---

Hvis har har et kamera der tager billeder i 640x480 pixels, så er den
vandrette opløsning 640 pixels.
Hvis man anbringer et andet tilsvarende kamera sådan at dets pixels optager
den del af scenen som er midt mellem hvad pixels i det andet kamera optager,
så har man vel i praksis den dobbelte opløsning, da det ene kamera leverer
halvpixels for det andet.

Sagt på en anden måde...forestil dig at der går en linie fra fokuspunktet i
et kamera ud gennem centrum af hver pixel i billedplanet. Forestil dig nu at
du anbringer et andet kamera sådan at linierne ud fra dette kamera løber
præcis mellem det første kameras linier. Dette kan ikke ske for en vilkårlig
afstand, da kameraerne så skal være samfaldende, men på en eller anden
afstand bør de kunne flettes sådan.

Hvis min argumentation holder og man faktisk kan fordoble sin rumlige
opløsning på den måde, hvad kan man så sige om en optagelse lavet med to
kameraer hvor man ikke har gjort sig nogen anstrengelse for at lave denne
perfekte fletning, men istedet bare peger i nogenlunde samme retning. Kan
man sige at med n kameraer øges opløsningen med en eller anden funktion af
n, i gennemsnit, eller er det ren fantasi fra min side?

Et tillægsspørgsmål er hvad der sker med nøjagtigheden af en løsning hvor
man søger at finde den korteste afstand mellem en mængde linier der næsten
skærer hinanden. Hvis jeg for en mængde kameraer ser det samme punktformige
lys, og optager een pixel med lys i hvert kamera (ja, det er urealistisk,
men bare et eksempel), så kan jeg med kenskab til intern forvrængning,
position, orientering og kamerakonstant etc. beregne en linie fra kameraet
gennem punktlyset. Pga. målefejl og andre unøjagtigheder vil linierne ikke
skære hinanden i et punkt, men blot komme meget tæt på hinanden. Jeg søger
så at finde punktets position med least square og får en position som har en
vis unøjagtighed (afstand fra linierne). Hvad sker der helt konkret med
denne unøjagtighed når man tilføjer flere målinger? Som jeg forstår det, så
går fejlen mod nul når antal linier går mod uendelig (hvis der ikke er nogle
outliners), men hvordan er sammenhængen?

---

Jakob Nielsen wrote:
> Hvis har har et kamera der tager billeder i 640x480 pixels, så er den
> vandrette opløsning 640 pixels.
> Hvis man anbringer et andet tilsvarende kamera sådan at dets pixels optager
> den del af scenen som er midt mellem hvad pixels i det andet kamera optager,
> så har man vel i praksis den dobbelte opløsning, da det ene kamera leverer
> halvpixels for det andet. [klip]
>
> Hvis min argumentation holder og man faktisk kan fordoble sin rumlige
> opløsning på den måde, hvad kan man så sige om en optagelse lavet med to
> kameraer hvor man ikke har gjort sig nogen anstrengelse for at lave denne
> perfekte fletning, men istedet bare peger i nogenlunde samme retning. Kan
> man sige at med n kameraer øges opløsningen med en eller anden funktion af
> n, i gennemsnit, eller er det ren fantasi fra min side?

Jeg har haft præcis samme tanker, blot med endnu højere opløsning til
følge. Nemlig hvis man tager et digitalkamera og tager en serie af
billeder hvor man flytter kameraet en lille smule (læs: /meget/ lidt)
imellem hvert billede.

Med passende efterbehandling af billederne, bør man kunne opnå højere
opløsning. Der er sikkert en eller anden wavelet-specialist, som vil
kunne sige noget fornuftigt om hvor meget.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf

---

Hej

> Med passende efterbehandling af billederne, bør man kunne opnå højere
> opløsning. Der er sikkert en eller anden wavelet-specialist, som vil
> kunne sige noget fornuftigt om hvor meget.

Inden for astronomien er det normalt at stakke mange billeder, men
gevinsten er ikke højre opløsning, men mindre støj.

Mvh Max

---

> Inden for astronomien er det normalt at stakke mange billeder, men
> gevinsten er ikke højre opløsning, men mindre støj.

De billeder er vel heller ikke forskudte fra hinanden, vel?
Har set eksempler på stakoptagelser. Det var et landskab om natten, men
effekten var markant.

---

Hej

> De billeder er vel heller ikke forskudte fra hinanden, vel?

Det er der vel egentlig da den samme stjerne jo ikke rammer
den samme pixel 2 gange, men man har ingen interesse i
det, så man anbringer ens belyste pixels oven på hinanden
og sletter alle de andre, så er støjen jo væk. Opløsningen
kan jo ikke blive så høj at det har nogen indflydelse her
da selv en pixel er alt for stor til at gengive 1 stjerne.

Mvh Max

---

> Det er der vel egentlig da den samme stjerne jo ikke rammer
> den samme pixel 2 gange

Hvis man slipper for forstyrelser i drivsystem, atmosfære etc, så rammer den
samme pixel begge gange.

>, men man har ingen interesse i
> det, så man anbringer ens belyste pixels oven på hinanden
> og sletter alle de andre, så er støjen jo væk.

Jeg tror nu ikke man gør sådan. Så skal man vide hvad der er støj og hvad
der ike er. Metoden er vist mere at billederne ikke er forskudte og at man
lægger alle billederne sammen, da støjimpulserne ikke forstærkes på samme
måde som ægte billedinformation.

---

Hej Jacob

> Hvis man slipper for forstyrelser i drivsystem, atmosfære etc, så rammer
den
> samme pixel begge gange.

Ja, men det er umuligt at ramme så præcist, man prøver og bruger også
metoden til at lave autoguider med hvor man styre kikkerten på en måde
hvor man prøver at holde den samme stjerne på den samme pixel.

> Jeg tror nu ikke man gør sådan. Så skal man vide hvad der er støj og hvad

Hvis informationen ikke er på to billeder er det jo støj.

Mvh Max

---

"Jakob Nielsen" <a@b.es> writes:

> Jeg tror nu ikke man gør sådan. Så skal man vide hvad der er støj og hvad
> der ike er. Metoden er vist mere at billederne ikke er forskudte og at man
> lægger alle billederne sammen, da støjimpulserne ikke forstærkes på samme
> måde som ægte billedinformation.

Jep, jeg gik til et lynkursus i computer vision for et par år siden.
Man kan bare tage gennemsnittet for hver pixel. Effekten er
bemærkelsesværdig på billeder med meget støj.

--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/

---

Michael Zedeler <michael@zedeler.dk> wrote in
news:7prgf.835$Cl2.10811@news000.worldonline.dk:

> Jeg har haft præcis samme tanker, blot med endnu højere opløsning til
> følge. Nemlig hvis man tager et digitalkamera og tager en serie af
> billeder hvor man flytter kameraet en lille smule (læs: /meget/ lidt)
> imellem hvert billede.

Er det ikke også det vores øjne gør - netop en masse små bevægelser
der gør at vi umiddelbart opfatter verden omkring os med en fuldstændig
upixeleret opløsning selvom vores øjne kun består af et vist antal
stave og tappe.

/hilsner
--
| lars gjerløw jørgensen | e-mail: remove dots |
| N55 43.184 E12 32.405 | www.lgj.dk | oz2lgj |
"Blinky Watts is not blind. He suffers from Bozeman's
Simplex. He actually sees 25.62 times as much as we do."

---

Lars Gjerløw Jørgensen wrote:
-snip-

> Er det ikke også det vores øjne gør - netop en masse små bevægelser
> der gør at vi umiddelbart opfatter verden omkring os med en fuldstændig
> upixeleret opløsning selvom vores øjne kun består af et vist antal
> stave og tappe.

Jo, det er det vel. Hjernen "lapper" også automatisk på fejl, fordi jeg
kan huske engang for lang tid siden at være blevet undervist i at der et
punkt (sort plet?) eller lignende hvor der ikke er nogen stave, fordi
det er der hvor knudepunktet er for synsnerven. Dvs. hvis man kigger på
en prik med ét øje og står i den rigtige position, så forsvinder
pletten. Konklusion: Hjernen snyder lidt, fordi den kan ikke bearbejde
alle informationerne indenfor rimelig tid, men det ved jo også med alle
de synsbedrag der findes (kurver der bliver runde osv).


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Hej Martin

> pletten. Konklusion: Hjernen snyder lidt, fordi den kan ikke bearbejde
> alle informationerne indenfor rimelig tid, men det ved jo også med alle
> de synsbedrag der findes (kurver der bliver runde osv).

Det mest markante snyd er vel at hjernen til at starte med
bytter om på op og ned.

Mvh Max

---

Michael Zedeler <michael@zedeler.dk> writes:
>Jakob Nielsen wrote:
>> Hvis har har et kamera der tager billeder i 640x480 pixels, så er den
>> vandrette opløsning 640 pixels.
>> Hvis man anbringer et andet tilsvarende kamera sådan at dets pixels
>optager
>> den del af scenen som er midt mellem hvad pixels i det andet kamera
>optager,
>> så har man vel i praksis den dobbelte opløsning, da det ene kamera
>leverer
>> halvpixels for det andet. [klip]
>>
>> Hvis min argumentation holder og man faktisk kan fordoble sin rumlige
>> opløsning på den måde, hvad kan man så sige om en optagelse lavet med
>to
>> kameraer hvor man ikke har gjort sig nogen anstrengelse for at lave
>denne
>> perfekte fletning, men istedet bare peger i nogenlunde samme retning.
>Kan
>> man sige at med n kameraer øges opløsningen med en eller anden funktion
>af
>> n, i gennemsnit, eller er det ren fantasi fra min side?
>
>Jeg har haft præcis samme tanker, blot med endnu højere opløsning til
>følge. Nemlig hvis man tager et digitalkamera og tager en serie af
>billeder hvor man flytter kameraet en lille smule (læs: /meget/ lidt)
>imellem hvert billede.
>
>Med passende efterbehandling af billederne, bør man kunne opnå højere
>opløsning. Der er sikkert en eller anden wavelet-specialist, som vil
>kunne sige noget fornuftigt om hvor meget.

Teknikken er ret veludviklet i fotografering fra satelitter og rumsonde
der passerer en anden planet eller måne. Kommercielt er det udnyttet til
forbedring af opløsningen i bl. a. det danske kamera "Phase One". Her
rykkede man en 2048x2048 ccd en halv pixel i én retning og derefter én
pixel "i firkant". Man fik så fire billeder som bearbedet i kameraets
billedbehandling gav dobbelt oplløsning i begge led. Kameraet blev typisk
brugt til reklamefotografering, altså "stills" til fx kataloger. Derfor
kunne man få en perfekt styring af "den halve pixel". For kameraer (eller
objekter) der bevæger sig, kan man selvfølgelig ikke få denne optimale
billedforbedring. Forbedring bliver normalt kun i en dimension og der
kræves en ret "tæt" analyse for hvert lille delområde, for at få
algotmerne til at resultere i noget der giver ægte information til
billedet.

John

---

>
> Teknikken er ret veludviklet i fotografering fra satelitter og rumsonde
> der passerer en anden planet eller måne. Kommercielt er det udnyttet til
> forbedring af opløsningen i bl. a. det danske kamera "Phase One". Her
> rykkede man en 2048x2048 ccd en halv pixel i én retning og derefter én
> pixel "i firkant". Man fik så fire billeder som bearbedet i kameraets
> billedbehandling gav dobbelt oplløsning i begge led. Kameraet blev typisk
> brugt til reklamefotografering, altså "stills" til fx kataloger. Derfor
> kunne man få en perfekt styring af "den halve pixel".

Phase One har aldrig lavet kamerabagstykker som flyttede (areal) sensoren
imellem del optagelser.
Faktisk har Phase One aldrig været med på "multi-shot" bølgen som mange af
konkurrenterne. Kvaliteten/opløsningen af ét billede har hidtil været nok,
og er det nok stadig. Jeg skriver areal sensoren fordi linesensoren i
scan-bagstykker jo selvfølgelig flytter sig under optagelsen.

Søren

---

John Larsson wrote:
> Michael Zedeler <michael@zedeler.dk> writes:
>>Jeg har haft præcis samme tanker, blot med endnu højere opløsning til
>>følge. Nemlig hvis man tager et digitalkamera og tager en serie af
>>billeder hvor man flytter kameraet en lille smule (læs: /meget/ lidt)
>>imellem hvert billede. [klip]
>
> Teknikken er ret veludviklet i fotografering fra satelitter og rumsonde
> der passerer en anden planet eller måne. [klip] Her
> rykkede man en 2048x2048 ccd en halv pixel i én retning og derefter én
> pixel "i firkant".

Sjovt nok er der en historie på Slashdot om en relateret idé her til morgen.

http://www.wired.com/news/technology/0,1282,69594,00.html?tw=rss.TOP

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf

---

> Teknikken er ret veludviklet i fotografering fra satelitter og rumsonde
> der passerer en anden planet eller måne.

Det er da dejligt at se jeg fik en god ide. Som altid er der nogen der har
gået ad den vej før mig, men hvad... ideen var åbenbart holdbar.

Er der ingen der har kommentarer til sidste del omkring nøjagtigheden af
positionsberegning med flere og flere kameraer, der ser på same objekt?

---

"Jakob Nielsen" <a@b.es> writes:

> > Teknikken er ret veludviklet i fotografering fra satelitter og rumsonde
> > der passerer en anden planet eller måne.
>
> Det er da dejligt at se jeg fik en god ide. Som altid er der nogen der har
> gået ad den vej før mig, men hvad... ideen var åbenbart holdbar.
>
> Er der ingen der har kommentarer til sidste del omkring nøjagtigheden af
> positionsberegning med flere og flere kameraer, der ser på same objekt?

Hvis det er separate kameraer, så er afstanden nok så stor, at
temperaturforskelle vil gøre usikkerheden større end en halv pixel.
Men som alternativ kan du kaliberere kameraerne mod et kendt billede
(f.eks. et "+" tegnet med tynde streger) lige inden, du bruger det.
Man kan også efter billederne er taget prøve at positionere dem oven
på hinanden. Man kan f.eks. finde kanter i billederne og lægge
billederne, så kanterne ligger samme steder.

Torben

---

"S¯ren H. Nielsen" <shn@REMOVEphaseone.dk> writes:
>Phase One har aldrig lavet kamerabagstykker som flyttede (areal) sensoren
>imellem del optagelser.

Så talte en af ejerne af firmaet ikke sandt, da han fortalte om det for
ca. 7 år siden!!

John

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b073e823a3b9aca00c9028165.73e82bc@net.dialog.dk...
> "S¯ren H. Nielsen" <shn@REMOVEphaseone.dk> writes:
>>Phase One har aldrig lavet kamerabagstykker som flyttede (areal) sensoren
>>imellem del optagelser.
>
> Så talte en af ejerne af firmaet ikke sandt, da han fortalte om det for
> ca. 7 år siden!!
>
> John
>
Tja, og jeg sidder og roder i produktionen hver dag og har lavet service på
vores "gamle" produkter, der har jeg ikke stødt på det.
Hvem siger du at du talte med?

/Søren

---

"S¯ren H. Nielsen" <shn@REMOVEphaseone.dk> writes:
>Tja, og jeg sidder og roder i produktionen hver dag og har lavet service
>på
>vores "gamle" produkter, der har jeg ikke stødt på det.
>Hvem siger du at du talte med?

Ja, jeg husker ikke navnet, men han holdt et to timers foredrag om
firmaets landvindinger for Dansk Opfinderforening. Han var nok lidt
pralende, så det ku' godt være at han præsenterede noget der ikke blev til
noget!

John

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> writes:
>Det mest markante snyd er vel at hjernen til at starte med
>bytter om på op og ned.

Og jeg som er skiløjet (små 20 grader) har altid syntes at min hjerne er
meget uintelligent, når den ikke kan korrigere for dét!

John

---

Hej John

> Og jeg som er skiløjet (små 20 grader) har altid syntes at min hjerne er
> meget uintelligent, når den ikke kan korrigere for dét!

Jeg bemærker en smily, men er du synshandicapet på den måde ?

Mvh Max

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> writes:
>Hej John
>
>> Og jeg som er skiløjet (små 20 grader) har altid syntes at min hjerne er
>> meget uintelligent, når den ikke kan korrigere for dét!
>
>Jeg bemærker en smily, men er du synshandicapet på den måde ?

Nej jeg ser heldigvis en meget godt, med almindelig korrektion, med mit
højre øje. Det sker jo det at hjernen lader et øje dominere og ligesom
glemmer det andet. Da mine forældre ikke var kvikke nok til at tage mig
til øjenlæge i tide, det kom jeg i syvårsalderen (er 62 nu), blev mit
venstre øje permanent forringet. Sådan går det normalt, men jeg har en
formodning om at forringelsen går mest ud over tappene i øjet, for det er
egentlig kun selve skarptegningen jeg har problemer med. Jeg kan godt
styre midt venstre mod et givet objekt, men jeg kan ikke læse med det
venstre øje, med mindre det er mega store bogstaver. Det at kunne skifte
øje kan virke ret forvirrende; jeg kan fx sidde og kigge ud af vinduet i
S-toget og ikke tænke på at mit ringe venstre øje "beglor" damen på det
modsatte sæde!

I dag kan man prismekorrigere op til ca. 18 grader, 9 grader pr. glas, men
hvis man har korrektion i forvejen, kan det hurtigt blive til nogle
bastante glas. Prismekorrigering kan også bruges til at kurere skiløjethed
for små børn, altså i stedet for en sort lap for øjet, men det kræver som
regel mange og ret hyppige brilleskift for at vride øjet gradvis på plads.
Det koster altså lidt mere end en lap for det gode øje!

John

---

John Larsson fortalte:

> til nogle bastante glas. Prismekorrigering kan også bruges til at
> kurere skiløjethed for små børn, altså i stedet for en sort lap for
> øjet, men det kræver som regel mange og ret hyppige brilleskift for
> at vride øjet gradvis på plads. Det koster altså lidt mere end en lap
> for det gode øje!

skeløjet adj.
(overf.) han er ikke så skeløjet dvs. ikke så tosset

Mvh
Martin
--
Peter slog i bordet så flasken dansede

---

Hej Martin

> skeløjet adj.
> (overf.) han er ikke så skeløjet dvs. ikke så tosset

Smut over i dk.kultur.sprog med det der.

Mvh Max

---

Hej John


> Nej jeg ser heldigvis en meget godt, med almindelig korrektion, med mit
> højre øje. Det sker jo det at hjernen lader et øje dominere og ligesom
> glemmer det andet. Da mine forældre ikke var kvikke nok til at tage mig

OK, da min dagligdag er fyldt med synshandicapede, ja så spurgte jeg
af ren nysgerrighed.

Ja hjernen har en sær måde at være rationel på når det gælder synet,
den vælger at kassere et dårligt øje frem for at tage den smule ekstra
arbejde det medføre at anvende det.
Jeg havde selv en mormor der i alle de år jeg kan huske (og det er
mange) gik rundt med noget uigennemsigtigt glas i den ene side
af brillen, men da hun var i starten af firserne fik hun stær på det
raske øje og så fik hun klap på det øje og blev tvunget til at gen-
optræne det tidligere erklærede dårlige øje, og det endte faktisk
med at synet på det øje blev bedre end det raske øje nogensinde
havde været, og det holdt sig så til hun døde da hun var 95 år.

Mvh Max

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> writes:
>Jeg havde selv en mormor der i alle de år jeg kan huske (og det er
>mange) gik rundt med noget uigennemsigtigt glas i den ene side
>af brillen, men da hun var i starten af firserne fik hun stær på det
>raske øje og så fik hun klap på det øje og blev tvunget til at gen-
>optræne det tidligere erklærede dårlige øje, og det endte faktisk
>med at synet på det øje blev bedre end det raske øje nogensinde
>havde været, og det holdt sig så til hun døde da hun var 95 år.

Er der nogen slags øjenlægejournal på den sag? Jeg synes at det lyder ret
interessant. Selv har jeg, specielt da jeg var helt ung, været bange for
at jeg skulle miste synet på mit gode øje ved et uheld. Det kunne være
interessant at vide hvad der sker hvis/når man genoptræner sådan et øje!
Altså om der sker en slags "omprogrammering" af hjernen eller om der også
sker noget fysiologisk inde i synscellerne?

John

---

Hej John

> Er der nogen slags øjenlægejournal på den sag? Jeg synes at det lyder ret

Der må jeg blive dig et svar skyldig, det blev lavet via en øjenklinik i
Vejle,
muligvis var det en privat klinik, men hvis du har interesse i det kan jeg
da undersøge sagen nærmere, dog tror jeg ikke der er tilgængeligt
materiale omkring hende da hun jo er død nu.

Mvh Max