Som dansk borger har jeg umistelig ret til at blive boende her i
landet - evt fængslet hvis jeg dømmes for vold eller tyveri eller
lignende
Nytilflytteres statsborgerskab-affødte rettigheder er knap så
totale - USA har udvist mange der var blevet amerikanske statsborgere,
fordi de fortiede vigtige ting da de søgte opholdstilladelse, og vi
kan kollektivt beslutte om folk fra Mellemøsten at der har været for
meget løgn i asylforklaringer, og som venner af USA vil det ikke blive
sanktioneret imod internatioinalt for så perifere
måske-konventionsbrud
I en familie er der uskrevne regler om fx diskretion. Jeg har nævnt at
en EL-kandidat er min nevø og nogen, bl.a. hans far=min bror har
vuderet at jeg har brudt uskrevne regler og gjort noget uetisk.("noget
meget forkert" sagde Per vist, eller "forfærdeligt" var broderordene)
Hvis nevøklanen havde behandlet mig som familiemedlem og ikke givet
mig kold skulder i ti år siden min mors død, ville jeg måske have
brudt et uskrevet underforstået løfte.Ved at jeg mailer indlæg, så der
kan rejses indsigelser og ville have korrigeret hvis kritik, før
indlæg var i avisen, mener jeg at være særlig pletfri.Havde man bedst
om stop, venligt, ville jeg selvfølgelig have stoppet.
Hvis mine få beskedder pr mail eller telefonsvarer ofte var blevet
besvaret i de ti år, ville der være venskabelig dialog , men når man
afviser en sådan, så ligger man som man har redt.
Da min bror for ca 15 år siden , før min fars død, skrev bog med
negative oplysninger vedr min far og mig, og intet vidste vi, før
bogen var trykt, skønt forlags-bearbejdningstid var mange måneder, er
han klart hyklerisk når han nu ringer op og truer at "du er ikke min
bror" og "jeg vil aldrig tale med dig igen" hvis du igen nævner den
sandhed at der er DNA-fællesskab mellem os.
Da jeg startede Sædhjælpsfondet mente nogen i slægten, at jeg burde
tage andet efternavn end Warming - og mine søskende var ikke de
retlinede mennesker, der sagde "der er hverken juridisk eller etisk
argument for navneskifte - man vælger ikke sine slægtning og de kan
ikke mønsterbeskytte det fælles efternavn". Det sagde ingen til mig
andre end nogle få venner, jeg ikke var i slægt med..Forsøg på at få
mig tvangsindlagt udfra totalt ubegrundede selvfabrikerede
vandrehistorier om at jeg skulle være mere psykiatrisk afvigende end
folk flest, er komiske. De førte til at Advokatrådet tvang min brors
advokat til at trække sig fra arvesag. Jeg talte med en
psykiatrioverlæge i familien, da mine søskendes særheder foruroligede
mig, og han forsikrede mig at jeg er usårlig ht tvangsindlæggelse . Da
jeg tidligt opdagede min magtesløse families skumle hensigter i den
retning, , efter min far var død (han ville have protesteret) bad jeg
min mor og mine søskende om at skrive under på at de aldrig ville
bidrage til psykiatrisk tvang - et papir uden værdi, men et signal,
selvom jeg aldrig var alvorligt foruroliget.
De afviste alle at skrive under - min kone skrev under som den
naturligste ting i verden. Som japaner der ikke er inficeret med
Vestens aggressive kollektive sindsyge, er hun et menneske uden
dobbelthed - som man kan være tryg ved. At jeg ikke er tryg ved min
nære familie, har ikke bidraget til at jeg har nævnt mit slægtskab til
en overborgmesterkandidat. Kun politisk idealisme ligger bag den
sidebemærkning - der må formodes at have været afgørende for at
mindst een avis tog indlægget, for danske journalister elsker sladder
og folk der på usædvaligvis hænger det beskidte vasketøj ud til tørre
offentligt.. Aviser er lidet forskellige fra Se og Hør. .
|