/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Juraprofessoren og selvcensurens pest
Fra : GB


Dato : 26-10-05 21:19


http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3343820
Jyllands-Posten Offentliggjort 26. oktober 2005 03:00

Af Jesper Langballe, sognepræst og folketingsmedlem (DF)

I MORGENAVISEN Jyllands-Posten og TV Avisen 21/10 tog juraprofessor Eva
Smith forarget afstand fra Flemming Rose og Morgenavisen Jyllands-Posten
og bladets tegnere, der modigt har brudt sig vej ud af selvcensurens
gummicelle ved at offentliggøre en række tegninger af Muhammed, som har
ophidset muslimerne.

Hvad Eva Smith forstår ved jura, synes at være bigot moraliseren til
værn om den pæne tone. Hun forklarede, at når man bruger
ytringsfriheden, skal der være »en mening med det.« Hvilken mening? Det
skulle da vel aldrig være - åh jo, selvfølgelig! - Eva Smiths mening om,
hvad der er god tone. Men er det ytringsfrihed? At man må ytre sig, når
der er en offentligt accepteret mening med ens kritik?

Argt sludder
Hun forklarede også, at ytringsfriheden »skal bruges i respekt for
andres meninger.« Den formulering må for det første skyldes en
grundlovsparagraf, som alene Eva Smith kender til. For det andet er det
noget argt sludder. Jeg har f.eks. ingen som helst respekt for Eva
Smiths meninger. Skulle det fratage mig retten til at sige hende imod?
Eva Smith kalder Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne
provokation for provokationens skyld. »Er der da nogen, der kan se nogen
anden mening med det?« spurgte hun retorisk i TV Avisen.

Ja, det kan jeg. Og jeg vil gerne prøve at forklare det, selvom jeg ikke
nærer nogen tiltro til, at Eva Smith vil forstå det.

Da forfatteren Kaare Bluitgen fortalte offentligheden, at ingen tegner
havde villet lægge navn til illustrationer til hans bog om Koranen og
Muhammed, fik jeg gåsehud af uhygge. Nu er turen altså kommet til
Danmark, tænkte jeg.

Muhammed er en væsentlig historisk person, som i dag præger den danske
dagligdag ganske markant. Det er naturligt, at en dansk forfatter
skriver en bog om ham og hans liv og om den bog, som han hævder, at
englen Gabriel har dikteret ham. Det er også naturligt her i Danmark at
lade en sådan bog illustrere af en tegner.

Disse tegninger er selvsagt fiktion, men ingen kan forlange, at
hovedpersonen på dem alle sammen skal stå med bortvendt hoved. At
profetens troende tilhængere efterlever et religiøst forbud mod at
afbilde hans ansigt, vedkommer hverken forfatterens eller forlagets
redaktion af bogen.

Var sagen blevet stående ved, at ingen tegner i landet havde mod til at
udføre dette hverv af frygt for voldelige muslimske repressalier, så
betød det i virkeligheden, at landet var besat. Eller mere præcist: at
vi var finlandiseret af en latent trussel, der fik vore publicister til
at pålægge sig selvcensur.

Hvad ville det næste blive? Vi behøver blot at tænke på dødsdommen mod
en indisk-britisk forfatter, fordi han skrev én af det 20. århundredes
største romaner.

Eller på bombesprængningerne og attentaterne verden over mod forlæggere,
der udgav hans bog.

Eller på knivdrabet mod en hollandsk filminstruktør, fordi han gav en
gribende filmisk skildring af en kvindes livslange nedværdigelse i en
muslimsk familie.


Blodpenge
Eller på en anden dansk juraprofessor, Vagn Greve, der foreslog, at vi
accepterede muslimernes retssystem med blodpenge. Når de nu så gerne
ville have det. Værre end de nævnte voldshandlinger er selvcensurens
snigende pest. Eller med Nordahl Griegs digt fra 17. maj 1940:

»Værre end brændende byer er den krig, som ingen kan se,
som lægger et giftigt slimslør over birke og jord og sne.«

Nej, jeg tror ikke, det var muslimerne, Jyllands-Posten ville udfordre,
men vores egen fejhed og den selvcensur, som er det første skridt ind i
en besættelses spændetrøje.

Gør det overhovedet noget indtryk på Eva Smith, at hele denne sag på
bunden er et spørgsmål om angst for vold? Her i Danmark. Det gør det
næppe. For hvad rager den slags en jurist, for hvem lov og ret er et
spørgsmål om at opretholde den pæne tone.


Sig nu undskyld
Når mennesker sætter sig selv på spil for at bekæmpe
frihedsundertrykkelse, vil der altid være én eller anden professor, der
forarges over, at deres indsats ikke overholdt alle høflighedsregler.
Eva Smith har forlangt, at Jyllands-Posten giver alverdens muslimer en
undskyldning. Sæt hun havde været til stede, da Theo van Gogh blev
stukket ned på gaden. Gad vidst, om hun så var styrtet til og havde råbt
til den døende filminstruktør:

Sig nu undskyld! Ellers bliver der sådan en ballade. Og det er der jo
ikke nogen mening i, vel?

Vi kan kun gætte.

--
He, who Controls the Spice, Controls the Universe.
The Sleeper Must Awaken!
GB

 
 
Jan Pedersen (27-10-2005)
Kommentar
Fra : Jan Pedersen


Dato : 27-10-05 00:24

> Sig nu undskyld! Ellers bliver der sådan en ballade. Og det er der jo
> ikke nogen mening i, vel?
>
> Vi kan kun gætte.
>
> --
Ballade er altid sundt hvis det medfører at den gængse opfattelse af
sandheden bliver udfordret...den har vi godt af at få endevendt fra tid til
anden!

Er det f.eks. god tone, normalt at man generaliserer og i almindelighed
stiller spørgsmålstegn ved alle indvandrere i dette land ? Faktisk er der
invandrere der klarer sig perfekt i det danske samfund: er selvforsørgende,
har en humanistisk tilgang til deres omverden, har en ikke fundamentalistisk
religiøsitet mv. Indrømmet de er ikke i flertal...men det skyldes nok at
indvandrere ikke kommer fra de velfungerende miljøer i mellemøsten med god
økonomi og god uddannelse...men derimod primært fra underpriviligerede
områder hvor undervisningsniveauet er lavt.

Generelt i samfundsdebatten er man tilbøjelig til at generalisere og
betragte alting som sort/hvidt. Verden er kompliceret ... ingenting er kun
sort eller hvidt...desværre ...ved godt at det afholder mange fra at
debatere så for så bliver samenhængende for komplicerede for dem at forstå.

Mht. ytringsfriheden : denne er ukrænkelig bortset fra hvis den såkaldte
racismeparagraf overtrædes eller man fremkommer med æreskrænkende
udtalelser. Ingen af delene er der tale om i JP´s tilfælde! Derimod kan der
være tale om at man fra mange sider har en frygt for muslimers vrede og evt.
sanktioner og derfor forsøger at knægte JP´s ytringsfrihed. Meget
forståeligt da de derved fremkomne reaktioner af måske voldelig karakter fra
muslimers side vil skabe en meget farlig negativ stemning i den brede
befolkning og medvirke til yderligere konfrontation befolkninggrupperne
imellem. Sådan opstår borgerkrige......
Så juraprofessorens hensigter er sådan set iorden men rent fagligt er hun på
vildspor...JP har ikke brudt nogen lov og hendes titel som professor
berettiger kun til at udtale sig om juridiske emner hvis hun da ikke udtaler
sig rent privat og ikke på embedets vejne.

Jeg mener vi i Danmark skal pointere meget kraftigt over for befolkningen og
omverdenen at vi har nogen principper der er helt fundementale og som aldrig
kan tilsidesættes:

- Ytringsfriheden er ukrænkelig.
- Demokrati og retssikkerhed er vigtigere end alt andet.
- Religionsfrihed betyder ikke at man må betragte folk der tror på noget
andet end en selv som lavere stående væsener, hvis man altså behandler dem
derefter. Religion er noget man har ret til at dyrke privat og sammen med
andre. Religiøse holdninger har ingen som helst anden værdi generelt at man
har ret til at fremkomme med dem hvis de ikke er racistiske eller
æreskrænkende.
- Statsmagten er 3delt: den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt er
adskilt og skal altid være det.
- Danmark er et oplyst samfund hvor religion ikke har noget at gøre med love
og regler.

Derfor kan statsministeren ikke blande sig i pressens ret til at ytre sig
men må henvise til den dømmende magt.
Derfor er muslimers holdning til sharia lovgivning alle danskere
uvedkommende (Hvis de da ikke lige er muslimer!)
Indvandrere med muslimsk baggrund har samme borgerretttigheder som alle
andre hvis de er statsborgere eller har opholdstilladelse men de har også
samme pligter til at overholde landets love og de demokratiske spilleregler:
bl.a. acceptere ytringsfriheden.

Et helt andet spørgsmål er om vi i Danmark skal blive ved med at tage
specielle hensyn til religiøse ligtorne....burde vi ikke ophæve blasfemi
paragraffen ? Den giver nemlig mulighed for at undertrykke ytringsfriheden
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!



contra@tdcspace.dk (27-10-2005)
Kommentar
Fra : contra@tdcspace.dk


Dato : 27-10-05 14:13

"-en jurist, for hvem lov og ret er et spørgsmål om at opretholde den
pæne tone."

jeg tror nu, at Eva Smith og Vagn Greve har indset, at der står mere
på spil, f.eks. i høj grad spørgsmålet om deres egen og andre
juristers autoritet i det faktisk eksisterende multietniske samfund.
Men de er ikke flittige til at sige det alt for tydeligt.

Steen Hjortsø


Bo Warming (27-10-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 27-10-05 14:47

<contra@tdcspace.dk> wrote in message
news:1130418768.910803.46710@g14g2000cwa.googlegroups.com...
"-en jurist, for hvem lov og ret er et spørgsmål om at opretholde den
pæne tone."

jeg tror nu, at Eva Smith og Vagn Greve har indset, at der står mere
på spil, f.eks. i høj grad spørgsmålet om deres egen og andre
juristers autoritet i det faktisk eksisterende multietniske samfund.
Men de er ikke flittige til at sige det alt for tydeligt.


BW: Og sådanne uld-i-mund vendekåber er svære at undskylde

De tænker på deres karriere.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408648
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste