskrevet i
http://html-faq.dk/2007.asp til at centrere din side.

Tænk i øvrigt på andet end tabeller til dig design, du
har brugt 37 tabelceller bare til den smule på forsiden.
Det kan hurtigt blive meget uoverskueligt.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Jørgen Farum Jensen (25-11-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Farum Jensen


Dato : 25-11-05 19:41

Søren wrote:
> Har lavet en side hvor det er lidt træls at man kan scrolle siden vandret
> (hedder det det ?)
> Hvordan fjerner jeg det ?
>
> www.nordfrost.dk
>
> --
> Med venlig hilsen
> Søren Thomsen
>
>

Tabeller eller ej, det er umådelig svært at forholde sig til en
webside, der ikke kan valideres
http://validator.w3.org/check?verbose=1&uri=http://www.nordfrost.dk/

--

Med venlig hilsen

Jørgen Farum Jensen
http://www.webdesign101.dk


Søren (27-11-2005)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 27-11-05 17:34


"Jørgen Farum Jensen" <jfjenzen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:43875ac3$0$8827$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Søren wrote:
> > Har lavet en side hvor det er lidt træls at man kan scrolle siden
vandret
> > (hedder det det ?)
> > Hvordan fjerner jeg det ?
> >
> > www.nordfrost.dk
> >
> > --
> > Med venlig hilsen
> > Søren Thomsen
> >
> >
>
> Tabeller eller ej, det er umådelig svært at forholde sig til en
> webside, der ikke kan valideres
> http://validator.w3.org/check?verbose=1&uri=http://www.nordfrost.dk/
>
> --
>
> Med venlig hilsen
>
> Jørgen Farum Jensen
> http://www.webdesign101.dk

Hvad betyder det om en side kan valideres.. og hvad betyder det i praksis ?

Mvh Søren

>



Kim Ludvigsen (27-11-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 27-11-05 18:27

Den 27-11-05 17.34 skrev Søren følgende:

> Hvad betyder det om en side kan valideres.. og hvad betyder det i praksis ?

Valideringen tjekker, om siden overholder webstandarderne. Er der fejl i
koden afsløres de af en validering, og ligeså hvis man har brugt
"ulovlig" kode. Kan en side ikke validere, kan det betyde, at den ser
forkert ud i alle eller nogle browsere.

Læs mere her:
http://kimludvigsen.dk/tips-internet-websnedker.html#validering

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Lær ti-fingersystemet med det gratis program SES Type.
http://kimludvigsen.dk

Bertel Lund Hansen (27-11-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 27-11-05 18:36

Søren skrev:

> Hvad betyder det om en side kan valideres.

Hvis den ikke kan valideres, er der fejl i koden.

>og hvad betyder det i praksis ?

Det går lige fra næsten ubetydeligt til totalt katastrofalt. Det
kommer an på fejlen.

Man ved ikke hvordan siden vil se ud på systemer eller i browsere
som man ikke har testet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Jørn Andersen (27-11-2005)
Kommentar
Fra : Jørn Andersen


Dato : 27-11-05 19:17

On Sun, 27 Nov 2005 17:34:26 +0100, "Søren" <jada@mail.ingen> wrote:

>> Tabeller eller ej, det er umådelig svært at forholde sig til en
>> webside, der ikke kan valideres
>> http://validator.w3.org/check?verbose=1&uri=http://www.nordfrost.dk/
<snip>

>Hvad betyder det om en side kan valideres.. og hvad betyder det i praksis ?

1) At en side kan valideres betyder, at den overholder den pågældende
standard for, hvordan HTML skal/kan skrives. Det er ingen garanti for,
at tingene ser rigtigt ud, men syntaksen er altså korrekt.

I praksis er det oftest den første forudsætning for, at browserne
faktisk forstår, hvad der er ment med koden.

For HTML-skribenten betyder det, at hvis man sørger for at ens
dokumenter validerer, så vænner man sig efterhånden til at skrive
korrekt kode.


2) For at en side kan valideres, skal validatoren vide, hvilken
standard der skal valideres i forhold til. Derfor skal man altid
angive en DOCTYPE - fx:

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"
"http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">

Den skrives (på én linie) allerøverst i HTML-dokumentet (før <html>).
Der findes flere standarder - fx:
HTML 4.01 Transitional
HTML 4.01 Strict
XHTML 1.0 Transitional
XHTML 1.0 Strict

HTML 4.01 Transitional er den der er mest "løs" i sin definition, set
i forhold til "gammel" HTML, mens XHTML 1.0 Strict formentlig er den
der er mest "fremtidssikret" (hvis man tør bruge et sådant ord i denne
sammenhæng).

Men det er ikke kun af hensyn til validatorerne, at man skal angive en
DOCTYPE. Nyere browsere bruger DOCTYPE til at bestemme, om siden skal
vises i forhold til den ene eller den anden standard.


3) Hvis man kigger på valideringen af din side, så er der - hvis man
skal være lidt large - kun én alvorlig fejl, nemlig at der ikke er
angivet en DOCTYPE.

De andre fejl kan man opdele i:
a) Der er ingen ALT-tekst på dine billeder (20 af 26 fejl). Det har
betydning for, hvordan man ser siden, hvis ens browser har slået
billed-visning fra eller ikke kan vise billeder. Disse brugere vil så
få vist den alternative tekst i stedet - hvis den altså er angivet.
Har du fx et billede af en lastbil, kunne det hedde:
<IMG SRC ... blabla ... ALT="Lastbil">

b) Du bruger en del kode, som enten er fra gamle standarder eller fra
tidligere versioner af Internet Explorer eller Netscape.
Ofte vil IE stadig vise dette nogenlunde som du har tænkt det, mens
andre browsere ikke vil vide, hvad de skal gøre med det.

Disse fejl (oftest border- eller margin-angivelser) skal i stedet
erstattes med CSS. Der er ingen vej uden om at lære CSS (i hvert fald
det mest grundlæggende), hvis man vil lave velfungerende sider i dag.
Se fx <url: http://www.html.dk/tutorials/css/>, som er et godt sted at
starte.

Ud over dette vil validatoren fange mere graverende fejl, som fx at
man har stavet et HTML-tag forkert osv. Ofte kan små fejl føre til
uforudsigelige resultater i den efterfølgende kode.


4) Den vigtigste grund til at validere er efter min mening, at det er
den bedste måde at "disciplinere" sig selv i, hvordan man skriver kode
- altså at man rydder ud i sine gamle, dårlige vaner.

Derudover er det en gode idé at checke sine kreationer i et par
alternative browsere. Jeg bruger fx Opera og Firefox - ud over
selvfølgelig IE (som stadig har *langt* den største udbredelse).

Problemet med IE er, at den ofte er ret fejl-tolerant. Set fra et
almindeligt bruger-synspunkt er det jo en glimrende ting. Men set fra
en webskribents synspunkt betyder det, at man tit kan have en del fejl
fejl, som man ikke opdager i IE - men som kan give uforudsigelige
resultater i andre browsere.


Jeg håber ikke det afskrækker dig. Prøv at validere dine sider én for
én, og efterhånden vil du simpelthen vænne dig til at skrive korrekt
kode.
Brug dernæst noget tid på at sætte dig ind i CSS. Når du forstår ideen
med CSS, vil du få noget mere simpel kode i selve HTML'en - som kun
skal give siden *struktur* - mens (næsten) alt det, der har med
udseende at gøre angives med CSS.

Jeg har ikke nævnt, at browsere sjældent overholder standarderne 100%.
Men det er ikke nogen fornuftig grund til at skrive "klamp-kode". Dels
fordi browserne faktisk bliver bedre og bedre til at overholde
standarderne, dels fordi det er nemmere at tage hensyn til enkelte
browseres særheder, hvis man starter ud med valid kode.

NB: Jeg har nogle links til bl.a. HTML-standarder, tutorials m.v. på:
<url: http://www.marxisme.dk/jorna/links/htmllinks.asp>


Good luck,
Jørn

--
Jørn Andersen,
Brønshøj

Jørgen Farum Jensen (27-11-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Farum Jensen


Dato : 27-11-05 22:03

Søren wrote:

> Hvad betyder det om en side kan valideres.. og hvad betyder det i praksis ?
>
> Mvh Søren
>
Du har fået en række gode svar, men jeg synes
de overser én pointe:

Det kan være ganske vanskeligt for os andre at
hjælpe hvis vi ikke kan regne med at siden er
lavet bare nogenlunde i overenstemmelse med standarden

--

Med venlig hilsen

Jørgen Farum Jensen
http://www.webdesign101.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste