| Antal børn, der fødes, ej så vigtigt som hvor syge de blir
 
 Enhver dyreart får afkom så fødevarenicherne opbruges - minus en hvis
 sikkerhedsmargin. Hos sangfugle har Wynne-Edwards påvist at
 territorierne overlapper, så der er ubrugt mad, men det er fordelagtig
 for arten at få lidt færre unger end hvad der var føde til, for så er
 risiko for sultedød og stress minimal,
 
 Danmark i middelalderen justerede sit folketal via pest og anden
 infektion, så der alt i alt skete en svag øgning svarende til
 forbedrede landbrugsmetoder, men ikke mere end det.
 
 Da industri blev vigtig for at modstå nabolandes erobringskrige, så
 produceredes rigeligt med afkom på landet, og overskuddet deraf tog
 til byen, hvor konkurrencen var benhård og dødelighed af infektion var
 vildt stor.
 
 Så kom en kristen-humanistisk mode med små, sunde, veluddannede
 familier, og ringe børnedødelighed, og man passede bedre på børnene
 omkring år 1900 og befolkningstallene steg.
 
 Nu daler befolkningstal (for de indfødte),  fordi robotter udfører,
 hvad der før krævedes mennesker til.
 
 En af justerings-redskaberne er antal kvinder , der bliver ufrugtbare
 pga underlivsinfektion og eller psykiske årsager.Vi kan aldrig
 konkurrere med muslim-indvandrerne. Vi bør blive ved at få lutter
 ønskebørn.
 
 Måske løsningen er at uddelegere til EU's oplyste enevælde de
 beslutninger, der er vigtige, så ikke de fremmede føder sig til total
 magt via det farlige demokrati.
 
 Jeg frygter at Camre har ret i at danskere bliver syge af stress, når
 de fornemmer at muslimer er ved at overtage riget, og derfor får færre
 børn end de egentlig helst ville.
 
 Glistrups masseudvisningsforslag bør påbegyndes snarest.
 
 
 
 
 |