---

I dagens JP København kan man på:

http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=3351508/

læse et læserbrev, hvor der bl.a. står:

==
Loven blev vedtaget i Folketinget i 1991 af Venstre, Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti.
==

Hvordan kan DF have stemt for en lov i folketinget, fire år før partiet
blev stiftet?

Læserbrevet, hvis indhold i øvrigt er uvedkommende i denne nyhedsgruppe
{hører hjemme i dk.politik}, lyder i øvrigt således:

==

Offentliggjort 29. oktober 2005 03:00

Huslejernes himmelflugt
-----------------------

Af Ole Hyldahl formand for fællesudvalget for beboerrepræsentationerne i
PBU's boliger, Borgmester Jensens Allé 11 2.3., 2100 Kbh. Ø

Pædagogerne har ikke længere råd til at bo i deres pensionskassers
boliger i København. Har byen råd til at lade dem flytte, spørger
formand for beboerrepræsentanterne, Ole Hyldahl.

---
Med den nuværende lov fra 1991 om markedsleje i udlejningsejendomme er
mange lavindkomstgrupper blevet presset urimeligt på grund af de høje
huslejer.

Markedslejen reguleres efter den pris, der er opnåelig på markedet. Man
kan kræve fri leje i ejendomme opført efter 1991, hvis man kan opnå det
på markedet. Det kan man i København.

Loven blev vedtaget i Folketinget i 1991 af Venstre, Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti. Meningen med
loven var, at den skulle skabe flere arbejdspladser, og at det skulle
kunne betale sig at leje ud og bygge nyt.

Udbud og efterspørgsel
----------------------

Østerfælled er bygget færdig i 1994 og ejes af pædagogernes
pensionskasse (PBU). Østerfælled består af 532 lejemål. For tre år siden
kostede en lejlighed på Østerfælled 750 kr. pr. kvm om året. En høj
husleje, men til at betale for de fleste. I dag koster en lejlighed
1.130 kr. pr. kvm. Det bevirker, at huslejen for en treværelses på 91
kvm kommer til at koste 9.000 kr. om måneden. Lejlighederne er
nyistandsatte for den tidligere lejers regning, men uden hårde
hvidevarer. Der skal betales et depositum på 30.000 kr. Lejeren hæfter
for den indvendige vedligeholdelse, og lejligheden skal være nyistandsat
ved fraflytning. Her forsvinder det meste af indskuddet.

En nybygget lejlighed i Tøjhushave, Islands Brygge (også bygget af PBU),
på tre værelser (90 kvm) koster i dag 8.438 kr. i leje pr. måned. Der
skal betales depositum svarende til tre måneders leje og en måneds
forudbetalt leje. Lejen er eksklusiv el, vand, varme og
kabel-tv/internetadgang.

Markedslejen i København er kun reguleret af udbud og efterspørgsel på
boliger. Det betyder, at markedet giver en meget høj husleje og høje
indtægter til udlejerne. Stort set alle pædagoger, social- og
sundhedshjælpere, dagplejere, skolelærere, sygeplejersker og
sygehjælpere er offentligt ansatte. Det er faggrupper, som samfundet
ikke kan undvære.

3.395 kr. til at leve for
-------------------------

Lad os tage et eksempel: En offentlig ansat pædagog, der ikke har råd
til at bo i sin egen pensionskasses byggeri på grund af markedslejen på
1.130 kr. pr. kvm om året. Hun er souschef i en børnehave og ligger
dermed i den høje ende af lønskalaen, hvor hun får en bruttoløn på
24.500 kr. om måneden. Det giver cirka 15.000 kr. udbetalt om måneden
efter skat. Hun er enlig mor med to børn. Der er valgt delt
forældremyndighed, så hun har børnene hver anden uge. Det koster 4.000
kr. om måneden at have børnene i institution. Så er der huslejen på
8.900 kr. pr. måned for en treværelses lejlighed. Den er 10 år gammel og
på 91 kvm, uden hårde hvidevarer, og lejligheden er nyistandsat for
indskuddet, som den tidligere lejer har indbetalt. Der er 3.395 kr.
tilbage pr. måned, når de faste udgifter er betalt.

De 3.395 kr. skal dække mad, tøj, vask, fødselsdage, socialt samvær med
børnene, transport, ferie, cykler - ja, alt, der skal til for at være
med i samfundet. Vores pædagog forsøgte at få et lån i banken og i en
kreditforening til en andelsbolig eller en ejerlejlighed i København.
Der bliver i banken og i kreditforeningen foretaget en boligøkonomisk
analyse ud fra forskellige familiemodeller. Vores familie kunne ikke få
et lån, da de havde lavindkomst. For at få lån skal der være 6.000 kr.
tilbage på budgettet, når de faste udgifter er betalt. Dog kunne hun
låne 40.000 kr. til indskud i lejligheden. Pædagogen eksisterer og bor i
København.

Er det Velfærdsdanmark - og kan vi være det bekendt i København?
Det Radikale Venstres boligordfører i Folketinget har haft indlæg,
blandt andet i Politiken, om at få indført fri husleje. Kære Klaus
Bondam, jeg kan huske, at du gav udtryk for i TV Lorry for tre til fire
måneder siden, at sygeplejersker og skolelærere godt kunne betale lidt
mere i husleje.

Mener du stadig det - og er du enig med dine partifæller i Folketinget
om fri husleje?

Ved det seneste folketingsvalg garanterede statsminister Anders Fogh
Rasmussen, at der ikke kom fri husleje under en borgerlig regering. Vi
har altså ikke fri husleje i Danmark på boligudlejningsområdet!

Socialt problem
---------------

Vi har spurgt om holdningen til markedsleje i beboelsesejendomme hos
samtlige partier i Folketinget. Vi blev af flere partier henvist til
Socialministeriet. Det er der, boliglovgivningen er placeret. Anders
Fogh Rasmussens regering betragter altså boliger som et socialt problem.

I Socialministeriet fik vi oplyst, at markedslejen er indført ved lov
nr. 931 af 27. december 1991. Af bemærkninger til lovforslaget (L 63)
følger, at det skal ses som led i den daværende regerings initiativer
med henblik på at øge væksten i samfundet samt forbedre
beskæftigelsessituationen. Det bemærkes, at den foreslåede
liberalisering af lejefastsættelsen ventes at styrke private investorers
incitament til at opføre nye private udlejningsejendomme. Endvidere er
det udtryk for en målsætning om gradvis overgang til et friere
boligmarked, herunder især et mindre reguleret lejefastsættelses-system,
der i højere grad sikrer, at den aftalte leje er udtryk for den gældende
markedspris.

Bytning fastfrosset
-------------------

De dyre markedslejer bevirker, at bytning af lejligheder er fastfrosset.
Det er blevet for dyrt for pensionister at bytte til noget mindre. En
mindre lejlighed bliver dyrere end den større lejlighed, de kom fra. Det
bliver også dyrere for småbørnsfamilierne at bytte til noget større,
typisk et par tusinde kroner om måneden.

I øjeblikket løser familierne problemet ved at bygge etagesenge til
børnene, mens de ældre beboere lukker værelser af i deres lejligheder.
Bopælspligten er ikke gældende i København for en del af boligmarkedet.
Der er ca. 2.700 lejligheder uden bopælspligt i København. Det bevirker,
at udenlandsdanskere, organisationer og spekulanter er med til at jobbe
prisen op på huslejerne, og markedslejen stiger voldsomt i København,
samtidig med at udlandsdanskere, firmaer og organisationer kan råde over
lejligheder i København, uden at beboerne skal betale skat til
Københavns Kommune. De vil, når de bebor lejlighederne, kunne få del i
de samme goder, som vi skatteydere har i København. De goder har folk
med bopælspligt været med til at finansiere over skatten. Efter gældende
bestemmelser gælder bopælspligten kun for boliger, der har været
benyttet som helårsbolig i fem år. Boliger i nyopførte ejendomme eller
nyetablerede boliger i eksisterende ejendomme er ikke omfattet af de
gældende bestemmelser.

Derfor kan vi se, at nyopførte udlejningsejendomme på Islands Brygge
skilter med, at der ikke er bopælspligt. Vi har kendskab til, at der
bliver udlejet lejligheder til organisationer, så deres valgte fra
provinsen har et sted at bo, når de arbejder for organisationen i
København. Vi har undersøgt, at der ikke kræves bopælspligt i en
lejlighed, så længe beboeren ikke bliver tilmeldt folkeregistret. Er det
rimeligt?

Er det rimeligt?
----------------

Nu vil lokale politikere muligvis melde "hus forbi" og henvise til
Folketinget og lovgivningen, men hvad vil man gøre for at ændre tingenes
tilstand i København?

Synes vore politikere, at det er rimeligt, at offentligt ansatte ikke
har råd til en bolig i København, fordi huslejen er reguleret af
mekanismerne bag markedsleje? Eller vil de bruge deres indflydelse til
at sikre, at såkaldt almindelige mennesker, især offentligt ansatte, kan
få råd til en lejebolig i København?
==

--
Per Erik Rønne