Fra Weekendavisen:
Uden slør
Linda Henriksen
Islam. Svenskerne siger nej. Ikke allesammen, naturligvis, men rigtig
mange siger nej til slør, nej til moskeer og nej til, at islams værdier
kan forenes med Sveriges.
Arne Hardis
DET ser ikke alt for godt ud med det svenske multikulturelle samfund.
Faktisk ser det næsten katastrofalt ud. Mens myndigheder og et næsten
unisont politisk system forsvarer den multikulturelle samfundsmodel, er
svenskerne skeptiske. Og deres skepsis samler sig om islam.
Det viser den første svenske undersøgelse af befolkningens holdning til
islam, som blev offentliggjort af Integrationsverket i denne uge. Islam-
undersøgelsen er en del af en større undersøgelse, Integrationsbarometer
2004 - En rapport om allmänhetens inställning till integration, mångfald
och diskriminering 2003 och 2004, og den er udarbejdet af
forskningsleder José Alberto Diaz.
Ifølge rapporten er der anslået 250.000-300.000 borgere i Sverige født i
lande med »en dominerende muslimsk tradition«, som det formuleres. Det
svarer til omkring tre procent af befolkningen, hvortil naturligvis skal
lægges et ikke opgjort antal efterkommere af disse samt svenske
konvertitter til islam.
Hvor mange af dem der er udøvende, vides ikke, men den ikke-muslimske,
overveældende majoritet af svenskere er under alle omstændigheder ret
negativ over for gruppen. I Integrationsverkets undersøgelse hedder det
således sammenfatningsvis i afsnittet om islam, at »muslimer og islam
synes at være langt fra en anerkendelse som en naturlig del af den
etniske og religiøse mangfoldighed, som samfundsinstitutionerne siger,
at de værner om. Dagligdagen præges af mistro og negativ
behandling/modtagelse (bemötande) af dem, som forbindes med islam og en
muslimsk baggrund«.
Afsættet for den barske konklusion er en stribe spørgsmål om
indstillingen til en række indikatorer, hvor man går ret direkte til
værks: Er der mulighed for et værdifællesskab mellem islam og det
svenske samfund? Er muslimer som svenskere flest? Skal Sverige forbedre
muslimers muligheder for at dyrke deres tro? Skal der bygges flere
moskeer i Sverige? Også der, hvor du bor? Bør muslimske kvinder bære
slør? På gaden, i skolen, på arbejde?
Baggrunden for svenskernes skepsis er tydeligvis en helt grundlæggende
manglende tro på, at islam overhovedet kan integreres i det svenske
samfundsliv. Et meget stort flertal af svenskerne - 66,4 procent - siger
nej til, at islams værdier og det svenske samfunds værdier kan forenes.
Denne majoritet kan deles op i to grupper: 36 procent, som mener, at
islam for en stor del ikke kan forenes med de svenske værdier, og 30,4
procent, som overhovedet ikke tror på det. Tilsvarende kan de positivt
indstillede deles i to: 26,8 procent mener, at islam og Sverige er
delvis forenlige, 2,9 procent svarer helt og aldeles ja.
Der er ikke den store forskel på besvarelserne fra de forskellige
befolkningsgrupper, men visse udsving er dog målbare. Svenskere bosat i
storbyer og svenskere med høj uddannelse har således mest tro på, at
islam og Sverige kan dele værdier. Derimod spiller alder, køn og
indkomst ikke den store rolle.
Måske moske
Undersøgelsen dokumenterer, at mange svenskere ganske enkelt anser
muslimer for at være anderledes. Ikke-svenske. Det fremgår af holdningen
til dobbeltspørgsmålet, om svenske muslimer/jøder er som svenskere
flest.
Tre ud af fire svenskere (75,3 procent) mener, at svenske jøder er som
andre svenskere. Kun 42,7 procent siger det samme om muslimer. 6 procent
mener, at jøder overhovedet ikke er som svenskere, 17,4 procent mener
tilsvarende om muslimer. Igen er det højtuddannede og borgere i
storbyer, som har den mest positive tilgang til muslimer.
Tendensen er den samme i de øvrige spørgsmål, som er blevet stillet til
godt 2500 svenskere:
64,6 procent er imod at gøre det lettere for muslimer at udøve deres tro
i Sverige. Godt 70 procent synes tilsvarende, det er en dårlig idé at
støtte uddannelsen af imamer i Sverige.
Mellem en tredjedel og to tredjedele er imod, at muslimske kvinder bærer
slør. Størst er modstanden mod slør på ID-kort, mindst på gaden. Godt
halvdelen er imod, at ansatte bærer slør på private arbejdspladser, i
stat og kommuner og i skolerne. Mange er i tvivl, specielt når det
gælder slør i gadebilledet (39,3 procent).
Stor usikkerhed er der også, når det gælder holdningen til moskeer,
35-38 procent ved ikke, hvad de skal mene om moskébyggeri.Hver sjette
svensker er enten helt eller meget positive over for tanken om moskeer i
Sverige. Skal moskeen bygges på den egn, hvor man selv bor, falder
andelen dog noget. Helt eller delvis afvisende er godt en tredjedel - og
denne andel vokser noget, hvis moskeen skal opføres i nabolaget. Den
typiske moské-modstander er en ældre mand med lav eller
mellemuddannelse.
Samtidig med denne skepsis, som får stadig flere svenskere til at ønske
grænsen lukket for yderligere indvandring (46 procent), er der et
udbredt ønske om at fremme integrationen af udlændinge. Langt
hovedparten af svenskerne (81 procent) vil have kommunerne til at
oprette praktikpladser til indvandrere for at fremme integrationen, og
endnu flere ønsker resurser afsat til sprogundervisning.
Sverige har fortsat en chance
Trods den positive vilje til integration kan undersøgelsesresultaterne
vanskeligt karakteriseres som andet end en bombe under det svenske
politiske systems udlændingepolitik. Den har tydeligvis også rystet
forskerne, som dog vurderer, at der stadig er mulighed for at fjerne
svenskernes modvilje mod islam. Sammenfatningsvis hedder det om
delundersøgelsen af svenskerne og islam:
»Et vigtigt spørgsmål i fremtiden er de holdningsændringer, som kan ske
»i den store andel af befolkningen, som ikke tager stilling i dag. Der
»synes at være en tvivl hos mange i det svenske samfund, når det gælder
»forholdet til muslimer og islamrelaterede identiteter og foreteelser.
»Hvor mange af disse tvivlende medborgere bliver mere tolerante og vil
»eksempelvis udvise større accept af, at muslimske kvinder bærer slør
»(...)?
Her er en vigtig udfordring, for så vidt angår attitudeforandringer i
fremtiden. I dette perspektiv viser Integrationsbarometer 2004 en
positiv konklusion i spørgsmålet om slør. Sverige har fortsat en chance
for at påvirke den tvivlende indstilling, som præger mange menneskers
forestillinger, så den (indstillingen) kan udvikles i mere tolerant og
accepterende retning.«
Rapporten kan i sin helhed læses på hjemmesiden Integrationsverket.se.
Her er også en undersøgelse af, hvordan mediernes beskrivelse af
indvandrertætte forstæder vurderes af beboerne. Næsten halvdelen finder
generelt mediernes behandling negativ, og mange mener, at det negative
mediebillede går ud over muligheden for at få arbejde.
--
Med venlig hilsen
GB
|