andy skrev:
> Da det er meget forskelig hvilke opløsninger
> folk køre med.
Jep - og det er endnu større forskel på hvor meget plads folk har
til rådighed i deres browser. Dels er det langt fra alle der har
maksimeret deres browser, dels er der stor forskel på mængden af
værktøjslinjer, sidebars o.l. der tager plads i browseren.
> Jeg vil gerne lave en side hvor den fylder hele
> breden ved alle bruger.
Det er ganske nemt - du skal bare lade være med at definere en
bredde - så vil siden sig helt af sig selv benytte den bredde der
er til rådighed.
> Er der en måde hvor jeg kan gøre dettte. eks kan jeg lave 4 ens
> sider hvor den selv finder ud af hvilke opløsning brugerne
> benytter.
Det er en dårlig ide at lave flere versioner af samme side. Dels er
det sværere at vedligeholde, og dels er 4 sider slet ikke nok til
at sikre skalerbarhed (jf. første afsnit).
> & kan jeg gøre teksten i et billede til links, jeg har lavet
> det som 1 billed.
Det kan godt lade sig gøre - men det er en rigtig dårlig ide.
Søgemaskiner kan ikke se dine billedlinks, handicappede kan ikke se
dem, det er ikke muligt at skalere teksten og man kan ikke søge
efter teksten på siden.
Kort sagt - hold dig langt fra den slags. Til et enkelt firmalogo
eller lignende, kan en grafikbaseret tekst være o.k., men det er
noget skidt at bruge det som et normalt menulink.
> Jeg har lavet lavet det som 1 billed da jeg så er 100% sikker
> på hvor teksten står. på billedet.
Det har du ret i - men til gengæld aner du ikke hvor meget dit
billede fylder på skærmen. Hvis du i stedet bruger css til at
definere din baggrundsfarve, kan du få den til at gå fra kant til
kant, uanset hvilken bredde browservinduet har.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html