Inger skrev:
[om doctype-erklæringen]
> Meeen jeg er nu stadig ikke helt overbevist om at det
> er så vigtigt... Hvorfor er det det?
Selve doctype-erklæringen er egentlig ikke vigtig - men det er
vigtigt at man bruger html og css korrekt på sine sider. Årsagen
til det er at der findes mange forskellige programmer der fortolker
websider.
Der er to ting der bruges til at udvikle programmer af denne type -
først og fremmest webstandarderne, der fortæller hvad et program
(typisk en browser) skal gøre ved en given html- eller css-kode, og
dernæst "gængs praksis" - der fortæller hvordan andre browsere
håndtere samme stykke kode.
Webstanderne er ret enkle at gå til (for en programudvikler) - her
kan man se præcise regler for hvordan html og css kan sættes sammen
og hvordan sammensætningen skal fortolkes.
"Gængs praksis" er til gengæld ikke nær så let at definere - man
kan kigge på hvordan udbredte programmer har fortolket bestemte
stykker kode, men da der utallige måder at sammensætte html-
og css-stykker på er det umuligt at lave en fuldstændig
implementering af "gængs praksis".
Når man udvikler hjemmesider (og ikke browsere), er det praktisk at
holde sig til de standarder som browserne er udviklet til. Ved at
bruge standardoverholdende kode, giver man alle browsere mulighed
for at fortolke den efter et veldefineret regelsæt. Alternativet er
at man lader browseren om at "gætte sig til" hvordan en kode skal
fortolkes - og det kan nemt resultere i vidt forskellige visninger
i forskellige programmer.
Man kan så argumentere for at "når det virker hos mig, så virker
det vel også for alle andre". Det er bare ikke sikkert - folk
bruger forskellige browsere, forskellige styresystemer og
forskellige skærmstørrelser - og der er ingen grund til at nøjes
med at lave sider til folk der bruger samme konstellation som en
selv.
Hvis du nu gerne vil lave standardoverholdende websider, *så*
bliver doctype-erklæringen vigtig. Det bliver den af to grunde -
dels er den nødvendig for at kunne validere siden automatisk, og
dels er den nødvendig til at sætte siden i standardmode i nyere
browsere - det sikrer at browserne vægter vedtagne standarder
højere end tidligere tiders "gængs praksis".
På <
http://www.hintzmann.dk/articles/doctype/> kan du læse en del
om doctype.
Artiklen "Jamen det virker jo i MSIE" <
http://html-faq.dk/2021.asp>
fra gruppens faq-side, kan også være relevant.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html