Islamofobi?
af Daniel Pipes
New York Sun
25. Oktober 2005
http://dk.danielpipes.org/article/3082
Oprindelig engelsk tekst: Islamophobia?
Oversat af Mette Thomsen
En islamistisk gruppe ved navn Hizb ut-Tahrir søger at bringe verden
under islamisk lov og anbefaler selvmordsangreb mod israelere. Ved
udsigten til at blive forbudt i Storbritanien indledte den i smug en
frontaktion ved de britiske universiteter kaldet "Stop islamofobien," har
Sunday Times afsløret.
Stoppe hvad, spørger du?
Neologismen islamofobi blev skabt i Storbritanien i forrige årti og blev
lanceret i 1996 af en selvproklameret "Commission on British Muslims and
Islamophobia (Kommission vedrørende britiske muslimer og islamofobi)."
Betegnelsen betyder ordret "uretmæssig frygt for islam," men den anvendes
i betydningen "fordomme mod muslimer" og slutter sig til over 500 andre
fobier, som bogstaveligt talt spænder over hvert eneste spekter af livet.
Betegnelsen har opnået sproglig og politisk accept i en sådan grad, at
FN's generalsekretær i december 2004 præsiderede ved en konference med
titlen "Confronting Islamophobia" (Kampen mod islamofobi) og i maj ved et
Europaråds-topmøde, som fordømte "islamofobi."
Begrebet byder imidlertid på adskillige vanskeligheder. For det første,
hvori består sådan mere præcist en "uretmæssig frygt for islam," når
muslimer i islams navn i vore dage udgør den primære kilde til en
verdensomspændende aggression, både verbalt og fysisk, vendt imod både
ikke-muslimer og muslimer? Hvad, spørger man undrende, ville være en
passende mængde frygt?
For det andet, selvom der så afgjort eksisterer fordomme mod muslimer, så
sammenblander betegnelsen "islamofobi" på bedragerisk vis to forskellige
fænomener: frygt for islam og frygt for den radikale islam. Personligt
oplever jeg dette problem: Selvom jeg gang på gang har skrevet imod den
radikale islam som ideologi, ikke imod islam som religion, har jeg
figureret på andenpladsen til en "islamofobi-hånepris"" i Storbritanien,
idet jeg blev skønnet at være Amerikas "førende islamofob" og endda blev
kaldt for en "inkarneret islamofob." (I virkeligheden er jeg en
"islamisme-ofob.")
For det tredje har fortalerne for "islamofobi"-begrebet for vane at
overdrive problemet:
Lovens håndhævelse: Britiske muslimer siges at lide under vedvarende
diskrimination fra politiets side, men en faktisk oversigt over
statistikkerne ved Kenan Malik gennemhuller fuldstændig denne
"islamofobi-myte."
Kulturelt: Muslimer "bliver konfronteret med en ekstrem strøm af anti-
islamisk litteratur, som prædiker had mod islam," hævder præsidenten for
Graduate School of Islamic and Social Sciences i Virginia, Taha Jabir Al-
‘Alwani: "romaner, film, bøger og forskning. Alene blandt de mest
sælgende romaner figurerer der næsten 1000 romaner af denne type." Ét
tusind bestsellere bagvasker islam? Næppe. I virkeligheden er der dårligt
nok en håndfuld, der gør det (for eksempel The Haj, af Leon Uris, på
dansk: Hadji).
Lingvistisk: En professor i islamiske studier ved George Washington
University, Seyyed Hossein Nasr, berettede fejlagtigt (i sin hovedtale
ved FN-begivenheden "Confronting Islamophobia," rapporterer Alexander
Joffe) om forsøg på at skjule den arabiske oprindelse til engelske ord
som f.eks. adobe – som i virkeligheden stammer fra de gamle egyptere,
ikke fra arabisk.
Historisk: Begrebet anti-semitisme blev oprindeligt brugt til at beskrive
følelsestilkendegivelser imod arabere, som boede i Spanien, konstaterede
Mr. Nasr også i sin tale, og blev først forbundet med jøderne efter Anden
Verdenskrig. Det er noget vrøvl: ordet anti-semitisme daterer sig kun
tilbage til 1879, da det blev opfundet af Wilhelm Marr, og det har altid
refereret specifikt til had mod jøder.
For det fjerde afslører Hizb ut-Tahrirs manipulation med "Stop
islamofobien" dette ords svigagtighed. Som artiklen i Sunday Times
forklarer: "Tilsyneladende er det kampagnens mål at bekæmpe anti-
muslimske fordomme i kølvandet på London-bombningerne," men artiklen
citerer Anthony Glees fra Londons Brunel University i den retning, at den
egentlige agenda er at sprede anti-semitiske, anti-hinduistiske, anti-
sikhiske, anti-homoseksuelle og anti-kvindelige holdninger, samt at
stifte had til vestlig indflydelse.
Endelig afslører dette at kalde moderate muslimer (såsom Irshad Manji)
for islamofober betegnelsens aggressivitet. Som Charles Moore skriver i
Daily Telegraph: moderate muslimer, "som frygter for, hvad islamisterne
er ved at gøre deres tro til," er dem, der frygter islam mest. (Tænk på
Algier, Darfur, Irak, Iran og Afghanistan.) "De kan ikke finde modet og
ordene til at give sig i kast med de kolossale problemer, som
konfronterer islam i den moderne verden." Hensigten med beskyldningerne
om islamofobi er, tilføjer Mr. Malik, "at lukke munden på kritikere af
islam eller endda muslimer, som kæmper for at reformere deres samfund."
En anden britisk muslim, Yasmin Alibhai-Brown, afslører et endnu mere
ambitiøst mål: "alt for ofte bruges islamofobi til at afpresse
samfundet."
Muslimerne burde skille sig af med dette utroværdige begreb og i stedet
kaste sig ud i en oprigtig selvransagelse. Frem for at bebrejde det
potentielle offer, at han frygter sin mulige, kommende bøddel, gjorde de
klogere i at spekulere over, hvordan islamisterne har forvandlet deres
tro til en ideologi, som hylder mord (Al-Qaeda: "I elsker livet, vi
elsker døden"), og udvikle nogle strategier til at frelse deres religion
ved at bekæmpe denne morbide totalitarisme.
For at tilmelde eller afmelde dig denne liste bedes du gå til
http://dk.danielpipes.org/subscribe.php
(Daniel Pipes udsender en mail med sine skriverier nogenlunde én gang
om ugen.)
For at gennemse Daniel Pipes' arkiv bedes du gå til
http://dk.danielpipes.org
--
Med venlig hilsen
GB