---

På:

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=409100

kan man se at en svensk gymnasieskole er begyndt at sende en sms-besked
til forældrene, når en elev pjækker fra skole. Foreløbig er resultatet
at pjækkeriet er kraftigt reduceret.

En idé til efterfølgelse i det danske skolesystem?

Ja, da jeg gik i gymnasieskolen havde jeg 0 pjækketimer. Jeg var kun
fraværende én uge, sendt hjem af dansklæreren med feber. Men det har
tydeligt ændret sig; det kan vi i hvert fald se når vi fører protokollen
før undervisningens start.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" skrev
> På:
>
> http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=409100
>
> kan man se at en svensk gymnasieskole er begyndt at sende en sms-besked
> til forældrene, når en elev pjækker fra skole. Foreløbig er resultatet
> at pjækkeriet er kraftigt reduceret.
>
> En idé til efterfølgelse i det danske skolesystem?
>
> Ja, da jeg gik i gymnasieskolen havde jeg 0 pjækketimer. Jeg var kun
> fraværende én uge, sendt hjem af dansklæreren med feber. Men det har
> tydeligt ændret sig; det kan vi i hvert fald se når vi fører protokollen
> før undervisningens start.
> --
> Per Erik Rønne

Da der er mange af de studerende på gymnasierne der er over 18 år, kan det
aldrig blive et problem for forældrene hvorvit de passer deres studier.

Desuden har jeg aldrig set det store problem i pjækkeri, sålænge eleven
stadigt kan følge med og klare sig til eksamen.


--
Rene Hvid Pedersen( der pjækkede en del i gym. men fik en udemærket eksamen
alligevel)
Alias "Benneweis"
www.ulvenemc.dk
-:I never met a kid I liked:-

---

René Hvid <dsl210448@vip.cypercity.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" skrev
> > På:
> >
> > http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=409100
> >
> > kan man se at en svensk gymnasieskole er begyndt at sende en sms-besked
> > til forældrene, når en elev pjækker fra skole. Foreløbig er resultatet
> > at pjækkeriet er kraftigt reduceret.
> >
> > En idé til efterfølgelse i det danske skolesystem?
> >
> > Ja, da jeg gik i gymnasieskolen havde jeg 0 pjækketimer. Jeg var kun
> > fraværende én uge, sendt hjem af dansklæreren med feber. Men det har
> > tydeligt ændret sig; det kan vi i hvert fald se når vi fører protokollen
> > før undervisningens start.

> Da der er mange af de studerende på gymnasierne der er over 18 år, kan det
> aldrig blive et problem for forældrene hvorvit de passer deres studier.

1. Eleverne er ikke studerende men - skoleelever, og gymnasiet er ikke
et »studium« men den fortsatte skolegang.

2. Eleverne bor som regel stadig hjemme, bliver forsørget af forældrene,
og du kan tro at det er et problem for forældrene, hvis de pjækker.

> Desuden har jeg aldrig set det store problem i pjækkeri, sålænge eleven
> stadigt kan følge med og klare sig til eksamen.

Tænk, det kan jeg. Det ødelægger alt for lærer og klassekammerater, og i
øvrigt også for dem selv.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev >

> 2. Eleverne bor som regel stadig hjemme, bliver forsørget af forældrene,
> og du kan tro at det er et problem for forældrene, hvis de pjækker.
>
Det er ikke og må aldrig blive forældrenes problem hvad deres myndige afkom
foretager sig, dette kan kun være en sag mellem eleven og skolen.
Hvornår mener du ellers at forældres ansvar for afkommets handlinger skal
stoppe?


>> Desuden har jeg aldrig set det store problem i pjækkeri, sålænge eleven
>> stadigt kan følge med og klare sig til eksamen.
>
> Tænk, det kan jeg. Det ødelægger alt for lærer og klassekammerater, og i
> øvrigt også for dem selv.

på hvilken måde ødelægger det noget for den resterende klasse hvis en elev
udebliver?

Hvordan kan det ødelægge alt for en elev at blive væk, hvis denne elev
stadigt er i stand til at følge med og klare diverse eksamener.


--
Rene Hvid Pedersen
Alias "Benneweis"
www.ulvenemc.dk
-:I never met a kid I liked:-

---

René Hvid <dsl210448@vip.cypercity.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev >

> > 2. Eleverne bor som regel stadig hjemme, bliver forsørget af forældrene,
> > og du kan tro at det er et problem for forældrene, hvis de pjækker.

> Det er ikke og må aldrig blive forældrenes problem hvad deres myndige afkom
> foretager sig, dette kan kun være en sag mellem eleven og skolen.

Sådan vil hverken forældre eller lærere føle det, men måske nok eleverne
selv. Nogle af dem.

Mange 18-19 årige er faktisk glade for at deres forældre stadig sætter
rammer for dem.

> Hvornår mener du ellers at forældres ansvar for afkommets handlinger skal
> stoppe?

Når de er blevet voksne, og er flyttet hjemmefra.

> >> Desuden har jeg aldrig set det store problem i pjækkeri, sålænge eleven
> >> stadigt kan følge med og klare sig til eksamen.

> > Tænk, det kan jeg. Det ødelægger alt for lærer og klassekammerater, og i
> > øvrigt også for dem selv.

> på hvilken måde ødelægger det noget for den resterende klasse hvis en elev
> udebliver?

Er det gået op for dig i hvor stort omfang der i dag bruges
projektorienteret gruppearbejde?

> Hvordan kan det ødelægge alt for en elev at blive væk, hvis denne elev
> stadigt er i stand til at følge med og klare diverse eksamener.

Det vil han kun sjældent være i stand til.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> René Hvid <dsl210448@vip.cypercity.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev >
>
>> > 2. Eleverne bor som regel stadig hjemme, bliver forsørget af
>> > forældrene, og du kan tro at det er et problem for forældrene, hvis de
>> > pjækker.
>
>> Det er ikke og må aldrig blive forældrenes problem hvad deres myndige
>> afkom foretager sig, dette kan kun være en sag mellem eleven og skolen.
>
> Sådan vil hverken forældre eller lærere føle det, men måske nok eleverne
> selv. Nogle af dem.
>
> Mange 18-19 årige er faktisk glade for at deres forældre stadig sætter
> rammer for dem.
>
>> Hvornår mener du ellers at forældres ansvar for afkommets handlinger skal
>> stoppe?
>
> Når de er blevet voksne, og er flyttet hjemmefra.
>
>> >> Desuden har jeg aldrig set det store problem i pjækkeri, sålænge
>> >> eleven stadigt kan følge med og klare sig til eksamen.
>
>> > Tænk, det kan jeg. Det ødelægger alt for lærer og klassekammerater, og
>> > i øvrigt også for dem selv.
>
>> på hvilken måde ødelægger det noget for den resterende klasse hvis en
>> elev udebliver?
>
> Er det gået op for dig i hvor stort omfang der i dag bruges
> projektorienteret gruppearbejde?
>

Er det ikke snart gåde op for skolen at projektorienteret gruppearbejde ikke
er vejen frem. industrien/handelslivet/forsker, søger alle efter
indivualister.

>> Hvordan kan det ødelægge alt for en elev at blive væk, hvis denne elev
>> stadigt er i stand til at følge med og klare diverse eksamener.
>
> Det vil han kun sjældent være i stand til.

Der med vil det være en FORDEL for skolen/undervisning at nogen tog sig den
frihed at læse selv.

--
steffen

---

isfugl <news@kvaek.dk> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > René Hvid <dsl210448@vip.cypercity.dk> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev >
> >
> >> > 2. Eleverne bor som regel stadig hjemme, bliver forsørget af
> >> > forældrene, og du kan tro at det er et problem for forældrene, hvis de
> >> > pjækker.
> >
> >> Det er ikke og må aldrig blive forældrenes problem hvad deres myndige
> >> afkom foretager sig, dette kan kun være en sag mellem eleven og skolen.
> >
> > Sådan vil hverken forældre eller lærere føle det, men måske nok eleverne
> > selv. Nogle af dem.
> >
> > Mange 18-19 årige er faktisk glade for at deres forældre stadig sætter
> > rammer for dem.
> >
> >> Hvornår mener du ellers at forældres ansvar for afkommets handlinger skal
> >> stoppe?
> >
> > Når de er blevet voksne, og er flyttet hjemmefra.
> >
> >> >> Desuden har jeg aldrig set det store problem i pjækkeri, sålænge
> >> >> eleven stadigt kan følge med og klare sig til eksamen.
> >
> >> > Tænk, det kan jeg. Det ødelægger alt for lærer og klassekammerater, og
> >> > i øvrigt også for dem selv.
> >
> >> på hvilken måde ødelægger det noget for den resterende klasse hvis en
> >> elev udebliver?
> >
> > Er det gået op for dig i hvor stort omfang der i dag bruges
> > projektorienteret gruppearbejde?
> >
>
> Er det ikke snart gåde op for skolen at projektorienteret gruppearbejde ikke
> er vejen frem. industrien/handelslivet/forsker, søger alle efter
> indivualister.

Projektorienteret gruppearbejde kan være den rigtige arbejdsform,
afhængig af fag. På mit hovedfag, datalogi, er det en nødvendig
arbejdsform, dog ikke altid nødvendigvis i grupper.

> >> Hvordan kan det ødelægge alt for en elev at blive væk, hvis denne elev
> >> stadigt er i stand til at følge med og klare diverse eksamener.
> >
> > Det vil han kun sjældent være i stand til.
>
> Der med vil det være en FORDEL for skolen/undervisning at nogen tog sig den
> frihed at læse selv.

Hvad taler du dog om?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"isfugl" <news@kvaek.dk> skrev i en meddelelse
news:43f67638$0$47082$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>
>> Er det gået op for dig i hvor stort omfang der i dag bruges
>> projektorienteret gruppearbejde?
>>
>
> Er det ikke snart gåde op for skolen at projektorienteret gruppearbejde
> ikke
> er vejen frem. industrien/handelslivet/forsker, søger alle efter
> indivualister.

hvor har du dog det sludder fra? Betydende erhversledere eftersøger netop
folk, der kan samarbejde. Selv i DI siger man det.
--
Wilstrup

---

Wilstrup wrote:

>
> "isfugl" <news@kvaek.dk> skrev i en meddelelse
> news:43f67638$0$47082$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> >>
>>> Er det gået op for dig i hvor stort omfang der i dag bruges
>>> projektorienteret gruppearbejde?
>>>
>>
>> Er det ikke snart gåde op for skolen at projektorienteret gruppearbejde
>> ikke
>> er vejen frem. industrien/handelslivet/forsker, søger alle efter
>> indivualister.
>
> hvor har du dog det sludder fra? Betydende erhversledere eftersøger netop
> folk, der kan samarbejde. Selv i DI siger man det.

hvorfor står det så i ca 90% af alle job anonncer " vi forventer at du er
selvstendig" eller " at du kan løse opgave på EGEN hånd"?

og det er stadig rigtig mange job hvor man IKKE kan komme til at atbejde
sammen med en hel gruppe, hvis alt man har lært i skolen er at man har
altid en 3,4-5 stykker omkring sig man kan spøre hvordan skal de så nogen
sinde kunne blive besat i fremtiden???

---

"isfugl" <news@kva-ek.dk-ælavesudenbindestreg> skrev i en meddelelse
news:43f7853e$0$47022$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Wilstrup wrote:
>
> >
> > "isfugl" <news@kvaek.dk> skrev i en meddelelse
> > news:43f67638$0$47082$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > >>
> >>> Er det gået op for dig i hvor stort omfang der i dag bruges
> >>> projektorienteret gruppearbejde?
> >>>
> >>
> >> Er det ikke snart gåde op for skolen at projektorienteret gruppearbejde
> >> ikke
> >> er vejen frem. industrien/handelslivet/forsker, søger alle efter
> >> indivualister.
> >
> > hvor har du dog det sludder fra? Betydende erhversledere eftersøger
netop
> > folk, der kan samarbejde. Selv i DI siger man det.
>
> hvorfor står det så i ca 90% af alle job anonncer " vi forventer at du er
> selvstendig" eller " at du kan løse opgave på EGEN hånd"?
>
> og det er stadig rigtig mange job hvor man IKKE kan komme til at atbejde
> sammen med en hel gruppe, hvis alt man har lært i skolen er at man har
> altid en 3,4-5 stykker omkring sig man kan spøre hvordan skal de så nogen
> sinde kunne blive besat i fremtiden???
>
>

Sagen er jo nok, at folkeskolen i for høj grad focuserer på at klargøre
eleverne til videregående boglige uddannelser.
At en del skal være arbejdsmænd eller håndværkere, tager der ikke hensyn
til.
For disse grupper er det jo af afgørende vigtighed, at de kan arbejde som
selvstændige mennesker.
Der er tale om helt personlige færdigheder, der skal beherskes.

Det er den slags "småting" systemet ikke tager højde for, idet systemet jo
udvikles af mennesker uden kendskab til disse fagområder.
Men den slags skal man ikke sige højt, hvis man ikke ønsker at få hele den
forsamlede danske lærerstand på nakken.

MVH
Egon.

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:43f9aafa$0$24310$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "isfugl" <news@kva-ek.dk-ælavesudenbindestreg> skrev i en meddelelse
> news:43f7853e$0$47022$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > Wilstrup wrote:
> >
> > >
> > > "isfugl" <news@kvaek.dk> skrev i en meddelelse
> > > news:43f67638$0$47082$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > > >>
> > >>> Er det gået op for dig i hvor stort omfang der i dag bruges
> > >>> projektorienteret gruppearbejde?
> > >>>
> > >>
> > >> Er det ikke snart gåde op for skolen at projektorienteret
gruppearbejde
> > >> ikke
> > >> er vejen frem. industrien/handelslivet/forsker, søger alle efter
> > >> indivualister.
> > >
> > > hvor har du dog det sludder fra? Betydende erhversledere eftersøger
> netop
> > > folk, der kan samarbejde. Selv i DI siger man det.
> >
> > hvorfor står det så i ca 90% af alle job anonncer " vi forventer at du
er
> > selvstendig" eller " at du kan løse opgave på EGEN hånd"?
> >
> > og det er stadig rigtig mange job hvor man IKKE kan komme til at atbejde
> > sammen med en hel gruppe, hvis alt man har lært i skolen er at man har
> > altid en 3,4-5 stykker omkring sig man kan spøre hvordan skal de så
nogen
> > sinde kunne blive besat i fremtiden???
> >
> >
>
> Sagen er jo nok, at folkeskolen i for høj grad focuserer på at klargøre
> eleverne til videregående boglige uddannelser.
> At en del skal være arbejdsmænd eller håndværkere, tager der ikke hensyn
> til.
> For disse grupper er det jo af afgørende vigtighed, at de kan arbejde som
> selvstændige mennesker.
> Der er tale om helt personlige færdigheder, der skal beherskes.
>
> Det er den slags "småting" systemet ikke tager højde for, idet systemet jo
> udvikles af mennesker uden kendskab til disse fagområder.
> Men den slags skal man ikke sige højt, hvis man ikke ønsker at få hele den
> forsamlede danske lærerstand på nakken.
>
> MVH
> Egon.
>

Jeg giver dig ret, og aligevel...:
Det er for mig helt i orden, hvis hjerte-lægen vil drøfte den forestående
by-pass med 'gruppen', men hvis han river hul på min aorta, og blodet
derefter fosser ud; ja så er det efter min mening _ikke_ tiden til en
konference! Så skal der handles!!

Så jo, man skal kunne handle på paratviden / refleks men også gerne kunne
indgå i et fællesskab og samarbejde.

Niels

---

"Niels Christoffersen" <n.christoffersen@get2net.danmark> skrev i en
meddelelse news:43fb89a2$0$202$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:43f9aafa$0$24310$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
> > "isfugl" <news@kva-ek.dk-ælavesudenbindestreg> skrev i en meddelelse
> > news:43f7853e$0$47022$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > > Wilstrup wrote:
> > >
> > > >
> > > > "isfugl" <news@kvaek.dk> skrev i en meddelelse
> > > > news:43f67638$0$47082$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > > > >>
> > > >>> Er det gået op for dig i hvor stort omfang der i dag bruges
> > > >>> projektorienteret gruppearbejde?
> > > >>>
> > > >>
> > > >> Er det ikke snart gåde op for skolen at projektorienteret
> gruppearbejde
> > > >> ikke
> > > >> er vejen frem. industrien/handelslivet/forsker, søger alle efter
> > > >> indivualister.
> > > >
> > > > hvor har du dog det sludder fra? Betydende erhversledere eftersøger
> > netop
> > > > folk, der kan samarbejde. Selv i DI siger man det.
> > >
> > > hvorfor står det så i ca 90% af alle job anonncer " vi forventer at du
> er
> > > selvstendig" eller " at du kan løse opgave på EGEN hånd"?
> > >
> > > og det er stadig rigtig mange job hvor man IKKE kan komme til at
atbejde
> > > sammen med en hel gruppe, hvis alt man har lært i skolen er at man har
> > > altid en 3,4-5 stykker omkring sig man kan spøre hvordan skal de så
> nogen
> > > sinde kunne blive besat i fremtiden???
> > >
> > >
> >
> > Sagen er jo nok, at folkeskolen i for høj grad focuserer på at klargøre
> > eleverne til videregående boglige uddannelser.
> > At en del skal være arbejdsmænd eller håndværkere, tager der ikke hensyn
> > til.
> > For disse grupper er det jo af afgørende vigtighed, at de kan arbejde
som
> > selvstændige mennesker.
> > Der er tale om helt personlige færdigheder, der skal beherskes.
> >
> > Det er den slags "småting" systemet ikke tager højde for, idet systemet
jo
> > udvikles af mennesker uden kendskab til disse fagområder.
> > Men den slags skal man ikke sige højt, hvis man ikke ønsker at få hele
den
> > forsamlede danske lærerstand på nakken.
> >
> > MVH
> > Egon.
> >
>
> Jeg giver dig ret, og aligevel...:
> Det er for mig helt i orden, hvis hjerte-lægen vil drøfte den forestående
> by-pass med 'gruppen', men hvis han river hul på min aorta, og blodet
> derefter fosser ud; ja så er det efter min mening _ikke_ tiden til en
> konference! Så skal der handles!!
>
> Så jo, man skal kunne handle på paratviden / refleks men også gerne kunne
> indgå i et fællesskab og samarbejde.
>
> Niels
>

Selvfølgelig har du ret i dit exempel.
Men underbygger så på en måde min påstand, idet du netop bruger er højere
uddannet som exempel.
Går vi derimod over til f.ex. en smedesvend på spjæld, er situationen en
anden.
Her har man brug for at være selvstændig, og have godt kendskab til faget,
så man kan "klare sig selv".
Altså noget ganske andet end "gruppearbejde", idet der ikke er en gruppe.
Og at det er et klart formuleret krav fra virksomhedens side, at
selvstændigt atbejde skal beherskes.
Tilsvarende for ganske mange andre fag.
Efter min opfattelse tager man ikke i uddannelsessystemet hensyn til at
udvikle denne kompetance.
Men industriens og håndværkets metoder og arbejdsbetingelser, "på gulvet",
er jo ikke det "de bestemmende" ved mest om.
Desværre heller mange lærere.
Hvad også den såkaldte "erhvervsvejledning" lider under.

MVH
Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:43fc5665$0$47072$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Niels Christoffersen" <n.christoffersen@get2net.danmark> skrev i en
> meddelelse news:43fb89a2$0$202$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
> > "Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
> > news:43f9aafa$0$24310$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > >
> > > "isfugl" <news@kva-ek.dk-ælavesudenbindestreg> skrev i en meddelelse
> > > news:43f7853e$0$47022$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > > > Wilstrup wrote:
> > > >
> > > > >
> > > > > "isfugl" <news@kvaek.dk> skrev i en meddelelse
> > > > > news:43f67638$0$47082$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > > > > >>
> > > > >>> Er det gået op for dig i hvor stort omfang der i dag bruges
> > > > >>> projektorienteret gruppearbejde?
> > > > >>>
> > > > >>
> > > > >> Er det ikke snart gåde op for skolen at projektorienteret
> > gruppearbejde
> > > > >> ikke
> > > > >> er vejen frem. industrien/handelslivet/forsker, søger alle efter
> > > > >> indivualister.
> > > > >
> > > > > hvor har du dog det sludder fra? Betydende erhversledere
eftersøger
> > > netop
> > > > > folk, der kan samarbejde. Selv i DI siger man det.
> > > >
> > > > hvorfor står det så i ca 90% af alle job anonncer " vi forventer at
du
> > er
> > > > selvstendig" eller " at du kan løse opgave på EGEN hånd"?
> > > >
> > > > og det er stadig rigtig mange job hvor man IKKE kan komme til at
> atbejde
> > > > sammen med en hel gruppe, hvis alt man har lært i skolen er at man
har
> > > > altid en 3,4-5 stykker omkring sig man kan spøre hvordan skal de så
> > nogen
> > > > sinde kunne blive besat i fremtiden???
> > > >
> > > >
> > >
> > > Sagen er jo nok, at folkeskolen i for høj grad focuserer på at
klargøre
> > > eleverne til videregående boglige uddannelser.
> > > At en del skal være arbejdsmænd eller håndværkere, tager der ikke
hensyn
> > > til.
> > > For disse grupper er det jo af afgørende vigtighed, at de kan arbejde
> som
> > > selvstændige mennesker.
> > > Der er tale om helt personlige færdigheder, der skal beherskes.
> > >
> > > Det er den slags "småting" systemet ikke tager højde for, idet
systemet
> jo
> > > udvikles af mennesker uden kendskab til disse fagområder.
> > > Men den slags skal man ikke sige højt, hvis man ikke ønsker at få hele
> den
> > > forsamlede danske lærerstand på nakken.
> > >
> > > MVH
> > > Egon.
> > >
> >
> > Jeg giver dig ret, og aligevel...:
> > Det er for mig helt i orden, hvis hjerte-lægen vil drøfte den
forestående
> > by-pass med 'gruppen', men hvis han river hul på min aorta, og blodet
> > derefter fosser ud; ja så er det efter min mening _ikke_ tiden til en
> > konference! Så skal der handles!!
> >
> > Så jo, man skal kunne handle på paratviden / refleks men også gerne
kunne
> > indgå i et fællesskab og samarbejde.
> >
> > Niels
> >
>
> Selvfølgelig har du ret i dit exempel.
> Men underbygger så på en måde min påstand, idet du netop bruger er højere
> uddannet som exempel.
> Går vi derimod over til f.ex. en smedesvend på spjæld, er situationen en
> anden.
> Her har man brug for at være selvstændig, og have godt kendskab til faget,
> så man kan "klare sig selv".
> Altså noget ganske andet end "gruppearbejde", idet der ikke er en gruppe.
> Og at det er et klart formuleret krav fra virksomhedens side, at
> selvstændigt atbejde skal beherskes.
> Tilsvarende for ganske mange andre fag.
> Efter min opfattelse tager man ikke i uddannelsessystemet hensyn til at
> udvikle denne kompetance.
> Men industriens og håndværkets metoder og arbejdsbetingelser, "på gulvet",
> er jo ikke det "de bestemmende" ved mest om.
> Desværre heller mange lærere.
> Hvad også den såkaldte "erhvervsvejledning" lider under.
>
> MVH
> Egon
>
>
Nemlig..
Selv om en smedesvend også kan have behov for at diskutere en specifik
opgave.

-Men vi er helt enige. Afskaf gruppe-eksamner, individuelle bedømmelser og
så en udtalelse / bedømmelse på samarbejdsevner.

Niels

---

René Hvid wrote:
> Da der er mange af de studerende på gymnasierne der er over 18 år, kan det
> aldrig blive et problem for forældrene hvorvit de passer deres studier.
>
> Desuden har jeg aldrig set det store problem i pjækkeri, sålænge eleven
> stadigt kan følge med og klare sig til eksamen.

Det er en slem vildfarelse, at forsøge at måle på elevernes fysiske
tilstedeværelse.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Per Rønne wrote:

>På:
>
>http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=409100
>
>kan man se at en svensk gymnasieskole er begyndt at sende en sms-besked
>til forældrene, når en elev pjækker fra skole. Foreløbig er resultatet
>at pjækkeriet er kraftigt reduceret.
>
>En idé til efterfølgelse i det danske skolesystem?
>
>
Næ, det synes jeg egentlig ikke, ikke på det alderstrin (gymnasiet).
Hvis en elev pjækker så meget, at det går ud over undervisningen, så giv
vedkommende en karakter derefter. Der er ingen grund til at gøre mere ud
af det end dét.

>Ja, da jeg gik i gymnasieskolen havde jeg 0 pjækketimer. Jeg var kun
>fraværende én uge, sendt hjem af dansklæreren med feber. Men det har
>tydeligt ændret sig; det kan vi i hvert fald se når vi fører protokollen
>før undervisningens start.
>
>
Tjah, det er nok individuelt. Jeg havde en temmelig høj fraværsprocent,
men havde jeg ikke kunnet skippe et par timer hist og her til at skrive
afleveringer og den slags, er jeg langt fra sikker på, om jeg
overhovedet ville have kunnet gennemføre - i hvert fald ville mit
gennemsnit nok have ligget mærkbart lavere, og min sindsligevægt ligeså.
Omvendt gik jeg da også i klasse med nogle, der gennemførte gymnasiet
stort set uden fravær, og gjorde det i fin stil, men sådan er vi jo så
forskellige.

--
*/*Beatrice, I love my phonograph, but you have broke my windin' chain
And you've taken my lovin', and give it to your other man
Now, we played it on the sofa, now, we played it 'side the wall
But my needles have got rusty, and it will not play at all*/*

---

Bistroist <not@bloody.likely> wrote:

> >Ja, da jeg gik i gymnasieskolen havde jeg 0 pjækketimer. Jeg var kun
> >fraværende én uge, sendt hjem af dansklæreren med feber. Men det har
> >tydeligt ændret sig; det kan vi i hvert fald se når vi fører protokollen
> >før undervisningens start.

> Tjah, det er nok individuelt.

Det er måske snarere et spørgsmål om tidsånd. Jeg mener ikke at der var
nogen der pjækkede fra skole, og da i hvert fald ikke i større stil. Det
var da også lidt svært når dagen typisk forløb sådan:

1. Vækket af mor. I bad mens mor laver morgenmad.
2. Spiser morgenmad mens mor smører madpakke, og propper den ned i
skoletasken.
3. Af sted til bussen for at komme i skole.
4. Hjem fra skole på et bestemt tidspunkt. Mor serverer eftermiddagste
med kage.

En typisk hverdag for en 21-årig skoledreng, da jeg gik i 3g.

Og jeg tror at vi alle havde det på den måde, i klassen.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h6eget.1v1gkzihp3wa9N%per@RQNNE.invalid...

Hej,

> Det er måske snarere et spørgsmål om tidsånd. Jeg mener ikke at der var
> nogen der pjækkede fra skole, og da i hvert fald ikke i større stil. Det
> var da også lidt svært når dagen typisk forløb sådan:
>
> 1. Vækket af mor. I bad mens mor laver morgenmad.
> 2. Spiser morgenmad mens mor smører madpakke, og propper den ned i
> skoletasken.
> 3. Af sted til bussen for at komme i skole.
> 4. Hjem fra skole på et bestemt tidspunkt. Mor serverer eftermiddagste
> med kage.
>
> En typisk hverdag for en 21-årig skoledreng, da jeg gik i 3g.
>
> Og jeg tror at vi alle havde det på den måde, i klassen.

Da jeg var 21 år havde jeg to børn og havde ikke boet hjemme i 4 år.

Jeg tror nok mine forældre ville have fundet det mærkværdigt med sådanne
sms'er

mange hilsner

---

nusle nuslesen <nusle@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h6eget.1v1gkzihp3wa9N%per@RQNNE.invalid...

> > Det er måske snarere et spørgsmål om tidsånd. Jeg mener ikke at der var
> > nogen der pjækkede fra skole, og da i hvert fald ikke i større stil. Det
> > var da også lidt svært når dagen typisk forløb sådan:
> >
> > 1. Vækket af mor. I bad mens mor laver morgenmad.
> > 2. Spiser morgenmad mens mor smører madpakke, og propper den ned i
> > skoletasken.
> > 3. Af sted til bussen for at komme i skole.
> > 4. Hjem fra skole på et bestemt tidspunkt. Mor serverer eftermiddagste
> > med kage.
> >
> > En typisk hverdag for en 21-årig skoledreng, da jeg gik i 3g.
> >
> > Og jeg tror at vi alle havde det på den måde, i klassen.
>
> Da jeg var 21 år havde jeg to børn og havde ikke boet hjemme i 4 år.

Alt, alt for tidligt. Personligt flyttede jeg hjemmefra samtidig med at
jeg fik min studentereksamen, og begyndte på universitetet.

> Jeg tror nok mine forældre ville have fundet det mærkværdigt med sådanne
> sms'er

Sms'er?
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h6f09m.uxr99v4m8x5zN%per@RQNNE.invalid...

Hej,

>> > Og jeg tror at vi alle havde det på den måde, i klassen.
>>
>> Da jeg var 21 år havde jeg to børn og havde ikke boet hjemme i 4 år.
>
> Alt, alt for tidligt. Personligt flyttede jeg hjemmefra samtidig med at
> jeg fik min studentereksamen, og begyndte på universitetet.
>
>> Jeg tror nok mine forældre ville have fundet det mærkværdigt med sådanne
>> sms'er
>
> Sms'er?

news:1h6e963.u7b16znrbhkvN%per@RQNNE.invalid
Citat:
"kan man se at en svensk gymnasieskole er begyndt at sende en sms-besked
til forældrene, når en elev pjækker fra skole. Foreløbig er resultatet
at pjækkeriet er kraftigt reduceret."

mange hilsner

---

nusle nuslesen <nusle@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h6f09m.uxr99v4m8x5zN%per@RQNNE.invalid...

> >> > Og jeg tror at vi alle havde det på den måde, i klassen.
> >>
> >> Da jeg var 21 år havde jeg to børn og havde ikke boet hjemme i 4 år.
> >
> > Alt, alt for tidligt. Personligt flyttede jeg hjemmefra samtidig med at
> > jeg fik min studentereksamen, og begyndte på universitetet.
> >
> >> Jeg tror nok mine forældre ville have fundet det mærkværdigt med sådanne
> >> sms'er

Og du var jo så også flyttet hjemmefra fire år tidligere, havde to børn
- og var sandsynligvis gift.

> > Sms'er?
>
> news:1h6e963.u7b16znrbhkvN%per@RQNNE.invalid
> Citat:
> "kan man se at en svensk gymnasieskole er begyndt at sende en sms-besked
> til forældrene, når en elev pjækker fra skole. Foreløbig er resultatet
> at pjækkeriet er kraftigt reduceret."

OK.

Og jeg kan forsikre at /mine/ forældre ikke ville have fundet det
mærkeligt om skolen havde sendt dem sådanne sms'er, hvis altså:

1. Jeg havde pjækket.
2. Sms'erne havde været kendt da jeg gik i grund- og gymnasieskole.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h6fulz.1m3lq2c1ww11j8N%per@RQNNE.invalid...

Hej,

> Og du var jo så også flyttet hjemmefra fire år tidligere, havde to børn
> - og var sandsynligvis gift.

Ja, altsammen i overensstemmelse at jeg var blevet myndig.

> Og jeg kan forsikre at /mine/ forældre ikke ville have fundet det
> mærkeligt om skolen havde sendt dem sådanne sms'er, hvis altså:
>
> 1. Jeg havde pjækket.
> 2. Sms'erne havde været kendt da jeg gik i grund- og gymnasieskole.

Det ville forekomme mig absurd hvis man f.eks. havde stemmeret, men ikke var
at betragte som værende myndig i uddannelsesmæssig henseende, som 18 årig.

mange hilsner

---

nusle nuslesen <nusle@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h6fulz.1m3lq2c1ww11j8N%per@RQNNE.invalid...

> > Og du var jo så også flyttet hjemmefra fire år tidligere, havde to børn
> > - og var sandsynligvis gift.

> Ja, altsammen i overensstemmelse at jeg var blevet myndig.

Ja, når en pige under 21 blev gift, noget der vel kun kunne ske hvis
forældrene accepterede det, så blev de naturligvis automatisk myndige.

Drenge under 21 kunne i øvrigt ikke blive gift uden /kongebrev/. Man
mente at drenge blev senere modne end piger.

> > Og jeg kan forsikre at /mine/ forældre ikke ville have fundet det
> > mærkeligt om skolen havde sendt dem sådanne sms'er, hvis altså:

> > 1. Jeg havde pjækket.
> > 2. Sms'erne havde været kendt da jeg gik i grund- og gymnasieskole.

> Det ville forekomme mig absurd hvis man f.eks. havde stemmeret, men ikke var
> at betragte som værende myndig i uddannelsesmæssig henseende, som 18 årig.

Jeg fik først stemmeret mens jeg som 21-årig gik i 3g. Jeg stemte første
gang /efter/ at jeg var blevet færdig med skolen, kort før min 22 års
fødselsdag.

Faktisk blev vi først myndige da vi fyldte 21. For tidligere
generationer var fuldmyndighedsalderen 25 år - det gjaldt i Danske Lov,
og jeg tror endda at det var gældende helt op til 1950erne.

--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h6fzrm.1155lgs1ck9zbgN%per@RQNNE.invalid...

Hej,

> Ja, når en pige under 21 blev gift, noget der vel kun kunne ske hvis
> forældrene accepterede det, så blev de naturligvis automatisk myndige.

Tja, det var en anden tid - jeg blev myndig og fik stemmeret som 18 årig, og
skulle ikke have mine forældres samtykke til ægteskabet.

mange hilsner

---

Bistroist wrote:
> Per Rønne wrote:
>
>> På:
>>
>> http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=409100
>>
>> kan man se at en svensk gymnasieskole er begyndt at sende en sms-besked
>> til forældrene, når en elev pjækker fra skole. Foreløbig er resultatet
>> at pjækkeriet er kraftigt reduceret.
>>
>> En idé til efterfølgelse i det danske skolesystem?
>>
>>
> Næ, det synes jeg egentlig ikke, ikke på det alderstrin (gymnasiet).
> Hvis en elev pjækker så meget, at det går ud over undervisningen, så giv
> vedkommende en karakter derefter. Der er ingen grund til at gøre mere ud
> af det end dét.
Karakterer er ikke et strafmiddeel.
En anmærkning i karakterudskriften, og en trudsel om
fuldt pensum til eksamen er, som det også er nu, den eneste konsekvens.
mvh
jhp

---

none wrote:

> Bistroist wrote:
>
>> Næ, det synes jeg egentlig ikke, ikke på det alderstrin (gymnasiet).
>> Hvis en elev pjækker så meget, at det går ud over undervisningen, så
>> giv vedkommende en karakter derefter. Der er ingen grund til at gøre
>> mere ud af det end dét.
>
> Karakterer er ikke et strafmiddeel.
> En anmærkning i karakterudskriften, og en trudsel om
> fuldt pensum til eksamen er, som det også er nu, den eneste konsekvens.
> mvh
> jhp

Jeg formulerede nok ikke det ovenstående så nøjagtigt, som jeg burde.
Jeg mener bestemt heller ikke, at karakteren skal benyttes som straf for
fravær, men en standpunktskarakter må afspejle, hvad eleven viser i
forb. m. undervisningen, og hvis eleven ikke møder op, kan vedkommende
vel heller ikke vise noget, der berettiger en bestået karakter. Men
selvfølgelig skal karakteren da også afspejle det, hvis eleven de gange,
vedkommende så deltager i undervisningen, til fulde demonstrerer sine
evner. Jeg har bare en personlig kæphest med gymnasielærere, især i de
"mindre" gymnasiefag, der af den ene eller den anden grund ikke vil
bruge hele skalaen fra 0 til 13.

--
*/*Beatrice, I love my phonograph, but you have broke my windin' chain
And you've taken my lovin', and give it to your other man
Now, we played it on the sofa, now, we played it 'side the wall
But my needles have got rusty, and it will not play at all*/*

---

Bistroist <not@bloody.likely> wrote:

> Jeg har bare en personlig kæphest med gymnasielærere, især i de
> "mindre" gymnasiefag, der af den ene eller den anden grund ikke vil
> bruge hele skalaen fra 0 til 13.

00 og 13 bruges stort set aldrig, og jeg ville aldrig give nogen af
karaktererne i årskarakter - men godt 03 og 11.

Jeg giver 00 i terminskarakter hvis eleverne har snydt med de store
opgaver, som de /skal/ lave. Og aflevere. Som hvis de afleverer en
opgave, andre har lavet for dem.
--
Per Erik Rønne

---

"Bistroist" <not@bloody.likely> skrev i en meddelelse
news:43826fbc$0$207$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
Jeg har bare en personlig kæphest med gymnasielærere,
især i de
> "mindre" gymnasiefag, der af den ene eller den anden grund
> ikke vil bruge hele skalaen fra 0 til 13.

Der er nogle -inklusive skoleledere - der har det sådan at
man ikke bør give 00 med mindre man har "bragt eleven i en
sådan situation at man kan bedømme vedkommende" - det er
ganske vist ikke knæsat nogen steder, men kommer som følge
af at der er tale om en s tandpunktskarakter og ikke en
"årskarakter". Men det er kendt - fx i folkeskolen - at
mange lærere giver karakterer som et "gennemsnit" af hvad
eleverne har opnået gennem året´. Det er blot ikke lovligt,
men svært at bevise.
I det hele taget har en karakterskala spillet fallit, hvis
lærere giver 5 for at undgå vrøvl, eller nægter at give 00
eller 13 når det er berettiget. Med andre ord: hvis man skal
have en karakterskala, så skal den bruges.

Til prøverne i folkeskolen kan 00 kun gives hvis lærer og
censor er enig - det samme gælder ikke 13-tallerne.

--
Wilstrup

---

Wilstrup wrote:

>Der er nogle -inklusive skoleledere - der har det sådan at
>man ikke bør give 00 med mindre man har "bragt eleven i en
>sådan situation at man kan bedømme vedkommende" - det er
>ganske vist ikke knæsat nogen steder, men kommer som følge
>af at der er tale om en s tandpunktskarakter og ikke en
>"årskarakter". Men det er kendt - fx i folkeskolen - at
>mange lærere giver karakterer som et "gennemsnit" af hvad
>eleverne har opnået gennem året´. Det er blot ikke lovligt,
>men svært at bevise.
>I det hele taget har en karakterskala spillet fallit, hvis
>lærere giver 5 for at undgå vrøvl, eller nægter at give 00
>eller 13 når det er berettiget. Med andre ord: hvis man skal
>have en karakterskala, så skal den bruges.
>
>Til prøverne i folkeskolen kan 00 kun gives hvis lærer og
>censor er enig - det samme gælder ikke 13-tallerne.
>
>
>
Jepjep, lige præcis brugen af de to ekstreme karakterer er en længere
diskussion i sig selv, og det var ikke så meget dén, jeg var ude på at
rippe op i. Det, der går mig på, er mere de lærere i gymnasiet, der
tilsyneladende kun arbejder med en skala fra 7-10, og dermed selv
bidrager til, at deres fag bliver betragtet som inferiøre. Hvor udbredt
et fænomen, det er, skal jeg ikke udtale mig alt for skråsikkert om, men
ud fra min begrænsede erfaring er det bestemt ikke nogen sjældenhed.

--
*/*Beatrice, I love my phonograph, but you have broke my windin' chain
And you've taken my lovin', and give it to your other man
Now, we played it on the sofa, now, we played it 'side the wall
But my needles have got rusty, and it will not play at all*/*

---

Bistroist wrote:
> none wrote:
>
>> Bistroist wrote:
>>
>>> Næ, det synes jeg egentlig ikke, ikke på det alderstrin (gymnasiet).
>>> Hvis en elev pjækker så meget, at det går ud over undervisningen, så
>>> giv vedkommende en karakter derefter. Der er ingen grund til at gøre
>>> mere ud af det end dét.
>>
>>
>> Karakterer er ikke et strafmiddeel.
>> En anmærkning i karakterudskriften, og en trudsel om
>> fuldt pensum til eksamen er, som det også er nu, den eneste konsekvens.
>> mvh
>> jhp
>
>
> Jeg formulerede nok ikke det ovenstående så nøjagtigt, som jeg burde.
> Jeg mener bestemt heller ikke, at karakteren skal benyttes som straf for
> fravær, men en standpunktskarakter må afspejle, hvad eleven viser i
> forb. m. undervisningen, og hvis eleven ikke møder op, kan vedkommende
> vel heller ikke vise noget,
Og så kan man ikke give karakter Og det er jo netop derfor at nogle
elever skal op ifuldt pensum,
Læreren skal selvfølgelig ikke sidde at gætte, og en fordom, om at
fravær beviser faglig svaghed du'r ikke.
mvh
jhp

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h6e963.u7b16znrbhkvN%per@RQNNE.invalid...
> På:
>
> http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=409100
>
> kan man se at en svensk gymnasieskole er begyndt at sende
> en sms-besked
> til forældrene, når en elev pjækker fra skole. Foreløbig
> er resultatet
> at pjækkeriet er kraftigt reduceret.
>
> En idé til efterfølgelse i det danske skolesystem?
>
> Ja, da jeg gik i gymnasieskolen havde jeg 0 pjækketimer.
> Jeg var kun
> fraværende én uge, sendt hjem af dansklæreren med feber.
> Men det har
> tydeligt ændret sig; det kan vi i hvert fald se når vi
> fører protokollen
> før undervisningens start.

Per - du må gå i barndom - når elevn er 18 år, så kan det
ikke komme forældrene ved om vedkommende pjækker.
ER fraværet for stort, så er det jo op til rektor at afgøre
om eleven kan fortsætte - evt. at gå op som "privatist".

I folkeskolen skal lærerne imidlertid reagere på pjækkeri.
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.dk> wrote:

> Per - du må gå i barndom - når elevn er 18 år, så kan det
> ikke komme forældrene ved om vedkommende pjækker.

Juridisk er det måske rigtigt nok - men det kommer nu alligevel
forældrene ved, når deres børn stadig bor hjemme, og stadig forsørges af
forældrene ...

Jeg er ikke klar over reglerne i dag {som ikke-fastansat lærer med
forskellige skoler fra år til år, i år på et erhvervsgymnasium, er man
ikke altid klar over det}, men da jeg gik i gymnasiet valgte forældrene
stadig medlemmer af forældrerådet selv hvis deres børn var myndige
{dengang: over 21 år}.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> På:
>
> http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=409100
>
> kan man se at en svensk gymnasieskole er begyndt at sende en sms-besked
> til forældrene, når en elev pjækker fra skole. Foreløbig er resultatet
> at pjækkeriet er kraftigt reduceret.
>
> En idé til efterfølgelse i det danske skolesystem?
Hvis du mener folkeskole, er det, såfremt skolen er enige med forældrene
om, at der meddeles øjeblikkelig besked ved fravær (begge veje). Ellers
ikke.
I gymnasieskolen har en sådan person-overvåghning absolut ingen
berretigelse.
..
>

mvh
jhp

---

"@(none)" <""jhp\"@(none)"> wrote:

> I gymnasieskolen har en sådan person-overvåghning absolut ingen
> berretigelse.

Der var jo nu da ellers tale om en svensk GYMNASIEskole.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> "@(none)" <""jhp\"@(none)"> wrote:
>
>
>>I gymnasieskolen har en sådan person-overvåghning absolut ingen
>>berretigelse.
>
>
> Der var jo nu da ellers tale om en svensk GYMNASIEskole.
jeg gider ikke grine af det. Forbundssverige, har et frisind, som vi
ikke har, F.eks. på integrationsproblematiken.
mvh
jhp

---

"@(none)" <""jhp\"@(none)"> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > "@(none)" <""jhp\"@(none)"> wrote:

> >>I gymnasieskolen har en sådan person-overvåghning absolut ingen
> >>berretigelse.

> > Der var jo nu da ellers tale om en svensk GYMNASIEskole.

> jeg gider ikke grine af det.

Skulle der da være noget at grine af? Hvis ordningen virker, synes jeg
da godt om den.

> Forbundssverige, har et frisind, som vi ikke har, F.eks. på
> integrationsproblematiken.

Nu synes jeg ikke at vi skal til at tale generel udlændingepolitik her i
grupperne, men »frisind« er vist ikke noget der kendetegner et system,
hvor man har eksempler på at elever er blevet smidt ud af skolen, hvis
de i historieundervisningen klart siger, at Carl X Gustav, Carl XI og
Carl XII begik folkemord i Skåneland i årtierne efter 1660.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Ja, da jeg gik i gymnasieskolen havde jeg 0 pjækketimer. Jeg var kun
> fraværende én uge, sendt hjem af dansklæreren med feber. Men det har
> tydeligt ændret sig; det kan vi i hvert fald se når vi fører protokollen
> før undervisningens start.

Jeg kan da godt se, at det må være irriterende for en lærer, at
eleverne ikke gider komme til de timer, hvor han snakker fra katederet.
Men det vigtigste er, at eleverne lærer noget, og det er langtfra
alle, der har noget ud af at høre på en mand, der snakker fra et
kateder. Jeg for mit vedkommende kan dårligt koncentrere mig om en
snakkende mand i mere end 15 minutter. Jeg vil meget hellere læse mig
til tingene i lærebøgerne.

Jeg tog i sin tid matematisk-fysisk studentereksamen fra et toårigt
statsligt kursus, hvor man principielt havde mødepligt. Jeg mødte
troligt, da jeg vidste, at det gjorde lærerne glade. Min
gennemsnitskarakter var rimeligt god, men jeg tror, den ville have
været væsentligt bedre, hvis jeg havde forsømt flere skoletimer og i
stedet havde læst mere på tingene derhjemme.

Faktisk ville jeg helst have taget studentereksamen som privatist. Det
ville også have været langt det billigste for samfundet, idet man så
havde sparet min andel af undervisningsomkostningerne. Men jeg kunne jo
se, da jeg undersøgte reglerne herfor fra Direktoratet for
Gymnasieskolerne, at man ganske bevidst havde indrettet det således,
at det var næsten uoverkommeligt, idet kravene til
eksamensopgivelserne simpelthen var dobbelt så omfangsrige for
privatister som for dem, der lagde beslag på lærerløntimer. Det var
tydeligt, at det var lærerorganisationens interesse i at sikre det
sidste, der havde været bestemmende for udformningen af reglerne
snarere end samfundets interesse i, at folk lærte noget på egen
hånd.

Mere rimeligt havde det været, om man havde lavet det omvendt: jo
mindre man belastede undervisningssystemet med lærerløntimer, des
mindre behøvede man at opgive til eksamen.

Tilhængerne af mødepligt argumenterer gerne med, at man med
mødepligt sikrer, at eleverne lærer noget. Men det har jeg sandelig
ikke indtrykket af. Dagspressen har bragt rystende historier om, hvor
dumme gymnasieelever er. I virkeligheden sikrer man med mødepligt ikke
andet, end at eleverne møder.

Hvor dygtig er man så, hvis man f.eks. som jeg har lært spansk uden
at have gået, været indskrevet til, fulgt, deltaget i, frekventeret
eller overværet nogen undervisning i dette sprog? Tja, klik f.eks. på
artiklen:
http://www.elmundo.es/elmundo/2005/11/29/sociedad/1133263924.html
MUEREN UN MATRIMONIO Y SU HIJO A MACHETAZOS DURANTE EL ATRACO A SU
JOYERÍA EN CASTELLDEFELS
i dagens udgave af den spanske avis El Mundo. Jeg har intet besvær med
at læse og forstå den. Hvad skal vi så med gymnasieskolens
undervisningstimer i spansk? Den er efter min opfattelse ganske
overflødig. Og da navnlig i vore dage, hvor man har så mange
elektroniske hjælpemidler.

Bent

---

<kongaead@my-deja.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Ja, da jeg gik i gymnasieskolen havde jeg 0 pjækketimer. Jeg var kun
> > fraværende én uge, sendt hjem af dansklæreren med feber. Men det har
> > tydeligt ændret sig; det kan vi i hvert fald se når vi fører protokollen
> > før undervisningens start.
>
> Jeg kan da godt se, at det må være irriterende for en lærer, at
> eleverne ikke gider komme til de timer, hvor han snakker fra katederet.
> Men det vigtigste er, at eleverne lærer noget, og det er langtfra
> alle, der har noget ud af at høre på en mand, der snakker fra et
> kateder. Jeg for mit vedkommende kan dårligt koncentrere mig om en
> snakkende mand i mere end 15 minutter.

Det er ikke normalt at undervisning består af »en snakkende mand«. Jeg
giver da også gerne kun en forholdsvis kort gennemgang, gerne med
projektor men også med kridt og tavle. Og derefter er der så opgaver.

> Jeg vil meget hellere læse mig til tingene i lærebøgerne.

Det får de færreste elever noget ud af. I høj grad læres der ved at lave
/opgaver/. Men naturligvis er der forskelle mellem de forskellige fag.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev:
> Det får de færreste elever noget ud af. I høj grad læres der ved at
> lave /opgaver/. Men naturligvis er der forskelle mellem de
> forskellige fag.

Ligesom at det at lære noget ikke kun handler om at kunne et givent stof,
men også om processer, sociale færdigheder og andre ting, som ikke kan
erhverves ved at læse i en bog.

Venligst Anita

---

Anita <anitaoestX@Xgmail.com> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev:
> > Det får de færreste elever noget ud af. I høj grad læres der ved at
> > lave /opgaver/. Men naturligvis er der forskelle mellem de
> > forskellige fag.
>
> Ligesom at det at lære noget ikke kun handler om at kunne et givent stof,
> men også om processer, sociale færdigheder og andre ting, som ikke kan
> erhverves ved at læse i en bog.

Ja, især når den altovervejende del af min undervisning er tværfaglig og
projektorienteret. I grupper.
--
Per Erik Rønne

---

Anita wrote:
> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev:
> > Det får de færreste elever noget ud af. I høj grad læres der ved at
> > lave /opgaver/. Men naturligvis er der forskelle mellem de
> > forskellige fag.
>
> Ligesom at det at lære noget ikke kun handler om at kunne et givent stof,
> men også om processer, sociale færdigheder og andre ting, som ikke kan
> erhverves ved at læse i en bog.


Jeg må først konstatere, at du indrømmer, at fremmøde til
undervisning ikke er nogen forudsætning for, at man lærer et givet
stof. Det kan man kige så godt gøre derhjemme.

For alligevel at kunne opretholde undervisningsetablissementerne går
du så i stedet over til at argumentere for, at de skulle være
nødvendige for erhvervelsen af "sociale færdigheder og andre ting,
som ikke kan erhverves ved at læse i en bog". Det er noget pladder.
Det studentikose, indbildt bedrevidende milieu, der eksisterer omkring
gymnnasieskolerne, er usundt og asocialt. Gymnasieskolen er det sted i
samfundet, hvor ens sociale færdigheder dårligst udvikles. Man lærer
sandelig ikke at danse samba i gymnasieskolen. Man skal ud i samfundet
og nyttiggøre sig og deltage i udvekslingen af varer og
tjenesteydelser for at udvikle sine sociale færdigheder, og det skal
ske på et tidligt alderstrin.

Sprog, som jeg interesserer mig en del for, er et decideret socialt
fænomen, man ikke kan tilegne sig ved udelukkende at læse i bøger.
En skolestue er ikke noget godt sted at tilegne sig sproglige
færdigheder, for der er kun en enkelt person til stede som taler det
sprog, man skal lære. nogenlunde, nemlig læreren. Hvis der er 22
elever i klassen, taler hver enkelt elev kun med ham gennemsnitligt i 2
minutter/undervisningstime. Det er alt for lidt til, at nogen kan
oparbejde sproglige reflekser. Så er det meget bedre at arbejde med
audiovisuelle teknikse hjælpemidler. Det kan man bedst gøre
derhjemme. Der er heller ingen grund til at opholde sig i en skolestue
for at lære at bøje f.eks. spanske verber.

Bent

---

Per Rønne wrote:

> Det er ikke normalt at undervisning består af »en snakkende mand«. Jeg
> giver da også gerne kun en forholdsvis kort gennemgang, gerne med
> projektor men også med kridt og tavle. Og derefter er der så opgaver.

Nej, der løses stort set ikke opgaver i skoletimerne i gymnasieskolen.
Det er noget, man løser i hjemmet, og det er, som du rigtigt siger,
det, man virkeligt lærer noget ved. "Projekter" er vist noget, ingen
rigtigt ved, hvem er ansvarlig for, så det er der ikke nogen, der
interesserer sig for.

I underskolen kunne man godt løse regneopgaver i skoletimerne, for det
foregår mere mekanisk og kræver ikke så stor koncentration.


> > Jeg vil meget hellere læse mig til tingene i lærebøgerne.

> Det får de færreste elever noget ud af.

Jeg tror, det er de færreste elever, der får noget ud af at høre på
en mand, der snakker fra et kateder. Jeg vil meget heller kunne
koncentrere mig om at læse en veldisponeret lærebog. Meget afhænger
naturligvis af, hvor velarrangeret lærebogen er. Det er vigtigt, at
der er masser af opgaver og konkrete, gennemregnede eksempler. Det er
der som regel for lidt af. Men f.eks. det amerikanske forlag SCHAUM
laver en "outline series," hvor forfatterne gør meget ud af at skære
tingene ud i pap og give et væld af gennemregnede eksempler.

På et eller andet tidspunkt må du som kommende politiker, der vil
reformere samfundet, sætte dig ud over lærerorganisationernes
interesse i, at skatteyderbetalt undervisning indrettes primært med
henblik på flest mulige lærerløntimer og i stedet fremkomme med
forslag til en undervisnings- og eksamensordning for alle teoretiske
fagområder, hvor de studerende lærer selvstændigt.

Bent

---

<kongaead@my-deja.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Det er ikke normalt at undervisning består af »en snakkende mand«. Jeg
> > giver da også gerne kun en forholdsvis kort gennemgang, gerne med
> > projektor men også med kridt og tavle. Og derefter er der så opgaver.
>
> Nej, der løses stort set ikke opgaver i skoletimerne i gymnasieskolen.

Det har altså intet med virkeligheden at gøre, og jeg må undre dig over
hvorfra du har din »opdaterede« viden om gymnasieskolen.

Naturligvis er der forskel mellem de enkelte fag, og naturligvis skal
der laves hjemmeopgaver. Men jeg får altså ikke indtryk af at du kender
særligt meget til skolen.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev:
> Det har altså intet med virkeligheden at gøre, og jeg må undre dig
> over hvorfra du har din »opdaterede« viden om gymnasieskolen.

Også jeg. Jeg genkender ikke engang billedet der beskrives og jeg blev
HF-student i '97.

Venligst Anita