"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:DoO8f.2455$qI5.30@fe55.usenetserver.com...
> Nazier er lammefromt lovlydige som altid ved demo - men
> godhedsindustriens terrorautonome laver ildebrande(Göttingen)
>
I Tyskland er det pr definition ulovligt at være organiseret nazist, så du
er hoppet lige på TV2s misinformation om at de demonstrerende lovlydige
tyskere skulle være nazister.
> Indere i hundredvis dør af - formodentlig muhamedanske -
> terroreksplosioner og togafsporing.
>
Det er jo kun muhamedansk terror i Vesten som interesserer her.
> Danskere importeret fra Helligkrig-Verdensdelen af behandlervæsenerne
> for at skabe terror er anholdt pga godt efterretnings-arbejde på
> Balkan
>
Hvordan ved man om de er skyldige? Den kendte fædregruppeleder, Khalid
Alsubeihi, sad fængslet i isolation i 3 uger sigtet for vold, men blev
løsladt sandsynligvis grundet manglende beviser. Noget tilsvarende er set i
andre sager, f.eks. da vores lokale Bin Laden, Said Mansour, var i politiets
søgelys forrige gang.
Her et interview med fædregruppelederen, som nu forsøger at slå sig op som
integrationsekspert.
http://www.lokal-avisen.net/index.php?id=7254&dbid=139450&sted=noerrebro&no_cache=1
13. apr. 2005 - 09:57
Lige nu går det af helvedes til
Nørrebro: Fyret af kommunen, udsat for vold og trusler fra hårdkogte
kriminelle og frygten for at hans egne børn en dag bliver "medløbere". Det
var nogle af de ting som gjorde at Khalid Alsubeihi - bedst kendt som
formand for Fædregruppen på Nørrebro - var tæt på at kaste håndklædet i
ringen og flytte fra Nørrebro
foto: Pernille Høy Malmstedt
Han er kendt af de fleste. Ikke bare på Nørrebro, men i hele landet.
Folk ude omkring kender hans ansigt fra de mange indslag i tv om
problemerne med utilpassede unge på Nørrebro - helt tilbage fra han startede
Fædregruppen i slutningen af 1997 til nyere episoder, som da den 19-årige
italienske turist Antonio Currà blev knivdræbt på Nørrebro i august 2003.
Den tidligere palæstinensiske flygtning, Khalid Alsubeihi, der kom til
Danmark som 17-årig, blev fra slutningen af 90'erne den, som alle ringede
til, når problemerne eskalerede på Nørrebro.
Journalisterne ringede, når de skulle have svar på, hvorfor tingene
igen og igen gik skævt på Nørrebro. Politiet ringede for at få medlemmerne i
Fædregruppen til at snakke fornuft og lave forebyggende arbejde i forhold
til bestemte grupper af rødder.
Og beboerne ringede, når de fik nok af hashrygning, ballade og
nattelarm i deres gårde.
I løbet af de sidste otte år er Khalid blevet en slags 'ekspert' i
problemerne i området omkring Blågårds Plads- hvilket bl.a. har skaffet ham
en plads i Integrationsministeriets "dialogruppe", der mødes to gange om
året.
Men for nylig var han ved at give op og var tæt på at flytte væk fra
Nørrebro.
"Grunden til, at jeg blev og ikke flyttede, var de mange nørrebroer,
som har henvendt sig til mig både personligt, via e-mail og på min mobil,
for at overtale mig for at lade være med at flytte. De bad mig om ikke at
opgive kampen for et bedre Nørrebro, og jeg tænkte: hvem forlader skuden når
skibet er ved at synke. Men det var ikke en bestemt episode, der var ved at
få mig til at flytte. Det var det hele," fortæller han, da vi mødes i
sportsforeningen Nørrebronx's smalle kontor på 2. sal i Struenseegade, for
at tale om hans erfaringer gennem de sidste otte års arbejde med utilpassede
unge på Nørrebro.
Før interviewet går rigtig i gang trækker han persiennerne helt op, så
sollyset strømmer ind.
"Herfra kan jeg holde øje med de unge rødder," griner han og går ud
for at hente to glas vand.
Fra vinduet kan man kigge lige ned i Hellig Kors Skoles asfaltbelagte
skolegård, hvor grupper af elever går rundt. Umiddelbart ser alt så smukt og
roligt ud her på Indre Nørrebro, med de gamle boligkarreer, brostensbelagte
gader, Hans Tavsens park og Hellig Kors Kirke, der ligger som en 'domkirke'
i kvarteret.
Men skinnet bedrager, fristes man til at sige. For selv om alt ser ud
til at ånde fred og idyl, så er der store integrationsproblemer på Nørrebro.
F.eks. havde Hellig Kors Skole seks klasser uden en eneste pæredansk elev i
sidste år. Den ene af klasserne var en 9. klasse, hvor eleverne kom ud med
fornuftige eksamensresultater, men skolelederen beklagede alligevel manglen
på danske elever.
Og spørger man Khalid Alsubeihi, så tegner der sig et langt mere
dyster billede af integrationsproblemerne på Nørrebro. Et billede, hvor
problemerne stikker meget dybere end manglen på pæredanske elever i
skoleklasserne, hvor der er kommet masser af knive på gaden, hvor
ungdomsklubberne (med en enkelt undtagelse) ikke længere er i stand til at
tiltrække de utilpasede unge med indvandrerbaggrund, og hvor en gruppe af
hårdkogte kriminelle, der handler med både våben og narko og kører rundt i
dyre biler, er blevet en slags 'stjerner' på Nørrebro, som de 'små' rødder
ser op til.
Et Nørrebro, hvor ballademagerne og problembørnene ikke som tidligere
er teenagere, men nu er helt ned til ti år gamle.
"Roden til alt ondt er forældre, som ikke passer på deres børn,
klubber som giver op, og at der ikke er ressourcer til opsøgende arbejde -
alt sammen medfører, at de render rundt på gaden om aftenen. Man forebygger
ikke, men vil hellere helbrede i form af lappeløsninger, når skaden er
sket," siger Khalid og mindes dengang tilbage i slutningen af 1990'erne,
hvor der var en masse projekter i gang på Nørrebro, der skulle få de unge
væk fra gaden.
"Dengang sloges folk næsten om at tage ansvar og tilbyde rødderne
projekter i deres fritid. Der var næsten et overbud af tilbud. Og både
almindelige borgere, klubber og institutioner, bydelsrådet og politikere
havde den samme interesse i at få vendt den negative udvikling," fortæller
han.
Baggrunden for 'overbudspolitikken' var tiltagende uro i området
omkring Blågårds Plads i 1996-1997, hvor det kom til flere sammenstød mellem
unge nydanskere og politi, blandt andet blev der skudt med maskinpistol ind
i nærpolitistationen, som dengang lå i starten af Blågårdsgade.
Og i kølvandet på uroen opstår Fædregruppen så i slutningen af 1997,
som Khalid bliver formand for. Fædregruppen får flere priser og får tildelt
180.000 kr. om året af bydelsrådet til deres forebyggende og opsøgende
arbejde.
"Vi nåede op på, at jeg havde 320 familier i mit kartotek. Alle sammen
folk, der var villige til at rykke ud, hvis der var behov for det. Og ud af
dem var vi vel 20-25 aktive fædre, som de kendte de unge og omvendt,"
fortæller Khalid.
Men de sidste to år er det gået ned ad bakke for Fædregruppen. I dag
anslår Khalid, at gruppen består af ca. 75 fædre. Nogle er flyttet, andre er
stoppet af frygt for, at der skulle ske dem selv eller deres børn noget.
Samtidig har Khalid og hans kone Marina startet sportsforeningen Nørrebronx,
der har lokaler i Struenseegade og har ca. 325 medlemmer og mange frivillige
trænere.
"Så alt lade sig gøre med god vilje og mange ildsjæle," indskyder
Khalid med tanke på de mange trænere.
"Efter at kommunen stoppede den støtte, som Fædregruppen fik under
bydelsrådet (med udgangen af 2001, red.), så havde vi ingen penge til jakker
og til at støtte de unge i de aktiviteter, de gerne ville dyrke, og som
kunne få dem væk fra gaden. Vi brugte f.eks. pengene til at betale
kontingent for dem i en periode eller tage dem på ture," fortæller han, og
leder efter et stykke papir, som Station 3, (den døgnbemandede politistation
som Nørrebro hører under) udstedte til Fædregruppen, efter at gruppen havde
eksisteret i fire måneder.
"Det viste, at kriminaliteten på Nørrebro var faldet med 30 procent,
hvilket politiet giver os en del af æren for," fortæller han mens han roder
i forskellige mapper med papirer - uden dog at finde det.
Med arbejdet i Fædregruppen fulgte dog ikke kun blitzlys, mikrofoner
og skulderklap.
"I 2000 arbejdede vi med en gruppe unge, som viste sig at være
hårdkogte kriminelle. Vi kunne se, at de almindelige pædagogiske virkemidler
ikke virkede på dem. Og derfor samlede jeg underskrifter ind blandt beboerne
for at få dem fjernet, fordi de andre unge var begyndt at se op til dem.
Sådan er det jo nogle gange, så er man nødt til at ofre fem for at redde
200," fortæller han.
Det lykkedes dog ikke at få dem væk fra Nørrebro, og ifølge Khalid har
de stadig deres gang i bydelen. Til gengæld var nogle af Nørrebros hårde
kriminelle lige ved at slippe af med Khalid. De skød efter ham i Korsgade,
da han kom gående med sin 6-årige søn, og en anden anmeldte ham for vold,
hvilket kostede ham 21 dage i isolation.
Han roder igen i sine mapper og viser en et-spaltet artikel frem fra
Information, hvor der står, at han er blevet frikendt og at anklagerne om
vold var falske.
"De var de eneste, som skrev, at jeg var blevet frikendt. Men alle
aviserne skrev selvfølgelig om det, da jeg blev anholdt," siger han og
mindes en anden ubehagelig episode, som ligeledes skyldtes, at han var
blevet et kendt ansigt.
"En dag, da jeg kom ud fra min lejlighed, stod der fire-fem
ny-nazister. De var maskerede, men jeg kunne se, at de var danskere for de
havde blå øjne. Jeg kunne redde mig selv via min kickboksning, men fik
selvfølgelig bank," fortæller han.
Episoden ligger fire-fem år tilbage i tiden og blev meldt til
politiet, men så vidt Khalid ved fandt politiet aldrig gerningsmændene.
"Forud for overfaldet modtog jeg flere trusler på min mobiltelefon,
som jeg forsøgte at anmelde til politiet på Station 3, men de ville ikke
tage imod anmeldelsen. Først da min daværende chef i kommunen, Jens Ahm,
havde ringet og talt med lederen af nærpolitiet, ville de tage min
anmeldelse," fortæller han.
I dag er situationen en helt anden end dengang i 1997 og 1998, da folk
strømmede til for at tage ansvar for bydelens problemer.
"Nu går det ad helvedes til," siger han ligeud om situationen på Indre
Nørrebro og mener, at alt fra politikere (- ifølge Khalid med undtagelse af
Frank Hedegaard (SF) og Ritt Bjerregaard (S), som han mener har udvist
oprigtig interesse for at gøre noget ved problemerne) - kommunens
institutioner til ressourcestærke beboere har haft travlt med at fralægge
sig ansvar.
"Kommunens 10-punkts-plan (også kaldet "aktionsplan", red.), som
skulle rette op på problemerne på Nørrebro, har vi ikke mærket noget til på
gadeplan endnu. Hvis de vil have noget i gang igen, så skal man lave nogle
aktiviteter, som ikke bare er projekter, men som er forankret som et fast
tilbud. Det skal være et miks af sportsaktiviteter, sociale aktiviteter og
hygge for dem, som ikke er interesseret i at dyrke sport. Og så skal der
være lektiehjælp og åbent om aftenen," siger han og fortæller, at han har
udarbejdet et projekt "der ideholder det hele".
"Det vil kræver tre-fire ansatte og koste ca. tre mio.kr," siger han.
Det er hans indtryk, at både hashhandlen og kriminaliteten er stigende
i bydelen. Og samtidig er der en tendens til at de ressourcestærke borgere
flytter fra bydelen, når de får nok af problemerne på Nørrebro. Ligesom han
selv og hans kone var tæt på at gøre det for nylig - også af frygt for at
deres børn, der er i alderen 2-15 år, en dag ville bliver "medløbere".
"Hvis man tænker på, hvad de klubber, som burde arbejde med de unge,
får, så er tre mio. kr. jo ikke mange penge. Sådan som det er nu, får dem,
der gerne vil arbejde med de unge, ikke noget, mens dem, der ikke kan, de
får," siger han bl.a. med hentydning til de lokale ungdomsklubbers manglende
tag i de to-sprogede unge.
"Ungdomsklubben i Askovgården får hele tiden smadret ruder, hvorefter
den er lukket længe efter. Og Gadepulsen, der engang var med, der hvor
tingene skete, er mere blevet et klubtilbud for en bestemt gruppe unge,
fordi der ikke er ressourcer til opsøgende arbejde. Men hvad så med de
seks-syv andre grupperinger der er. Samtidig er der også kommet en
pigegruppe, der bl.a. har tæsket to andre piger, så de kom på hospitalet.
Gadepulsens medarbejdere, der tidligere lavede opsøgende arbejde,
fungerer nu nærmest som klubpædagoger - med al respekt for deres store
stykke arbejde for små ressourcer," siger han og fortæller, at han selv har
været ansat i kommunen siden begyndelsen af 1999, men at der de sidste år
ikke har været ressourcer til at lave opsøgende arbejde på Indre Nørrebro.
"Jeg var kontaktperson på nogle bestemte unge, og vi skulle kun
arbejde med dem, som havde sager i kommunen. Der var ikke ressourcer til
andet," fortæller han.
Og i begyndelsen af året ønskede hans chef, så at han skulle arbejde
fast i Gadepulsen.
"Men det sagde jeg nej til. Jeg mente, det var spild af mine
kompetencer. Derfor beskrev skriftligt til min chef, at mine stærke sider
ligger i at være ude på gaden og forbygge kriminalitet ved at være tilstede
i gadebilledet. Det er der jo netop et stort behov for og der er også mange
andre relevante arbejdsopgaver i forbindelse med det opsøgende arbejde på
gadeplan. Men åbenbart var dette ikke godt nok, idet de fastholdt min
afskedigelse. Men nu efter jeg er blevet fyret, ser det ud som om, at jeg
alligevel kan bruges til det opsøgende arbejde.
Efter anmodning fra SSP (samarbejde mellem Socialforvaltning, Skole og
Politi, red.) skal jeg de sidste måneder af min ansættelse arbejde i
SSP-regi og er nu sat på en bestemt gruppe unge," fortæller han og viser en
e-mail-korrespondance frem mellem ham selv og hans chef i Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen.
En handler om, at Khalid har udtalt i MetroXpress, at kommunen ikke
har fjernet de 'rigtige' ballademagere fra Nørrebro (en eller to unavngivne
unge), hvilket hans chef opfatter som illoyalt. Andre breve handler om hans
fyring i februar. Og den sidste e-mail er en kort ros fra hans chef for det
opsøgende arbejde han på det sidste har lavet i området omkring
Sjællandsgade.
"Mange folk har undret sig over, at jeg blev fyret. Særligt når de
ved, at der er meget brug for folk som mig, der kender de unge og har nogle
erfaringer - og gerne vil arbejde med de unge," siger han.
Til juni er han fri af det kommunale system - og en chef, der som han
føler forsøgte at undertrykke hans ytringsfrihed.
"Sammen med retten til at tænke og handle selv, var det er ellers lige
præcis dét, jeg har lært at elsker så meget ved Danmark, og som før i tiden
var en styrke i mit arbejde," siger han og tilføjer med et smil:
"Nu må vi se om jeg bliver fyret igen på grund af din artikel."
Fremover er det Khalid Alsubeihis ambition at forsøge at rejse
støttepenge til sit tre-millioner-kroner dyre sports-lektiehjælp- og
hyggeprojekt til de mange børn og unge, som - stadig - hænger på
gadehjørnerne på Indre Nørrebro.
Jaku-Lina E. Nielsen